Mitfanoe
Agnes, skonnert, NDRB, Sønderho

 

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

Navn

 Agnes

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Sønderho

Brutto tons

 315,99

Type

 Skonnert

Netto tons

 294

Kendingsbogstaver

 NDRB

Længde

 125,8

Byggeår

 1891

Bredde

 24,3

Bygmester

 Schørner og Jensen

Dybde

 11,1

Byggested

 Tønning

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Klink af stål

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 Jeppe Andersen Thøgersen, Axel Riber og Niels H. Brinch

 1895 - 1899

A/S ved Niels H. Brinch m. fl.

 1895 - 1899

 

Tremastet skonnertbrig "AGNES", byggedes af stål i Tønning 1891 og kostede 69.777 Kr.
Skibet tilhørte først et rederi (A/S D. Madsen) i Varde, men solgtes i marts 1895 til et rederi i Sønderho med Niels H. Brinch som reder. Det købtes for en sum af 78.500 RMK, aktiekapitalen var 80.000 kr.

 

Agnes, der hovedsagelig gik i farten på østkysten af Sydamerika, Mexico og Vestindien, var i slutningen af februar 1897 afsejlet fra Hamburg til Maracaibo med stykgods, da skibet i Kanalen mødte dårligt Vejr.
Den 3. marts 1898, kl. ca. 0100, medens det lænsede for undermærssejl i en orkanagtig nordlig storm og befandt sig ud for Eddystone fyrtårn, tog "Agnes" en svær sø over, og styrmand L. J. Nielsen, der var hjemmehørende i Nordby, samt en letmatros fra Køge skylledes overbord. I den hårde storm og den voldsomme sø, var det umuligt at redde de to overbordfaldne, som begge druknede.

 

I september 1899 lastede skibet jernbaneskinner i Antwerpen og afsejlede den 14. september med ialt 400 tons til Para og Braganza i Brasilien. Efter den 20.11 at være ankommen til Para, blev "Agnes" af den brasilianske regering, der var ladningsejeren, beordret til at afgå til Braganza-floden, hvortil skibet under lodskommando og på slæb af en damper ankom d. 5.12 1899 og 3 dage senere 0930 blev fortøjet ved lossepladsen i Braganza.

Men straks efter afgik såvel lodsen som slæbedamperen, uden at afgive nærmere oplysning om de stedlige forhold, skønt "Agnes" var det største skib, der endnu var dirigeret til denne plads. Denne viste sig imidlertid at være meget primitiv, således fandtes der hverken bro eller kaj til hvilken skibet kunne fortøjes, men kun nogle på land stående pæle. Kl. 1530 under forhaling til disse pæle tog skibets agterpart grunden på en revle midt i floden, om hvis tilstedeværelse lodsen ingen underretning havde givet. Herved kom Agnes ved af den hårde strøm (4 à 5 Kml.) at svinges på tværs af floden, i en så uheldig stilling, at den krængede helt over og til sidst kæntrede, sank og blev senere kondemneret som vrag, medens besætningen bjærgede sig i land i egen båd. Besætning på 8 mand.


Skibets værdi: 50 000 – assurance 40 000 – Hanburg ass-G.

 

Briggen "Agnes" af Sønderho – forlis iflg. Fanø Ugeblad 23.12 1899
Iflg. et forlydende i engelske søfartsblade, er briggen "Agnes" af Sønderho, ført af kaptajn Riber her af byen, drevet i land som vrag på Bragance ved Para (udløbet af Amazon floden i Brasilien).
Et hertil i dag indløbet telegram meddeler rigtigheden af ovenstående, men tilføjer, at mandskabet er reddet

 

Kilde: F.-Holm-Petersen og Rosendahl

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box