Fuldriggeren "Copley" byggedes hos W. Potter i Liverpool i 1881

"Copley" var en af Fanø's få fuldriggere, målte 1794 Tons br. Den var bygget af jern i Liverpool af W. Potter i 1881 og indkøbtes i juni 1895 for 137.000 Kr. til Fanø af et rederiaktieselskab med Casper P. Holm som korresponderende reder. Skibet førtes af kaptajn Fr. Struckmann (1895 – 16.3 1907) og senere af Niels Peder Pedersen, Nordby (16.3 1907– 26.2 1910) V. B. Eyrskon førte skibet 1901 – 1903 og H.L. Hansen en periode i 1910.

Copley var oprindelig bygget til White Star-Linien. Det var det næststørste sejlskib, der har været hjemmehørende på Fanø. Det var ikke nogen hurtigsejler, men det kom vidt omkring i den årrække, det var hjemmehørende på Fanø.

Fra Bristol, hvor skibet blev overtaget, gik det til Swansea og lastede til San Francisco med afsejling den 5. juli 1895. Efter 123 dages rejse ankom det til San Francisco og lastede derefter tilbage til Europa. Det ankom til Falmouth den 3. juni 1896 og beordredes til Stockton on Tees for losning. I 1903 løb skibet fra Cardiff ud til Zanzibar med en ladning kul på 70 dage.

Copley's sidste rundrejse til Sydamerikas vestkyst var i 1910, da den gik fra Cardiff til Antofogasta med en briketlast. Ud for La Plata ødelagde en pampero delvis stor- og krydsriggen, samtidig med at skibet blev læk. Det besluttedes at søge ind til Port Stanley på Falklandsøerne som nødhavn, hvortil man ankom den 20. Maj 1910. Her blev en del af ladningen oplosset og lækagen stoppet, hvorefter rejsen til Antofagasta kunne fortsættes.

I Antofagasta, hvor skibet lastede salpeter til Antwerpen, rømte 1. styrmand, John Tranum (han blev senere berømt som faldskærmsudspringer). Da ydermere kaptajn Hansen blev syg, måtte 2. styrmand Løber alene sejle skibet tilbage til Europa med en besætning, der foruden 2 Fanø-drenge udelukkende bestod af "Beachombers" fra Sydamerikas Vestkyst.

Ved ankomsten til Antwerpen viste det sig, at skibet havde lidt så megen skade ved sit havari, at man ikke ville bekoste de store reparationer, der skulle til for at sætte det i sødygtig stand.

Det solgtes derfor den 29. maj 1911 til ophugning for 56.000 Francs.

Kilde: Schneider + F.Holm-Petersen