Mitfanoe
Doris Brodersen, fuldrigger/bark, NFMP, Nordby

  

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Doris Brodersen

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 678,96

Type

 Fuldrigger/bark

Netto tons

 653,48

Kendingsbogstaver

 NFMP

Længde

 171,7

Byggeår

 1874/75

Bredde

 29,8

Bygmester

Flensburger Schiffbau   Gesellschaft

Dybde

 17,4

Byggested

 Flensborg

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Jern

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 H.A. Mathiasen, Hans Lauridsen Hansen, Peder J. Nielsen, Hans Morten Beck

 

1890 - 1908

 A/S "Jernskibet Doris Brodersens Rederi"

 1890 - 1908

 

 Doris-Brodersen-647-nrt new 

 

"Doris Brodersen" blev bygget i Flensborg som fuldrigger i 1874/75 hos Flensburger Schiffbau Gesellschaft iflg. målebrev dateret Flensborg d. 27.10 1875 til  skibsreder Hans Christian Brodersen, Flensborg,  der lader skibet indregistrere på St. Thomas. Byggeprisen var 100.000 Rmk. 1890 sælger H.C. Brodersens enke, Dorthea Lucia Brodersen skibet til A/S "Jernskibet Doris Brodersens Rederi", stiftet i Nordby d. 20.8 1890 med skibsreder Peder Nielsen Winther som bestyrende reder og skibsreder Mathias Nielsen Thing som medbestyrer. Købsprisen var nu 115.000 Rmk - i 1892 omriggedes fuldriggeren til bark, sandsynligvis i Hamborg.

 

På en rejse fra Liverpool til Guayaquil i sommeren 1899 led skibet svært havari under Cape Horn og måtte søge nødhavn i Port Stanley på Falklandsøerne. Herom skrev kaptajn Hans Lauridsen Hansen til den korresponderende reder: 

Sejlede fra Liverpool d. 7/7 1899 til Guayaquil. Fra Liverpool til Cape Horn gik rejsen så nogenlunde godt, kun var den lidt lang på grund af modvind, i alt 70 dage. Ved Cape Horn blæste det vedholdende i 30 dage svære vestlige storme med høj sø, så det ikke var muligt at avancere.  Den 15. oktober 1899 om natten kl. 0100 fik vi over forskibet en meget svær brådsø, der borttog skanseklædningen fra bakken til agterste spand fokkevant, desuden afsloges for- og kabelrumslugen, så vandet strømmede ned i lasten; fokkerosterne brækkede på eet nær, så masten kun støttedes af topbardunen, og et held var det, at den holdt, thi ellers ville masten være gået over bord.  

Da skibet efter bestikket befandt sig på 56 Gr. S. Br. og 76 Gr. V. Lgd,, og der ingen udsigt var til. at vejret ville bedage sig eller vinden forandres, besluttede vi os til efter afholdt skibsråd at holde af og søge nødhavn. Vi ville helst have søgt Montevideo, men da fokkerigningen kun dårlig lod sig ansætte, formedelst at røsterne var knækkede, og da vandet i vand­tankene tillige var blevet brak og mandskabet begyndt at blive syge, så jeg mig nødsaget til at søge Port Stanley (Falklandsøerne), hvortil vi ankom den 30. oktober 1899.  

Endskønt der ingen bugserbåd findes her, kom vi dog godt i havn, og det første, jeg gjorde, var jo at melde protest og få besigtelse om bord, der takserede skaden til £ 1200, hvorefter skibet blev forhalet til den indre havn, og krudtet losset den 23. november 1899. Samme nat blev jeg og begge styrmænd samt kokken båret ud af kahytten i bevidstløs tilstand; kullene havde nemlig taget ild og udviklet gas, som havde forgiftet luften. Jeg kom dog hurtig til bevidsthed, hvorimod det tog længere tid med styrmændene og vor stuart. Kaptajnen på et norsk fartøj kom os til hjælp, idet hans skib lå i nærheden. - Om morgenen åbnedes lugerne, og straks stod en stærk røg og gas op af samme. - Jeg tog besigtelse ombord, som beor­drede vand pumpet ombord for om muligt at slukke Ilden, fik 2 pumper fra land og pumpede i 24 timer med hele mandskabet og 15 mand fra land. 

Ilden blev da slukket, men i rummet var der 8 fod vand, som skal blive der, så længe gaslugten holder sig, hvilket endnu er så slemt, så man ikke kan sove i kahytten. Da der ingen telegrafforbindelse er herfra, vil min agent samt besigteisen have, at jeg skal rejse til Montevideo for at komme i forbindelse med dem og assurandørerne og at få taget bestemmelse om, hvad der skal foretages. 200 tons kul er solgt til 17 sh. (antagelig pr. ton), og der må sikkert losses mere, da omtrent alt er be­skadiget. Det ville sikkert være heldigt, om det hele blev solgt og losset her, rnen herom er vi dog ikke enige. En del af stykgodset er jo også beskadiget, men krudtet er losset i god tilstand.

Der er 2 skibe her med omtrent samme skade som "Doris Brodersen", kun ikke med ild i ladningen, desuden 8 med større eller mindre havari, så det vil tage flere måneder at få skibet repareret, og det vil koste en stor sum penge, så det heldigste vil nok være at blive af med ladningen her og sejle et andet sted hen for at reparere, især da også en hel del sejl er i stykker, og der kan jo være fare for, at Ilden kan opstå i kullene påny, når skibet igen kommer ud.Et held var det, at krudtet var losset, ellers var „Doris Brodersen" sprunget i luften og formodentlig hele mandskabet gået under. Den 17. februar 1900 sejlede skibet fra Port Stanley til Guayaquil i Ecuador, hvortil det ankom den 14. april 1900.

I 1906 ankom "Doris Brodersen" til Sydney fra Matupi og gik derfra til Westport, Ponape og Jaluit. Via Valparaiso og Punta Arenas fortsattes til Falmouth for ordre og til Bremen, som nåedes 6. december. I marts 1908 afhændedes skibet til Italien og omdøbtes til "Antonio" af Castellamare, det blev kondemneret på Bermuda i 1913.

 

Kilde: Rosendahl + F. Holm-Petersen

 

 

Doris-Brodersen---1376,-NFMP

 

db1

db2

db3

db4

db5

db6

 

 

Doris-Brodersen,-1376

 

db11

 

db12

db13

 

Doris-Brodersen,-NFMP

 

"Doris Brodersen" i Timaru, New Zealand i marts 1902

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box