Mitfanoe
Doris Brodersen, fuldrigger/bark, NFMP, Nordby

  

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Doris Brodersen

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 678,96

Type

 Fuldrigger/bark

Netto tons

 653,48

Kendingsbogstaver

 NFMP

Længde

 171,7

Byggeår

 1874/75

Bredde

 29,8

Bygmester

Flensburger Schiffbau   Gesellschaft

Dybde

 17,4

Byggested

 Flensborg

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Jern

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 H.A. Mathiasen, Hans Lauridsen Hansen, Peder J. Nielsen, Hans Morten Beck

 

1890 - 1908

 A/S "Jernskibet Doris Brodersens Rederi"

 1890 - 1908

 

 Doris-Brodersen-647-nrt new 

"Doris Brodersen" blev bygget i Flensborg som fuldrigger i 1874/75 hos Flensburger Schiffbau Gesellschaft iflg. målebrev dateret Flensborg d. 27.10 1875 til  skibsreder Hans Christian Brodersen, Flensborg,  der lader skibet indregistrere på St. Thomas. Byggeprisen var 100.000 Rmk. 

1890 sælger H.C. Brodersens enke, Dorthea Lucia Brodersen skibet til A/S "Jernskibet Doris Brodersens Rederi", stiftet i Nordby d. 20.8 1890 med skibsreder Peder Nielsen Winther som bestyrende reder og skibsreder Mathias Nielsen Thing som medbestyrer.

Købsprisen var nu 115.000 Rmk - i 1892 omriggedes fuldriggeren til bark, sandsynligvis i Hamborg.

 

På en rejse fra Liverpool til Guayaquil i sommeren 1899 led skibet svært havari under Cape Horn og måtte søge nødhavn i Port Stanley på Falklandsøerne.

 

Herom skrev kaptajn Hans Lauridsen Hansen til den korresponderende reder: 

 

Sejlede fra Liverpool d. 7/7 1899 til Guayaquil. Fra Liverpool til Cape Horn gik rejsen så nogenlunde godt, kun var den lidt lang på grund af modvind, i alt 70 dage. Ved Cape Horn blæste det vedholdende i 30 dage svære vestlige storme med høj sø, så det ikke var muligt at avancere.  Den 15. oktober 1899 om natten kl. 0100 fik vi over forskibet en meget svær brådsø, der borttog skanseklædningen fra bakken til agterste spand fokkevant, desuden afsloges for- og kabelrumslugen, så vandet strømmede ned i lasten; fokkerosterne brækkede på eet nær, så masten kun støttedes af topbardunen, og et held var det, at den holdt, thi ellers ville masten være gået over bord.  

 

Da skibet efter bestikket befandt sig på 56 Gr. S. Br. og 76 Gr. V. Lgd,, og der ingen udsigt var til. at vejret ville bedage sig eller vinden forandres, besluttede vi os til efter afholdt skibsråd at holde af og søge nødhavn. Vi ville helst have søgt Montevideo, men da fokkerigningen kun dårlig lod sig ansætte, formedelst at røsterne var knækkede, og da vandet i vand­tankene tillige var blevet brak og mandskabet begyndt at blive syge, så jeg mig nødsaget til at søge Port Stanley (Falklandsøerne), hvortil vi ankom den 30. oktober 1899.  

 

Endskønt der ingen bugserbåd findes her, kom vi dog godt i havn, og det første, jeg gjorde, var jo at melde protest og få besigtelse om bord, der takserede skaden til £ 1200, hvorefter skibet blev forhalet til den indre havn, og krudtet losset den 23. november 1899. Samme nat blev jeg og begge styrmænd samt kokken båret ud af kahytten i bevidstløs tilstand; kullene havde nemlig taget ild og udviklet gas, som havde forgiftet luften. Jeg kom dog hurtig til bevidsthed, hvorimod det tog længere tid med styrmændene og vor stuart. 

Kaptajnen på et norsk fartøj kom os til hjælp, idet hans skib lå i nærheden. - Om morgenen åbnedes lugerne, og straks stod en stærk røg og gas op af samme. - Jeg tog besigtelse ombord, som beor­drede vand pumpet ombord for om muligt at slukke Ilden, fik 2 pumper fra land og pumpede i 24 timer med hele mandskabet og 15 mand fra land. 

 

Ilden blev da slukket, men i rummet var der 8 fod vand, som skal blive der, så længe gaslugten holder sig, hvilket endnu er så slemt, så man ikke kan sove i kahytten. Da der ingen telegrafforbindelse er herfra, vil min agent samt besigteisen have, at jeg skal rejse til Montevideo for at komme i forbindelse med dem og assurandørerne og at få taget bestemmelse om, hvad der skal foretages. 200 tons kul er solgt til 17 sh. (antagelig pr. ton), og der må sikkert losses mere, da omtrent alt er be­skadiget. Det ville sikkert være heldigt, om det hele blev solgt og losset her, rnen herom er vi dog ikke enige. En del af stykgodset er jo også beskadiget, men krudtet er losset i god tilstand.

 

Der er 2 skibe her med omtrent samme skade som "Doris Brodersen", kun ikke med ild i ladningen, desuden 8 med større eller mindre havari, så det vil tage flere måneder at få skibet repareret, og det vil koste en stor sum penge, så det heldigste vil nok være at blive af med ladningen her og sejle et andet sted hen for at reparere, især da også en hel del sejl er i stykker, og der kan jo være fare for, at Ilden kan opstå i kullene påny, når skibet igen kommer ud.

Et held var det, at krudtet var losset, ellers var „Doris Brodersen" sprunget i luften og formodentlig hele mandskabet gået under. Den 17. februar 1900 sejlede skibet fra Port Stanley til Guayaquil i Ecuador, hvortil det ankom den 14. april 1900.

 

I 1906 ankom "Doris Brodersen" til Sydney fra Matupi og gik derfra til Westport, Ponape og Jaluit. Via Valparaiso og Punta Arenas fortsattes til Falmouth for ordre og til Bremen, som nåedes 6. december. I marts 1908 afhændedes skibet til Italien og omdøbtes til "Antonio" af Castellamare, det blev kondemneret på Bermuda i 1913.

 

Kilde: Rosendahl + F. Holm-Petersen

 

 

Doris-Brodersen---1376,-NFMP

 

Barkskibet "Doris Brodersen's" jordomsejling i 1892 – 1893
Fortalt af letmatros N.J. Nielsen, der var med som letmatros

 

 

Under koleratiden i oktober 1892 lå barken "Doris Brodersen" i Hamborg og indtog last til Sydamerika.


Den 16. oktober 1892 mønstrede mandskabet, der udgjorde 14 mand, nemlig kaptajn Hans Andersen Mathiasen, Nordby, 1.styrmand August Andersen, Svendborg, 2. styrmand C. Christoffersen, Langeland, letmatros, senere kaptajn i DFDS, Johs. Brocks, letmatros N.J. Nielsen, Nordby og skibsdreng Heinrich fra Slesvig. De øvrige, som jeg ikke erindrer navne på, var tømmermanden og kokken, som var svensker, sejlmageren, 2 matroser og 1 letmatros, alle danskere samt 2 tyske letmatroser.db7


Lasten bestod af stykgods samt dynamit og var bestemt til Cape Town og Port Elisabeth.
Den 17. oktober afgik skibet fra Hamborg. Rejsen forløb uden oplevelser af betydning, kun husker jeg, at vi skurede dæk juleaftensdag, julen fejredes i Sydatlanten.


Arbejdstiden var ved land fra kl. 5 morgen til 6 aften med ophold: ½ times frokost, 1 time middag og ½ time kaffe.
I søen var der arbejdsvagt, dvs. vagten, der kom på dækket kl. 4 morgen, blev der til kl. 9.30. Vagten fra kl. 8 blev på dækket til kl. 2.30 eftermiddag. Om aftenen fra kl. 7 til 8 var alle mand på dækket, da skulle der strækkes sejl og braserne hales tot.


Efter ca. 3 mdrs. sejlads ankom vi til Cape Town, hvor vi lossede en del af lasten. Under opholdet her udbrød der brand i byen, og til trods for, at vi lå langt fra byen, fik vi ordre til at stoppe losningen og lægge lugerne på, da en del af lasten bestod af dynamit bestemt til Port Elisabeth. I Cape Town rømte 2 tyske letmatroser og vi fik 2 andre tyskere i stedet for. Efter at have losset færdigt der og indtaget ballast, afgik vi med restladningen til Port Elisabeth.


I Port Elisabeth lå vi på reden med begge ankre ude i kæderne i tamp. Fra kæderne havde vi 10' trosse rundt om stormasten, som vi lå i, når det blæste op. Ligeledes havde vi reserveanker hængende på styrbordskran med 100 favne 10' græstrosse klar til at lade gå, hvis vi kom i drift. Losningen foregik ved hjælp af lægtere. Ballast fik vi intet af, det havde vi fået i Cape Town. Efter endt udlosning afgik vi til Jalouit på Marshalløerne.

 

 

 

På rejsen til Jalouit fangede vi en haj, ca. 10 – 12 fod lang. Vi fik lidt haj kød stegt, men da det ikke smagte godt, gik resten overbord. Vejret var fint og søen rolig, så vi fik malet udenbords, ellers var vi i lasten at skrabe rust, "Doris Brodersen" var jo et jernskib. Senere fik vi svære storme, der begyndte påskemorgen og varede i flere dage.


Ved ankomsten til Jalouit blev vi modtaget med råbet: Hvad nyt, landsmænd? det var lodsen, han var dansker. Vi udlossede ballasten og indtog last, der bestod af kopra. Da Jalouit er beliggende på 6 grader 8' N og 169 grader 30' Ø, altså i nærheden af ækvator, var der meget varmt.

 

Det regnede ustandselig under lastningen, så vi måtte have lugerne stående på kant, at ikke regnen skulle ødelægge lasten. Proviant kunne vi ikke få noget af, det eneste vi fik, var regnvand og det tog de fra store bassiner, hvori de opsamlede regnvandet, desuden fik vi kokosnødder.


Da lasten var indtaget, afgik vi til Lissabon for ordre. Den 180 grader østlige længde passeredes en lørdag og vi fik således 2 lørdage i en uge. Cap Horn passeredes i storm, senere passerede vi flere isbjerge, det sidste passeredes på højde med La Platafloden.


Nu begyndte besværlighederne at melde sig idet sejlmageren begyndte at føle sig træt og utilpas. Tandkødet begyndte at svulme op, det var skørbug, en gammelkendt lidelse i sejlskibene. Manglen på frisk proviant og navnlig grøntsager var årsagen. Vi havde ikke fået proviant om bord siden Port Elisabeth, altså for ca. 10 måneder siden. Det holdt sig ikke til sejlmageren alene, efterhånden fik hele besætningen skørbug med undtagelse af 2 mand.


Sejlmageren bukkede under for sygdommen, han døde om morgenen kl. 4 og blev sænket i havet kl. 8 på 12 grader sydlig bredde. 2. styrmand syede ham ind i sejldug og med jern ved fødderne. Mandskabet var endnu i stand til at holde den gående, men efter 8 dage tiltog sygdommen og lukafet blev omdannet til hospital, hvor de syge blev lagt til køjs efterhånden som de ikke kunne deltage i arbejdet om bord. Da mandskabets arbejdsevne efter som tiden gik formindskedes, blev sejlene sat fast, så det tilbageværende raske mandskab kunne manøvrere med sejlene, ligeledes blev kæderne sjæklet i ankerne.


Til sidst førte skibet kun undermærssejlene og kun letmatros Brocks og skibsdrengen Heinrich var raske og de sejlede nu i 14 dage skibet efter ordrer, som kaptajnen uddelte fra køjen. Hvordan vejret var under sejladsen, erindrer jeg intet om, vi mærkede ikke meget til det.

 

Skibet førte jo næsten ingen sejl, men så vidt jeg husker, var det fint vejr. Vi lå stille hen i køjerne uden følelse i kroppen og rullede med skibet, så vi blev helt hudløse på ryggen, hvad vi først senere skulle erfare. Da skørbug ytrer sig ved, at tandkødet svulmer op og tænderne bliver løse, kan man ikke tygge, hvorfor vi til livets ophold kun fik risvand, dvs. vand fra kogte ris. Vi fik det på flasker, så vi kunne drikke som det passede os. Således opretholdt vi livet om bord i 7 uger.

De 2 unge mennesker måtte klare det hele, lave mad og være sygepassere, så de havde nok om ørerne.

 

 

 

Den 8. december 1893 passerede vi en tysk bark til hvem der blev signaliseret" Mandskabet syge, mangler proviant", hvorpå han svarede "Sæt båd ud". Dette var komplet umuligt at gøre, hvorfor han "brasede fuld" og forsvandt og overlod os til vor skæbne.


Søndag d. 10. december 1893 – den dag glemmer jeg aldrig, så læne jeg lever – rapporterede letmatrosen, at der var land i sigte om bagbord. Han fik 1. styrmand bakset ud af køjen, tog ham under armen og fik ham ud af lukafet, for at han kunne se. Styrmanden bemærkede, at de blot skulle fortsætte, så måtte der i løbet af kort tid komme land om styrbord. Han regnede med, at det var Gibraltar strædet, hvilket også viste sig at være rigtigt.


Letmatrosen fik ordre til at sætte lodsflag og lodsen kom ud, men han ville ikke om bord, han holdt sig på siden af skibet og gav sine ordrer. De, der var i stand til det, kom på dækket, dvs. kaptajnen og 2 mand, der blev sat til rors. Vi sejlede nu med de stående undermærssejl indad til lodsen gav ordre til at ankre. De lod gå begge ankre og skibet svajede rundt. Vi var ankommet til Gibraltar efter 189 dage i søen.


Den danske konsul og lægen kom ud om bord og tog det mandskab, der kunne transporteres uden båre med i land. Dampbarkassen kom senere ud med bårer og mandskab til at gøre sejlene fast. Det syge mandskab blev lagt på bårer og hejst om bord i dampbarkassen og derefter transporteret til hospitalet i Gibraltar.

På hospitalet gennemgik vi en større renselsesproces som var i høj grad påkrævet, skiftet tøj og derpå lagt til sengs. Der blev derefter hældt mælk i os ligesom vi fik medicin, af hvilken slags ved jeg ikke, til at skylle munden med.
Den 11. december blev mandskabet afmønstret.


Da jeg havde været meget syg, tror de har anset mig for død, for jeg fandt nemlig mig selv liggende på gulvet. Ved siden af stod de med båren, som de havde transporteret mig på; men ved et eller andet uheld må de have tabt mig og jeg var derved vågnet op.

Da de så, der var liv i mig, blev jeg atter lagt til sengs. Først da munden var helet igen, gik det godt fremad. Vi fik en masse rå grøntsager taget lige ude fra haven, så sandet knasede mellem tænderne. Endvidere fik vi saften af citroner og appelsiner i store mængder. Der kom læger alle vegne fra for at se os, da rejsen dengang var meget omtalt.


 

 

Jeg havde en pudsig oplevelse på hospitalet. Fra min seng kunne jeg se en mand liggende i den anden seng ved siden af. Jeg kendte ham ikke og spurgte ham, hvad landsmand han var, han var dansker og fra "Doris Brodersen". Det er jeg også, svarede jeg, men hvad hedder du, ja, han hed Anders. Derefter spurgte han om mit navn, ja, det er Niels, svarede jeg og så først kendte vi hinanden. Renselsesprocessen havde skylden for at vi ikke kendte hinanden. Da vi vidste, der var flere fra skibet, men ikke kunne finde dem, spurgte vi efter dem og fik at vide, de lå lige over for os.


"Doris Brodersen" lå i Gibraltar til 23. december 1894, hvorefter det afsejlede til Marseille. Mandskabet kunne ikke komme med, kun kaptajnen og de 2 unge var af det oprindelige mandskab. Afdøde kaptajn H.M. Beck fra Nordby og styrmand Chr. Jensen fra Sønderho var sendt derned for at føre skibet, endvidere kom 9 spanioler om bord. Ved ankomsten til Marseille blev Mathiasen indlagt på sygehuset der.

 

Skibets assurandører udbetalte senere et gratiale på 2500 reichsmark til kaptajn Mathiasen og 600 reichsmark til hver, letmatros Brocks og skibsdrengen Heinrich for deres udførte dåd.

Mandskabet, der var ladt tilbage på hospitalet, kom således til at fejre jul der. Det fandt sted med juletræ og julegaver, jeg erindrer bl.a. at jeg fik et rødt halstørklæde.


Da vi var kommen henad slutningen af januar, var en del af os klar til at rejse hjem; men der var ingen skibe, der ville have os om bord. Endelig kom en græsk damper, der skulle til Rotterdam. Han fik ordre af hans agent, at han skulle tage os med og trods hans protester kom vi med. 3 mand måtte vi lade tilbage på hospitalet. Grækerne holder jul på en anden tid end os, så vi kom til at holde jul igen der om bord, den blev fejret med gåsesteg.


Efter 4 – 5 dages sejlads ankom vi til Rotterdam, hvor vi blev indkvarteret på sømandshjemmet til næste dag, hvorefter vi pr. jernbane fortsatte til Hamborg. Her skiltes vore veje og jeg fortsatte hjem til Fanø. Rejsen måtte jeg foretage i morgensko, da jeg ikke kunne få andet fodtøj på fødderne.


Da jeg atter var rask og klar til at tage ud igen, blev jeg stoppet for orlogstjeneste. Jeg mødte i København d. 22. juni 1894, men tjenesten blev kun kort.

 

De ville nemlig have mine ben vaskede hvide, hvilket imidlertid var umuligt. Der blev tilkaldt en officer eller læge, da han så benene, spurgte han om jeg havde været med "Doris Brodersen", hvilket jeg bekræftede. Jeg skulle derpå på hospitalet, men de ville ikke have mig, så i løbet af et par dage havde jeg aftjent min værnepligt, idet jeg blev hjemsendt.


Engang siden har jeg haft skørbug, det var hjemme på Fanø i 1897; men det fil læge N.H. Anthonisen snart kureret, da jeg fortalte ham, jeg havde haft det før.


Niels J. Nielsen

 

 

 

 

Doris-Brodersen,-1376

 

Positioner for barken ”Doris Brodersen”

 

Ankomst

 

Afgang

1892

 

01.03 1892

Afgik Manta til Hamburg

12.08 1892

Hamburg, blev omtaklet til bark

19.10

Afgik Cuxhaven til Cape Town

1893

 

 

 

30.01 1893

Ankom Algoa Bay

27.02 1893

Afgik Algoa til Jalouit

20.05

Ankom Jalouit

26.06

Afgik Jalouit til Lissabon for ordre

11.12

Ankom Gibraltar, syg besætning

23.12

Afgik Gibraltar til Marseille

1894

 

 

 

12.01 1894

Ankom Marseille

09.03 1894

Afgik Marseille til Rio de Janeiro

02.05

Ankom Rio de Janeiro

17.07

Afgik Rio til Iquigue, Chile

05.10

Ankom Iquique

11.11

Afgik Iquique til Mauritius

1895

 

 

 

07.02 1895

Ankom Mauritius

05.03 1895

Afgik Mauritius til Delaware, USA

08.06

Ankom Delaware Break Point

 

 

14.06

Ankom New York

23.07

Afgik New York til Dunedin

01.11

Ankom Dunedin, New Zealand

26.11

Afgik Dunedin til Lyttleton

01.12

Ankom Lyttleton

15.12

Afgik Lyttleton til Picton, NZ

1896

 

 

 

23.05 1895

Ankom London

01.07 1896

Afgik London til Natal

07.10

Ankom Natal

06.11

Afgik Natal til Rangoon

1897

 

 

 

10.01 1897

Ankom Rangoon

08.01 1897

Afgik Rangoon til Rio de Janeiro

11.05

Ankom Rio de Janeiro

13.06

Afgik Rio til Fernandina

23.08

Ankom Fernandina

26.09

Afgik Fernandina til Antwerpen

20.11

Ankom Antwerpen

 

 

1898

 

 

 

 

 

26.01 1898

Afgik Antwerpen til Cape Town

 

 

15.02

Afgik Vlissingen til Cape Town

23.04 1898

Ankom Port Natal

15.05

Afgik Port Natal til Sydney

01.07

Ankom Sydney

 

 

13.07

Ankom Westport

 

 

05.08

Ankom Sydney

27.08

Afgik Sydney til Jalouit

24.09

Ankom Jalouit

 

 

1899

 

 

 

25.04 1899

Ankom Liverpool

07.07 1899

Afgik Liverpool til Guyaquil

30.10

Ankom Port Stanley, sø skade

 

 

1900

 

 

 

 

 

17.02 1900

Afgik Port Stanley til Guayquil

14.04 1900

Ankom Guayquil

21.05

Afgik Guyaquil til Apia, Sydhavsøerne

06.07

Ankom Apia

07.07

Afgik Apia til Tonga Tabu

 

 

03.09

Afgik Tonga Tabu til Marseille

12.12

Anløb Azorerne??

 

 

21.12

Ankom Bremen

 

 

1901

 

 

 

 

 

08.02 1901

Afgik Bremen til London

11.02 1901

Ankom London

09.03

Afgik London til East London

30.05

Ankom East London

30.07

Afgik East London til Adelaide

26.08

Ankom Adelaide (Port Pirie)

20.09

Afgik Port Pirie til East London

26.11

Ankom East London

 

 

1902

 

 

 

 

 

10.01 1902

Afgik Natal til George Sound

12.02 1902

Ankom King George Sound

 

 

10.03

Ankom Timaru

28.04

Afgik Timaru til London

14.07

Ankom London

 

 

04.08

Ankom Elben fra London

20.09

Afgik Elben til Natal

11.11

Ankom Natal

 

 

1903

 

 

 

24.01 1903

Ankom East London

31.03 1903

Afgik East London til Cuba

01.06

Ankom Manzanillo, Cuba

06.07

Afgik Cuba til Rotterdam

21.08

Ankom Rotterdam

09.10

Afgik Rotterdam til Hamburg?

1904

 

 

 

21.01 1904

Ankom Delagoa Bay

02.03 1904

Afgik Delagoa Bay til Kaipara

10.05

Ankom Kaipara

20.06

Afgik Kaipara til Glasgow

20.10

Ankom Glasgow

 

 

29.11

Ankom Newhaven

19.12

Afgik Newhaven til Delagoa Bay

1905

 

 

 

10.03 1905

Ankom Delagoa Bay

02.04 1905

Afgik Delagoa Bay til Westport, NZ

 

 

14.10

Afgik Westport, New Zealand til Matupi

1906

 

 

 

29.01 1906

Ankom Sydney fra Matupi

 

 

17.02

Ankom Westport

08.03 1906

Afgik Westport til Ponape

18.11

Ankom Valparaiso fra Jalouit

 

 

1907

 

 

 

 

 

Juni 1907

Afgik Punta Arenas

28.11 1907

Ankom Falmouth

 

 

06.12

Ankom Bremen

 

 

1908

 

 

 

Marts

Skibet sælges til Italien og omdøbes til ”Antonio”

 

Doris-Brodersen,-NFMP

 

"Doris Brodersen" i Timaru, New Zealand i marts 1902


Gå til top

End Of Slide Box