Den første rejse gik til Newport, Mon. Her lastedes kul til Puerto Plata, hvortil barken ankom 27. juli 1893 efter 69 dages rejse. Efter udlosningen fortsattes rundt Kap Horn til Vestkysten, hvor der i Talcahuano og Antofagasta lastedes salpeter til Ostende. Hjem­rejsen til Falmouth. varede 88 dage. I 1897 udførtes rejsen fra Port­land, Oregon til Queenstown på ] 14 dage.

Medens skibet befandt sig under Kap Horn den 16. oktober 1899 på en rejse fra Taltal til Dunkerque og løb for en orkanagtig storm fra vest, blev den tyske tømmermand, der var i Færd med at fast­gøre forbraserne., skyllet over bord af en svær sø, der brød ind agter fra. I mørket kunne ingen rigtig se, hvorledes ulykken skete. Da Havila lænsede for stormen, var det umuligt at foretage red­ningsforsøg, og rejsen måtte fortsættes. Den 6. januar 1900 kom skibet ind til Dunkerque med flaget på halv.

”Havila”, der var kendt for at være en god sejler, deltog i 1912/13 i en kapsejlads fra Vestkysten. I december 1912 afsejlede skibet samtidig med det norske barkskib "Komet" og de to franske barkskibe "Duplex" og "Marguerite Molinos" lastet med salpeter fra Tocopilla til Falmouth for ordre Det blev en hård tur med nok af vind, og særligt under Kap Horn fik man hårdt vejr. orkan afløste orkan, men ”Havila’s” gode sejlevner bevirkede alligevel (selv om den var den mindste af de deltagende), at den nåede først til Falmouth, hvortil den ankom den 27. marts 1913 efter 110 dages rejse. "Komet" kom 4 dage senere, altså med 114 dages rejse, mens de to store fran­ske skibe endnu ikke var nået Kanalen ind.

På en følgende rejse fra Hamburg med stykgods til Vestkysten af Mexico mødte skibet dårligt vejr, og efter at have arbejdet hårdt i søen nogle dage viste det sig, at foremærsestangen var brækket. Det blev besluttet at søge ind til Rio de Janeiro for reparation.

I 1916 solgtes skibet til rederiet „Hippalos" i København, men det stod stadig hjemskrevet på Fanø.

Som så mange andre skibe mødte også det sin skæbne under 1. verdenskrig. Den 15. januar 1917 forlod „Havila" Buenos Aires for at gå til Svendborg med en ladning majs på 2367 Tons, og skønt skibet ikke med­førte anden ladning end den, papirerne lød på og for yderligere at forebygge fejltagelser havde det danske flag malet på begge skibssider, mødte det alligevel sin skæbne i form af sænk­ning ved en ubåd.

Den 29. marts 1917 blev „Havila" på 59° 40' nordl. br., 10° 14'vestl. lgd. stoppet af en fransk hjælpekrydser; en officer, en underofficer og fire marinere blev sat om bord, og skibet blev beordret til at gå til Stornoway, hvilken havn blev nået den 8. april. Skibets papirer blev taget i land til undersøgelse uden motivering af nogen art. Den 13. april blev skibet atter frigivet, men blev af vejrforholdene opholdt indtil den 24. april, hvor man lettede kl. 0700.

I   Stornoway havde kapt. Duysen af admiralitetet modtaget instrukser om, hvor sejladsen skulle foregå. Følgende disse instruktioner var skibet ved 2-tiden om eftermiddagen den 25. april nået frem til nærheden af øen North Rena, da pludse­lig et skud hørtes, og samtidig observeredes en ubåd, der intet flag førte, i ca. 1,5 sømils afstand. „Havila" blev straks løbet op i vinden, og det danske flag hejstes under gaflen. Umiddel­bart efter blev det andet skud affyret, der ramte skibets bov, straks efter faldt det tredje skud, som satte ild i folkelukafet. Besætningen gik straks til bådene, og styrbords båd blev først sat i van­det. Da man fra ubåden vedblev at skyde, opgav „Havila"s besætning at sætte bagbords båd i vandet, og alle mand gik uskadt i styrbords båd, der hurtigt gled klar agten om det dødsdømte skib. Først nu ophørte man fra ubåden med at skyde og kom nærmere; den løb op agten om „Havila" og affyrede to skud mod barkens agterende. „Ha­vila" krængede langsomt over til bagbord, for­skibet løftede sig højt i vejret, og nogle minutter efter forsvandt skibet i havet.

Ubådens besætning sagde hverken det ene eller det andet, men vinkede blot over til søfolkene, hvis skib de havde sænket, overlod dem til deres skæbne og forsvandt.

Man satte nu sejl paa redningsbåden, det blæ­ste da med vindstyrke 4, og vejret var diset. Da man ikke kunne gå ind til North Rena, holdtes sydover, og da fyret på Sule Skerry kom i sigte, styrede man paa det. Den 26. april om morgenen lykkedes det alle at komme velbeholdne i land, uden dog at have bjerget noget som helst andet end Livet.

„Havila" var vurderet til 750.000 Kr., og assu­rancen udgjorde 241.500 Kr.