Knud, skonnertbrig, Nordby

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Knud

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 155

Type

 Skonnertbrig

Netto tons

 146

Kendingsbogstaver

 

Længde

 83,0

Byggeår

 1867

Bredde

 21,5

Bygmester

 

Dybde

 10,5

Byggested

 Nordby

Forhudning

 Gult metalforhudet

 

 

Bygget på

 Eg

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 Carl Chr. Nielsen og Niels Søren Madsen

 1867 - 1876

 Partsrederi ved Carl Chr. Nielsen m. fl.

 1867 - 1876

 

 Knud,-skonnertbrig-FOS-4733-11

 

Skonnertbriggen "Knud" blev bygget i Nordby i 1867 til et partsrederi i byen med kaptajn Carl Chr. Nielsen som bestyrende reder.

Afdøde kaptajn Jacob Thomsen fortæller i sine erindringer om sin tid i skibet:

Jeg kom om bord i "Knud" efter at have opholdt mig det meste af 18 måneder i Hamborg. I sommeren 1868 var det meget småt med fragter og hyre og der gik en mængde søfolk og ventede på hyre.

Med "Knud" gik rejsen til Buenos Aires på La Plata floden med stykgods fra Hamborg, derfra videre med talg og tørret kød til Valparaiso, Chile og vi indtog der en ladning hvedemel til Pernambuco, Brasilien. Da vi åbnede lugerne til lasten ved ankomsten til Pernambuco var jeg den første der tog fat i melsækkene, men straks efter faldt jeg besvimet om som følge af den varme luft, som strømmede ud fra ladningen. Men det var kun af kort varighed, så kunne jeg tage fat igen efter at dunstningen ikke var så stærk.

I Pernambuco indtog vi en ladning sukker i fade til Buenos Aires og derefter atter en ladning kød tilbage til Pernambuco og retur til Buenos Aires med sukker. Julen 1869 tilbragte vi i Buenos Aires. Her fik vi så en last uld til Antwerpen, hvor vi ankom hen mod påske 1870, jeg blev afmønstret og rejste hjem for at tage mine nautiske eksaminer. Rejserne med "Knud" gik godt uden sygdom eller uheld på nær det, at man ud for Montevideo blev påsejlet og mistede klyverbommen.

 

Efter at have taget sine eksaminer med glans og efter en kort tid som hjælpelærer, rejste Jacob Thomsen til Antwerpen i oktober 1871 og mønstrede igen i "Knud", men nu som styrmand. Herom fortæller han:

Vi indtog en ladning stykgods til Santos i Brasilien og afsejlede fra Antwerpen først i november 1871 og kom til Santos efter 41 dage sejlads. Derefter gik vi til Trieste, Italien med en kaffelast. I Trieste fik "Knud" nyt metal under bunden, hvorefter vi indtog en ladning mel i fade til Rio de Janeiro, derfra i ballast til Maroin, også i Brasilien, hvor vi lastede sukker til Greenock i Skotland, hvortil vi ankom i juni måned 1872.

I Greenock, nær Glasgow, indtog vi en ladning stykgods til Rio de Janeiro og sejlede derfra til Santos i ballast, hvor vi indtog en ladning kaffe til New York. I New York indtog vi en naftalast til Bristol i England. Straks efter at vi havde forladt New York, fik jeg en tyfuslignende sygdom, hvorved jeg var fra bevidstheden i mere end 14 dage, men jeg kom mig da såvidt, at jeg kunne sidde oppe på dækket, efter at vi havde fået lods ombord i Bristol. Det var i slutningen af 1873.

Jeg fik tilbudt at gå ud med "Knud" som fører, men følte mig ikke stærk nok og besluttede at rejse hjem til Fanø, hvortil jeg ankom d. 12. november 1873..

 

Få år senere, i august 1876 strandede skibet ved Opopo i Biafra, på Nigeria kysten og kondemneredes. Vraget solgtes til kaptajn J. Hooper i Liverpool.

 

Kilde: F. Holm-Petersen + Schneider


Gå til top