Efter at have indtaget en ladning træ i Sundsvall afsejledes den 14.juli til Delagoa Bay. Skibet ankrede paa Københavns Red 26.-29. juli, Skagen passeredes 31. juli, og den 10. november 1894 var Lenita fremme i Delgoa Bay. Derefter fortsattes til Beira, Fort Harnelin, Delagoa Bay, Mioko paa Bismark-øerne, Samoa og Tonga-Tabu, og derfra gik rejsen med kopralast til Valparaiso. Fra Valparaiso sejlede barken tilbage til Sainoa og Mioko og lastede til Liverpool, hvortil man ankom den 21. december 1896 efter at have været borte fra Europa i ca 2¼ år.
I februar 1898 havde skibet et havari.

I 1902 lastede skibet kaffe i Batavia og Padang til New York, hvortil man ankom 13. februar 1903. Den sidste længere rejse gik fra Gøteborg den 15. oktober 1904 med trælast til Punta Arenas i Magellanstrædet, fragten var 625 pund sterling, og da der herefter ikke var nogen lønnende fragt at opdrive, sejledes i ballast til Montevideo og lastede i Conception til Hull. Næste rejse gik til Østersøen for at laste træ i Sundsvall tilbage til Hull. På vej til Hull grundstødte skibet i Øresund pga. strømsætning d. 19.10 1905 i en jævn brise fra NØ. Skibet blev bragt flot samme dag af Switzer.

Fra Hull fik man en ladning til Coatzacoalcos paa østkysten af Mexico. Så gik skibet til La Vela de Corvo for at laste divi-divi til Hamburg. Om rejsen fra Coatzacoalcos til La Vela de Corvo fortæller skibets kaptajn i brev til rederen, dateret 8. maj 1906:

"Kan herved meddele, at jeg ankom hertil d. 6. maj med en rejse paa 36 dage. Har endnu ikke afsendt telegram hjem, da ledningen er afbrudt med Europa, men sender telegram med en skonnert til Curacao, telegrammet skal afsendes derfra, og håber jeg, at det må nå frem.
Ved min ankomst her var der ingen breve til mig, så at jeg endnu ingen certeparti har modtaget men da jeg har set, at agenten her har et sådant, hvilket jeg har gennemgået, ved jeg jo de nærmere betingelser og ser, at jeg skal laste Dividivi til Hamborg. Ladning får jeg ikke noget af her, men skal blot klarere og have permit til at gå på kysten. Vi skal gå til en plads, som hedder Adiguere, hvilket er en 30 kvartmil nordvest herfra, må så tilbage her for at klarere hjemefter...
Rejsen herover gik jo meget godt. Havde damper ud fra Coatzacoales, som jeg betalte 35 dollars for. Lå så og drev udenfor hele dagen med flov og stille, så at jeg næste morgen kun var en 8 kvartmil udenfor havnen, fik da lidt vind og lod det stå bidevind nordpå med stiv kuling af østlig og øsø, så at jeg kom op en 60 kvartmil syd for Mississippi, hvor jeg fik den nordvest og senere nordlig, som jeg løb over til Floridastrædet med og krydsede derigennem med stiv kuling, så at jeg undertiden måtte have overmærssejl fast. Men strømmen satte mig hurtig igennem, saa rejsen tog 19 dage, til jeg var ude af strædet. Fik da med det samme sydlig vind, som blæste op til storm og gik da vestlig, hvilket varede i 4 dage, saa længden østpaa blev løben hurtig ud.
Lå der nogle dage med flov og stille, førend jeg fik passaten, men da den kom, blev den frisk, så det gik hurtigt herned igennem Monapassagen og lige østen om og så ind under kysten og tæt langs under landet ned for at finde ud af, hvor det var, da jeg jo ikke havde noget kort over det, så jeg måtte jo gå noget efter, i hvad retning landet løb. . ."

 Skibet blev solgt i Hamburg til Sverige i december 1906 for 20 000 kr. og omrigget til barkentine.

I 1927 solgtes skibet til J.E. Jonasson, Mariehamn og blev slettet fra det svenske register i 1931.

KIlde: Schneider + F. Holm-Petersen