Mitfanoe
Nordby, bark, NHBM, Nordby

 

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Nordby

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 624

Type

 Bark

Netto tons

 574

Kendingsbogstaver

 NHBM

Længde

 173,3

Byggeår

 1873

Bredde

 28,0

Bygmester

 

Dybde

 17,4

Byggested

 Dundee

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Jern

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

Peder Lauridsen Kolster og Hans Christiansen

 1890 - 1900

A/S ved P.N. Winther

 1890 - 1900

 

Nordby,-bark,-NHBM

 

 

 

nb

 

"Nordby" var bygget i Dundee i 1873 som "Glencarn". Det købtes i Le Havre gennem Knøhr & Burchard d. 9.7 1890 for 90 000 kr. til et rederi i Nordby ved skibsreder Peder Nielsen Winther. Skibet førtes af svogrene, Hans Christiansen og Peder Lauridsen Kolster


D. 6/6 1894, da Nordby henlå i dokken i Sunderland styrtede matros Johan Wekse fra Hamburg, (matrosen var i færd med at lægge lugerne over), ned i lasten. Han bragtes straks på hospitalet; men døde den næste dag. Den 19.6 afholdtes søforklaring. Juryens kendelse lød på: "død ved ulykkestilfælde".
Fanø Ugeblad d. 22.9 1900


Flere skibsulykker:
Jernbark "Nordby", (kaptajn Christiansen) af Nordby er ifølge hertil indløbet telegram strandet d. 21.august ved Rajatea (Sydhavet). Mandskabet er reddet.

Meddelelsen lyder endvidere på, at skibet er sunket d. 26. august.
"Nordby" afsejlede fra Tahiti via Rajatea for Liverpool med 120 t kopra d. 20.8 1900. Ankom Rajatea (Selskabsøerne) d. 21.8 og hejsede lodsflag, men der kom ingen lods ud.
Prøvede til sidst at komme ind uden lods, hvilket lykkedes og efter at have smidt anker, begyndte man at smide ballasten over bord.

Men under en stiv ØSØ-lig storm drev skibet ind og strandede på koralrevene.
I dagene fra 22. til 26.8 blev alt prøvet for at bjerge skibet, der til sidst selv gled ned fra koralrevet og sank på dybere vand. Værdi: 75 000 kr. - Assurance: 80 000 kr. - Vraget solgtes for 420 franc

 

Kilde: F. Holm-Petersen + Schneider

 

 

nordby1

nordby2

 

 

Nedenstående er modtaget i 1990'erne af Kirsten i Thisted, hun har været ude at dykke ved Raiatea, Fransk Polynesien. (én af øerne i Tahiti gruppen):
Et gammelt vrag fra Fanø, "Nordby", hed skibet, en 3 mastet bark, der var sunket i 1900. Det lå på 20 m vanddybde. Vraget var rimeligt intakt og havde stadigvæk den fulde skrogform med bovspryd. Den ene af de 3 store master var væk, men de 2 andre endnu var i fuld længde. Det var et "fedt" vrag.

 

Benedicte Riis, der bor Koksfourt 4

7140 Stouby

www.benedicteriis.com

Benedicte har også været på Raiatea og skriver følg. d. 30. juni 2011:
På én af mine sejlture i Stillehavet (i marts 2011) anløb jeg øen Raiatea mellem Tahiti og Bora – Bora. Jeg blev på øen i nogle måneder og cyklede rundt for at lære om polynesiernes musik og børnenes skoler. En aften sent kom jeg til et lille hyttehotel, som lå smukt i den blågrønne lagune, halvt ude i vandet. Der holdt jeg ind for at få et måltid mad og en seng at sove i.


Men netop som jeg ville gå gennem den lille restaurant og ud på broen, så jeg et træskilt på væggen med navnet NORDBY. Jeg studsede og fik fat i hotelejeren. Det var en dame og hun fortalte, at man for nogle år siden, lige ud for hotellet, havde fundet vraget af barken "Nordby" fra Fanø i Danmark og at dykkere nu fra hele verden kom for at se det velbevarede vrag som hundredevis af farverige nudibrachs, fisk, en gammel ål på 80 år og en skildpadde havde invaderet og nu brugte som beboelse...

 

 

Nordby3

 

Benedicte Riis ses her på Raiatea ved navneskiltet


Gå til top

End Of Slide Box