Paul, bark, NFCV, Nordby

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Paul

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 398,75

Type

 Bark

Netto tons

 365,50

Kendingsbogstaver

 NFCV

Længde

 126,8

Byggeår

 1892

Bredde

 25,4

Bygmester

 Søren Abrahamsen

Dybde

 15,3

Byggested

 Nordby

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Eg og fyr

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 Nicolaus Jürgen Heinrich Detlef Hansen og Alfred Peder Svane

 1892 - 1900

 A/S "Barkskibet Pauls Rederi"

1892 - 1900

 

Paul---3m-bark---1892---NFCV---FOS-4729-10 for-anker-i-Menado

 

 

Bygget hos skibsbygmester Søren Abrahamsen i Nordby i 1892 iht. til bilbrev dateret d. 16.5 1892 til A/S "Barkskibet Pauls Rederi", stiftet d. 10.5 1892 med skibsbygmester Søren Abrahamsen som bestyrende reder og skibsreder Peder Nielsen Winther som medreder.


Skibet strandede 7. september 1900 ved Florida under en voldsom cyklon, der samtidig ødelagde store dele af Galveston, Texas, besætningen reddet.

Læs nedenunder om bedriften udført af styrmand Becker.

 

Skibets 1. rejse gik fra Hamburg d. 10.7 1882 til Mazatlan og Corinto på vestkysten af Sydamerika og tilbage fra La Union til Liverpool, hvortil skibet ankom d. 1. august 1893.
Næste rejse gik til Sherbro River på kysten af Sierra Leone, Vestafrika – hvorfra der afsejledes igen d. 12. februar 1894 til Falmouth f.o. Rejsen udførtes på 29 dage og skibet blev dirigeret til Harburg ved Hamburg for losning.


Den 28. oktober 1898 afsejlede "Paul" fra Hamburg til Tamatave på Madagaskar. Rejsen ud varede 107 dage. I Nordsøen var vejrforholdene så uheldige, at skibet først nåede Kanalen efter 14 dages sejlads.
Da det slap Sydøst passaten, havde det stille vejr i 10 dage og ud for Farafangana på sydøst kysten af Madagaskar, lå det og drev med strømmen i 14 dage, hvilket forlængede rejsen yderligere.


Hvorledes det gik skibet på Madagaskarkysten, fortælles af kaptajnen i en interessant beretning til rederen, Søren Abrahamsen. 

 

I Farafangana blev der kun losset 2000 sække gods, hvilket var heldigt, da det slingrede svært på dette sted. En halv snes sække gik overbord. De første 2 dage var det storm. Skibet lå for anker med 90 favne kæde. Jeg var i land 2 gange med lægteren. Den enegang kæntrede lægteren på barren. Der var 22 mand med hver lægter, de svømmede i land med en lang line og halede derefter lægteren, der var fuld af vand, gennem brændingen. Jeg var surret fast til en ringbolt og det blev en våd landgang. I land skulle jeg, thi den franske resident ville have passagerer med til Tamatave.


3 uger før "Paul" kom til Farafangana, var der på dette sted strandet en fransk damper – "Ville de Responta" - af Le Havre. Besætningen, 33 mand, var kommet i land i den nævnte by. Da det var i den usunde tid, blev de alle syge. Residenten forlangte derfor af mig, at jeg skulle tage dem ombord alle sammen, da de ellers ville dø.Jeg nægtede at modtage dem før vi var sejlfærdige, men residenten svarede, at så ville han tvinge mig til at tage dem ombord straks. De strandede folk havde ventet med længsel på "Paul's" ankomst. Vi kom til Farafangana en mandag aften og onsdag aften var alle franskmændene, der havde en masse tøj, ombord. Alle var de syge af feber. Den franske kaptajn, styrmændene og maskinmestrene, i alt 6 mand, blev anbragt i kahytten, medens mandskabet, i alt 27 mand, kom ned i forlasten, hvor vi lavede banjer til dem. 

 

Søndag middag kl. 13 var de 2000 sække losset. Kl. 14 hev vi ankeret ind og gik til søs. Jeg var bange for, at ikke ret mange af vore passagerer ville nå levende til Tamatave. En time efter at vi havde ankeret oppe, døde den første af dem, en ung matros på 25 år. Han blev straks begravet i søen. Mandag kl. 16 døde endnu én, en matros.


Heldigvis havde vi en stiv kuling og god vind. Fra Farafangana til Tamatave r der 300 kvartmil. Tirsdag kl. 11 ankrede vi på Tamatave red efter 45 timers sejlads.
Det var en lykke for os at rejsen gik så hurtigt, thi ellers var næppe en eneste af passagererne kommet levende i land. En ½ time efter ankomsten, døde endnu én, som straks blev begravet i land. Resten, 30 mand, kom straks på hospitalet i Tamatave, hvor de alle nu er i god bedring.

 

"Paul" afgik d. 10. marts 1899 fra Tamatave til Antanambe og lastede der til Tamatave, hvor det ankom d. 18. april. Det afsejlede fra Tamatave i ballast d. 8. maj til Menado. Ankom Menado d. 2. juli og afsejlede igen d. 2. september med en ladning cobra bestemt til Marseille. Skibet passerede Azorerne d. 12. februar 1900 og ankom til Marseille d. 28. februar.


På den følgende rejse indtog man stykgods i Marseille til Cayenne, Fransk Guyana og sejlede derfra til Santa Cruz på Cuba, hvor der lastedes til New York.
På denne rejse strandede skibet ved Jupiter ud for Floridas østkyst d. 7. september under en voldsom cyklon, der samtidig ødelagde byen Galveston i Texas.

 


Om forliset fortæller Fanø Ugeblad:

 

 

Barkskibet "Paul" af Nordby, ført af kaptajn Svane, strandede den 7. september 1900 på kysten af Florida under den voldsomme Cyklon, der samtidig ødelagde byen Galveston i Texas.
Under denne stranding er der udført en bedrift, som fortjener at kendes i vide kredse, både fordi den øjensynlig forudsætter hos vedkommende et overordentligt mod, en beundringsværdig dødsforagt og offervillighed, men fordi det ved denne bedrift lykkedes at redde 10 menneskeliv, hvis redning ellers ville have været ret håbløs.

Skibet var på rejse fra Santa Cruz på Cuba til New York med en ladning træ og befandt sig, da stormen brød løs, udfor Jupiter på Floridas østkyst. Vinden var østlig og det stod snart besætningen klart, at det, trods alle anstrengelser, ikke ville lykkes i længden at holde skibet fri af stranden. Omsider sad det fast i brændingen og man kunne vente, at det snart ville blive slået i stykker. I den voldsomme brænding mellem ladningens svære træblokke ville besætningens skæbne snart have været afgjort.

 

Der var kun én vej til redning, nemlig at søge forbindelse til land ved en line. Alt hvad der kastedes overbord, drev imidlertid ikke i land, men langs kysten, ført af en rivende strøm, så på den måde opnåedes intet.
Da besluttede styrmanden, Emil Becker, at forsøge på at svømme gennem brændingen med en tynd line om livet. Dette vovestykke var imidlertid så farefuldt, at besætningen anså det for absolut uudførligt – at svømme gennem en sådan brænding i et hav fuldt af hajer, gennem en rivende strøm, der ville føre ham langs kysten, udsat for at knuses mod rocks og vragstumper, slæbende på en lang line – at sligt skulle lykkes var mere end tvivlsomt.

 

Men det lykkedes! Flere gange måtte man hale ham ombord igen og til sidst forbød kaptajnen ham at forsøge mere. Det ville kun være den visse død og så måtte de hellere dele skæbne med hinanden.
Men Becker opgav ikke håbet. Mens kaptajnen var nede for at føre journalen, sprang han atter overbord og denne gang lykkedes det ham at nå bredden. En tykkere line blev nu fra skibet til land og ved dens hjælp kom alle så i land. Der var ingen mennesker i flere miles omkreds fra strandingsstedet, så lidelserne var vel endnu ikke forbi; men livet var frelst og dette skyldtes udelukkende den kække styrmand Becker, som for denne bedrift fortjener at nævnes blandt mange uforfærdede som én af de flinkeste.


Becker er vel kendt på Fanø, hvor han for få år siden tog styrmandseksamen. Han er søn af bogtrykker Cohn i København. Efter hvad der erfares, vil der blive taget skridt til at skaffe hans raske bedrift den anerkendelse og belønning, som han ubetinget fortjener.


Det bør ligeledes nævnes, at dagen efter, at "Paul" var forlist, svømmede Becker ud til vraget med en line om livet, og efter at være kommet ombord, lykkedes det ham at få reddet en hel del køjeklæder. Kompas og mange andre ting.

 

 

Fanø Ugeblad, april 1901.
Angående barken "Mathildes" NHKJ forlis:


Barken "Paul", der for kort tid siden forliste på Floridas kyst, hørte til samme rederi.
Et 3. skib fra samme rederi, barken "Emilie", er forleden kommet til samme plads, Menado, hvor "Mathildes forlis fandt sted.
De forliste skibe, der var temmelig nye, havde en bogført værdi af ca. 90.000 kr. og var assurerede. Det samme selskab, hvis administrerende reder er skibsbygmester Søren Abrahamsen, har endnu 4 skibe af samme størrelse og type.

 

 

Kilde. F. Holm-Petersen og Rosendahl

 

Paul---3m-bark---1892---NFCV---FOS-4729-9

 

"Paul" på beddingen i Nordby

 

 


Gå til top