Puck, bark, NBTR, Nordby

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Puck

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 494,07

Type

 Bark

Netto tons

 474

Kendingsbogstaver

 NBTR

Længde

 143,2

Byggeår

 1863

Bredde

 25,7

Bygmester

 Marshall Bros.

Dybde

 17,3

Byggested

 Newcastle

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Jern

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 Jens Poulsen Clausen, Niels Peder Pedersen, N.H. Clausen, Hans Nielsen Svendsen og Verner Lübecker

 1890 - 1901

 A/S "Barkskibet Pucks Rederi"

 1890 - 1901

 

 Puck-copy

 Skibet købtes i Hamburg d. 20.2 1890 af skibsreder P.C. Svarrer for 48.000 RMK. af rederiet F. Laeisz, da hed skibet "Peep O'Day"

 

Den 25.2 1890 solgte han skibet til A/S "Barkskibet Pucks Rederi", stiftet 1890 med sæde i Nordby og med P. C. Svarrer som bestyrende reder og skibsfører Jens Poulsen Clausen medreder. Salgs prisen var nu 56.000 kr.

I 1891 udtrådte skibsreder P.C. Svarrer af bestyrelsen og Jens Poulsen Clausen er nu bestyrende reder og skibsreder M.M. Mathiasen er medreder.


 

puck 3M-jernbark--NBTR-FOS-4714-6 Papeete-paa-Tahiti

"Puck" på Tahiti - udlosset ag afventende lastordre

 


 Med 5 dages rejse fra Fremantle ankom "Puck" d. 24.1 1892 til Albany, Australien og afsejlede derfra igen d. 31.1 til Levuka.

På en rejse fra Apia, Mioke og Nusa på Salomonsøerne til Punta Delgada måtte barken søge ind til Pernambuco, idet mandskabet var angrebet af beri-beri efter at have haft 156 dage i søen. Det var d. 6. maj 1895. 3 dage efter afsejledes til Punta Delgada, Azorerne, hvortil man ankom d. 15. juni 1895. Skibet blev beordret til Nantes, som nåedes d. 2. juli. Næste rejse gik fra Amsterdam til Hollands Ostindien og tilbage til Genua.

 

 I begyndelsen af september 1901 var "Puck" ankommet til Apia og afsejlede derfra d. 14. september til Wilhelmshöhe. Efter at have fået 150 kanakker ombord i Mioko, gik skibet derfra d. 22.10 1901.
Da "Puck" i næsten stille vejr styrede ud fra landet, gissedes positionen til ca. 3 kvartmil af land. En halv time senere hørtes brænding forude. Alle mand purredes ud og begge redningsbåde udsattes for om muligt at bugsere skibet klar af brændingen.


 Men til trods for at der blev halet godt i årerne, drev det alligevel nærmere kysten. Loddet som jævnligt kastedes, gav ingen bund. Varpankeret klargjordes derfor og først ved, og først ved et nyt lodskud med bund på 28 favne, lod man ankeret falde. Umiddelbart efter grundstødte skibet med bagbords side mod et koralrev. Et blålys afbrændtes og raketter affyredes, ligesom en båd udsendtes for at skaffe hjælp fra en damper, som lå ca. 3 kvartmil fra strandingsstedet.


 Kl. 0430 kom dampskibet og bragte hurtigt "Puck" flot. Efter at have bugseret barken nogen tid sprængtes slæbetrossen, hvorpå sejl tilsattes og rejsen kunne fortsættes.
Den 8. november opdagedes imidlertid, at skibet var læk. Pumperne blev bemandet og blev med bistand fra de ombordværende kanakker holdt jævnt i gang hele rejsen. Den 12. november døde en matros efter at have været syg i 6 dage. Da efterhånden 2 mand og senere også skibets 2. styrmand blev syge, besluttedes det d. 24. november – efter afholdt skibsråd – at søge nærmeste havn.

Den 2. december 1901 ankredes på Herberthöhes red , hvor man fik lægehjælp.


 Besigtigelse blev samtidig foretaget, og skibet viste sig at være så beskadiget i bunden, at det blev kondemneret og senere solgt på auktion for 6000 kr.

 


puck22

 

 

 

Puck-474-nrt new

 "Puck" til søs

 

Kilde: Rosendahl og F. Holm-Petersen

 


Gå til top