Mitfanoe
Tercera, bark, NCLG, Nordby

 

ship-18-500x332 Skibsdata

 

 

 

Navn

 Tercera

Drægtighed KL

 

Hjemsted

 Nordby

Brutto tons

 1062,70

Type

 Fuldrigger/bark

Netto tons

 1040

Kendingsbogstaver

 NCLG

Længde

 194,5

Byggeår

 1876

Bredde

 31,8

Bygmester

 

Dybde

 19,9

Byggested

 Reiherstieg, Elben

Forhudning

 

 

 

Bygget på

 Jern

 

 

Skibsfører(e)

Ført

Reder(e)

Reder for

 C.P. Holm, P.P. Holm, H.M. Beck og Niels Peder Pedersen

 1890 - 1906

 A/S "Tercera"

 1890 - 1906

 

Tercera bark KN13314

 

 

Fuldriggeren ”TERCERA”, ex ”Melpomene”, var et jernskib på 1063 tons brutto, søsat 1876 på Reiherstieg Schiffswerfte. Den tilhørte B. Weneke & Sohne i Hamburg og indkøbtes 9. August 1890 for 151 500 Mark af, Rederiaktieselskabet Tercera", hvis bestyrende reder var toldkontrollør Jørgen Pedersen Holm, København, og førtes af kaptajnerne Casper P. Holm, P.P. Holm, H. M. Beck og N. P. Pedersen. Senere i 1897 blev Casper Pedersen Holm, Nordby, reder.

Skibet var bygget som fuldrigger, men blev omrigget til bark i januar 1894 i Capetown.

 

Skibet blev beskæftiget i storsejlernes almindelige fartområder. Til eksempel afsejlede det 1. oktober 1893 fra Swansea, hvor man havde udlosset en ladning chilesalpeter og lastet kul. Rejsen gik til Cape Town, hvor man ankom 28. december. Efter udlosning fortsattes til Newcastle N. S. W., hvor der igen blev lastet kul bestemt til Taltal på vestkysten af Chile. Hjemrejsen til Europa påbegyndtes d. 2.9 fra Taltal og man ankom til Honfleur d.12. december 1894.

 

Natten til den 27. september 1894, da skibet befandt sig ved Kap Horn under en storm, hvor havet var i voldsomt oprør, faldt kaptajnens søn, letmatros Peder C. Holm af Nordby, over bord fra nokken af fokkeråen under fastgøring af fokken.

Der hørtes nødråb, og kaptajn Casper P. Holm udkastede straks en redningsbøje, men den overbordfaldne forsvandt uden at have kunnet gribe den. I den mørke og stormfulde nat, hvor Tercera lænsede med over 10 miles fart, var ethvert yderligere redningsforsøg umuligt. Den 12. december ankom man til Honfleur. Skibets 1. styrmand på denne rejse var den senere kaptajn på skibet, Niels Peder Pedersen.

 

Her er en karakteristisk Situation fra Sejlskibstiden:

Den 7. januar 1904 afsejlede Tercera fra Tahiti bestemt til Liverpool. Rejsen kom til at vare 116 dage, og flere af besætningen blev angrebet af beri – beri. Den 20. april observeredes en damper, som viste sig at være s/s "Croatia" af Hamburg, kommende fra St. Thomas, og da Tercera's 1. styrmand var meget medtaget af sygdommen, ligesom kaptajnen også var syg, udbad man sig ved signaler, at den tyske damper stoppede op, hvilket den også gjorde.

"Tercera's" kaptajn og nogle af de raskeste af besætningen roede over til damperen og anmodede den tyske kaptajn om at tage den syge styrmand med i havn, da der på grund af vindstille var alle mulige udsigter til, at der endnu ville gå uger, inden skibet nåede havn. Kaptajnen på "Croatia" indvilligede deri, og styrmanden fra "Tercera" blev sejlet over til dampskibet, hvorfra man fik skænket tre sække kartofler og en kasse øl samt nogle lægemidler. Efter tre kvarters ophold fortsattes rejsen. Styrmanden fra "Tercera" blev sat i land i Le Havre 8 dage senere. Den 3. maj nåede Fanøbarken frem til Liverpool.

 

Den 25. november 1905 var skibet afsejlet fra Cardiff lastet med 1579 tons kul til Dar es Salam i Tysk Østafrika. Ifølge observation befandt skibet sig den 19. februar 1906 kl. 12 middag på 17.31' S, 42.49' Ø, og efter at kursen var sat retvisende nord 48 øst, blev der udsejlet 4 kvartmil, hvorefter der fra kl. 4 eftermiddag styredes nord 54 øst. Farten var ca. 4 mil, som dog om aftenen forøgedes til 6-7 kvartmil, samtidig med at vejret blev regntykt. 1. styrmand Chr. Sørensen fra Troense, der overtog vagten Kl. 8 aften, fik ordre til at lodde fra kl. 10.30, og så snart man havde slag af landgrunden da at ændre kursen til NØ til N. Kort efter at loddet var blevet kastet til den opgivne tid uden at tage bund, sås imidlertid noget mørkt forude, og skønt roret straks blev lagt i læ af kaptajnen, Niels Peder Pedersen, der ved udkiggens råb var sprunget op på dækket og kaldte alle mand op, mistede man roret og blev stående. Da søen brød voldsomt over skibet, var det umuligt at sætte både ud. I løbet af natten søndersloges alle bådene på nær een. I denne lykkedes det den følgende dag at forlade "Tercera", der i løbet af kort tid blev sønderslået af brændingen.

Besætningen landede på øen Juan St. Nova, der lå ca. 2 kvartmil fra det rev, hvorpå skibet var grundstødt. Efter 10 dages ophold på denne ø, hvor der kun befandt sig 1 hvid mand og 6 indfødte, og hvor de skibbrudne ernærede sig ved at fange skildpadder og fugle, afsendtes 1.styrmand og 4 mand i båden til Madagaskar efter undsætning. Inden denne nåede frem, blev den resterende del af "Tercera's" besætning efter 20 dages ophold optaget af en forbipasserende damper, ”Northumberland” af London, der landsatte dem den 23. marts på Ceylon. De 5 mand, som sejlede de 80 sømil i åben båd til Madagaskar, ankom i god behold, og efter at det var konstateret, at den øvrige del af besætningen var reddet, blev de hjemsendt på foranledning af myndighederne i Tamatave.

 

Kilde: F. Holm-Petersen og Rosendahl


 

Herunder kan der læses en beretning fra rederen, Casper Pedersen Hiolm, der belyser de dårlige tider i 1904, dette er kort tid før skibets sidste rejse


 

tercera31

 

Tercera-copy

Billede af "Tercera", det kan ses på Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling, Nordby

 

Terceras-besaetning

 

Besætningen på "Tercera" ved halvdækket

Tercera bark Newcastle---Australien KN13313

"Tercera" i Newcastle, NSW, Australien i 1894

tercera-besaetning

 

 

tercera fuldskib NCLG FOS-4712-10 New-York-20041895

"Tercera" i New York i 1895

 

 


Gå til top

End Of Slide Box