Søassurance på Fanø 

 

 

 

 

I mange år efter skibsfartens begyndelse på Fanø sejlede skipperne uden assurance af skib, proviant, inventar m.m. Ladningen blev dog som regel, når rejsen gik til England eller Norge, assureret, derimod ikke på kortere strækninger indenfor kystfarten. 

De sidste år før 1800 havde af den grund bragt store tab ved forlis og havarier, og man nødsagedes til at imødegå dette forhold ved at stifte en "Assurancehjælpekasse", der fik sæde i Sønderho, da den største part af Fanøs skibsflåde var hjemmehørende her. Den skulle træde til ved forekommende tab, hidrørende fra søskade og forlis. 

I Nordby fik man oprettet en lignende gensidig forsikring, dette skete dog først i 1835

 

 

 

Søassurance i Sønderho

 

 

I mange år efter skibsfartens begyndelse på Fanø sejlede skipperne uden assurance af skib, proviant, inventar m.m. Ladningen blev dog som regel, når rejsen gik til England eller Norge, assureret, derimod ikke på kortere strækninger indenfor kystfarten. 

De sidste år før 1800 havde af den grund bragt store tab ved forlis og havarier, og man nødsagedes til at imødegå dette forhold ved at stifte en "Assurancehjælpekasse", der fik sæde i Sønderho, da den største part af Fanøs skibsflåde var hjemmehørende her. Den skulle træde til ved forekommende tab, hidrørende fra søskade og forlis.  Uden noget forbillede blev der affattet udkast til vedtægter, som blev sendt til stiftamtmanden til gennemsyn 12. februar 1800. 

Andre steder i Danmark havde man forsøgt sig med at oprette forsikringsselskaber, men myndighederne havde sagt nej. 

Myndighedernes holdning kunne synes noget tvetydig. For, hvad der ikke kunne lade sig gøre på Bornholm og Ærø, lod sig ikke desto mindre praktisere på Fanø. 

Helt tilbage i 1800 havde man i Sønderho stiftet en Assurancehjælpekasse, hvis vedtægter stiftamtmanden nødvendigvis skulle efterse. Han var fuldt på det rene med, at initiativet muligvis ikke kunne forenes med Sø-Assurance Kompagniets eneret, og han sendte derfor vedtægtsforslaget videre til København. Derfra svarede man, at foreningen på den ene side ikke egentlig stred mod Kompagniets oktroy (eneret til at drive økonomisk forretning), men på den anden side kunne man dog ikke anbefale en kongelig konfirmation af det foreliggende, fordi - og så påpegedes der en del, som burde rettes og ændres. Det gjorde man så på Fanø. Med der forlyder ikke noget om nogen godkendelse og ej heller nogen protest fra Kompagniet i København. Kan hænde, at man i hovedstaden fuldt ud var på det rene med, at alternativet på Fanø ville være at assurere i Hamborg, hvis de altså ikke selv fik lov. 

 Af "Reglement for Hjælpekassen for Sønderho Beboere, der ejer Skibsparter" fra 1833 kan man se at forsikring af det halve af skibets værdi var almindeligt. Det kan muligvis også ses som et udtryk for, at en sådan kasse ikke kunne magte alt for store beløb. For der var også en maksimumsgrænse på 600 Rdl. pr. fartøj. Til gengæld slap man normalt med 2% om året, idet der dog var en regel om, at hvis den opsamlede kapital ved stor søskade ikke var tilstrækkelig, så skulle interessenterne give et yderligere tilskud på op til 6%. 

Dette gensidige forsikringsforetagende fungerede tilsyneladende uden de store problemer i lige godt 60 år. I 1850'erne var man dog ude for en række forlis, som slog bunden ud af kassen, og ved opløsningen i 1861 måtte interessenterne punge ud for at klare de sidste forpligtelser. 

 

 

 

Hvorledes den har arbejdet, vides ikke. Det ses, at skibsfører Mikkel Johansen indtil sin død (1828) har været kassens bogholder og kasserer. Derefter er skibsfører P. Th. Sonnichsen , død 1835, bogholder og skibsfører Søren H. Ibsen, død 1836, kasserer. Af skifteretsprotokollen under behandling af Mikkel Johansens bo, fremgår det at for årene 1824 - 25 - 26 har assurancesummen beløbet sig til henholdsvis 15.160, 20.500 og 26.300 Rdl. kurant de udbetalte forsikringsbeløb i samme periode har udgjort 1026 Rdl. 

I 1835 vedtoges en ændring i foreningens love, der lyder således: 

 

 

 

Reglement for Hjælpekassen for Sønderhos Beboere, der ejer Skibsparter.

 

 

Hver Ejer opgiver ungefær Værdien af sit Fartøj, hvad enten han ejer hel, halv eller mindre part deri. Halvdelen af Værdien kan da indsættes i Kassen til Forsikring. Skulde der soden ske totalt forlis, som Gud I Naade afvende, da kan Ejeren faa sin fulde indsatte Kapital af Kassen. N. B. naar Forliset ej er sket med Forsæt, hvad med Ed maa bekræftes. Skulde Ildebrand indtræffe, og et Fartøj derved gaar tabt, anses det for totalt Forlis og behandles som Søskade.

Skulde nogen af vore Interessenter være saa uheldige at strande i vore egne Farvande, og Skibet ellers er i den Tilstand, at det kan blive sat ud, da skal Ejeren være forpligtet dertil ved, at Ejeren faar et Laan af Kassen til dets Udsættelse, imod han skaffer Kavtion eller Sikkerhed for Pengene til 4 pCt. Rente aarligt. I Mangel af Kavtion eller Pant kan sSikkerhed modtages i hans i Kassen indsatte Sum. Skulde Skibet blive siddende som Vrag, da kan Ejeren gøre det sig saa nyttigt som han ved og kan uden at gøre Regning derfor til Kasse.

Denne post bestemmer endvidere, at naar en Mand skulde strande paa Stranden i vort eget Land, skal han have Hjælp til Udredelse af en Baad, saasnart Kassens Midler dertil er tilstrækkelige. 

Hver Interessent i Kassen betaler ved Indmeldelsen 1 pCt. Og til næste Termin ligeledes 1 pCt. Eller mere af Summen, hvis Kassens Tilstand det udfordrer. Enhver, som udebliver med Betalingen 4 Uger over Indbetalingstiden har for Eftertiden ingen Rettigheder hos Kassen.

Hvert Nytaar kan optages i Kassen enhver, der maatte ønske det, og hvert Nytaar kan de udtræde som maatte ønske det, dog uden at kunne gøre nogen Fprdring paa Kassen.

 

Skulde nogen ved ulykkelig Hændelse forlise Skibets Takkelage, da er han befriet for Indskud dette Aar.

Intet Skib kan indtil videre indsættes i Kassen for et højere Beløb end 600 Rdl. Slesv. Holst. Kur.

Angaaende køb og Salg. Enhver, som sælger sin Skibspart, kan forbeholdes de af ham indbetalte Procenter i 2 Aar. Han har da ikke faaet andre Parter, hjemfalder hans Procenter til Kassen, men det er tilladt at afstaa sin Forsikring paa Kassen til den, der køber hans Skibsparter, naar denne vil indgaa med sin Part i Kassen og tilmelde Kassen det.

Skulde Stridigheder opstaa, da skal nu og for Eftertiden al saadan afgøres af 12 af Kassens Interessenter uden Lovmaal og Dom.

Skulde Søskade blive saa stor, at de aarlige Procenter og Kassens Kapital ikke kan dække den, da skal enhver Interessent gøre et Tilskud til Kassen, ikke over 6 pCt. Af sin Indsatssum, foruden de aarlige 2 pCt. Tilskudet paahviler baade de forliste og andre Skibe.

 

 

 

 

Med disse Vedtægters Oprettelse er vi alle Undertegnede enige, dette bekræftes med vore Underskrifter.

Sønderho, den 31. januar 1833, Peder Th. Sonnichsen, Regnskabsfører.

Er underskrevet af 83 skibsførere, deraf 28 fra Nordby. 

 

 

 

Senere vedtoges forskellige mindre lovændringer, bl.a. i 1846 den, at forsikringssummen kan andrage indtil 1000 Rdl., og i 1852 forhøjes beløbet til 1500 Rdl. dansk kurant, og det vedtoges, at taksationen skulle foretages efter følgende skala.

 

 

Skibe under

12

Aar ansættes til

80 Rdl. pr. K. L.

- " -

18

- " -

70 - " -

- " -

24

- " -

50 - " -

- " -

30

- " -

30 - " -

 

 

I 1851 er sognefoged, fhv. skibsfører P. Sonnichsen kassens kasserer og bogholder. Flere større forlis af de forsikrede skibe tærede i de efterfølgende år ret hårdt på kassebeholdningen, så man var nødsaget til at standse assurancekassens virksomhed, hvilket blev vedtaget på en generalforsamling 27. januar 1861  og lade kassen træde i likvidation. Uheldigvis indtrådte et større forlis fort tid efter, nemlig skonnerten "Amant", ført af H. N. Pedersen. Den forliste totalt i Storebælt 11. februar og var forsikret for 2400 Rdl. da interessenterne i kassen hæftede solidarisk for den forpligtelser, og kassebeholdningen var opbrugt, måtte der pålignes disse et ekstra tilskud på 1 Rdl. 1 Mk. 14 Sk. For hver 100 Rdl. assurancebeløb for, at forsikringssummen til "Amant" kunne betales.

 

 

p57

Bark "Cingalese" var i 1893 forsikret for 122.200 kr. Rederen var P. N. Harbye. Bygget i 1869, 175 reg. tons.

 

Søassurancekassen i Nordby

 

 

 

 Søassurancekassen i Nordby blev stiftet i 1835 - også den kom til verden uden de store problemer, hvad der måske kan hænge sammen med, at interessenterne ikke repræsenterede mere end tyve mindre galeaser. I Nordby påtog man sig heller ikke at forsikre mere end en del af skibets værdi, men efterhånden som flåden og dermed kassens indtægter og reservefond voksede, kunne maksimumsbeløbet pr. fartøj sættes op. Og stadig var der tale om billigere præmier end hos assuranceselskaberne, som en reder jo i øvrigt stadig kunne gå til, hvis han ville have kaskoforsikret den resterende del af sit skib. I Nordby klarede man sig i øvrigt bedre - virksomheden fortsættes ind i det følgende århundrede. 

I foreningens protokol finder vi: 

"Aar 1835 den 11. Januar blev efter Indbydelse af Skolelærer og Kirkesanger M. C. Kirkeby i Fanø Krogaard afholdt et Møde af Nordby Sogns Skibsførere, hvor det blev besluttet at oprette en Søassuranceforening. I den Anledning blev en Bestyrelse udvalgt for at affatte Love. De udnævnte Bestyrere blev: Skolelærer Kirkeby, Skibsfører Anders Bertelsen, P. N. Svarrer, Jes J. Engers og Jens P. Callesen med førstnævnte som Bogholder, Kasserer og Regnskabsfører. Den 18. Januar S.a. blev Forslag til Bestemmelse for Søassuranceforeningen i Nordby gennemgået og overvejet og af Interessenterne antaget som Lov."

Der var i alt 20 paragraffer. 

De større skibe havde vel førhen været forsikrede i København eller Hamborg, men de mindre skibe var oftest uforsikrede. Dengang var det derimod tilladt og blev også brugt, at foretage en indsamling, når et skib var gået tabt, og skibet eller skipperen var godt kendt, kunne der på børserne andre steder, men også på Fanø, indsamles ikke så lille en sum. Var skibet gået tabt med mand og mus, blev der også gerne foretaget en indsamling til enkerne efter de forulykkede. 

Begyndelsen var ret beskeden. De indmeldte skibes antal var kun 20 små galeaser med en forsikringssum af 16.200 Rdl. præmien sat til 5 %, at betale med 2 % halvårligt; skibe der ikke sejlede om vinteren fik beregnet ristorno, men foreningen arbejdede sig snart op til en betydelig størrelse og har i flere retninger i høj grad støttet byens hovednæringsvej: søfarten, dels ved til en lav præmie at forsikre en del af skibenes værdi - hele risikoen kunne den dog ikke overtage, men maksimumsbeløbet, der kunne forsikres, er dog i årenes løb, eftersom reservefondens størrelse voksede, flere gange blevet forhøjet og dels ved at udlåne af reservefonden til unge skibsførere, som byggede eller købte skib. I 1860 var de forsikrede skibes antal steget til 77, der var forsikret for 114.370 Rdl., og foreningen havde da en formue på 22.714 Rdl.  

 

 

 

 

I 1879 fremkom bestyrelsen med følgende forslag: 

" Det vedtoges at lade følgende skrivelse, trykt i 1000 eksemplarer udgå til alle interessenterne: 

Til interessenterne i Nordby Skibsforsikringsforening.  

Nordby Skibsforsikringsforening blev stiftet i 1835. i den Aller største del af de c. 45 år den har bestået, forsikrede den kun for totalforlis, det var først fra marts 1875, at foreningen ydede sine interessenter fuldstændig forsikring, samtidig med at den udvidede sin risiko fra 12.000 kr. til 15.000 kr. i et enkelt skib.

Interessenterne ville erindre, at denne forandring vedtoges, fordi man mente derved at gøre foreningen mere tidssvarende og således drage de større og nye skibes forsikring til den.  

Denne hensigt er imidlertid så lidt bleven ? til den, at man endog på sidste ordentlige generalforsamling fandt sig foranlediget til at vedtage en bestemmelse om, at den der har modtaget lån af foreningens midler til bygningen af nyt skib skal gå ind i foreningen med en tilsvarende del af dette, at der har måttet anvendes en sådan tvang viser imidlertid, at Nordby Assuranceforening ikke kan konkurrere med de store selskaber i København, Hamborg o.a. st., navnlig siden flere af disse har indført rejseforsikringer til præmier, der bestandig er bleven mindre og mindre. Og at det ikke kan gå an for vor lille forening at gå ind på at tegne samme slags forsikringer behøver formentlig ingen nærmere påvisning, så meget mere som et blik på den status, de sidste års regnskaber har givet, viser, at denne stadig er gået nedad. 

Januar 1876 var foreningens formue kr. 121.793,45

Januar 1877 var foreningens formue kr. 117.007.93

Januar 1878 var foreningens formue 115.738.09 

For indeværende år vil indtægterne blive ca. 30.000 kr., medens udgifterne til dato er løbne op til ca. 29.000 kr., så at man altså må befrygte en betydelig nedgang af status til næste januar.

 

 

 

 

Da forsikringen i vor forening er gjensidig, vil tilbøjeligheden til at gå andetsteds hen med forsikringen af de store og gode skibe tiltage, eftersom vort grundfond aftager, og man kan således ikke, undgå at nære frygt for, at det tidspunkt ikke er meget fjernt, da Nordby Skibsforsikringsforening kun har sådanne skibe til forsikring, der på grund af alderens eller andre skrøbeligheder må betale forhøjede præmier hos andre selskaber, og disse skibe ville da efter al sandsynlighed med tiden forstørre den ikke ubetydelige formue, foreningen nu ejer, og som, når den kan bevares, vil være et stort gode for kommunen. 

Støttet på disse betragtninger vil bestyrelsen på næste ordentlige generalforsamling der vil blive afholdt tirsdag den 30. december d.a. (1879) formiddag kl. 9. i Nordby Realskoles lokale, fremkomme med forslag om, at Nordby Skibsforsikringsforenings skal opløse sig med et halvt års frist, altså til ultimo juni 1880. 

Såfremt dette vedtages, vil bestyrelsen forelægge et forslag om, at alle interessenterne få tilbagebetalt de 8 % eller en del af samme, de har indskudt i foreningen, og at der af den rest der bliver tilbage som foreningens formue, oprettes et i Nordby hjemmehørende legat eller lånefond, af hvilket udlånene skulle foretages væsentlig efter de samme principper som hidtil har gjort sig gældende i foreningen samt at der skal vælges en bestyrelse til med en formand i spidsen at administrere dette fond under iagttagelse af visse love, til hvilken der vil blive forelagt et udkast til generalforsamlingens godkjendelse. 

Ingen som nu har penge til låns af foreningens midler vil på grund af den foreslåede forandring få disse opsagt, men kan beholde dem på samme betingelser som hidtil.

Idet alle interessenter herved indbydes til ovennævnte generalforsamling anmodes alle de der ikke kunne give møde, om at sende fuldmagt med opgivelse af summen der er forsikret i foreningen.

Bestyrelsen for Nordby Skibsforsikringsforening, Nordby på Fanø den 12. august 1879.

M. Lauridsen, S. B. Hansen, L. Ankersen, C. H. Nielsen ? 

På generalforsamlingen den 30. december 1879 besluttedes: "Det af Bestyrelse forfattede Forslag om Selskabets opløsning tages tilbage".

 

 

 

 

 

I årene 1875 - 80 var der forsikret 100 skibe i foreningen, det højeste antal forsikringsprotokollen kan vise. At det var mindre skibe, Nordbyanerne den gang sejlede med, fremgår at drægtigheden kun var ca. 10.000 tons, altså gennemsnitlig 100 tons per skib. Og at forsikringssummen ikke kom højere end ca. 50.000 kr. resten af skibets værdi blev den gang for en stor del forsikret i København.

Efterhånden blev der flere skonnerter, brigger og en bark indimellem, de større skibe var dog kun til dels forsikrede her, resten eller hvad man ønskede mere, tegnedes så i Hamborg eller København og disse forsikringsselskabers love rettede man sig efter ved havariopgørelser og forlis, hvis samme ikke var total. Grosserer Schanby i København og sejlmager A. K. Schmidt i Altona var de mænd der besørgede disse forsikringer tegnet for Fanø.

 

 

p27

 

 Barkskibet SØRINE på 398 brt. afleveredes 1891 fra Søren Abrahamsens værft til rederi- aktieselskabet SØRINE med NI. S. Jepsen og senere P. N. Winther som redere. Som fører antoges kaptajn A. C. Andersen. SØRINE var en udpræget langfarer - »en rigtig tramp« - hvis rejser førte den over hele jordkloden. Den kom ud for lidt af hvert: både kæntring og havarier, og til sidst endte den lille bark sine dage oppe i Hudson Bay, hvor den, efter at være sprunget læk i den hårde issejlads i september 1910, kondemneredes på Charlton Island i Hudson Bay. På billedet ses SØRINE fastfrosset i isen i Hudson Bay. I 1893 var den forsikret for 85.700 kr.

 

 

 

I 1895 var der forsikret 68 skibe - enkelte var helt og holdent forsikret udenbys - men drægtigheden var da oppe på 30.000 tons. 

Oversigt over bevægelsen på forskellige konti i årenes løb: 

 

År

Forsikringssum

Formue

Udbetalte erstatninger

1835

16.200 Rdl.

 

 

1845

34.175 Rdl.

 

 

1847

 

19.297 Rdl.

 

1857

 

19.804. Rdl

 

1862

 

25.610 Rdl

 

1866

 

38.885 Rdl.

 

1876

 

121.793 kr.

 

1887

 

194.559 kr.

 

1890

728.475 kr.

142.140 kr.

4.229 kr.

1891

1.033.420 kr.

185.943 kr.

35.660 kr.

1892

1.168.579 kr.

.210.252 kr.

26.053 kr.

1893

1.186.420 kr.

248.697 kr.

25.605 kr.

1894

1.176.900 kr.

247.436 kr.

68.689 kr.

1896

1.176.920 kr.

260.742 kr.

 

 

 

 

Efter den tid er summerne dalende for hvert år på grund af skibsflådens reducering. 

Assurancekassen, som den hed i daglig tale, virkede til gavn for øen i mange år og var medvirkende ved den store udvikling, skibsfarten fik i slutningen af det 19. århundrede; dog viste det sig, at den ved de store skibe, som da anskaffedes, ikke var så heldig mere, da en gensidig forsikr
ing altid virker bedst, hvor interessenterne er de samme, man da skibene dengang kunne repræsentere en værdi mellem 2 - 300.000 kr., og der deraf kun kunne tegnes 25.000 kr. i kassen på Fanø, havde den ikke mere den betydning som tidligere. Skibene forsvandt efterhånden, og kassen havde da følelige tab, hvorfor det besluttedes at ophæve den i 1907

.

 

 

 

 

Den grundfond, efter at alle forpligtigelser var klaret, var ca. 40.000 kr., hvilket fastsattes som et legat for trængende og til almennyttige formål i Nordby sogn. I de forløbne år har den skænket større summer til forskellige øjemed. 

Skolelærer og kirkesanger Marcus Clod Kirkeby, født 1812, død 1851, var den, der var den første bogholder, og lagde et stort arbejde i at få kassen oprettet og i gang; derfor sattes der ham også et minde. 

Mindet er en firkantet jernplade, hvorpå der med forgyldte bogstaver, der dog er rustne står: 

"TIL HÆDRENDE OG ERKJENDTLIGE IHUKOMMELSE AF

Marcus Clod Kirkebye

Rejstes dette minde af

Nordby Søassuranceforening. 

Hvis indsigtsfulde Medstifter og hvis nidkjære, samvittighedsfulde, uegennyttige Bestyrer han var i en række år." 

Købmand og konsul Simon Johnsen bestyrede efter Kirkebyes død kassen i et par år, derefter blev skipper Peder Svarrer, og efter ham Peder S. Svarrer, og til sidst Niels S. Gundersen bogholdere. 

Legatet hedder nu Nordby Assurancefond og har en bestyrelse af 7 mand, der vælges af generalforsamlingen og efter tur. Til generalforsamlingen har enhver, som var interessent, da kassen sluttede sin virksomhed, adgang og stemmere

t.

 

 

Love For Nordby Assurancefond. 

Navn og Formaal.

                                             § 1 

Fondens Navn er "Nordby Assuranceforening, dens Stør­relse er Kr. 40,000

og dens Omraade er Nordby Kom­mune paa Fanø

 

§ 2.

Dens Formaal er at anvende Renterne til at under­støtte værdige trængende

og til almennyttige Øjemed in­denfor sit Omraade.

Dog er Styrelsen berettiget til, der­som der et Aar skulde være mindre Trang

til Hjælp end sædvanligt, at henlægge en Del af Renteindtægten til en

Reservefond, hvis Midler Styrelsen har Ret til at dispo­nere over,

naar Trangen til Hjælp er større end sædvanligt.

Der ydes ingen Understøttelse til Folk, der er under Forsørgelse af det

offentlige Fattigvæsen; dog kan der, naar der er Grund dertil, ydes

Understøttelse til dem, der nyder Alderdomsunderstøttelse. 

Midler. 

                                             § 3.

Efter StyreIsens Skøn gøres Fondens Midler frugt­bringende i solide Pengeinstituter;

ved Udlaan i faste Ejendomme eller mod anden fuld betryggende Sikkerhed

Laan til Skibsfartens Fremme vil særlig komme i Betragt­ning og gaa forud for andre Laan. 

Understøttelse og Regnskab. 

§ 4.

I Reglen uddeles Understøttelserne i den sidste Fjer­dedel af Aaret; men Hjælp kan

 ydes til enhver Tid, naar der er særlig Trang til Stede. Styrelsen foretager

Ud­delingen efter sit bedste Skøn i Forhold til Vedkommen­des Trang og Værdighed.

§ 5.

Regnskabsaaret er Kalenderaaret. Regnskabet afgives af Kassereren til

Revision 14 Dage efter Regnskabsaarets Slutning og gennemgaas

af to af Medlemmerne valgte Revisorer, hvis Antegnelser besvares

af Kassereren og afgøres af Bestyrelsen, eventuelt Generalforsamlingen. 

Styrelse og Generalforsamling. 

§ 6.

Fondens Styrelse bestaar af 7 Medlemmer, der fun­gerer i tre Aar og afgaar

skiftevis 2, 2 og 3; første og ­anden Gang afgøres det ved Lodtrækning,

hvem der skal udtræde af Styrelsen, der af sin Midte vælger en Formand,

en Næstformand samt udenfor StyreIsens Medlemmer en lønnet Kasserer

og Regnskabsfører; de udtrædende kan genvælges.

Styrelsens Medlemmer er indtil videre ulønnede. 

§ 7.

De Interessenter, der var i Assuranceforeningen ved dennes Opløsning, har

Stemmeret paa Fondens Generalforsamlinger. Naar disses Antal gaar under

40 supplerer de sig selv ved at vælge ny Medlemmer blandt Nordby Sogns Beboere,

saa at Medlemsantallet ingensinde gaar under 40. 

§ 8.

Formanden eller i hans Forfald Næstformanden er Fondens Administrator og

leder Forhandlingerne paa Styrelsesmøderne og Generalforsamlingerne.

Kassereren og Regnskabsføreren opkræver Foreningens Indtægter og

af­holder dens Udgifter samt fører og aflægger behørigt do­kumenteret

og specificeret Regnskab. - Fondens Værdi­papirer skal være forsynet

med StyreIsens forebyggende Paategning.

 

§ 9.

De ordinære Generalforsamlinger afholdes hvert Aar i Regnskabsaarets

første Fjerdedel efter mindst fire Dages forudgaaende Varsel.

Paa disse Generalforsamlinger frem­lægges de aarlige Regnskaber til Godkendelse.

Ekstra­ordinære Generalforsamlinger skal afholdes, naar det. for­langes af Formanden,

hele Styrelsen eller 20 navngivne Medlemmer, der mindst 14 Dage forud

for Generalforsam­lingens Afholdelse skriftligt til Formanden skal opgive,

hvad der ønskes forhandlet. De ordinære Generalforsam­linger er beslutningsdygtige

uden Hensyn til de mødtes Antal, medens de ekstraordinære kun kan tage gyldig

Beslutning, naar mindst en Fjerdedel af Medlemmerne har givet Møde.

 

§ 10.

Ved Afstemning gælder simpel Stemmeflerhed. Dog kan Ændringer i

nærværende Love kun foretages, naar  ¾  af de paa Generalforsamlingen

mødte Medlemmer stemmer for Ændringerne.

 

 

Skriftlig Afstemning finder Sted, naar Formanden, Styrelsen eller 10 medlemmer

forlanger det.

 

Saaledes vedtaget på Assurancefondens konstituerende

Generalforsamling, som afholdtes i Fanø Skibsrederforenings

Sal den 9. maj 1908 

 

P. N. Winther         J. H. Svarrer                   D. H. Duysen

 

A. Rødgaard          P. Brinck                      S. Chr. Sørensen

 

 

A.      Clausen

        

 

Nordby enkekasse

 

 

b381simonjohnsen

 

 

Konsul Simon Johnsen 

I forbindelse med assurancekassen skal også kort nævnes en anden gensidig forsikringsforening, nemlig den såkaldte enkekasse for Nordby Sogn. Den blev stiftet den 28. februar 1847, vistnok også på Krogården. Formålet var at støtte enker efter omkomne sømænd fra Nordby Sogn med pengebidrag.

Kassen blev stiftet på foranledning af lærer Kirkeby, pastor Biering, konsul Simon Johnsen, og skibsførerne J. P. Svendsen, Søren Mathiasen, Claus Clausen, Jens N. Brinck, N.N. Gregersen og Niels Anthionisen.

Den har også gjort sin nytte og haft betydning i lignende henseende som assurancekassen ved at støtte flere med lån. Indbetalingen var forskellig efter den afdeling man meldt sig til, der var tre klasser. Engang stod kassen rigtig godt, men da livsforsikringer blev almindelige, undlod de fleste nygifte at indmelde sig, og dette i stor tilgang af enker, gav kassen sit banesår, så den til sidst blev afviklet i 1932 med en kassebeholdning, 1520 kr., der blev uddelt til 44 enker. 

 

 

A/S Fanø Forsikringsforening for Søfolk 

 

Efter initiativ af overlærer Holger Poulsen stiftedes den 21. april 1888 et lille aktieselskab i Nordby. Selskabets formål var at forsikre det løsøre, som her på øen hjemmehørende søfolk fører med sig, når de farer med danske skibe. Da aktiekapitalen, der var fuldt indbetalt, kun beløb sig til 5000 kr., var maksimumssummen, der kunne tegnes, følgende: 

  1. For skibsførere kr. 600
  2. styrmænd, tømmermænd og ligestillede kr. 300
  3. andre søfolk kr. 200

Til at begynde med kunne der på én gang for et skib forsikres i alt kr. 1500.

 

 

p123 police

 

 

 

Da de nævnte summer var temmelig små, særlig for store skibes vedkommende, udvidedes aktiekapitalen i året 1893 til 16.000 kr. 

Forsikringssummen forhøjedes henholdsvis til:

1. afdeling kr. 1000

2. afdeling kr. 500

3. afdeling kr. 300 

mens det beløb, der kunne tegnes på et skib, forhøjedes til 3.500 kr. 

Af hensyn til, at Fanø-skibenes antal blev betydeligt formindsket i årenes løb, vedtog selskabet fra 1. november 1904 at standse med at tegne nye forsikringer.

Selskabet udstedte i alt 2067 policer, hvoraf 87 blev virksomme med en udbetaling af ca. 23.000 kr.

 

 

Forsikringsforeningen for fiskefartøjer

 

Forsikringsforeningen for fiskefartøjer hjemmehørende i Esbjerg og Fanø tolddistrikter

 

Den 11. januar 1884 holdt en del fiskere fra Esbjerg, Fanø og Hjerting på Spangsbergs Hotel i Esbjerg et møde, sammenkaldt af toldforvalter Hassing, hvor man vedtog at oprette en forsikringsforening for dæksfiskefartøjer, hjemmehørende i Fanø og Esbjerg tolddistrikter. 

Ophavsmanden var egentlig den unge toldmedarbejder J. H. Lorck-Madsen, som ved sin daglige omgang med fiskerne på Esbjerg Havn, havde erfaret at man manglede en sådan forening.

Foreningens formål skulle være ved medlemmernes gensidige forpligtelser, at sikre hinanden ved erstatning for skade for fartøjerne. 

Foreningen blev stiftet på ovennævnte møde, og skulle begynde sin virksomhed, så snart der var tegnet fartøjer til et forsikringsbeløb af 30.000 kr. Dette blev nået indenfor en måned og foreningen startede op den 1. april 1884. 

Den første bestyrelse kom til at består af toldforvalter Hassing som formand, proprietær P. Breinholt, Esbjerg, købmand Nielsen og fisker H. Øllgaard Nielsen, Hjerting, samt fiskehandler Lorentzen, Nordby.

Til bogholder og kasserer valgtes den egentlige ophavsmand toldmedhjælper Lorck-Madsen. 

I tilknytning til foreningen stiftedes den 11. februar 1888 "Understøttelsesforening for Enker og Børn efter paa Søen forulykkede Fiskere". Det årlige kontingent sattes til 4 kr., og toldmedhjælper Lorck-Madsen arbejdede også her som kasserer og bogholder.

Fra den 16. februar 1896 dækkede foreningen hele Ribe amt. 

 

 

Den gamle mand. Fanø Bombebøsse

 

I begyndelsen af 1870'erne stiftedes i Nordby en forening under navnet "Den gamle Mand", dens formål var at samle et fond, der kunne støtte trængende gamle sømænd i Nordby med et årligt pengebidrag, særlig op til jul. 

Der tilsluttede sig hurtigt medlemmer og andre bidrag kom ind via gaver og bøsser anbragt i sognets skibe. 

Foreningens love blev i 1878 ændret, og foreningen fik det nye navn "Bombebøssen", den havde samme formål som "Den gamle Mand", og dækkede nu sømænd på hele øen, foreningen startede ud med en grundfond på 6.000 kr, overført fra den oprindelige forening.

 

b524holgerpoulsen

Holger Poulsen

 

 

Bombebøssens første bestyrelse bestod af: toldforvalter Scheel, lærer Holger Poulsen, formand, købmand P. Svarrer og skibsførerne Th. Meinertz, Poul P. Harreby og H. J. Aarre af Sønderho. 

Konsul og skibsreder D. Lauritzen skænkede i 1920 foreningen et beløb på 100.000 kr., hvis renter tilfalder Nordby med 2/3 og Sønderho med 1/3.

 

 

 

 

Nordby Understøttelsesforening 

 

Denne forening blev stiftet på et konstitueret møde den 10. december 1903. den første bestyrelse bestod af: Skibsrederne Anker Clausen, P. H. Clausen, P. N. Harreby og P. N. Winther samt købmand Johannes Mathisen og lærer H. Poulsen, formand. 

Foreningen har op til 1930'erne udbetalt ca. 20.000 kr. i understøttelse til trængende. Den havde en grundfond på 9.000 kr.

 

 

Sønderho Understøttelsesforening  

 

Denne forening stiftedes den 6. marts 1870 med følgende bestyrelse: skibsførerne Math. J. Knudsen, Jens Svendsen, Th. Meinertz, P. N. Jensen og P. Gr. Carstensen med L'loyds agent N. Sonnichsen som formand og lærer S. P. Sørensen som kasserer. 

Denne forening gjorde gode fremskridt; det blev almindeligt at nygifte par meldte sig ind. I 1895 ejede den 10.000 kr., hvilket beløb ifølge lovene skulle henstå som et reservefond, og udlånes til medlemmerne med en billig rente. Ved foreningens 60 års jubilæum i 1930 oplyste formanden ved denne lejlighed, at foreningen havde uddelt 2473 portioner til ubemidlede, syge og svage mennesker i sognet, til et samlet beløb af 25.289 kr.

 

 

 

Sønderho Enkekasse 

 

I slutningen af 1860'erne og begyndelsen af 70'erne indtraf der flere totalforlis med skibe fra Sønderho, hvorved der blev mange enker og faderløse børn, som nu kunne se frem til en meget fattig tilværelse, hvor de måtte kæmpe hårdt for det daglige brød. De var henvist til at leve af lidt agerbrug, 1 - 2 køer og lidt får. Offentlig hjælp kunne man ikke få, man var henvist til et par rigsdalere ved juletid fra kirkebøssen. Først når en enkes sønner kunne komme ud at sejle, gav det mulighed for sønnerne at hjælpe moderen med deres hyre. Mange drenge måtte allerede i 9 - 10 års alderen sejle med bådskipperne eller fiskerne i sommermånederne, for at kunne hjælpe sin familie med den lille hyre de her kunne tjene. Alle ville holde sig fra Fattigvæsenet så længe som overhovedet mulig. Den private godgørenhed var dog stor. Kom en skibsfører hjem fra en heldig rejse, betænkte han altid de fattige og navnlig enkerne med børn med en gave; landmændene med et par skæpper korn fra høsten eller mulighed for at samle aks på stubmarken og fiskerne nu og da med lidt fisk. Når man holdt fest blev der uddelt madvarer til de fattige. Dette var selvfølgelig en hjælp, men det var svært at tage imod, man havde jo sin stolthed. 

På grund af disse fattiges forhold, oprettede nogle mænd en kasse, ved navn Sønderho Enkekasse: købmand S. M. Kromann, Skibsførerne Math. J. Knudsen, Th. Meinertz, Jens Svendsen, Jens N. Jensen, Th. H. Brinch, Th. S. Thomsen og P. N. Harby. Den stiftende generalforsamling afholdtes den 9. februar 1873.

 

 

 

Kassens hovedopgave var at sikre enker efter forliste sømænd, en årlig indtægt og eventuelt yde dem et lån. Betingelse for begge dele, var at manden havde været medlem af kassen.

For at oparbejde en grundfond, blev der ikke udbetalt forsikring de første fem år, men allerede efter et år, kunne man yde lån. Medlemstallet var efter det første år 63. 

I de første 60 år, af kassens levetid, har man ydet enkepensioner i en størrelsesorden på ca. 140.000 kr. og den største del af fondet har været udlånt, uden at lide tab. Det eneste tab kassen har haft, var på 2.000 kr, som man havde stående i en bank der gik fallit.

I årenes løb har kassen modtaget flere gaver fra Fanø Sparekasse og fra flere firmaer i udlandet som Fanø skibsførere, har haft forretningsforbindelser med.

I 1898 nåede kassen sin højeste formue på ca. 40.000 kr., men da enkernes antal i årene der omkring var steget fra 36 til 64, tærede dette tydeligt på kassens formue. 

 

 

Kilder: 

Kromanns Fanø historie, bind 3.

P. H. Clausens Fanø bog.

Protokoller og regnskabsbøger der findes i lokalarkivet i Nordby.

 

 

 

 

 

 


Gå til top