Mitfanoe
Andersen, Mathias Mathiasen, skibsreder og skibsfører

andersen.mataFam

Mathias Mathiasen Andersen
Født: 22 apr 1813 i Nordby - Død: 11 jul 1896 i Nordby
Stilling: Skibsfører og reder
Hans far: Skibsfører Anders Mathiasen Nørby
Hans mor: Karen Ankersdatter
Gift 26 aug 1836 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Mette Dorthea Jørgiana Jørgensdatter
Født: 28 apr 1814 i Odden, Fanø - Død: 12 feb 1840 i Odden, Fanø
Hendes far: Skipper Jørgen Andersen
Hendes mor: Anne Clausdatter
Efter 1840 blev Mathias gift med Anne Mortensdatter
Hendes far: Morten Jensen Jepsen
Hendes mor: Anna (Ældre) Nielsdatter
Børn:
Mathias Peder Clausen Andersen
Født: 26 sep 1836 i Nordby - Død: 5 okt 1887 i Nordby
Stilling: Skibsfører og reder
Gift med Karen Ankersen
Anne Andersen
Født: 16 okt 1839 i Nordby- Død: 15 mar 1840 i Nordby
Jørgiane Andersen
Født: 2 jul 1847 i Nordby - Død: 19 feb 1878 i Nordby Odden, Fanø
Gift med skibsreder og skibsfører Mathias Nielsen Mathiasen
Anders Mathias Andersen
Født: 17 jul 1851 i NordbyOdden, Fanø - Død: Druknede i 1886
Stilling: Skibsfører
Gift med Marie Christine Lisette Plöhn
Morten Mathiasen Andersen
Født: 9 mar 1853 i Odden, Fanø - Død: 9 dec 1869 i Porto Cabello, Venezuela
Stilling: Skibsdreng
Note: Døde af gul feber
Theodor Mathias Andersen
Født: 3 jun 1855 i Odden, Fanø - Død: 8 maj 1856 i Odden, Fanø
Theodor Mathias Andersen
Født: 17 aug 1856 i Odden, Fanø - Død: 2 sep 1892 i til havs
Stilling: Skibsfører
Note: Død under sørejse fra Yap (Micronesien) til Lissabon.
Gift med Karen Nielsen, datter af skibsreder Christian Hansen Nielsen
Anne Andersen
Født: 1 jul 1858 i Odden, Fanø - Død: 12 jan 1933 i Odden, Fanø
Gift med skibsreder og skibsfører Mathias Nielsen Mathiasen (de blev gift efter søsteren, Jørgiane's død i 1878)
Mathias Mathias Andersen
Født: 12 jul 1860 i Odden, Fanø
Stilling: Grosserer i Aarhus
Karen Andersen
Født: 14 jan 1862 i Odden, Fanø - Død: 21 apr 1943 i Nørby, Fanø
Gift med Hans Morten Hansen
Anne Juliane Marie Andersen
Født: 25 dec 1863 i Odden, Fanø - Død: 21 dec 1916 i Odden, Fanø
Gift med købmand Vilhelm Magnus Bøttger
Dødfødt pige Andersen
Født: 21 jan 1865 i Odden, Fanø - Død: 21 jan 1865 i Odden, Fanø

Kapt

1840 - 1848: Reder og fører af "Jørgiane", skonnert, reg.t 80, Nordby
1847 - 1889: Reder og fører af "Anne Jørgiane II", brig, reg.t. 223,5, NPMR, Nordby
1887 - 1892: Reder for "Cathrine", brig, reg.t 2225, NHRM
1871 - 1881:Reder for "Feiga", bark, reg.t. 282, NQWV
1881 - 1892: Reder for "Ines Røhl," brig, reg, t. 248,5, NSVR, Nordby
1877 - 1886: Reder for "Brunhilde" skonnertbark, reg.t. 353, NRBL, Nordby
1877 - 1891: Reder for "Criemhilde", brig, reg.t. 326,5, NRFH, Nordby

 Beg

Den 11. juli 1896 døde fhv. skibsfører og skibsreder Mathias Mathiasen Andersen i Nordby, hvor han var født 1813 som søn af skibsfører Anders Mathiasen Nørby, der blev myrdet af svenske sørøvere i Kattegat. Han opnåede altså en alder af 84 år.

Allerede før konfirmationsalderen kom han ud at sejle i sommer månederne, dog kun med småeverter og lægtere, der gik på Varde, Ribe og pladserne i Slesvig. Efter sin konfirmation kom han ud som skibsdreng og kok med skibe, der gik på Nor­ge, England og på østersøiske pladser, og efter at have taget sin styrmandseksamen i Tønning, tog han med skibe på langfart.

Der fortælles om ham, at han gennem undervisning i navi­gation hos de skibsførere, han sejlede med og gennem praktisk øvelse om bord i deres skibe, rejste lige til eksamensbordet i Tønning, da der dengang blev ham tilbudt pladsen som styr­mand på et i Hamburg liggende skib, hvis han i løbet af nogle dage kunde møde med sit styrmandspatent. Dette fik han med 1. karakter og gik så om bord i det nævnte skib som styrmand.

"Jørgiane" bygget i 1840 i Nordby, var det første skib bygget efter tegning i Nordby, hvilket var så stor en begivenhed, at den findes omtalt i "Ribe Stiftstidende" nr 35.: "På Fanø lægger man sig i de senere År efter at bygge Skibe af forbedret Bygningsmåde og Konstruktion. Tømmeret leveres for Størstedelen af M. Brandt i Fohl fra Gram Skove. Han tager også del i Rederiet.

I flere hundrede Menneskers  Overværelse og under Kanansalut løb den 18. april en kobberfast15 - 1600 Tønders drægtig Skonnert af Stabelen; den første af den Art, som er bygget på Øen. Dette Skibs Konstruktion, der lader formode, at det vil blive en god Sejler, gør dets Mester, den dygtige og driftige SkibsbygmesterN. Sonnichsen, stor Ære i enhver Henseende. Hr.

Sonnichsen har straks lagt Kølen til et lignende Skib i Sønderho". Det kan bemærkes, at en stor del af tømmeret til dette skib blev om vinteren ført over isen fra Ribe."

Skonnert JØRGIANE, bygget 1840 og målt til 43.5 kml. Skibet repræsenterer sammen med skonnert SOPHIE afgørende tekniske forbedringer i byggeriet på Fanø, idet de blev bygget  efter tegning. (Svendborg & Omegns Museum).

 

 

joergiane

 

 

I 1839, altså kun 27 År, lod han i Nordby bygge sit første skib, skonnerten »Jørgiane« 43 ½  K. Læster drægtig. Dette skib byggedes af skibsbygmester Niels J. Sonnichsen af Sønderho (død 1928, 84 år). Dette skib førte han til 1848 og sejlede næ­sten udelukkende på Brasilien dermed, han solgte det til et Hamburg rederi, hvorefter han i Åbenrå byggede briggen »Anne Jørgiane II« på 74 K. Læster, som han førte i henved 14 år og tjente gode penge med, navnlig ved farten på oversøiske pladser. I 1862 holdt han op med at sejle, og han anbragte nu sin formue i Fanø-Skibe. Sjælden, ja, vist aldrig gik nogen dyg­tig sømand forgæves til ham om hjælp til at bygge skibe for. Han fik efterhånden part i over 100 Fanø-skibe. I de store skibe »Brunhilde«, 360 RT., »Ines Røhl«, 248 RT. og »Anne Jørgine II« var han ho­vedaktionær og reder for.

 

 

Ved hans død indeholdt Aviserne føl­gende nekrolog:

Gamle Mathias Mathiasen Andersen har i en lang årrække været en af de mest kendte og mest ansete personligheder på Fanø. Han var en af de vigtigste banebryde­re for Fanøflådens overgang fra Nordsø- til langfarten, og øen skylder ham sikkert på dette punkt mere, end de fleste antager. Andersen var i sine kraftige år en i alle henseender helstøbt sømand, en ædel og åben personlighed, som vandt alles agtelse og tillid; han var for sin tid en ret op­lyst og dannet skibsfører, en fortrinlig navigatør, der da også i flere år havde sæde i eksamenskommissionen for styrmands­eksamen. Hans dygtighed som sømand var parret med en aldrig svigtende energi, og da hans virkeperiode falder sammen med de gode søfartsår, og Heldet altid fulgte ham, er det let forståelig, at han hurtig samlede sig en betydelig formue, som både direkte og indirekte har været en stor støtte for øens sø­fart.

Han var æresmedlem af »Nordby Skibsrederforening«.

I 1887 stiftede han et legat, der bærer hans 2. hustrus navn, stort 1500 Kr.

Han var gift, 1. gang med, Mette Dorthea Jørgiane Jørgensdatter, hun døde 1840, 2. gang med Anne Mortensdatter, død 1865.

Han efterlod sig 4 sønner, hvoraf de 3: Theodor M. Ander­sen, Anders Math. Andersen og Math. P. Cl. Andersen gik i fa­derens fodspor og blev skibsførere, den 4. søn blev grosserer i Århus, samt 4 døtre, alle gift i Nordby.

 

Skibsreder Mathias M. Andersen og Hustrus Legat, stiftet 1887. Formue kr. 1.250. Renter til enker og faderløse børn i Nordby.

 

Kilde: Morten Clausen, Kromann og Schneider

 

 

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box