Mitfanoe
Farup, Søren Jensen, skibsreder og skibsfører

Fam S-J-Farup

Søren Jensen Farup
Født: 19 dec 1839 i Odden, Fanø - Død: 23 mar 1909 i Odden, Fanø
Stilling: Skibsfører og reder
Hans far: Søren Hansen Farup
Hans mor: Anne Sørensdatter
Gift 18 nov 1862 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Margrethe Lauridsen
Født: 14 feb 1841 i Byen, Fanø - Død: 6 maj 1911 i Byen, Fanø
Hendes far: Gårdejer Anders Nielsen Lauridsen
Hendes mor: Johanne Lasdatter
Børn:
Anne Farup
Født: 20 apr 1863 i Byen, Fanø - Død: 4 jun 1893 i Byen, Fanø
Gift med Skibsfører Niels Hansen Gregersen
Johanne Farup
Født: 2 jan 1866 i Odden, Fanø - Død: 30 jan 1939 i Gentofte
Gift med skibsfører Hans Jensen Hansen
Dorthea Larsine Farup
Født: 3 jan 1868 i Byen, Fanø
Gift med skibsfører Hans Hansen Rødgaard
Søren Farup
Født: 24 apr 1870 i Byen, Fanø - Død: 23 nov 1935 i Esbjerg, St. Josefs Hospital
Stilling: Skibsfører
Gift med Anne Johanne Lassen
Anders Farup
Født: 29 nov 1872 i Byen, Fanø - Død: 29 jul 1936 i Wald im Pinzgau, Salzburg, Østrig
Stilling: Postmester
Gift med Anna Sophie Margrethe Munck
Margrethe Farup
Født: 5 maj 1875 i Byen, Fanø - Død: 10 aug 1945 i Odden, Fanø
Gift med skibsfører Niels Hansen Gregersen
Søren Jensen Farup
Født: 26 aug 1877 i Byen, Fanø - Død: 24 feb 1897 i Byen, Fanø
Stilling: Toldfuldmægtig

Kapt

Ca. 1867 -?: Fører af "Anne Jørgiane", brig, reg.t 153, NRHC
1871 - 1892: Reder og fører af "Margrethe", skonnertbrig, reg.t 158, NMBK, Nordby
1894 - 1902: Reder for "Anne og Emmy", 3m skonnert, reg.t 247, NGWT, Nordby
1895:  Medreder for "Fanø", brig, reg.t 227, NRQC, Nordby
1893 - 1900: Reder for "H. Grohman", barkentine, reg.t 242, NGDJ, Nordby
1894 - 1898: Reder for "Lemvig", 3m skonnert, reg.t 351, NGWB, Nordby
1885? - 1898: Reder for "Alberdina", kuftjalk, reg.t 821, NHVK, Nordby 

Beg

”Anne Jørgiane” var bygget i Aabenraa 1846, reder var M.M. Andersen

”Margrethe var bygget i Varnanäs, også ført af N.H. Gregersen

 

I tirsdags den 23. marts 1909 afgik kaptajn S.J. Farup ved døden efter 5 ugers sygeleje 69 år gammel. Kaptajn Farup kom tidligt til søs som almindeligt dengang med det 14. år Han gennemgik alle grader, idet han begyndte som kok og fortsatte så, indtil målet at blive skibsfører var nået, og det nåede han tidligt. Den meget bekendte brig ”Anne Jørgiane” førte han i flere år, altid på Hamborg, La Guayra og Porto Cabello i paket- og passagerfart og med kaffeladning tilbage. Senere byggede han i Varnanäs i Sverige en skonnertbrig ”Margrethe”, som han afhændede efter en del års forløb, og dermed opgav han søen for at blive landmand. Og han blev en ivrig landmand, som drev sit lille jordbrug frem som et mønsterbrug, der gang på gang fik højeste præmie ved præmiering af husmandsbrug, så han blev foregangsmand på det område. Han var med i Vestjyllands Landmandsbank og var i flere år forpagter af stranden. Hans hustru overlever ham.

 

 

Søren Jensen Farup, fører af brig ”Anne Jørgiane", reddede i juni 1867 på 45 ° nordlig Bredde, 14 ° 10 " vestlig længde mandskabet, 15 mand, fra det norske skib ”Meteor", kaptajn Andersen, der var på Vej til Azorerne, men som nu var kommen i synkefærdig tilstand. Det norske mandskab var om bord hos Farup i 2 døgn, efter hvilket forløb de skibbrudne kom om bord i en engelsk brig, der var bestemt til Bordeaux. Farups 2.styrmand, P. H. Terkelsen deltog i redningsarbejdet på en fortjenstfuld måde. 

 

 

B1536 Familien-Farup

 

Margrethe Lauridsen og Søren Jensen Farup med 6 af deres overlevende 9 børn.

Fra venstre Anina, Søren, Dorthea, Margrethe, Johanne og Anders. Billede Nordby Sognearkiv.

 

S.J

 

 

S.Jgaard

 

Ejendom ved Rindby, lidt syd for Nordby på Fanø

 

 

Lene Farup - Hørning den 30. september 2004 - beretter om sin oldefar:

 

Huset de boede i, lå lidt uden for Nordby på vejen mod Sønderho, og stedet hed Byen. Der havde tidligere ligget en gård som stammede helt fra 1600 tallet. Den blev solgt til gårdslagtning i maj 1830, men man ved ikke, hvornår den endelige nedrivning fandt sted. Der var to købere, der delte gårdens jord imellem sig. Den ene var Anders Nielsen Lauridsen, min oldefars svigerfar. Jeg ved ikke om han har foræret jorden til sin datter og svigersøn, men først i 1866 blev der opført et nyt hus på grunden, og min oldefar fik skøde på huset i marts måned 1869. Huset havde 11 fag og bar stråtag. Det ligger der stadig, og har adressen Sønder Storetoft 1. I følge brandforsikringen ligger huset øst-vest vendt med målene: længde 32 alen 22? dybde 13 alen 21? og højde 4 alen 18? (dvs. i nutidsmål 20,66m. x 8,71m. x 2,98 m. og 179 m²).  Midt på huset mod nord er der en kvist for 3 fag, to skorstene af brændte sten og taget var dækket med rør.

 

Huset var indrettet fra vest således: i husets søndre halvdel med 2½ fag stue, 2½ fag dagligstue, 1 fag forstue, 2 fag børnestue, 1 fag brændselsrum, 2 fag stald. I husets nordre halvdel, ligeledes fra vest 1 fag gæstekammer, 2 fag sovekammer, 2 fag stue, 1 fag forstue, 3 fag køkken og spisekammer med kælder under, 1 fag malkestue og 1 fag tærskelo. I de seks vestre fag er lofterne gipsede, i alle værelser og forstue er gulve af brædder, men i køkkenet er gulvet af Bremer fliser. Ildstederne var forsvarligt indrettede mod ildsfare. Huset ligger 100 alen fra nærmeste bygning og bliver takseret til 2.600 Rdl. (Afskaffet i 1873, 1 rdl. = 2 kr.)Til huset hørte et mindre landbrug, ca. 5 tønder agre og eng. Iflg. farfar havde familien et par køer, og børnene måtte hjælpe til med bedriften, især om sommeren skulle de hjælpe ved kornets og høets bjergning.

 

 

 

Oldefar startede, som det var almindeligt dengang, med at komme til søs da han blev 14 år. Han gennemgik alle grader, idet han begyndte som Kok, og fortsatte ind til Målet, at blive Skibsfører, var nået, og det nåede han tidligt. Den meget bekendte Brig "Anne Jørgine", førte ham i flere år altid på Hamborg, La Guira og Porto Cabello (Venezuela) i Paket-og Passagerfart og med Kaffeladning tilbage. Senere Byggede han i Varnanäs i Sverige en Skonnertbrig "Margrethe", som han afhændede efter en Del Aars Forløb. Oldefar var sjældent hjemme og kom som tidligere beskrevet langt omkring. At sejle tværs over Atlanterhavet i de forholdsvis små træsejlskibe, har krævet sin sømand, men han var da en af de heldige, der overlevede sin skibsførertid. Der var mange der druknede i de år, og han var selv involveret i et skibsforlis, men det var som redningsmand. Hvor gammel han har været, da han opgav søen, ved jeg ikke, men han havde i flere omgange opkøbt jord fra naboejendommene, udvidet huset med en stråtækt lade bygning, så han efterhånden havde et mindre landbrug. Til slut solgte han sit skib og nedsatte sig som landmand.

 

Han blev en ivrig Landmand som drev sit lille Jordbrug frem som et Mønsterbrug, der Gang på Gang fik højeste Præmie ved Præmiering af Husmandsbrug, så han blev Foregangsmand på det Område.Han var med i Vestjyllands Landmandsbank og var desuden forpagter af stranden.

Huset, familien boede i, var fra begyndelsen bygget til to familier. I flere år boede der forskellige indsiddere (lejere) i et eller to af rummene, jeg kan ikke rigtig regne ud i hvilke. Ifølge optegnelserne er der kun et køkken i huset, så enten har lejerne betalt for både kost og logi, eller også har de måske fået lov at benytte køkkenet, det ved jeg heller ikke. Da farfars ældste søster Anne, blev gift 17-1-1890 med dampskibsfører Niels Hansen Nielsen Gregersen, flyttede de to unge ind i de to stuer. De fik sammen datteren Anna Agnete Nielsen, som døde som barn. I en alder af 30 år, 4-6-1893, døde moderen Anne også. (Barselsseng? jeg ved det ikke).

Gregersen bliver imidlertid boende og gifter sig 10-9-1895 med lillesøsteren, den 20 årige Margrethe. De fik sammen fire børn, Anne, Margit, Søren og Nilly Kjerstine. De flyttede fra huset i 1901, men flytter tilbage igen i 1908 for at overtage det. Oldefar var i mellemtiden blevet 68 år, og havde formentlig ikke længere kræfter til at drive landbruget.

Han bliver derfor enig med sin datter Margrethe og svigersønnen om, at de skal overtage gården, og at han selv og oldemor skulle gå på aftægt men blive boende. Svigersønnen køber gård med tilliggende jord for kr. 11.000. Desuden skal han hæfte for en restgæld til Fanø Spare og Lånekasse på kr. 7.450,- og en anden gæld på kr. 1.550,-. Dertil påtager han sig en aftægt til de to gamle på kr. 400,- årligt i 5 år.

 

 

Nu kan jeg ikke lade være med at afskrive resten af skødet direkte, da ordvalg og indhold, set med vore dages øjne, er lidt pudsige.

 

 

Jeg Niels Hansen Gregersen erkender herved på de førnævnte Betingelser at have købt den ommeldte Ejendom og forpligter mig og efterfølgende Ejere af samme, til at yde Sælgeren Søren Jensen Farup og Hustru Margrethe Farup, født Lauridsen følgende Aftægt.

1.

Så længe nævnte S. J. Farup og Hustru leve og føle sig tilfreds dermed, forblive de boende i den solgte Ejendom, i en særlig for dem indrettet Aftægtslejlighed, men have i øvrigt fri og uhindret Adgang til hele Ejendommen og alle dens Bekvemmeligheder.

2.

Så længe de således have Ophold i den solgte Ejendom, gå de til mit bord og nyde sammen med mig og min familie deres fulde Føde, ligesom jeg i øvrigt forsyne dem med alt, hvad der hører til det daglige Livs Behov, navnlig af klæder, såvel uldent som linned, såvel Hoved som fodtøj og yder dem navnlig i Sygdom og Alderdomstilfælde al den Pleje og Pasning de tiltrænge, samt forskaffer dem Læge og Medicin på min bekostning.

3.

Skulle de ikke føle dem tilfreds med opholdet hos mig er de berettigede til når som helst at fraflytte den solgte Ejendom og jeg forpligter mig og efterfølgende Ejere til i så Tilfælde i Stedet for, hvad der er bestemt i Post 1 og 2 at yde dem et årligt kontant beløb af 400 kr., fire hundrede Kroner, der betales med ¼ hver 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober forud. De er derhos berettigede til ved sådan en Udflytning at medtage til Brug saalænge de lever, de nødvendige Senge og Sengeklæder samt Møbler til en dagligstue.

4.

Når de afgå ved døden er jeg eller efterfølgende Ejer forpligtede til at yde dem en anstændig og kristelig Begravelse, efter Egnens Skik og Brug uden anden vederlag derfor, end at jeg erholder tilbage alt hvad aftægtsfolkene måtte efterlade sig af Møbler, Senge, Sengeklæder, Gangklæder m.m. til Sikkerhed for skadesløs Opfyldelse af de af mig påtaget Forpligtelser, giver jeg herved mine førnævnte Svigerforældre anden prioritets oprykkende Pantret næstefter Gælden til Sparekassen i den mig efterstående tilskødede Ejendom, beliggende i Byen Nordby på Fanø med Besætning, Inventarium og Redskaber, Avl og Afgrøde i Hus og på Mark, Gødning og Ildebrændsel, Leje og Interesse samt det pantsattes Assurancesummer i Tilfælde af Ildsvåde og underkaster jeg mig i Søgsmåls tilfælde hurtige Retsforfølgning efter Forord. 25 januar 1828.

Under hensyn til, at mit Skøde på ejendommen Nr. 1 og 2, har Rets anmærkninger om manglende tinglæst Adkomst for Sælgeren og at jeg ikke har tinglæst Skøde på Ejendommene nr. 5 og 6 frafaldes Rets anmærkning.

Til bekræftelse underskrevet vidnefast.

 

Nordby Fanø den 17de april 1908.

Som Sælger S. J. Farup

Som Køber N. H. Gregersen

 

 

 

De to gamle var nu henholdsvis 67 og 68 år, og de kunne se hen til en stille og fredelig alderdom uden økonomiske bekymringer. Der står ikke noget i aftægtsbetingelserne om, at de skulle hjælpe til på gården, men efter den tids skik og brug, har de sikkert givet en hjælpende hånd, så længe kræfterne slog til.

 

Oldefars otium blev ikke så langt. Først på året i 1909 blev han syg, og efter ca. 5 ugers sengeleje afgik han ved døden tirsdag den 23. marts, og blev begravet mandag den 29. marts 1909.

Esbjerg

Tabte en del penge ved fejlslagne jordopkøb ved Måde, hvor han mente, at den kommende nye by, Esbjerg, skulle anlægges. (Kilde: Vera Hauge Mathiassen).

I 1868 blev loven om Esbjerg havn og en jernbane vedtaget på Rigsdagen og havnen blev taget i brug i 1874. Esbjerg blev købstad i 1899.

I 1888 stiftedes i Nordby A/S Fanø Forsikringsforening for Søfolk. Forsikringen skulle dække søfolkenes tøj, udrustning og andre ejendele, der ikke var dækket på anden vis

 

Kilde: Morten Clausen og Kromann

 


Gå til top

End Of Slide Box