Men Hansen tog - om end knuget af sorgen - med kraft på de opgaver, der lå for, og han viste at han var mand for at løfte dem. 

Den 10. april 1897 overtog han Fanø Bogtrykkeri, hvis betydning for øen ikke her behøver at påpeges, og 1. januar 1898 overtog han udgivelsen og trykningen af ”Fanø Ugeblad”, som i mange af øens hjem er en kærkommen gæst hver lørdag aften. 1. december 1907 lod han sig efter gentagne opfordringer bevæge til at overtaget Handelsbankens Nordby afdeling, der fik lokale i hans ejendom, dør om dør med boghandelen.

Ved siden af sin virksomhed som forretningsmand herinde i byen fik han også meget andet udrettet. Få Fanøboere har sat kraft ind på at forskønne vor ø ved beplantning, som han har gjort det. Hans 15 tdr. land store plantage med karpedamme, der er beliggende syd for Strandvejen, er som en oase i ørkenen, og det virker betagende på alle besøgende, som uventet i klitternes øde finder dette smukke anlæg.

Boghandler Hansen’s plantage

Plantagen ved den nye Kirkegård har Hansen også sin andel af æren for, idet den blev anlagt af Forskønnelsesforeningen på en tid, da han sad i foreningens bestyrelse. Også ved møllen har han beplantet flere Stykker.

Kirkegårdsplantagen

 Og ved Stranden - ved Vesterhavsbadet - har Hansen ligeledes gjort sin store indsats. Han byggede den første villa derude; det var ”Marguerita”, der blev opført på samme tid som Kurhotellet. Desuden byggede han som medlem af et konsortium villaerne ”Strandlyst” og ”Godthåb”, medens han for egen regning opførte villa »Anna«, som han indrettede til pensionat samtidig med, at han i stueetagens vestlige del åbnede en boghandel.

 Senere købte han nabovillaen ”Prinsesse Marie«. 1916 købte han ”Strandhotellet”, som han drev i et par år, hvorefter han solgte det til et konsortium, der gav hotellet navnet ”Missionskurstedet”.

Det er indlysende, at en så omfattende virksomhed kun kunde varetages og opretholdes af én mand, mens han stod i sin fulde kraft; og som årene gik, og som kræfterne blev mindre, følte Hansen, at han måtte give afkald på en del deraf, hvorfor han i 1920 afstod forretningen med trykkeriet og bogbinderiet til sin ældste søn, Søren Cl. Hansen. En yngre søn er boghandler Engers Hansen i Esbjerg.

 Og Nordby har ved hans død mistet en af sine driftigste borgere; - med ham bæres en af Fanøs dygtigste og virksomste mænd til graven.

(Christian Sneum i »Fanø  Ugeblad«  for 21/3   1925).

Mere om boghandler Hansen

Fra ” Erindringer fra Nordby”

Marie Knudsen, f. Schnack, beretter om jul og nytår.

”Medens jeg er ved minderne, er der en anden mand, jeg tit tænker på, det er gamle boghandler Hansen, han var en fin og god mand. Hansen var jo i mange år bestyrer af Handelsbanken i Nordby, og han ville gerne, at vi unge koner, hvis mænd sejlede, skulle sætte en skilling ind, når vi kom med vore check, så talte han med os om det. Engang sagde han til mig: „Jeg synes nu, du skulle sætte lidt ind, for mange bække små gør jo en stor å". -

 Men jeg syntes nu ikke, jeg kunde undvære noget den dag, der var så meget, jeg skulle have betalt. Det forstod Hansen jo godt. „Men det giver selvtillid at have lidt i baghånden, Marie, for man skal passe på, at ens mand ikke skal sejle så længe, at han ikke kan se en fløjknap".

Det var sande ord; men det tænker vi jo først over, når vi bliver ældre.”

Hansen i Handelsbanken