Mitfanoe
Hansen, Jørgen Nielsen, skibsreder og skibsfører

Fam

 Jørgen Nielsen Hansen
Født: 16 maj 1840 i Odden, Fanø - Død: 21 dec 1907 i Odden, Fanø
Stilling: Skibsfører og reder
Hans far: Hans Lauridsen Mathiasen
Hans mor: Mette Cathrine Jørgensdatter
Gift 25 jan 1866 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Dorthe Clausen
Født: 20 jan 1844 i Odden, Fanø - Død: 29 okt 1924 i Odden, Fanø
Hendes far: Skibsfører Hans Peder Clausen
Hendes mor: Maren Hansdatter Borck
Børn:
Hans Bork Hansen
Født: 16 dec 1866 i Odden, Fanø - Død: 7 feb 1947 i Aarhus
Stilling: Sejlmager i Aarhus
Gift med Karen Mathiasen
Hans Laurids Hansen
Født: 4 dec 1868 i Odden, Fanø - Død: 1 dec 1897 på Fanø strand
Note: "Omkommet ved briggen "Claus"s stranding natten mellem 30.11 og 1.12 1897. - Liget fundet den 1.12 på stranden".
Hans Peder Clausen Hansen
Født: 12 sep 1873 i Odden, Fanø - Død: 3 maj 1961 i Kolding Sygehus, Vejle
Stilling: Skibsfører og skibstilsynsmand i Kolding
Gift med Anne Kirstine Petrea Gregersen
Ingeborg Hansen
Født: 7 sep 1876 i Odden, Fanø - Død: 10 mar 1949 i Esbjerg, De Gamles Hjem
Stilling: Forretningsdrivende
Søren Marius Hansen
Født: 24 nov 1878 i Odden, Fanø - Død: 15 apr 1921 i Esbjerg, St. Josefs Hospital
Stilling: Tandtekniker
Claus Carl Hansen
Født: 29 okt 1883 i Odden, Fanø
Stilling: Direktør 


  clausen.dorthea

hansen.joergen

 

 Kapt

1867 - 1878: Reder og fører af "Christian Lützau Lund", skonnertbrig, reg.t 135, NPMG
1876 - 1897: Reder og fører af "Dora", bark, reg.t 361,5, NRKH
1877 - 1894: Medreder for "Ingmar", brig, reg.t 204, NLJM
1875 - 1889: Medreder for "Sørane", brig, reg.t 239½, NPGL
1889 - 1906: Medreder for "Laura", bark, reg.t 368,5, NBCK
?: Medreder for "Anne Louise", galease, reg.t 63, NPBC 

Beg

Han var født i Nordby 1840. Han opvoksede i en tid, da nøjsomhed var større end velstanden, da sparsommelighed, arbejdsomhed og jævne livsvaner var til huse alle vegne, og var som så at sige alle Fanø-drenge den gang godt skikket til at tage fat på sømandslivet, og til søs kom han da også efter den almindelige regel i 14 års alderen. 1863 tog han styrmandseksamen, og tre år efter blev han skibsfører med hjælp fra kapt. Engers, Altona. Han sejlede nu i de år, da der samledes velstand ind på Fanø, og han blev en af dem, der i særlig grad havde heldet med sig. Sin formue anbragte han for en stor del i skibe. Han, der selv var blevet støttet i sine unge dage, hjalp gerne, hvor han kunne, unge styrmænd til skibe.

Han var en dygtig og frygtløs sømand, der ikke sparede sig selv under de mange kritiske tilstande, skib og fører kunne blive udsat for. Da han en gang under sejladsen i Atlanterhavet mærkede, at en plade var gået løs på skibet og sad således, at farten var hæmmet, gik han i skibsbåden, og derfra gik han med en trosse om livet ned under vandet uden at ænse mulige hajer og fik også pladen brækket af.

1868 strandede han under Norge og sad en nat ved vintertide i rigningen med døden for øje, døjende kulde og lidelser. I sommeren 1869 købte han skonnertbriggen ”Chr. Lützau Lund”, som han førte i 7 år.

 

 

Christian-Luetzau-Lund

Christian Lützau Lund

 

 

I 1876 byggede han barken ”Dora” i Sverrig. Den havde en drægtighed af 376 register tons. Dette skib førte han i 10 år, til han i 1887 ”lagde op”. Hjemme i Nordby tog han nu fat på plantningssagen og anvendte herpå sin tid og flid og en betydelig pengesum og nåede også mellem de sandede klitter at fremelske en smuk plantage, som han elskede højt. »Jørgen Hansens Plantage« står nu for efterslægten som et smukt minde om en driftig mand, der elskede sin fødeø over alt.

 

Husker du vor skoletid - ?

Af Rudolph Kolster Svarrer, f. 20. september 1908 

” Til slut skal nævnes, at Fanø jo var alle tiders legeplads for drenge. Vi lå i telt i Jørgen Hansens Plantage, hvor vi også løb på skøjter på kanalerne ved vintertide. På begge sider af plantagen var der endvidere Lille Slette og Store Slette, der stod under vand om vinteren og derfor blev til fine skøjtebaner, når kulden kom.”

Barndomsglimt fra Nordby på Fanø - 1919 

v. Elinor Christensen - f. Hermansen. 

 

”Om foråret, når hele naturen var i grøde og opbrud, var vi nogle stykker, der efter skoletid somme tider tog ud til Jørgen Hansens Plantage for at samle frøæg og lidt vand i sylteglas fra de små damme derude. - Hjemme kunne vi så følge deres udvikling til små haletudser, som vi derefter så atter satte ud i dammene. - Eller vi plukkede pilegrene med sølvknopper, og de små vilde stedmoderblomster, som vi kaldte violer”

 

 

 

Dora-361-nrt new

 

Barkskibet DORA på 380 tons br. var et af de største skibe, som byggedes i Varnanäs til Fanø. Det løb af stabelen i 1876 og ejedes af rederiet „Dora A/S" med skibsreder Jørgen N. Hansen som korresponderende reder. Det førtes af kaptajnerne J. Hansen, H. N. Sonnichsen og O. J. Nørholm.

 

 

 

»Dora« var et smukt skib og en udmærket sejler, der bragte sin reder og fører godt udbytte. Efter at Hansen havde lagt op, førtes det af H. N. Sonnichsen (død 1910), Jens Hansen (død 1910) og Oluf Nørholm (død 1912). Med sidstnævnte som fører forliste »Dora« den 30. januar 1897 på Sydvest-Afrikas Kyst under store dramatiske omstændigheder. Skibet var på rejse Hamborg—Zwarthop Mauth og lastet med bygningstømmer og kul. Det grundstødte i en hård brænding, Søen brød så stærkt over skibet, at masterne herved og af de hårde grundstød gik over bord, og i løbet af få øjeblikke bortskylledes tillige alt gods på dækket, og lastrummet fyldtes med vand. Der var nu ikke andet at gøre for mandskabet end at søge bort fra skibet, hvilket syntes umuligt i den høje brænding. Den 10 mands store vesætning gik dog i bådene, og man kom også lykkeligt fra vraget, men ved landingen kæntrede bådene og søndersloges, men folkene kom dog, omend meget fortumlet og forslået, levende i land, der viste sig at være en øde ø. Heldigvis blev vejret så godt dagen efter, at der kunne reddes noget proviant fra vraget og noget tømmer, hvoraf man vilde lave en flåde for dermed at nå beboede steder. Vand havde man ikke kunnet bjerge noget af fra skibet, men senere fandt man på øen 5 fade ferskt vand, som var bestemt for nogle guanoarbejdere, der af og til opholdt sig på øen. Her på øen måtte besætningen opholde sig en uges tid og bivuakere under åben himmel. Efter nævnte tids forløb var der bleven bygget 2 flåder, og herpå sejlede eller roede besætningen nord på for at nå hvalfiskebugten. Rejsen var meget besværlig og anstrengende. De skibbrudne måtte således hele tiden sidde i vand til knæene, og provianten var det vanskeligt at holde tør for søvand. Efter 3 dages forløb gik flåden i stykker. Der var da tilbagelagt 80 sømil. Det lykkedes imidlertid at lande, og besætningen gik på vandring, indtil den 12. februar nåede frem til Hvalfangerbugten, aldeles udmattet af sult og anstrengelser, dog, livet var bjerget. I en dér liggende tysk damper kom de om bord og landsat i Kapstaden.

 

 

Det var med stor Sorg, Jørgen Nielsen Hansen modtog efterretningen om sit kære skibs forlis.

Hansen døde 21. december 1907, 67 År. Han var æresmedlem af Nordby Skibsrederforening.

Sønnen, skibsfører Hans Laurids Hansen, omkom ved briggen ”Claus”s stranding på Fanø Strand 1. december 1897.

 

(Til dels efter ”Fanø Ugeblad” 28/12 1907).

 

Kilde: Schneider, Kromann, Morten Clausen og F. Holm-Petersen

 

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box