Mitfanoe
Hansen, Hans Lauridsen, skibsfører

hansen.hanslau

Fam

Hans Lauridsen Hansen
Født: 21 nov 1857 i Odden, Fanø - Død: 10 dec 1934 i Newquay, Cornwall, England
Begravet: Dec 1934 i Newquay, Cornwall, England
Stilling: Skibsfører
Hans far: Hans Lauridsen Manøe
Hans mor: Karen Lauridsdatter
Gift 8 jun 1882 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Anne Cathrine Sonnichsen
Født: 17 maj 1859 i Odden, Fanø - Død: 27 maj 1898 i Odden, Fanø
Hendes far: Styrmand Sonnik Hansen
Hendes mor: Karen Lauridsdatter
Børn:
Karen Marie Hansen
Født: 18 mar 1883 i Odden, Fanø - Død: 12 apr 1950 i Esbjerg, Centralsygehuset
Begravet: 17 apr 1950 i Nordby Kirke, Fanø
Gift med matros Peter Jensen
Hans Laurids Hansen
Født: 4 aug 1887 i Odden, Fanø - Død: 23 nov 1918 i Odden, Fanø
Stilling: Styrmand
Gift med Helene Pedersen
Karen Hansen
Født: 16 maj 1891 i Odden, Fanø - Død: 11 okt 1925 i Odden, Fanø
Gift med snedker Anders Laurids Jepsen
Sofie Hansen
Født: 25 feb 1893 i Odden, Fanø - Død: 2 jan 1962 i Odden, Fanø
Gift med skibstømrer Julius Hansen
Marius Glytting - Note: Døbt Hansen, men ændret 17/9-1919.
Født: 8 apr 1896 i Odden, Fanø - Død: 29 jan 1989
Stilling: Statsautoriseret revisor, godsejer
Gift med Charlotte Vorbeck og senere Tove Rosenørn
Hansine Cathrine Hansen
Født: 10 maj 1898 i Odden, Fanø
Gift med hovmester Ejnar Hansen


Hans blev gift 2. gang d. 30. maj 1899 i Nordby Kirke, Fanø med:
Hustru: Lene Marie Mortensen
Født: 28 sep 1847 i Odden, Fanø - Død: 11 nov 1906 i Odden, Fanø
Hendes far: Hans Peder Mortensen
Hendes mor: Martine Maria Mortensdatter
Der var ingen børn i 2. ægteskab

Kapt

1883 - 1895: Fører af "Cathrine", brig, reg.t 225, NHRM
Ca. 1896 - 1898 Fører af "Serapis" bark, reg.t 965, NFHC
1899 - 1907 Fører af "Doris Brodersen", reg.t 653, NFMP
? Fører af "Alexander Lawrence", bark, Odense

Beg

Briggen "Cathrine" forliste ved Para i1895, besætningen blev reddet

 

I Fanø Ugeblad d. 19.11 1927 kan der læses en omtale ved Hans's 70 års fødselsdag

 

Et havari med "Doris Brodersen", herom skrev kaptajn Hans Lauridsen Hansen til den korresponderende reder iflg. Fanø Ugeblad:

 

Sejlede fra Liverpool d. 7/7 1899 til Guayaquil. Fra Liverpool til Cape Horn gik rejsen så nogenlunde godt, kun var den lidt lang på grund af modvind, i alt 70 dage. Ved Cape Horn blæste det vedholdende i 30 dage svære vestlige storme med høj sø, så det ikke var muligt at avancere. Den 15. oktober 1899 om natten kl. 0100 fik vi over forskibet en meget svær brådsø, der borttog skanseklædningen fra bakken til agterste spand fokkevant, desuden afsloges for- og kabelrumslugen, så vandet strømmede ned i lasten; fokkerosterne brækkede på eet nær, så masten kun støttedes af topbardunen, og et held var det, at den holdt, thi ellers ville masten være gået over bord.

 

 

Da skibet efter bestikket befandt sig på 56 Gr. S. Br. og 76 Gr. V. Lgd,, og der ingen udsigt var til. at vejret ville bedage sig eller vinden forandres,besluttede vi os til efter afholdt skibsråd at holde af og søge nødhavn. Vi ville helst have søgt Montevideo, men da fokkerigningen kun dårlig lod sig ansætte, formedelst at røsterne var knækkede, og da vandet i vand­tankene tillige var blevet brak og mandskabet begyndt at blive syge, så jeg mig nødsaget til at søge Port Stanley (Falklandsøerne), hvortil vi ankom den 30. oktober 1899.

 

Endskønt der ingen bugserbåd findes her, kom vi dog godt i havn, og det første, jeg gjorde, var jo at melde protest og få besigtelse om bord, der takserede skaden til £ 1200, hvorefter skibet blev forhalet til den indre havn, og krudtet losset den 23. november 1899. Samme nat blev jeg og begge styrmænd samt kokken båret ud af kahytten i bevidstløs tilstand; kullene havde nemlig taget ild og udviklet gas, som havde forgiftet luften. Jeg kom dog hurtig til bevidsthed, hvorimod det tog længere tid med styrmændene og vor stuart.

 

 

 

 

Kaptajnen på et norsk fartøj kom os til hjælp, idet hans skib lå i nærheden. - Om morgenen åbnedes lugerne, og straks stod en stærk røg og gas op af samme. - Jeg tog besigtelse ombord, som beor­drede vand pumpet ombord for om muligt at slukke Ilden, fik 2 pumper fra land og pumpede i 24 timer med hele mandskabet og 15 mand fra land.

 

Ilden blev da slukket, men i rummet var der 8 fod vand, som skal blive der, så længe gaslugten holder sig, hvilket endnu er så slemt, så man ikke kan sove i kahytten. Da der ingen telegrafforbindelse er herfra, vil min agent samt besigteisen have, at jeg skal rejse til Montevideo for at komme i forbindelse med dem og assurandørerne og at få taget bestemmelse om, hvad der skal foretages.

200 tons kul er solgt til 17 sh. (antagelig pr. ton), og der må sikkert losses mere, da omtrent alt er be­skadiget. Det ville sikkert være heldigt, om det hele blev solgt og losset her, rnen herom er vi dog ikke enige. En del af stykgodset er jo også beskadiget, men krudtet er losset i god tilstand.

 

 

Der er 2 skibe her med omtrent samme skade som "Doris Brodersen", kun ikke med ild i ladningen, desuden 8 med større eller mindre havari, så det vil tage flere måneder at få skibet repareret, og det vil koste en stor sum penge, så det heldigste vil nok være at blive af med ladningen her og sejle et andet sted hen for at reparere, især da også en hel del sejl er i stykker, og der kan jo være fare for, at Ilden kan opstå i kullene påny, når skibet igen kommer ud.

 

 

Et held var det, at krudtet var losset, ellers var „Doris Brodersen" sprunget i luften og formodentlig hele mandskabet gået under. Den 17. februar 1900 sejlede skibet fra Port Stanley til Guayaquil i Ecuador, hvortil det ankom den 14. april 1900.

 

I 1906 ankom "Doris Brodersen" til Sydney fra Matupi og gik derfra til Westport, Ponape og Jaluit. Via Valparaiso og Punta Arenas fortsattes til Falmouth for ordre og til Bremen, som nåedes 6. december. I marts 1908 afhændedes skibet til Italien og omdøbtes til "Antonio" af Castellamare, det blev kondemneret på Bermuda i 1913.

 

 

Kilde: Rosendahl + F. Holm-Petersen + Morten Clausen

 

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box