Mitfanoe
Hansen, Niels Ager, skibsfører

Famhansen.nielsagg

Niels Ager Hansen
Født: 26 nov 1856 i Sønderho, Fanø - Død: 26 jan 1929 i Esbjerg
Stilling: Skibsfører
Hans far: Gravers Hemmeth Hansen
Hans mor: Jesine Marie Svendsen
Gift 9 jan 1880 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Anne Jepsen
Født: 17 sep 1858 i Odden, Fanø - Død: Før 1929
Hendes far: Hans Peder Jepsen
Hendes mor: Karen (Yngre) Pedersen
Børn:
Jessine Marie Hansen
Født: 20 sep 1880 i Odden, Fanø - Død: 27 feb 1958 i Esbjerg, De Gamles Hjem
Gift med Jens Poulsen
Hans Peder Hansen
Født: 25 nov 1881 i Odden, Fanø
Gravers Cecilius Hansen
Født: 30 jan 1884 i Odden, Fanø
Stilling: Købmand
Karen Jensine Hansen
Født: 3 sep 1885 i Odden, Fanø
Gift med Hans Christian Jensen
Niels Ager Hansen
Født: 3 nov 1887 i Odden, Fanø - Død: 29 aug 1950 i Esbjerg
Stilling: Minkfarmer, bogholder, fiskeeksportør
Gift med Emma Pauline Benn og senere Marie Gjertrud Johanne Nielsen
Anna Hansen
Født: 8 maj 1890 i Odden, Fanø
Jørgiane Anna Hansen
Født: 23 apr 1896 i Odden, Fanø
Meta Augusta Hansen
Født: 9 aug 1897 i Odden, Fanø
Harald Jes Henry Hansen
Født: 17 jul 1901 i Odden, Fanø

Kapt

1891 - 1897: Fører af "Jørgiane og Anne", skonnertbrig, reg.t 164, NWRK

1899: Fører af "Nancy", skonnertbrig, reg.t 224, NBPF, Nordby

Beg


Niels Ager Hansen reddede som ung matros i 1884, da han var ombord i briggen "Cathrine", NHRM, ført af kaptajn Morten Nielsen Winther, en kammerat, som faldt ned fra rigningen og stærkt forslået faldt udenbords.


Trods skibets stærke fart sprang Niels Ager ud efter kammeraten, der var ved at synke. Hansen måtte dykke dybt efter ham, men forsøget lykkedes og kort efter var begge velbeholdne ombord.

I 1894 var han fører af skonnertbriggen "Jørgiane & Anne" og på en rejse til Brasilien reddede han under mange besværligheder og i en forrygende storm og i sidste øjeblik mandskabet på en italiensk 3 mastet skonnert, "Girat Mina" og landsatte besætningen, efter at de (9 mand) havde været ombord i 18 dage, på øen San Anthonia.
Foruden at den italienske regering godtgjorde ham alle udgifter, tildeltes han for sin dåd en sølvbelønningsmedalje med tilhørende diplom som et vidnesbyrd om erkendtlighed overfor de af ham ydede tjenester i omhandlede tilfælde.

 

Niels Ager Hansen fortæller selv om denne dåd:
Det var på samme bredde som Cap Finisterre vi fik en sejler i sigte, denne havde nødflag oppe. Senere viste det sig, at det var en 3.mastet skonnert lastet med pibeler. Vi holdt da hen til ham og kaptajnen signaliserede, at de havde mistet roret og skibet var læk, samt at pumperne var uklare, hvorfor de dag og nat havde øst vandet op med pøse, men stadigvæk steg vandet i skibet, så de måtte forlade det.

Men da det blæste en storm og søen var i voldsomt oprør, turde han ikke gå i båden, men bad mig om at blive i nærheden af sig natten over. Det gjorde jeg selvfølgelig, men fik en styg nat med regn og stormtykning, så at vi ikke kunne holde italieneren i sigte. Næste morgen klarede det noget op og jeg holdt ned til ham for at forsøge at få mandskabet ombord, men kaptajnen turde fremdeles ikke sætte nogen båd ud i det oprørte hav og bad mig holde mig ved vraget.

 

I løbet af dagen faldt barometret stærkt og luften fik et endnu mere truende udseende, hvorfor jeg før aften atter holdt ned til ham og foreslog at vove forsøget på at komme ombord til os og rådede ham til at kaste rigeligt med olie i søen under udsætningen af båden samt at tage noget af det med i båden. Samtidig lovede jeg at lægge mit skib så tæt til vraget som muligt.
Dette sidste måtte jeg forsikre ham 2 gang. Alt blev udført efter mine ordrer og redningen forløb heldigt. Det var d. 14. januar 1894.

I krigsårene skulle kaptajn Hansen engang overtage førelsen af et skib, der lå i en italiensk havn. Da han skulle over grænsen til Italien, opstod nogle vanskeligheder af pashensyn; men så slog kaptajn Hansen frakken til side, så italienerne kunne se hans italienske fortjenstmedalje på brystet. Så var vejen ikke alene åben for ham, men han blev af tolderne beværtet på det hjerteligste, ligesom de viste ham stor anerkendelse og opmærksomhed.

 

Da han blev træt af søen, blev han i nogle år dokmester i Aalborg, men sine sidste år tilbragte han hos sin søn, fiskeeksportør N.A. Hansen i Esbjerg. Han døde her d. 26. januar 1929. Han var født i Sønderho, men kom til Nordby som dreng med sine forældre, blev gift der og boede der i mange år.

 

 

Kilde: Schneider, Morten Clausen og Kromann

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box