Mitfanoe
Mathiasen, Mathias Nielsen, skibsreder og skibsfører

Fammathiasen. mathniel1

Mathias Nielsen Mathiasen
Født: 11 okt 1843 i Odden, Fanø - Død: 12 apr 1925 i Odden, Fanø
Stilling: Skibsreder, skibsfører og kaffehandler mm.
Hans far: Skipper Niels Mathiasen - Hans mor: Mette Andersdatter
Gift 1. gang d. 22 jul 1869 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Jørgiane Andersen
Født: 2 jul 1847 i Odden, Fanø - Død: 19 feb 1878 i Odden, Fanø
Hendes far: Skibsreder og skibsfører Mathias Mathiasen Andersen
Hendes mor: Anne Mortensdatter

Børn:
Mathias Mathiasen
Født: 21 dec 1869 i Odden, Fanø - Død: 5 mar 1870 i Odden, Fanø
Anna Jørgiane Mathea Mathiasen
Født: 16 jul 1871 i Odden, Fanø - Død: 17 dec 1871 i Odden, Fanø
Anna Mathilde Mathiasen
Født: 31 dec 1872 i Odden, Fanø - Død: 2 mar 1895 i Nørby, Fanø
Mette Mathiasen
Født: 25 jan 1875 i Odden, Fanø - Død: 28 nov 1956 i Odden, Fanø
Gift med hotelejer Franz Josef Christian Carl Beck
Anna Mathiasen
Født: 5 mar 1876 i Odden, Fanø

 

Mathias blev gift 2, gang d. 23 sep 1879 i Nordby Kirke med Jørgiane's søster
Hustru: Anne Andersen
Født: 1 jul 1858 i Odden, Fanø - Død: 12 jan 1933 i Odden, Fanø
Hendes far: Skibsreder og skibsfører Mathias Mathiasen Andersen
Hendes mor: Anne Mortensdatter

 

Børn:
Jørgiane Mathiasen
Født: 17 jun 1880 i Odden, Fanø
Gift med købmand Richard Pfingst
Karen Adele Mathiasen
Født: 30 maj 1882 i Nørby, Fanø
Niels Mathiasen
Født: 17 dec 1883 i Nørby, Fanø
Anna Alma Mathiasen
Født: 30 jan 1886 i Nørby, Fanø - Død: 15 jun 1964 i Odden, Fanø
Stilling: Kontorassistent i København
Note: Gift med afdøde kemiker Ernst Walther Bøhm.
Andrea Mathiasen
Født: 14 jan 1887 i Nørby, Fanø
Elna Mathiasen
Født: 11 apr 1888 i Nørby, Fanø - Død: 22 mar 1964 i Esbjerg, Centralsygehuset
Stilling: Telegrafist
Nancy Mathiasen
Født: 13 maj 1889 i Nørby, Fanø
Mathias Andersen Mathiasen
Født: 4 sep 1892 i Nørby, Fanø
Theodora Mathiasen
Født: 23 aug 1894 i Nørby, Fanø - Død: 22 aug 1898 i Nørby, Fanø

Kapt

Ca. 1870 - 1878

Fører af ”Anne Jørgiane”, brig, reg.t. 153, NRHC

1875 - 1893

Reder og fører af ”Anne Jørgiane II”, brig, reg.t 223½, NPMR

1885 - 1898

Reder for ”Alberdina”, kuf/tjalk, reg.t 82, NHVK

1887 - 1891

Reder for ”Clara Andrea”, brig, reg.t 217, NQDS

1886 - 1897

Reder for ”Jørgiane og Anne”, skonnertbrig, reg.t 164, NWRK

1887 - 1892

Reder for ”Cathrine”, brig, reg.t 225, NHRM

1890 - 1901

Reder for ”Anna og Mathias”, brig, reg.t 247½, NCLF

1889 - 1906

Reder for ”Nancy”, skonnertbrig, reg.t 224, NBPF

1893 - 1916

Reder for ”Maracaibo”, 3m skonnert, reg.t 280, NFKC

1893 - 1897

Reder for ”Anne Marie Schwalbe”, bark, reg.t 605, NGBM

1895 - 1900

Reder for ”Frantz”, 3m skonnert, reg.t 358, NWTB

1893 - 1901

Reder for ”Franz Schwalbe”, bark, reg.t 537, NHCC

Beg 

"Anne og Jørgiane II", brig, reg.t 223½, NPMR var bygget i Nordby 1875
"Alberdina", kuf/tjalk, reg.t 91, NHVK forliste 18.10 1899

Mathias drev siden kaffebrænderi, Strandhotellet og Måde teglværk

 

Påskemorgen 1925 døde den 81-årige skibsfører Mathias Nielsen Mathiasen i Nordby, hvor han var født som søn af smakskipper Niels Mathiasen og Mette Andersdatter. Barndomshjemmet lå på Willemoesvej 3.

Han havde Langfredag sat flaget på halv, og tog det selv ned om aftenen, uden at fejle noget, men Påskelørdag blev han pludseligt meget syg og døde Påskemorgen.

Mathiasen der fødtes i 1843, kunne se tilbage på et virksomt og indholdsrigt liv. Som det var sædvane dengang, måtte han tidligt tage sin tørn af pligter i hjemmet, og det var vel ikke altid, at skolen blev frekventeret, men kirkesangeren, Tingberg, fra dengang fik alligevel lært drengen så tilpas, at han kunne klare sig livet igennem.

I sin første ungdom fo'r han på kysten af Californien, og forsøgte også lykken i Klondike. I 1868 tog han sin styrmandseksamen og blev derefter fører af svigerfaderens, skibsreder M. M. Andersens "Anne Jørgiane", som han sejlede med i flere år.

En af Mathiasens brødre, Anders, afgik ved døden i San Francisco, da han faldt ud fra skibet i havnen.

Mathiasen var en dygtig og heldig skibsfører og en ivrig handelsmand. Fra Vestindien medførte han så mange papegøjer, aber og dovendyr, som chefkahytten kunne rumme og dyrehandler Hagenbeck i Hamborg glædede sig altid, når Mathiasen var i vente.

i en alder af 40 år, gik han iland, og blev skibsreder for flere skibe, der sejlede på Amerika og Vestindien. Han lod bygge skonnertbriggerne "Nancy" (1889)og "Anna & Mathias" (1890) og   på Nordby Skibsværft, skibsbygmester Søren Abrahamsen

Mathiasen der efterhånden var en meget velstående mand, deltog udover sin omfattende rederivirksomhed, i forskellige større handels- og byggeprojekter. Han engagerede sig i jordhandelen i Esbjerg og var medinteressant i teglværkerne i Måde.

Han drev et kaffebrænderi med vindmotor.

På grund af de ugunstige konjunkturer indenfor skibsfarten og de uheldige omstændigheder med jordhandelen, dalede Mathiasens formue hastigt, men han tog forholdene med godt humør og tog en dag ad gangen. På det sidste slog han sig på havebrug og hønseri.

Mathiasen ydede iværksætterkapital til de unge sømænd, som havde energien og de fornødne sømandskundskaber, og var dem en meget god støtte.

Mathias Nielsen Mathiasen var gift 2 gange, begge gange med døtre af skibsreder Math. M. Andersen. Han efterlod sig 10 børn ved sin død. Af børnene er en søn i Sydamerika, to af døtrene er i Nordamerika og en datter i Kina, hvor hun er ansat ved "Store Nordiske Telegrafvæsen".

Mathiasen købte i 1880 en grund af manufakturhandler P. Svarrer, og opførte her et hus, Hovedgaden 85 i Nordby

 

 

 

mathiasen.mathniel2

 

Inventar fra huset på Hovedgaden 85, hvor døtrene blev boene

 

Omtale i Fanø Ugeblad d. 13.10 1925:

 

mathiasen.mathniel3

mathiasen.mathniel4

 

 

Kilde:Morten Clausen, Schneider og Kromann

 

 

 

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box