Mitfanoe
Rindby, Søren Hansen, skibsfører

rindby.soeren

Fam

Søren Hansen Rindby
Født: 24 aug 1865 i Odden, Fanø - Død: 8 aug 1933 i Boldesager, Jerne, Ribe
Stilling: Skibsfører
Note: Døbt Sørensen, men skiftede 21/11-1912 efternavn til Rindby.
Hans far: Jens Sørensen - Hans mor: Woldborg Cathrine Clausen

Gift 15 aug 1888 i Nordby Kirke, Fanø med
Hustru: Mette Marie Madsen
Født: 17 feb 1862 i Odden, Fanø - Død: 19 jan 1890 i København
Hendes far: Hans Nielsen Madsen - Hendes mor: Rebekka Jessen

Barn:
Hans Rindby
Født: 9 nov 1888 i Odden, Fanø
Note: Døbt Sørensen, men skiftede navn 21/11-1912.

Efter Mette's død blev Søren gift 2. gang d. 7 nov 1895 i Nordby Kirke, Fanø med
Hustru: Karen Winther
Født: 6 jan 1872 i Odden, Fanø - Død: 14 apr 1959 i Jerne, Ribe
Hendes far: Skibstømrer Peder Hansen Winther - Hendes mor: Maren Sørensen

Barn:
Marinus Rindby
Født: 14 sep 1901 i Odden, Fanø
Note: Døbt Sørensen, men skiftede 21/11-1912 efternavn til Rindby.

Kapt

På et tidspunkt før 1927 var Søren fører af skoleskibet "Viking"

Beg

Søren var dekoreret med den norske redningsmedalje

 

 Allerede omkring århundredeskiftet stod det klart, at sejlskibstidens dage var talte. Skruen, stemplet og smørekanden var godt igang med at fortrænge de hvælvede tårne af sejl fra oceanerne. Men ingen benægtede - dengang som nu at duelige søfolk uddannes bedst under sejl. Derfor blev der i århundredets begyndelse bygget en del store, fragtførende stålbarker, indrettet med pladser til elever. En sammenslutning i den danske handelsflåde bestilte i 1906 et fragtførende skoleskib for befalingsmænd. Ordren gik til Burmeister & Wain i København. Den firmastede bark blev døbt Viking af Danmark's kronprinsesse Alexandrine. Jomfrurejsen gik via Hamburg med en kokslast til Callao i Peru. Rundt Kap Horn den "forkerte" vej, fra øst til vest, imod de fremherskende vinde i den sydlige vestenvindsdrift. Rejsen tog 112 døgn. Ombord var 80 elever, installeret på banjer under det lange poopdæk. l 1909 gjorde den sin første rejse med hvedelast fra Spencergolfen i Australien. Efter 106 døgn i søen ankom den til Falmouth for videre ordrer. En udmærket rejse, når man tager i betragtning, at gennemsnittet for skibe af Vikings solide, fyldige type var 120 døgn.


Det danske rederi DFDS erhvervede skibet i 1915. Viking sejlede frem til 1927 som skoleskib med Dannebrog under mesangaflen. Værdsat hjemme og ude som et smukt symbol for den danske nation. Til sorg for danskerne måtte skibets drift opgives. Det blev lagt op og sat til salg. Årsagen var nedgangen i fragtpriser på verdensmarkedet.
Mange af disse majestætiske skibe, der før red over havene med vinden syngende i riggen, mødte deres sørgelige Waterloo hos ophuggeren. Men Vikings skæbne var langt fra beseglet. Den hvidmalede bark blev en havets og vindens veteran. Sejlskibsrederen Gustaf Erikson fra Åland købte den i 1929, og indlemmede den i sin flåde af store vindskibe. På den måde forblev Viking i flokken af nordiske svaner, der dominerede "the grain races". Endnu mange gange sejlede den rundrejsen over de tre oceaner; dog ikke længere som skoleskib. Viking var ikke nogen udpræget hurtigsejler, men en stærk og vedholdende slider, der stred sig gennem storm og stille uden havarier af nævneværdig art. Den var lagt op under anden verdenskrig, l 1946 fik den påny luft under vingerne og af sted gik det igen ud over de blå sletter.

Den 4. august 1947 ankom den til London efter en lang og sej rejse på 146 døgn fra Spencergolfen. Det blev Vikings sidste ocean-gående rejse. En af de sidste sejladser på den gamle hvederute overhovedet. Gustaf Erikson døde, og det var ikke længere økonomisk muligt at drive hans historiske windjammer-flåde. Viking undgik døden i skrotgården. Fremsynede mennesker i Sveriges søfartsby, Göteborg, erhvervede skibet. Den fik permanent plads i havnen og var i en årrække stationær sømandsskole.


Stålbarken Viking ligger i Göteborgs havn den dag idag med dæk og rigning ført tilbage til oprindelig skikkelse. Under dækket er skibet nu et spændende og stemningsfyldt hotel. Til glæde for eftertiden blev Viking åbenbart søsat under en heldig stjerne.

 

Kilde: Clausen og Hempel kalender

 

 

rindby.vik

 

 

 

Skoleskibet "Viking"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box