Mitfanoe
Sonnichsen, Jens Jensen, skibsfører og sognefoged mm.

Jens Jensen Sonnichsen var søn af Jens Sonnichsen Møller og Anne Jesdatter
Jens blev født i Sønderho d. 23.12 1748
Jens døde i Sønderho d. 16.2 1810
Han blev gift med Mette Jesdatter i Sønderho d. 16.1 1776
Mette var datter af skipper Jes Thomsen og Maren Jesdatter
Mette blev født i Sønderho d. 18.6 1754
Mette døde i Sønderho d. 20.5 1836

Der var 11 børn i ægteskabet
Jes Jensen Sonnichsen, født d. 12.6 1777 – død d. 15.7 1856
Jes var skipper, sogne og klitfoged, kirkeværge og løjtnant ved militsen 1807 – 1814
Jes var gift med Anna Elisabeth Sørensdatter
Sonnich Jensen Møller, født d. 26.5 1779 – død d. 29.10 1818
Skipper, senere toldfuldmægtig og sognefoged
Gift med Zidsel Poulsdatter
Maren Jensdatter, født d. 19.9 1780 – død d. 21.9 1780
Jens Jensen Sonnichsen, født d. 3.9 1783 – død d. 22.6 1844
Skibsbygmester mm – gift med Johanne Jepsdatter
Jes Jensen Sonnichsen, født d. 25.9 1785 – død d. 19.1 1865
Skibsfører, toldfuldmægtig og klitfoged
Gift med Anna Sonnichsdatter og senere med Anna Nielsdatter
Niels Jensen Sonnichsen, født d. 13.11 1787 – død d. 26.4 1789
Niels Jensen Sonnichsen, født d. 28.10 1789 – død d. 21.12 1794

Sonnich Jensen Sonnichsen, født d. 15.8 1791 - død d. 21.8 1791
Thomas Jensen Sonnichsen, født d. 15.8 1791 – død d. 22.10 1791
Niels Jensen Sonnichsen, født d. 31.10 1795 – død d. 3.3 1888
Skibsfører, skibsbygmester og skibsreder samt Lloyd's agent
Gift med Anne Hansdatter
Maren Jensdatter, født d. 10.4 1798 – død d. 16.11 1884
Gift 1. gang med skipper Søren Jensen Svendsen (død d. 5.1 1826 i Amsterdam)
Gift 2. gang med skipper Niels Nielsen Jepsen

1771 - 1790

Fører af ”Anna”, tjalk

 

Jens fik i 1771 i Sønderho bygget et tjalkskib »Anne«, da er han kun 23 år, det er 12 læster drægtig, og i 1784 omtales det som Sønderhos næststørste skib, et bevis på, at farten endnu ikke for Sønderho er kommen ud over sejladsen til Nordsøens kyster. Hans mindesmærke på Sønderho gl.. kirkegård fortæller, at han har sejlet som skipper i 19 år og ganske sikkert med held, da der ingen steder i Fanø Birks Søprotestprotokoller findes, at han har anmeldt havari eller større uheld på sine rejser.

 

I 1792 bliver han toldfuldmægtig i Sønderho hørende under Ribe Toldkammer, og de skrivelser, han i sin egenskab som toldfuldmægtig har sendt toldkammeret i Ribe, som jeg (N. M. Kromann) har haft lejlighed til at se, var affattet i korrekt kancellistil, hvilket tyder på stor skrivekyndighed, hvad for øvrigt alle de af ham førte regnskabsbøger bærer vidnesbyrd om.

 

Han har under et ufrivilligt vinterophold i Norge på grund af Isvinter forslået tiden med at afskrive Chr. d. 5. danske Lov, hvilket er skrevet tydeligt og uden fejl. Denne afskrift er for mange år siden skænket Varde Museums Fanø Afdeling.

 

I 1798 beskikkedes han af amtet til at være sognefoged i Sønderho, hvilken stilling han beklædte til kort før sin død 1810. Han tog sig da bl.a. af sandklitternes dæmpning, og på mange andre områder tog han sig af sine sognebørns ve og vel, ligesom han fik anlagt en kørevej mellem Sønderho og Nordby, fik én god og omhyggelig ordning af sognets Fattigvæsen, hvis protokoller han har ført sirligt og med stor nøjagtighed.

 

Han bliver »Præstens Medhjælper«, en stilling lig det nuværende menighedsråd, kirkeværge, lægdsmand og bogholder ved Karantænevæsenet.

 

I året 1800 bliver Fanø et selvstændigt Branddirektorat, og til at varetage stillingen som branddirektør bliver han af stiftamtmanden udnævnt med bopæl i Sønderho på det varmeste dertil skikket og anbefalet af birkedommeren, og han fik en tid derefter udleveret en uniform med epauletter på skuldrene i lighed med politimesteruniform, som han skulde iføre sig, når han var i funktion.

 

Sonnichsen går straks i gang med at taksere ejendomme, og det gør han grundigt, hvad hans forsikringsprotokol, der er opbevaret i Landsarkivet i Viborg, udviser. Jeg (N. M. Kromann)  har gennemgået den.

 

I krigsurolighederne 1801, da det befrygtedes, at Englænderne skulle gå i land på Fanø, oprettede beboerne et slags hjemmeværn, hvilket da skete under ledelse af en til øen sendt korporal Ignalius Danil, medens sognefogden Jens J. Sonnichsen blev anfører for det i Sønderho oprettede korps.

 

Stærkt interesseret, som han var for at fremme udviklingen af alt godt i sin fødeby Sønderho, fik han hurtigt øje for, at skibsfarten havde en heldig fremtid for sig, og som en følge deraf ville det være af største betydning også at fremme skibsbyggeriet hjemme på øen. Han sendte derfor sønnen Jens Jensen Sonnichsen, f. 1783, til Holland for at lære skibsbyggeriet. Han blev så senere skibsbygmester i Sønderho og fik bygget adskillige skibe i tiden 1813— 1841.

 

De fire andre sønner blev skibsførere og ved siden deraf indehavere af lignende offentlige stillinger som Ffaderen. Sønnen Niels Jensen Sonnichsen drev også skibsbyggeri, da han holdt op med at sejle som skibsfører og blev da agent for det store engelske firma Lloyds of Veritas for Ribe og Ringkøbing Amter.

 

Sønnen Jes (Lille Jes kaldet) findes nærmere omtalt andet sted i bogen.”Fanø Sømænd i Storm og Stille”.

 

Datteren Maren blev gift med skibsfører Søren Jensen Svendsen.

 

Alle børnene og svigersønner var han i stand til at hjælpe økonomisk til skib. Ligeledes sønnen, der blev skibsbygmester.

 

Hans datter Maren, der var min (N. M. Kromann) mormor, og sønnen Lloyds gravminde om hans mange offentlige Stillinger. Det slutter med disse Ord:

 

»Udi disse og flere Enheder udmærkede sig hans Virkelyst.

 

Sin Gud, Konge og Fædreland tro levede han uden Glimmer 62 År og døde som sand Kristen, elsket af alle som Yndedyd.

 

Ham Ære, Hæder og Fryd!« finder jeg aldeles ikke at være overdrevet.

 

 

 

”En af Ribe Bys Topografer M. Galthen klager i 1792 i et Skrift over mangt og meget over Ribes elendige økonomiske Stilling og kommer deri en hel Del om Kåbe og Tøndevæsenet i Grådyb, som Ribe vedligeholder for Sejladsens Skyld til Byen. Klager også over det store Toldsvig, der finder Sted af Sejlerne til Ribe gennem Grådyb.

 

I Grådyb var der to Søtønder udlagte samt på de høje Bakker ved Sønderho opstillet to Kåber eller Vartegn. Disses Vedligeholdelse var i 1780erne bortforpagtet til Toldfuldmægtigen i Sønderho Jens J. Sonnichsen mod at indkasserere de Penge, som gaves af de passerende Skibe til dette Formål. Ved en senere Licitation blev nævnte Omværg overtaget af Skibsfører Peder Thomsen (f 1816), Sønderho, men i 1794 overtog Jens Sonnichsen det atter for en Sum af 71 Rdl., og han var sikkert energisk nok til at få disse Penge ind igen med gode Renter, skriver Galthen.”

 

 

 

Jens Sonnichsen synes også at have en poetisk åre, thi da der i 1803 blev bevilget Fanø at få en læge til øen, skrev han nedennævnte lille digt af glæde over dette:

 

O! mægtede jeg kun med Kraft at tolke,

 

hvad tvende Tusind Hjerter føler her,

 

som stedse signer vor Stiftamtmand Moltke

 

for Frugten af hans Medvirkninger,

 

der hjalp os i vor Fortids Savn tilrette

 

til evigt Gode for vort Folk og Land,

 

da allernådigst Kongen os vil sætte

 

en Læge her, som  ej  undværes kan. N

 

u skal en tidlig Død ej Folk nedfalde,

 

ej mere Troldomskunster gribes til,

 

ej stygge Djævlekure mere gælde,

 

ej Dumhed Smerter forlænge vil,

 

ej Overtro Kvaksalveriet fode,

 

ej arme Fattigmand se mer sin Død,

 

som hver formuende i Mede.

 

Ej skal et ringe Bræk, et Sår, et Stod

 

den raske Yngling til en Krøbling gøre.

 

Ej skal den lidende mer vride sig

 

som Ormen håbløs jamrende og høre

 

de håbløse Ord: Her er ej Hjælp for dig!

 

Herefter vil for os sligt Onde standse.

 

Ved Lægens Kur det standse vil.

 

Det kaldes kan den Molktes anden Skanse,

 

sålænge Folk og Slægte er til.

 

Kilde: Kromann og Anne Marie Grønnegaard

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box