Mitfanoe
Sonnichsen, Jes Jensen, yngre, skibsfører

 

Jes Jensen Sonnichsen var søn af skipper og sognefoged Jens Jensen Sonnichsen og Mette Jesdatter
Jes blev født i Sønderho d. 25.9 1785
Jes døde i Sønderho d. 19.1 1865

Jes blev gift i Sønderho 1. gang d. 29.10 1808 med Anna Sonnichsdatter
Anna var datter af skipper Sonnick Pedersen (Møller) og Karen Pedersdatter
Anna blev født i Sønderho d. 15.9 1788
Anna døde i Sønderho d. 15.8 1825

Der var 9 børn i 1. ægteskab
Maren Jesdatter, født d. 2.9 1809 – død d. 28.2 1825
Mette Cathrine Jesdatter, født d. 25.8 1811 død d. 10.4 1888
Mette var gift med skibsfører og senere gårdejer Hans Jensen Frederiksen
Peder Thomsen Sonnichsen, født d. 5.4 1812 – død d. 1.7 1825
Dødfødt dreng, født d. 4.8 1815
Karen Jesdatter, født d. 21.8 1816 – død d. 23.8 1907
Karen var gift med skibsreder og skibsfører Mathis Jensen Knudsen
Jens Jessen Sonnichsen, født d. 11.1 1818 – død d. 28.4 1887
Skibsfører og klitfoged, gift med Karen Nisdatter
Maren Jesdatter, født d.29.2 1920 – død d. 1.2 1916
Maren var gift med skibsfører, lægdsmand mm. Søren Pedersen Brinch
Mette Jesdatter, født d. 2.8 1821 – død d. 9.7 1921 i Esbjerg
Mette var gift med skibsfører og sognerådsformand Peder Pedersen Brinch
Anne Jesdatter, født d. 11.6 1824 – død d. 21.11 1907
Anne var gift med skibsreder og skibsfører Jens Svendsen (Sørensen)

Jes blev gift 2. gang d. 23.11 1826 med Anna Nielsdatter
Anna var datter af skipper Niels Andersen Pedersen og Karen Sonnichsdatter
Anna blev født i Sønderho d. 14.7 1797
Anna døde i Sønderho d. 6.2 1879

Der var 6 børn i ægteskabet
Peder Thomsen Jessen, født d. 13.4 1827 – død d. 11.2 1888
Skibsfører og senere møller, gift med Anne Lauridsdatter
Anne Jesdatter, født d. 11.7 1829 – død d. 11.9 1825
Anne var gift med skibsreder og skibsfører Thomas Meinertz
Niels Jessen Sonnichsen, født d. 25.11 1831 – død d. 30.5 1854 i New York, styrmand
Karen Jesdatter, født d. 3.9 1854 – død d. 27.8 1909
Karen var gift med skibsfører Søren Nielsen Thøgersen (druknet i dec. 1876)
Dødfødt dreng, født d. 30.4 1837
Maren Sonnichsen, født d. 9.9 1840 – død d. 14.1 1841

Ca. 1806 - 1816

Fører af ”Anne Elisabeth, evert, 6 kml

Ca. 1827 -1836

Fører af ”Lise Augusta”, skonnert, 34 kml

Ca. 1836 - 1842

Fører af et mindre fartøj

 

 

EN GAMMEL DAGBOG.

 

Skibsfører Jes Jensen Sonnichsen, yngre af Sønderho (død 19. januar 1865, 80 År gl.), havde 2 sønner og 7 svigersønner som samtidigt førte skibe. Mens en af dem sejlede fra Øst til Vest, sejlede en anden i modsat retning, hvad der af den grund var medvind for den ene, var modvind for den anden. Desuden havde han en søn, der sejlede i oversøisk fart som styrmand (han døde i New York i 1854).

Fra 1842 lagde Jes Jensen Sonnichsen op og blev toldfuldmægtig og klitfoged i Sønderho, samtidig med han drev et lille landbrug. Han ejede det sted, som nu benyttes af Esbjerg kommune til feriehjem for skolebørn.

For nu at kunne have lidt rede på sine mange børn og svigerbørns færden på havet, har han fra 1849 til 1863 ført en dagbog, hvori han har optegnet deres positioner og sejladsens retninger, foruden optegnelser om driften af hans landbrug, Naturbegivenheder o. m. a., og som for hver dag indeholder oplysninger om vind og vejr, ja — det ses endog, at han flere gange har været oppe om natten for at studere vind og vejr og bogført dette.

Ret pudsigt er det, at han ved dagbogens afslutning det første år helt har glemt noget notat om årets sidste dag, kun skrevet: året 1849 til ende, og så sit navn med broderen, skibsbygmester Niels Jensen Sonnichsens underskrift til vitterlighed, og med hvem han sikkert har gennemgået dagbogens indhold og overfor efterslægten villet have sine optegnelsers rigtighed dokumenteret.

Han har sikkert taget varsler af vejret, thi den 25. januar 1850 skriver han: Vinden V.N.V. med tåge, intet solskin på Poulsdag.

 

 

 

Den 3. marts 1850 indeholder meddelelse om, at svigersønnen Peder Pedersn Brinch er ankommet til Vejle med sit skib efter megen storm på rejsen.

Den 8. april er svigersønnen Mathis Jensen Knudsen gået til søs med sydøstlig tiltagende kuling.

Den 17. maj er datteren Mette rejst til sin mand P. P. Brinch.

Den  11. juni modtaget meddelelse om, at svigersønnen Mathis Jensen Knudsen er vel ankommet til Norge, og 2 dage  efter rejser Mette, hans hustru op til ham på besøg.

Den 4. oktober: Vinden S.Ø. om eftermiddagen. kl. 6 til 7 hørtes en svær kanonade, er det mon ved Frederiksstad og ende på krigen?

Den 12. januar 1851: Sydvest med tåge. Svigersønnen Hans Jensen Frederiksen gået til søs fra Århus. Høj barometerstand.

Den 3. februar: Vinden S.S.Ø., bekvem kuling; nu er der fred i land og rige.

Den 14. marts: S.V. til S.S.Ø., godt vejr. Svigersøn Th. Meinertz fik sit skib sat i vandet. (havde overvintret i Sønderho Havn).

Den 9. april: Vinden N.Ø., vort første lam er født i dag. Svigersønner Jens Svendsen (Sørensen) og Thomas Meinertz er afsejlet.

Den 13. april: Ø.S.Ø. Søn Jens J. Sonnichsen og svigersøn S. P. Brinch skulle afsejle, men kunne ikke komme ud, vinden var ind i havnen. 2 dage efter lykkedes det for dem at komme ud.

Den 10. januar 1852: S.V. med orkanagtig storm og højvande, da vinden gik på V.N.V. og sødiget (ved havnen) gik tabt. (Dette dige, Stendiget kaldet, der skulle beskytte Sønderho's sydlige del mod oversvømmelse var få år i forvejen anlagt med stor bekostning).

 

 

Under afsnittet med stormfloden 1839 kan du læse mere om det nye bolværk.  readmore

 

 

Den 5. juni og følgende 18 dage har der været østlige og sydlige vinde, hede og stærk varme, stor mangel på regn. Kornet lider stor skade, der var ellers god udsigt til et frugtbart år.

Den 25. februar 1853: Nordlig vind med hård frost, dog solskin, mange er rejst til Hjerting til rigsdagsvalg.

Den 10. maj: S.Ø., om eftermiddagen V.N.V. med regn og kulde. Søn Jens gik til søs fra Nordby til Hull.

Den 13. maj: S.Ø., stærk blæst og kulde. Svigersøn Jens Svendsen gik fra Flensborg. nattefrost, meget lavvande.

Den 5. september 1854: Nordligt, stormeligt vejr. Datter Mette Cathrine (H. J. Frederiksens hustru) rejst til Varde Marked, og jeg ligeledes. Svigersøn Math. J. Knudsen gik til søs.

Den 22. april 1855: V.N.V. Svigersøn Math. J. Knudsen gik til søs med »Karen Bothilde« og svigersønnen Jens Svendsen (Sørensen) fik sit skib »Fides« sat til vands.

 

 

 

”Skonnertbrig FIDES, der tidligere hed Emilie, målte 225 tons br. og var bygget på Prince Edward Island i 1866. Den indkøbtes i Liverpool i april 1865 af Jens Svendsen m. f L, Sønderho, og kostede 12.000 Rbd. 

Den 4. januar 1877 kl. 4 om morgenen kolliderede skibet med en galease, Enigheden, ca. 4 Sømil syd for Læsø Rende. Galeasen sank, men mandskabet blev reddet af Fides, der imidlertid havde fået så store skader, at denne også sank en time senere. - Begge besætningerne reddedes i storbåden og blev samme dag op­taget af skonnerten Otto af Rudkøbing, der senere landsatte dem i Nyborg.

Kilde: F. Holm-Petersen, Fanø Sejlskibe, 1956”

 

 

skonnertbtiggen-fides

Skonnertbrig "Fides", NGMS

 

 

Den 30. maj: S.S.Ø., svær storm med regn. Vore fiskere havde en slem tur, en druknede, og liget er landet på Skallingen.

Den 9. marts 1856: N.V., frisk kuling. Svigersønner Jens Svendsen og Math. Knudsen rejste over Ribe til deres skibe med samtlige deres skibsfolk, og svigersøn Søren Nielsen Thøgersen rejste til Hamborg at købe træ (til at bygge skib).

Den 14. juni: V.N.V., nogen regn, begyndte denne dag at arbejde med 2 tømmerfolk (ved bygning af S. N. Thøgersens skib). Mathias Knudsen ankommen til Gøteborg.

Den 31. december: V.N.V., Året til ende uden den mindste våde eller sorg i vor familie.

Den 28. marts 1857: Skonnerten »Karen«, nybygget og målt til 38 ½  læster, sat til vands. (ført af svigersønnen Søren Nielsen Thøgersen, omkom ved total forlis i december 1876).

Den 21. april: N.N.V., frisk kuling, grå luft. »Karen« proberet til at sejle.

Den 27. april: Ø.N.Ø., kulde. Svigersøn Søren gået til søs med »Karen« på sin første tur.

Den 30. april: Ø.N.Ø., godt vejr. Søren ankommen til New-castle med »Karen«.

Den 28. maj: S.Ø., Svigersøn Søren P. Brinch fået spanterne rejst på sit nye skib.

Den 25. februar 1858: V.N.V. med blæst. Søn Peder Thomsen Jessens nye skib »Anna« sat i vandet og målt til 28 ½  Læster.

Den 25. marts: N.V., godt vejr, tørt. Svigersøn P. Brinch fik sit skib sat til vands.

 

 

 

Den 6. april: N.Ø., Kulde. Søn Jens rejst med posten til Hobro (hvor hans skib havde overvintret).

Den 10. april: V.N.V., tørke. Søn Peder ThomsenJessen fik ballast i sit skib.

Den 17. april: S.Ø., om eftermiddagen V.N.V., Math. Knudsen og P. Brinch afsejlet i ballast til England.

Den 19. april: N.V., Søn Peder sejlet op øst for Kjeldsandet i går og er i dag flot.

Den 22. april: S.Ø., om eftermiddagen V.N.V., Søn Peder Thomsen Jessen gik til søs med sit nye skib »Anna« i ballast til England.

Den 23. april: V.N.V., fik af min broder Niels Sonnichsen (der havde været på fiskeri) 30 hvidling, 3 torsk og 25 skjæpper skuller.

Den 10. januar 1860: Vinden sydlig, smukt solskin, blev en glædesdag, fik efterretning om, efter den lange ventetid, at svigersøn Søren lykkelig og vel er kommen til Gravesend den 5. dennes.

Den 6. marts: Ø.N.Ø., Kulde og hård frost, holdt et stort gæstebud, havde fået gode efterretninger fra søn, PederThomsen Jessen. (Han havde haft en meget lang rejse, og man havde opgivet håbet om at se ham).

Den 31. oktober: S.Ø., Svigersøn Søren Brinchs skib rullet på land. Sidste 3 måneder har været uheldige og skæbnesvangre for sømanden, mange har lukket øjet for sidste gang. Flere skibe herfra er forlist. —

 

 

 

Ovennævnte er kun et ringe udpluk af den interessante dagbog, hvis sidste tilføjelse er af 26. november 1863. Alderen har nu gjort sin ret gældende hos den gamle skibsfører. Hukommelsen begyndte da, efter hvad der er meddelt mig af en datter-datter, at svigte. — Han er bleven stamfader til en meget talrig slægt, der både tæller medlemmer inden for sømandsstanden og mennesker i mange forskellige livsstillinger. Se slægten Sonnichsen, Nykøbing F. 1908. Hans dagbog er i en dattersøns, fabrikant i Sønderho P. Thøgersens, eje.

 

 

 

På tiden omkring Jes J. Sonnichsens jordfæstelse var det ikke skik eller brug, at andre end medlemmer af familien fulgte den afdøde til graven, og de blev indbudt til henfølgen om formiddagen af en ung pige, når den afdøde var en kvinde og af en mand, når den afdøde var en mand. Liget kom ikke i kirken, men førtes lige til graven, og efter at præsten havde kastet jord på kisten, blev graven kastet til af nogle ældre mænd af følget. Kranse var ikke i brug, men et ligvers indfattet i en lille sort malet kasse med glas for blev dagen efter sat på graven, der endvidere blev pyntet med konkylier.

Der blev ikke holdt tale ved graven af præsten, men den påfølgende søndag oplæste han den afdødes levnedsbeskrivelse, det såkaldte testimonium, på prædikestolen. Kirken var i den anledning næsten fyldt af byens beboere, dels for at overvære oplæsningen, og dels derved at vise den afdøde den sidste ære.

 

SKIBSFØRER JES JENSEN SONNICHSENS LEVNEDSLØB.

 

sonnichsen, j j

 

 

”Anne Elisabeth, evert, 6 kml var bygget i Sønderho i 1806, solgt i 1812

”Lise Augusta”, skonnert, 34 kml var bygget af Peder Lassen Jensen i 1827, skibet blev senere ført af svigersønnen, Hans Jensen Frederiksen

 

Pastor Hilde, der var præst i Sønderho 1863—1879, var ofte kommet sammen i det daglige liv med Sonnichsen, hvad tydeligt mærkes af det af ham oplæste testimonium:

Et godt levned har visse dages tal, og et godt navn bliver ved evindelig. Disse vismandens ord kunne visselig finde anvendelse på denne hedengangne mand, thi han vandt sig et godt navn blandt sine medmennesker og efterlader sig et hæderligt eftermæle.

 

Denne vor afdøde medbroder var søn af branddirektør og toldfuldmægtig Jens Jensen Sonnichsen og hustru Mette Jesdatter og er født den 25. september 1785 her i Sønderho. Han havde et kærligt og kristeligt barndomshjem, hvor han tidligt lærte at kende den Gud og Frelser, han i sit senere liv under dets prøvelser så tillidsfuldt søgte trøst hos.

Efter at være blevet konfirmeret, måtte han ud fra fædre-huset for at uddannes til sin valgte stilling: søen, og efter at være blevet styrmand, giftede han sig, dengang 23 år, med den 19 årige pige Anne Sonnichsdatter, der var datter af skipper Sonnich Pedersen og hustru Karen Pedersdatter. Straks efter sit giftermål kom han i huset hos sin kones bedstefader, skibsfører og mølleejer Peder Thomsen, hos hvem hans elskede hustru var bleven opdraget og antaget som datter, og dette hus blev fra den dag hans hjem og har stedse siden været det. Bedstefader, Peder Thomsen, der var en velstående mand, antog sig ligeledes den hensovede som sit barn, og ved hans hjælp fik den afdøde midler i hænde til at virke med og fik nu selv skib at føre og for til søs som skipper til 1816, da han blev ansat som toldfuldmægtig her i sognet, hvilken post han beklædte til 1824, da han tog sin afsked. Nu byggede han sig et større skib og begyndte på sølivet igen og for lykkeligt i 9 år, indtil dette skib i vinteren 1835 forliste på Fanø Strand. Han var denne vinter ikke selv med skibet. Derefter fik han et mindre fartøj bygget og virkede med det til 1842, da han træt af sølivets møjsommeligheder holdt op med farten.

 

 

 

I sit huslige liv har han stedse været meget lykkelig. Det hårdeste slag i hans liv traf ham, da hans dyrebare første hustru blev ham i en smitsom sygdom berøvet ved døden den 25. august 1825, medens han selv var fraværende på sit skib. Ved hjemkomsten fandt han således sine kære børn moderløse og sig selv frataget det kæreste, han ejede i dette liv, en elsket hustru. Han knurrede ikke mod forsynet men styrket i bønnen og ved troen, bar han sin sorg med tålmod. I dette hans første ægteskab havde Herren skænket 3 sønner og 6 døtre, hvoraf 2 sønner og 1 datter ere døde. Den 23. november 1826 giftede han sig anden gang, med pigen Anne Nielsdatter, datter af skipper Niels Andersen og hustru Karen Sonnichsdatter, i hvem han fik, hvad han søgte: en øm og kærlig moder for sine børn; thi hun opdrog dem i kærlighed og Herrens formaning og gav dem plads i sit hjerte ved siden af sine egne.

Dette hans sidste meget lykkelige ægteskab velsignede Herren med 3 sønner og 3 døtre, hvoraf 2 sønner og 1 datter modtage ham hisset. Den salig afdøde var således fader til 15 børn, hvoraf 9 overlever ham, og bedstefader til 49 børnebørn, hvoraf de 39 overlever ham; men hvad der endnu er sjældnere er, at han efterlader sig 2 børnebørns børn og modtages hisset af 1 barnebarns barn.

Den hensovede var i livet munter og livsglad, gudhengiven og virksom i sit kald hernede; men derunder altid huskende på, at vort rette hjem er ikke her, men at vort borgerskab er i himlen.

Han var agtet og æret af alle; thi de, som lærte ham at kende, måtte skatte hans gode og ædle hjerte. Derfor var hans alderdom så lykkelig; thi hvor han kom, var han velset. Store sorger havde Gud skånet ham for, når vi undtager tabet af hans første hustru, men derimod skænket ham megen glæde af sine børn, der alle ere gifte og i gode kår. Ligeledes var han velsignet med et godt helbred. Svære sygdomme havde Gud afvendt fra ham, men for omtrent 2 år siden fik han et anfald af apopleksi, der siden af og til anfaldt ham, og som svækkede ham betydeligt både på sjæl og legeme. Omtrent for 3 uger siden kastedes han for stedse på sygeleje og efter at have været målløs i de 3 sidste døgn, han levede, udåndede han og endte sit dådrige, men bramfrie liv ved en blid og rolig død den 19. januar 1865, 79 år gammel.

Han ledsages til graven af en elsket broder (skibsfører, skibsbygmester og L'loyds Agent Niels Jensen Sonnichsen) og søster (Maren Jensdatter, gift 1. gang med skibsfører Søren Svendsen, 2. gang med Niels Jepsen) og af samtlige sine børn, der med taknemmelighed i hjertet, for hvad han havde været dem, længe vil bevare hans minde, samt af sin efterladte sørgende enke, hvis hjerte ved mindet om deres lykkelige samliv ligeledes opfyldes med tak til den Gud, hos hvem vi tror den afdøde har fundet hvile.

 

 

Bygning af den første skonnert på Fanø i 1824

 

Da han som antydet i pastor Hildes testimonium ville bygge sig et nyt skib i 1824, henvendte han sig til amtsforvalter Nielsen i Ribe, om han ikke vilde tage part i skibet, og da denne hørte, at skibet, han agtede at bygge, skulle være en galeas, siger Nielsen, at nu var tiden inde til at få større skibe bygget på Fanø, i lighed med hvad sker andre steder. Sonnichsen mente ikke, det ville være muligt at skaffe kapital til større skibe. Herpå svarede amtsforvalteren, at hvis han vilde lade bygge en skonnert, ville han tage halvpart i Sskibet, dette gik Sonnichsen efter nogen drøftelse ind på og anmodede om, at der hurtigst skulle tages fat på bygningen. Dette skete også, idet der straks blev gjort indkøb af tømmer fra Gram Skove, og kort tid efter lå tømmeret i Sønderho Havn, hjemført af mange lægtere samt på større og mindre flåder.

Bygningen af en skonnert i Sønderho, den første på hele Fanø, fulgtes med stor opmærksomhed af de gamle Sønderho skippere. Stævnen var anderledes bygget end på en galeas, dens konstruktion blev derfor af de gamle sø gutter hånligt kaldt en thepottestævn, og skibet for en stor thepotte.

En anden beskuer mente, det ville være umuligt at få bjerget sejlene på så stort et skib i stormvejr, herpå tvivlede Sonnichsen dog ikke et øjeblik.

Var et i Sønderho nybygget skib sejlklar, proviant og mandskab kommen om bord tillige med ballast, kunne et skib på det tidspunkt sejle ud af havnen på en passende højvandstid så nær langs land, at folk kunne følge med på landjorden, til skibet næsten var ude i Grådyb, og lige før dette skete, stod skibets reder - i dette tilfælde amtsforvalter Nielsen - frem og råbte: Gå så i Guds Navn ud efter Brød, men ej til Død, og først da hejstes Flaget på Skibet.

Den landtunge vi nu kalder »æ Høn« (d. v. s. Hjørnet) har først dannet sig ved sandflugt og beplantet med helme fra tiden ca. 1870.

Den indtagne ballast var forskellig efter skibets bestemmelsessted. Gik turen til Norge, indtog man både noget strandsand og noget muldjord. Sidste blev taget ved Fourfeldt Bæk lidt nord for Strandby og hjemført med lægtere. Begge dele kunne gøres i penge i Kklippelandet Norge.

Var bestemmelsesstedet Holland hentedes ligeledes med lægtere sten fra Boldesager Mark og indtoges ved Strandby. Også denne ballast kunne gøres i penge i det stenfattige Holland, ligesom ejerne af Boldesager Mark gerne kørte stenene til lægterne ved Strandby Ladeplads, blot for at blive dem kvit.

Meget ofte kunne nybyggede skibe også gå ud med fuld ladning af korn og andre landbrugsprodukter, som indtoges i Skøgum, en ladeplads uden for Ribe Å, hvortil varerne var fragtet fra Ribe med pramme for Ribe købmænds regning, ligeledes fra Hjerting for Varde købmænds regning.

 

 

Af de skibe Jes Jensen Sonnichsens 2 sønner og 7 svigersønner har ført skal nævnes:

Svigersønnerne:

1.   Hans Jensen Frederiksen, der førte svigerfaderens skib, sk. »Lise Augusta«, en kort tid, hvilket skib han forliste totalt 11. marts 1835 på Nordby Strand, har derefter haft gal. »Patrioten« og sk. »Sophie«.

2.   Mathis Jensen Knudsen: sk. »Karen Bothilde«.

3.   Søren Pedersen Brinch: sk. »Habil«.

4.   Peder Pedersen Brinch: sk. »Patrolen«.

5.   Jens Svendsen: sk. »Fides«.

6.   Thomas Meinertz: sk. »Anna«.

7.   Søren Nielsen Thøgersen: sk. »Karen«.

Sønnerne:

8.   Jens Jessen Sonnichsen: gal. »Thomsen«.

9.   Peder Thomsen Jessen: sk. »Hekla«.

Hver især af de 9 skibsførere har haft andre mindre skibe.  

 

Kilde: Kromann, Anne Marie Grønnegaard og F. Holm-Petersen

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box