Mitfanoe
Sonnichsen, Sonnich Hansen, skibsfører

Famsonnichsen.sonnichh

Sonnich Hansen Sonnichsen

Født: 28 aug 1855 i Odden, Fanø - Død: 5 mar 1927 i Odden, Fanø
Hans far: Skibsfører Hans Andersen Sonnichsen
Hans mor: Mette Catrine Pedersdatter
Gift 15 nov 1877 i Nordby Kirke, Fanø
Hustru: Karen Mathiasen
Født: 6 okt 1853 i Odden, Fanø - Død: 1 jan 1934 i Odden, Fanø
Hendes far: Købmand Mathias Søren Mathiasen
Hendes mor: Maren Catrine Nielsdatter
Børn:
Mathias Mathiasen Sonnichsen
Født: 27 jul 1878 i Odden, Fanø - Død: 22 juni 1958 i Strib, Odense
Stilling: Toldforvalter
Gift med Petrea Karen Maria Toft Petersen
Hans Andersen Sonnichsen
Født: 30 jan 1880 i Odden, Fanø - Død: 21 juni 1881 i Odden, Fanø
Mette Kathrine Hansine Sonnichsen
Født: 15 sep 1883 i Odden, Fanø - Død: 20 juni 1966 i Odden, Fanø
Gift med skibsfører Carl Pedersen 

Kapt

 

1889 -?

Fører af ”Claus”, brig, reg.t 240, NTJP

1891 - 1903

Fører af ”Casma”, bark, reg.t 649, NBRM

Beg

Nekrolog, Fanø Ugeblad d. 12. marts 1927

Den 5. marts 1927 døde skibsfører Sonnich Hansen Sonnichsen efter længere tids svagelighed i en alder af 71 år.
Sonnich kom som 14årig ud at sejle og gjorde mange ture vidt omkring indtil han i 20 årsalderen kom hjem for at gå på navigationsskole. Efter endt eksamen drog han atter ud og avancerede gennem graderne indtil han nåede og blev fører, først af briggen "Claus" og senere barken "Casma", rederen var Peder Hansen Winther.

Efter at have sejlet et stykke tid, sagde han imidlertid søen farvel og startede med flere andre en blikvarefabrik i Esbjerg.
Ideen var god, men da han selv til dels var ukendt med den slags virksomhed og da forskellige andre forhold spillede uheldigt ind, så foretagendet ikke svarede til forventningerne, tog Sonnich atter ud med "Casma" en 3 – 4 år.

Da han efter dette tidsrums forløb kom hjem, fik han ansættelse som billettør, senere som chef for færgeriets godsekspedition. I denne stilling virkede han indtil færgeriet blev overtaget af postvæsenet i 1919.

Gamle Sonnichsen var en ihærdig og flittig mand, der altid var i aktivitet. Han var en meget dygtig sømand. Det er blevet os fortalt, at han engang sejlede om kap fra Sydamerika til Hamburg med et af et stort Hamborgrederis skibe, Sonnichsen kom ind med "Casma" som en flot nr.1 af hvilken grund han blev kaldt op på ovennævnte rederis kontor, hvor man ønskede at hilse på den mand, som kunne sejle fra et af deres skibe.

Sonnichsen har været syg i lang tid, men før julen 1926 var han dog så rask, at han både var oppe og ude.
Men nu er det altså slut
Han efterlader sig hustru og 2 børn. Sønnen er toldkontrollør i Slagelse, datteren er hjemme og har været enke siden hendes mand, Carl Pedersen, forsvandt ved barken "Prinsesse Marie's" forlis i 1910. En anden søn døde kort efter fødslen.

 

Kilde: Kromann og Morten Clausen

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box