Mitfanoe
Thomsen, Hans Jensen, yngre, skibsreder og skibsfører

thomsen.hansjy

Fam 

Hans Jensen Thomsen, yngre, var søn af galeaseskipper Hans Jensen Thomsen, ældre, og Maren Hansdatter
Hans blev født i Sønderho d. 21.10 1959
Hans døde i Sønderho d.6.2 1945

Hans blev gift med Anna Jensine Sørensen, datter af skibsfører Peder Peder Anthonisen Sørensen og Maren Svendsen
Hans og Anne blev gift d. 4.3 1885 i Sønderho kirke
Anne fødtes d. 28.7 1863 i Sønderho
Anne døde i Sønderho d. 19.4 1949

I ægteskabet var der 10 børn
Dødfødt dreng, født d. 28.9 1885
Peder Anthonis Thomsen, født d. 7.10 1886 – død d. 18.10 1886
Petra Marie Thomsen, født d. 22.6 1889 – død d. 27.5 1893
Hansine Marie Thomsen, født d. 24.6 1891 – død d. 16.6 1981 i København
Gift med maskinchef Søren Ibsen
Petra Jessie Marie Thomsen, født d. 19.10 1893 – død d. 15.5 1987 i Hillerød
Gift med vognmand Hjalmar Larssen
Én af deres sønner var direktør i A.P. Møller og Lindø skibsværft, Troels Dilling
Jens Arnfred Thomsen, født d. 2.8 1895 – død d. 28.10 1946 i New York, skibsfører
Martha Jenny Marie Thomsen, født d. 17.4 1898 – død d. 7.8 1969 i Varde
Gift med lods i Dragør, Jens Marinus Christensen
Ellen Thomsen, født d. 15.8 1901
Gift med Harry Christian Emil Niels Juul Munch
Amanda Thomsen, født d.18.6 1903 – død d. 20.3 1971 i Nordby
Gift med bankdirektør Herluf Jensen, Nordby
Harald Markency Thomsen, født d. 6.5 1905 – død d. 27.1 1977 i Esbjerg, skibsfører
Gift 1. gang med Gudrun Thomsen Pedersen
Gift 2. gang med Johanne Mathilde Nørgaard

Kapt

 ? - 1888 Fører af "Dana" brig, reg.t 200 af Kolding
1889 - 1894 Reder og fører af "Else", bark, reg.t 475½, NCRG
1895 - 1900 Reder og fører af "Else", bark, reg.t 633, NHBS

Beg

 

 

"Dana" brig, reg.t 200 af Kolding forliste ved Maracaibo i 1888, Hans førte skibet ved forliset
"Else", bark, reg.t 475½, NCRG var bygget i Belfast i 1862, forliste i Atlanten i 1894 - også her var Hans fører af skibet
"Else", bark, reg.t 633, NHBS forliste i 1900 på Samoaøerne

 

Hans Jensen Thomsen var bestyrer af Sønderho enkekasse og Sønderho understøttelsesfond samt brygger

 

Hans Jensen Thomsen var en yderst foretagsom mand og stamfader til flere kendte i hele landet og på Fanø i dag.


En af døtrene var Martha Jenny Marie Thomsen og gift med den senere lodsformand i Dragør, Jens Marinus Christensen.
De fik bl.a. sønnen, Jens Lydom Christensen, der også blev lodsformand i Dragør efter en karriere i rederiet Dansk-Fransk.
Jens Lydom blev gift med Bente Hagel og de fik 2 børn
Sønnen Sonnich Lydom Christensen vendte tilbage til Sønderho og medvirker i dag i flere bands med tilknytning til Sønderho.

 

Datteren Amanda var gift med Herluf Jensen. Mange på Fanø husker bankdirektør Herluf Jensen, der var udrustet med en skilning i håret, der ikke blev forstyrret af en storm i vindstyrke 12!!

 

Kilde: Anne Marie Grønnegaard, Schneider, Kromann og F. Holm-Petersen

 

 

 

 

Herunder en artikel bragt i Fanø Ugeblad i 1931 af Hans Jensen Thomsen:

 

Skildring af Fanø i den sidste sejskibsperiode.


På opfordring skal jeg give en skildring af Fanø i største og sidste sejlskibsperiode fra 80erne og 90erne i forrige århundrede, som vil give den yngre sømandsstand et indblik i. hvorledes vi daværende førere kæmpede os frem til den betroede stilling og selvstændighed.
Nu til dags glider en ung sømand med lidt tålmodighed jævnt frem fra dreng til fører efter at have gennemgået de lovbefalede grader til sømandsuddannelse, derefter navigation og i forhold til dygtighed og held i styrmandsgrader overgår til fører uden indsats af kapital eller større bryderi for næringsvej.
Jeg skal først kortelig bemærke lidt om hyreforholdene dengang og nu, både for mandskab og officerer. Matroshyrerne var 40 – 45 kr. månedligt, 1. styrmand 60 kr. månedligt. Undertegnede opnåede aldrig større styrmandshyre, endog med større sejlskibe med 14 mands besætning. Min første skipperhyre i en brig var 60 kr. månedligt og 2½% kaplak af bruttofragten. Der var megen ballastfart og lange ophold ved land, så månedshyren gennemsnitlig blev ikke misundelsesværdig. Senere fik jeg med større jernskibe som skipper 80 kr. månedligt i hyre og 4% kaplak. 1. styrmand fik 80 kr.


Der klages for tiden over de unaturligt lave fragtrater. Jeg lastede engang på La Plata med linsæd til Liverpool á 13 sh 6d pr. ton, for tiden er fragten derfra 20 – 21 pr. ton, under krigen var den samme fragt 100 – 110 pr. ton, en mærkbar forskel.
Dog, det gik også for os den gang skønt der nok trækkes på smilebåndet og bemærkes: Ja, den gang kunne der hænges en pose udenfor døren om aftenen, så var den fyldt om morgenen. – Nej, det var den ikke. Vel var mange ting billigere, men der fordredes ikke den luksus som nu, hvor der bruges penge på til alle mulige og umulige ting. I mange henseender skal der nu følges med i kapløbet, når man ikke vil sejles agterud, men meget kunne spares.


Økonomisk set er en officer godt stillet nu imod tidligere tider og derfor ved oprettelse af eget hjem i de fleste tilfælde opsparer til dets komplette udstyr, ubekymret fortsætte med nuværende indtægt til livets ophold for sig og sine og de fleste med pension deres alderdom sikret.
Det var ikke således tidligere. Først og fremmest måtte der arbejdes på næringsvej ved familie og venners hjælp, samle aktier til indkøb af skib. Selv måtte man sætte sig i den størst mulige gæld, jeg var for mit vedkommende personlig oppe på 11000 kr., så der blev selvsagt ikke råd ud over det allermest nødvendige til husbehov. Af møbler blev der den gang anskaffet et nødvendigt stykke ad gangen, som der blev råd til med flere års mellemrum.



Således arbejdedes ligeledes en generation forud. Den for længst afdøde bekendte skibsreder Jens Svendsen har ofte fortalt, at da han blev gift, ejede de ikke et bord at spise deres mad ved, men brugte en skibskiste, der samtidig gjorde tjeneste til opbevaring af madrester og rekvisitter. Samme kiste er endnu i undertegnedes eje som et relikvie. Men han kom aldrig til at savne noget i hans lange levetid. Men nu! Ja, nu må der komplet udstyr til, lige fra de unge sætter bo. Men hvem mon der var – og er mest lykkelig og tilfreds med tilværelsen?
Jeg skal dernæst skildre hvorledes undertegnede m.fl. måtte sætte alt ind på at få en næringsvej for selv at blive fører af et skib og om fremgangsmåden, der blev brugt såvel i Nordby som Sønderho ved sejlskibsrederidannelse som aktieforetagende – 100 aktier i et skib og selvfølgelig aktiernes størrelse i forhold til aktiekapitalen.


Efter forliset i 1888 med briggen "Dana" rejste jeg til Hamburg i 1889 og købte et engelsk jernsejlskib (barken "Else" NCRG) for 3000 £, betalbar i løbet af 20 dage. Nu gjaldt det om til nævnte tid at dække beløbet, der + told og udrustning etc. sattes til 70.000 kr i aktiekapital. Heldigvis havde vi fra Fanø den gang stor støtte af firmaet Knøhr & Burchard m.fl. i Hamborg, der for det meste påtog sig at dække op til halvdelen af aktierne ved egen og venners hjælp Dog, der var nok foruden til at give hovedbrud. Jeg tog for mit vedkommende hurtigst en rejse Danmark rundt, især i Jylland – Ribe, Kolding, Aarhus, Esbjerg og til sidst i Sønderho for at samle aktier mellem kolleger, venner og familie med det glædelige resultat, at alt blev besat og indbetalt rettidigt. Hos flere aktionærer udbetaltes aktierne á 700 kr. kontant, ja, i et enkelt tilfælde på gaden i Hamborg af en ukendt Blankeneser. Det ville næppe gå så let nu til dags med betalingen.


Førend skibet kunne få navn og få hejst dansk flag, måtte der på det danske konsulat deponeres 3% af købesummen, 90 £, til den danske stat i indførselstold. Senere ved køb af et andet skib i Hull (barken "Else" NHBS) til samme købesum, måtte jeg ligeledes deponere 90 £ på konsulatet dersteds. Senere bortfaldt dog denne tyngende afgift.
Når så alle genvordigheder ved køb af skib, dækning og besigtigelse var vel overstået, sluttedes fragt. Føreren udrustede og provianterede til længere rejse, gennemsnitlig for 1 til 1½ år ad gangen. Der påmønstredes godt uddannet mandskab, der fik 2 måneders hyreforskud til komplettering af tøj etc. og rejsen påbegyndtes, sædvanligvis enten til Australien, Sydhavsøerne elle vestkysten af Centralamerika. Under rejsen arbejdede den korresponderende reder selvfølgelig med Knøhr & Buchard om skibets videre beskæftigelse, dog overlodes det ofte til føreren på skibets opholdssted selv at slutte fragt.
Ved skibets hjemkomst efter langt fravær, måtte føreren selv stå forestå dokning, klassificering, reparation af skibet, så tilværelsen ved hjemlandet var ikke helt uden hovedbrud eller ansvar ved den selvstændige stilling, men som hovedaktionær og stor indsats af familie og venner, havde man den største interesse i besparelse, hvor det var muligt og uden medhjælp af en lønnet inspektør – som dog i nutiden er blevet en absolut nødvendighed, da dampskibene jages ud og ind af havn og får højst tid til det allernødvendigste.

 

Ordrer jages nu gennem luften (trådløst) frem nat og dag, søndag som hverdag. Officererne har kun en lille årlig ferie, som næsten er en nådessag. I den henseende havde vi førere et fortrin. Efter langt fravær fra hjemmet tog vi efter behag en rejseferie og lod en anden midlertidigt føre skibet.
Ja, hvilken forandring fra ovennævnte tid til nutiden. De stolte sejlskibes sejlads over verdenshavene jorden rundt er for længst en saga, et minde som hovedsagelig kun bestod i ca. 50 år (alle små skibe iberegnede fra 60erne og 70erne i forrige århundrede), da Fanø havde sit højeste antal af skibe, men desværre også højeste antal af skibsulykker og sorger, der endnu er mærkbare på de sociale forhold her på øen.
Søfarten nu til dags er derimod langt mere farefri med de store sødygtige dampskibe, som undtagen uundgåelige hændelser indtræffer, næsten ikke kan forulykke.
Men enhver periode har haft og har endnu sine lyder og dyder.


Hans Jensen Thomsen

 


 

Herunder nekrolog bragt i Fanø Ugeblad d. 10.2 1943

 

Dødsfald
I mandags er kaptajn Hans Jensen Thomsen, Sønderho, afgået ved døde i hjemmet hos sin datter og svigersøn, vognmand Hjalmar Larsen, Hillerød.
Kaptajn Thomsen var født i Sønderho d. 25. oktober 1859 som søn af galeaseskipper Jens H. Thomsen. Som 14-årig blev han forældreløs – faderen omkom i 1867 og moderen døde i 1873 – og han stod således ret alene i verden, da han gik til søs som kok i galeasen "Anna Karoline", der gik i fart mellem Ribe og England. Han skiftede senere over i skonnerten "Fides" af Sønderho og var med, da dette skib strandede på Skotlands kyst, hvorved styrmand Thomsen, - skomager H.M. Thomsens far – omkom.
Efter at have taget sine nautiske eksaminer, avancerede han hurtigt til fører af jernbarken "Else", der i 1889 blev indkøbt til Sønderho for 70000 kr. og med dette skib gjorde han et par farlige rejser rundt det berygtede Cap Horn. Dette skib forliste i 1884 og straks blev et nyt skib indkøbt, der også fik navnet "Else" og var en jernbark på 633 reg. Ton.
Kort efter århundredeskiftet tog Thomsen afsked med søen og drog hjem til Sønderho, hvor han efterhånden fik mange tillidshverv. Han var således mangeårig formand og kasserer i Sønderho Enkekasse, Understøttelsforeningen og i Bombebøssens Sønderho afdeling. Endvidere sad han i en årrække i sognerådet. Gennem mange år drev han et hvidtølsbryggeri, der nu fortsættes af svigersønnen, toldopsynsmand Chr. Munch.

 

 

På sine mange rejser kloden rundt samlede kaptajn Thomsen gennem årene en mængde sjældenheder med sig hjem fra de fjerne lande. Og det var ting, der, der nok var værd at eje – ting, der i dag ikke eksisterer mere og som derfor er uerstattelige. Besøgte man ham i hans hjem, fremviste han med stolthed sin enestående samling, af hvilken hver ting havde sin egen historie. For et års tid siden skænkede kaptajn Thomsen hovedparten af sin samling til Fanø Museum, der derved fik en forøgelse, som man næppe finder mage til selv på de største verdensmuseer.
Helt op i sin høje alderdom havde kaptajn Thomsen et udmærket helbred. Som 80-årig var det således en smal sag for ham at spadsere fra Sønderho til Nordby. Han var en mand, der altid var i aktivitet – een af dem, der befandt sig bedst ved at have noget om hånde. Han gjorde mange yngre til skamme ved den energi og den lyst til arbejde, han stadigvæk udviste.
I september måned i fjor rejste han sammen med sin hustru til Hillerød, hvor de agtede at blive boende hos datteren og svigersønnen til deres diamantbryllup d. 4. marts. Det nåede den gamle kaptajn ikke. En sygdom, som han måske har båret på i længere tid, end han selv har anet, tog fart og nedbrød i forholdsvis kort tid hans kræfter.
I mandags var det så slut og den gamle skipper gik til ankers ved det sidste bolværk.
Begravelsen vil finde sted i Sønderho.

 

 

 

Herunder foto af Hans Jensen Thomsen, der bringer hvidtøl ud i Sønderho

B00045-2

 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box