Sønderho får et badested

Sønderho får et badested med pavillon, Restauration og badevogne 



B00092 042 Badepavillon


I Sønderho fik man i mindre stil i sommeren 1893, væsentligst på initiativ af dr. Møller og pastor Carøe, etableret et badested med pavillon, restauration og adskillige badevogne 26

På Sønderho strand ved Hønen var der badevogne, som Fanø Vesterhavsbad administrerede, og der var også bygget en lille pavillon hvor der serveredes kaffe og lign.

1890 Badeanstalten ved Sønderho overgår til Fanø Nordsøbad:

Det vedtoges af de tilste­deværende strandejere at overdrage kapt. Rødgaard i Nordby eneretten til i 100 år at anlægge og drive ba­deanstalter på Sønderho forstrand på følgende be­tingelser:

at hr. Rødgaard affinder sig med det herværende aktieselskab »Vesterhavs-badet i Sønderho«.

at han forpligter sig til at drive en badeanstalt her i Sønderho, dog således, at ingen badeanstalt må an­lægges nord for den såkald­te »Strandvej«.

Så snart badeanstalten ikke længere drives inden­for den ovennævnte græn­se eller nedlægges, er ene­retten forbrudt.

I årlig afgift betales sam­me sum som Nordby kom­mune erholder for eneret­ten til badning på Nordby forstrand (beløbet er ikke angivet i protokollen).

Det gjordes til en betin­gelse, at badeanstalten dri­ves mindst i månederne ju­li og august med et i hvert fald ikke ringere antal byg­ninger, materiel samt betje­ning, end det, der nu fore­findes.

Sognerådet vedtog, at svare andrageren, at pavil­lonen må blive stående, hvor den står, og såfremt der ønskes mere grund end den nuværende omkring pa­villonen, kan den erholdes billig. Hvad vejen til pa­villonen angår kan sognerå­det kun bemærke, at den ikke er offentlig og altså udenfor sognerådets områ­de, men den har hidtil væ­ret benyttet af alle og en­hver.



Afskrift af Sønderho Kommunes Gjenpart over Kontrakten med "Fanø Nordsøbad" og Sønderho Sogn.

Stempel 4 Kr. 15 Øre

I Stadfæstelse af den Erklæring, som undertegnede Sogneraad for Sønderho Sogn, Fanø, har afgivet under 24 de September d.A. som Repræsentant for Sognets Beboere i Henbold til, hvad der blev vedtaget paa et af Sogneraadet efter Skik og Brug sammenkaldt Møde af disse den 20 de samme Maaned efter at det for Sogneraadet er blevet behørigt oplyst,_ at den den 4 de dennes er blevet dannet et Aktieselskab ved navn "Fanø Nordsøbad" med det formål at drive Badeetablissement paa Fanø og at til samme ved. transporten fra H. Rødgaard og for D'Herrer J.C.C. Greibe og S. Welsz er overgaaet De ved nævnte Erklæring indrømmede Rettigheder, ligesom det ogsaa er oplyst for os, at Kaptaln H. Rødgaard har opkføbt et herværende Aktieselskab "Vesterhavsbadet Sønderho" dets Ejendele og Rekvisitter, hvilket derefter ligeledes er overgaaet til Aktieselskabet - afgører Sogneraadet herved i Henhold til ovenomtalte Mødes Beslutning som Repræsentant for Sønderho Sogns Beboere og tillige paa Sognets Vegne som Her af Grunde, der grænser til Havet, følgende

Deklaration

§1

Paa de nedenfor (i § 2) anførte Betingelser indrømmes der Aktieselskabet "Fanø Nordsøbad" Eneret foret tidsrum af 100 Aar er et Hundrede Aar fra l ste Novbr. 1890 at regne til at benytte Sønderho Sogns Forstrand til Badning. Som Følge deraf skal i ovennævnte Tidsrum Aktieselskabet (eller hvem samme maatte overdrage sin Ret) maa. ingen anden (være sig Enkeltmand eller Selskab) være berettiget til og have Adgang til paa den nævnte Forstrand at anbringe, benytte, opstille eller udleje Badevogne, Telte, Stole, Kurve eller andre til Badning tienende Redskaber eller Andet. Sogneraadet skal om det ønskes være Aktieselskabet behjælpelig med at forebygge og forhindre Overgreb fra Tredie Mands" - Side i Henseende til den indrømmede Eneret og ved Paatalen af saadanne Overgreb.

§2.

Aktieselskabet er forpligtet til at drive en Badeanstalt i Sønderho Sogn, idet dog ingen saadan Anstalt maa anlægges eller drives Nord for den saakaldte "Strandvej".- Badeanstalten skal holdes i Drift! mindst i Maanederne Juli og August og de til denne benyttede Bygninger , Materiel, og Betjening maa il ethvert Tilfælde ikke være ringere, end hvad der hidtil er benyttet ved den af Selskabet "Vesterhavsbadet Sønderho” hidtil drevne Anstalt. Saafremt og saasnart saadan Badeanstalt ikke længere drives i Sønderho Sogn Syd for "Strandvejen", er den i § l omtalte Eneret fortabt og denne deklaration at anse som bortfalden.

§3.

Den hidfil ved Badning i Sønderho benyttede Pavillon kan forblive staaende som hidtil paa den Sognet tilhørende Grund, ligesom den nærmest omkring Pavillonen liggende Grund kan benyttes, uden særlig afgift, til Driften af Badeanstalten.

Skulde  der  til  Brug ved samme   ønskes  mere Grund, vil Sogncraadet indrømme saadant mod en billig Afgift. Skulde del Tcrræn, hvorpaa Badepavillonen nu staar, ved Naturbegivenheder blive ubrugeligt, vil Sogneraadet efter bedste Evne drage Omsorg for, at der overlades til Brug for Badeanstalten en anden til Ølemedet brugelig Plads paa Kommunens Grund.

§4.

Vejen, der fører til den nuværende Badepavillon, er ikke offentlig og altsaa udenfor Sogneraadets Omraade, men den har hidtil upåtalt været benyttet af Alle og Enhver, og Sognerådet vil drage Omsorg for, at saavel Badegæster frit og uhindret kan færdes ad Vejen, som at den overhovedet - saavel med som uden Vogn - bliver uhindret Færdsel ad Vejen til og fra Badcpavillonen.



§5.

Som Vederlag for de ved denne Deklaration indrømmede Rettigheder har Aktieselskabet at betale en særlig Afgift, stor 100 Kr. er et Hundrere Kroner, der erlægges til Sønderho Sogncraad hvert Aars l ste November forud for l Aar, første Gang ved denne Deklarations Overlevering for Aaret indtil 31 te Oktober 1891.

Nærværende Deklaration er stemplet til 2 den Klasses Taxt efter det 25 dobbelte af den i § 5 stipulerede aarlige Afgift, altsaa til 4 Kr. 15 Øre.

Sønderho paa Fanø den 15 November 1890

I Sogneraadet for Sønderho Sogn:
H. Kristensen      Jes S. Frederiksen      N.H. Brinch
Formand      A.H. Sørensen      J. Christiansen

G. Lauridsen        A.M. Knudsen

Stempel l Krone.

Vi Undertegnede Eiere af Lodder, som grændse til Havet og ere beliggende i Sønderho Sogn, erklære herved hver for sin Lods vedkommende paa egne og efterfølgende Eieres Vegne, at vi tiltræde og slutte os til ovenstaaende Deklaration, for saavidt der i samme § l er indrømmet Aktieselskabet Eneret til Benyttelse af Forstranden til Badning i 100 Aar, hvilken Eneret er og skal blive respekteret.

Sønderho paa Fanø den 15 November 1890
Søren Lauridsen      Niels J. Anthonisen
M.P. Bergs Enke              H. Lydom

Vi Undertegnede Medlemmer af Sønderho Sogneraad, jeg Skibsfører N.H. Brinch. jeg Lærer H. Kristensen, jeg Skibsfører J. Christiansen og jeg Smedemester A. M. Sørensen, bevidner herved i Henhold til vort nøje Kendskab til de lokale Forhold, at de Personer, der har underskrevet foranstående Paagtegning samtlige ere Eiere af Lodder, som grændser til Havet i Sønderho Sogn, og at disse Personers Eiendomme - i Forbindelse med forskjællige Sønderho Kommune tilhørende, til Havet grændsende Grunde - optage hele Kyststrækningen i Sønderho Sogn 1500 Alen Syd for den paa Sydvestpynten af Øen værende Vej (den saakaldte Strandvej) og til Grændsen (paa Øens Vestside) mellem Sønderho og Nordby Sogne, ligesom vi herved bevidner, at den øvrige til Sønderho hørende Kyststrækning paa Grund af Naturforholdene Ikke er vel egnet til Badning (den Deel deraf, hvor der nu bades selvfølgelig undtagen).

Sønderho den 15 November 1890

N.H.  Brinch

H. Kristensen

J. Christiansen

A.H. Sørensen

Gjenpartens Rigtighed bekræftes

Fanø Birk den 15 November 1890

J.N. Svarrer

kst

.



Aktieselskabet "FANØ NORDSØBAD" blev ikke den forventede succes, og selskabet skiftede ejere flere gange.

I 1904 overgik det til rent dansk kapital, og skiftede derved navn til "FANØ VESTERHAVSBAD". Det nye selskab overtog ikke alene etablissementet i Sønderho, men også kontrakten med eneretten, der dog måtte være gældende i endnu 84 år!

Men dermed var alting ikke godt.

Filialen i Sønderho har næppe bidraget fedt til selskabets kasse. Måske har badedirektionen endda fundet resultatet for magert. Måske har de oven i købet erfaret, at det kunne skyldes, at sønderhoningerne - hvis de badede - og badegæsterne - når de badede - ikke benyttede etablissementets badevogne, men badede fra den åbne strand.

I hvert tilfælde er det en kendsgerning, at allerede i 1906 klagede aktieselskabet over Sønderho Sogneraad fordi det ikke var dem behjælpeligt med at hindre folk i at bade uden at have løst badebillet hos selskabet. Det var åbenbart ikke bedre med årene, for den 2/7-1910 meddelte Fanø ugeblad at:

Badeanstalten ved Sønderho er nu Aabnet, men der er kun faa Badegæster.

og at:

Fanø Vesterhavsbad har anlagt Sag mod Sønderho Sogneraad og kræver Erstatning for formentlig Kontraktbrud.

Og videre i slutningen af badesæsonen 1910:

Badeanstalten i Sønderho lukkes først følgende Onsdag. Af Voksne har der ikke i aar badet saa mange som forrige Aar, derimod flere børn. Turistbesøget til Sønderho har været god i denne sæson.

Sagen behandledes ved Fanø Birk 1. April 1911, og Fanø Ugeblad refererer den 29/4: Sagen anlagt af A/S Fanø Vesterhavsbad mod Sønderho

Badning paa Sønderho Strand. Sønderho Sogneraad blev i Fjor sagsøgt af Aktieselskabet Fanø Vesterhavsbad, fordi det havde nægtet at være Badedirektionen behjælpelig med at føre Opsyn med. at Personer, som ingen Badebillet havde løst, badede paa Sønderno Strand, en forpligtigelse, som Direktionen mente, Sogneraadet havde i Henhold til det Skøde, som det i sin Tid havde givet paa Strandretten. Ved Fanø Birks Dom er Sogneraadet blevet frifundet og Sagens Omkostninger ophævede.

Badedirektionen og bestyrelsen brugte sommeren til at spekulere over dommen, og besluttede sig for at appellere dommen (29/7-1911):

Sønderho Sogneraad blev i Fjor sagsøgt af Aktieselskabet Fanø Nordsøbad, fordi det ikke havde ført opsyn med, at tilrejsende Gæster, som ingen Badebillet havde løst hos Selskabet, badede fra Sønderho Strand, en Forpligtelse, Direktionen hævdede, Sogneraadet havde i . Henhold til det Dokument, det i sin Tid har givet for at anbringe Badehuse på Stranden. Ved Fanø Birks Dom er Sogneraadet frifundet. Direktionen agter at appellere Sagen, idet de mener at faa Dom over Sønderho Sogneraad og at det ikke skal være tilladt gratis at bade i Havet fra Sønderho Strand.



Fanø Ugeblad 2/9-1911:

Sønderho Sogneraad har gennem Justitsministeriet faaet fri Proces ang. Badeforbudet Overretssagfører Johnsen skal være Raadets Sagfører.

Om Badningen fra Sønderho Strand. Viborg Overrets Dom. Ved Deklaration havde Sønderho Sogneraad overdraget "A/S Fanø Nordsøbad" eneretten i 100 Aar fra 1ste November 1890 til at benytte Sognets Forstrand til Badning, og derhos forpligtet sig til at være Autoriteterne behjælpelig med at forhindre Overgreb i Henhold til den indrømmede Eneret.

Under Paaberaabelse heraf paastod "A/S Fanø vesterhavsbad”, der er indtraadt i nævnte Aktieselskabs Rettigheder, under en l Dag af Overretten paadømt Sag Sønderho Sogneraad tllpligtct at betale en Erstatning af 10.000 Kr., idet Selskabet gjorde gældende, at Badning fra aaben Strand i de senere Aar var tiltaget stærkt, og at Sogucraadct trods Opfordring havde vægret sig ved at yde Hjælp til at forhindre saadan Badning.

Ved Esbjerg Købstads, Skads Herreds og Fanø Birks Dom var Sogneraadet  frifundet. Denne Dom stadfæstedes af Overretten, Idet de under Sagen oplyste Omstændigheder ikke kunde begrunde Erstatningspligt. Processens Omkostninger ophævedes.

Dommen (Nr. 426/1911) lyder i sin fulde ordlyd saledes:

Ved Declaration af 15. Novbr. 1890 overdrog de Indstævnte for 100 Aar til Akties. Fanø Nordsøbad Eneret til at benytte Sognets Forstrand til Badning . . . som Følge deraf skal i nævnte Tidsrum Akties., men ingen anden være berettiget til og have Adgang til paa den nævnte Forstrand at anbringe, benytte, opstille eller udleje Badevogne, Telte, Stole, Kurve eller andre til Badning tjenende Redskaber. Sogneraadet skal, om det ønskes, være Akties, behjælpelig med at forebygge og forhindre Overgreb fra Tredjemands Side i Henseende til den indrømmede Eneret og ved Paatalen af saadanne Overgreb. Idet Appellanterne (der var indtraadt i Fanø Nordsøbads Rettigheder) under Hævdelse af, at Badning fra aaben Strand strider mod den dem Ifølge Declarationen tilkommende Eneret, har anbragt, at saadan Badning ! de senere Aar er tiltaget stærkt og i høj Grad har medvirket til at skade Selskabet, men at de Indstævnte trods Opfordring har vægret sig ved at yde hjælp til at forebygge og forhindre saadan Badning, har de søgt de Indstævnte til at betale i Erstatning 1O.OOO Kr. m.m. 



Ifølge Sagens Oplysninger har Appellanterne l August 1906 meddelt de Indstævnte, at der af en navngiven Familie badedes fra aaben Strand i Sønderho og anmodet de Indstævnte dels om gennem Sognefogden at forbyde Badningen, dels om at inkassere 12 Kr. for de fra aaben Strand tagne Bade. Medens der nu vel maa gives Appellanterne Medhold i, at de i Henhold ti! den ved Declarationen overdragne Eneret er beføjet til at forbyde Badning fra aaben Strand, kan den de Indstævnte ved Declarationen paalagte Pligt til at være Appellanterne behjælpelige imidlertid ikke anses at medføre nogen Forpligtigelse for dem til at efterkomme en saadan Anmodning som den af Appellanterne l August 1906 til dem rettede.


I begyndelsen af juli 1912- kort efter, at Overretten i Viborg havde afsagt sin dom - åbnede bade-filialen i Sønderho for sæsonen.

Der var dette år kun blevet udsat syv badevogne til publikums afbenyttelse, men det var sikkert tilstrækkeligt, for der meldes kort efter åbningen kun om få badegæster.

Dommen i Viborg vakte imidlertid stor opmærksomhed i juridiske kredse, ikke mindst på grund af det enestående fænomen "privat forstrand".

l "UGESKRIFT FOR RETSVÆSEN" skrev cand, juris. J.L Buch en længere artikel, som blev gengivet i Fanø Ugeblad nr. 769 og 770 1912 "Om Badningsret og Forstrandsret med særlig Henblik paa private Forstrande", hvori han nøje gennemgår love og bestemmelser for badning, hygiejne-ret, jagt, fiskeri, vanding af kreaturer, bebyggelse m.m. og hvad man ellers må og ikke må på en forstrand.

Han finder, at man med dommen er nået til det rigtige resultat, men at begrundelsen er aldeles uforståelig, såvel for menigmand som for jurister. Det undrer ham, at retten ikke omtaler Fanøs/Sønderhos skøder af 1742, som bl.a. omfatter strandrettigheden, idet han mener, at det i virkeligheden er de vigtigste dokumenter i sagen, og fortsætter:



Men Forklaringen herpaa er vel den, at Sogneraadets Kompetance til som Repræsentant for Sognets Indbyggere at sælge en Del af de Indbyggerne tilskødede Rettigheder ifølge Parternes Stilling ikke kan have været bestridt under Sagen. Men derved er Dommen allerede mindre værdifuld af den Grund, at det Kgl, Skøde ikke er bleven gjort til Genstand for nærmere Fortolkning i Dommen (ligesom Værdien af den hidtigelse, at Sogneraadet ifølge Kommunalloven af 6.Juli 1867 ikke uden Amtets Samtykke kunde foretage en saa vigtig Disposition, ikke er blevet prøvet, der kun indeholder det første Pasus, at Aktiesels. kan forbyde Badning fra aaben Strand. Men med hvilken Hjemmel saadant Forbud kan gives, siges ikke. Det kan ikke være fordi Selskabet har kontraheret med Sogneraadet som Forstrandsejer, jfr. foran; det kan ej heller være, fordi Sogneraadet betragtes som Ejer af Strandbredden. Thi hvis denne overhovedet ejes af nogen, maa det være af de tilstødende Lodsejere og ikke Sogneraadet. Thi det tilstødende Jordegods er for længst bleven delt . mellem Øens Indbyggere, hvorfor Sogneraadet kun kan repræsentere Øen, naar Talen er om Jagtret og Strandret. Det maa selvfølgelig hævdes, at det er en principielt urigtig og efter de foreliggende Forhold ubegrundelig Tanke, der har faaet sit Udtryk i Dommens Vending om, at Badning fra aaben Strand kan forbydes. Dommen selv bliver jo ogsaa derved ganske ulogisk. Thi enten maa man - som Underretten gjorde det - statuere, at der ikke ved Declaration er stiftet nogen gyldig Ret for Selskabet til at forbyde Badning og derfor frifinde Sogneraadet, eller ogsaa kan man -som Overretten - finde at saadan Ret er stiftet, men saa maa ogsaa Sogneraadet dømmes for Overtrædelse af Declarationen. Overrettens Stilling midt imellem er ganske uholdbar.

Nu er ulykken ganske vist ikke stor, forsaavidt Dommen kun angaar Strandbredden ved Sønderho, men ikke den langt større og langt mere besøgte Strandbred ved Nordby. Men ogsaa den er - ganske vist ikke af

Sogneraadet, men af en privat Institution, der med en for Tiden omprocederet Berettigelse kalder sig Øens lovlige Repræsentation (Denne private Institution er ”Hartkornskassen”) – for 100 Aar solgt til Badeselskabet ved en Declaration af lignende Ordlyd som den førnævnte.

Spørgsmaalet vil ogsaa her kunne komme frem, og da det nødvendigvis i saa Fald maa blive en Privat Mand, der sagsøges, vil Kompetancespørgsmaalene og Skødefortolkningen utvivlsomt komme frem under Sagen og Dommen saaledes fremtræde i mere alsidig Belysning..

Det er da muligt,at det vil blive statueret, at Skødets vidtsvævende Udtryk hjemler Øens Beboere en ubegraænset Ejendomsret over Strandbredden; men i saa Fald vil dette da blive en for Ejlandet Fanøe ejendommelig Regel. I øvrigt fastholdes saavel for Statens som for Privates Forstrande de udviklede Regler om hver Mands ret til ssdan Badning, der ikke kommer i Strid med offentlig Orden eller Private Interesser knyttede til lovligt dyrkede Strandarealer..

Juristerne var naturligvis Ikke alle enige med cand.Jurls J.U Buch, og i "Ugeskrift for Retsvæsen" fremkom overretssagfører B. Steenbuch-Jcnsen med et indlæg om Badningsrct og Forstrandsret, der på nogen måde i mødegår Buch's , og hvor han kommer til et noget andet resultat {vi undlader at gengive det her, men kan henvise til Fanø Ugeblad nr. 771 af 12. oktober 1912.. Indlægget følges op af en udtalelse fra J.L Buch, der omkring begrebet "Alderstids-Hævd" (så lang en periode, som gamle folk kan huske tilbage) slutter.

"Og spørger man f.eks. paa Fanø gamle folk, om de kan erindre, at der stedse af Private har været badet ved Vesterhavet, bliver svaret ganske sikkert benægtende. Vore Bedsteforældre var flinke til at samle Penge og havde mange andre gode Sider; men ivrige efter at tage Friluftsbade tror jeg ikke, de var.”


P91 WEB 

Et stemningsbillede fra BADE-fllialen ved "HØNEN" i Sønderho. Niels Mathiesen henter en badevogn ind - én af de sidste ?


Restauratør Sidsel Jerne

Sidsel Jerne, død februar 1929. F. i Sønderho, gift med kaptajn Søren Jerne. Omtales for sin flid og stræbsomhed. Som aldrende kvinde forestod hun i mange år serveringen i badevæsenets pavillon på ”Hønen”, mens hendes mand sindigt førte badevognene ud og ind i havstokken. Hvor husker man dem, de to gamle, når de ved aften efter at flaget var taget ned og pavillonens dør lukket, kom agende ad Engvejen til byen – han lidt tavs og træt, hun med et smil om kinden, og hvor ser man hende ikke for sig, lyslevende med de raslende strikkepinde og den voksende strømpe, mellem de aldrig hvilende hænder.

Relaterede artikler

Gå til top