Badestedet Fanø gennem 50 år 1890 - 1940

"Badestedet Fanø igennem 50 år".


Det følgende er fra Olaf Lassens bog: "Badestedet Fanø igennem 50 år". Olaf Lassen, født i Skanderborg 13. oktober 1879 kom til Fanø i 1901 først som bogholder og senere som direktør i 1904. Medlem af bestyrelsen 1935. Æresmedlem af Fanø Golfklub 1950.

Derudover er der anvendt avisreportager, rejsebøger, prospekter, brochurer, samt materiale fra Sognearkiverne på Fanø.

P20 WEB

Fanø Vesterhavsbads ubetingede leder gennem mere end det, man kalder en menneskealder, direktør Olaf Lassen. Dir. Lassen er den mand, der mere end nogen anden har kæmpet for at bevare dette område både i besværlige og gode tider. Det var for ham en hjertesag. 

Direktør Olaf Lassen. Direktør for Fanø Vesterhavsbad A/S fra 1904 til sin død i 1972.

P121 WEB

Plakaten fra ca. 1900 reklamerer for det nye internationale badested på Fanø. Fanø Golf Links blev i 1901 anlagt i klitterne nord for de to store hoteller, Kurhotellet (til venstre) og Hotel Kongen af Danmark.

B1628-293 Fanoe-Bad


Jeg bringer en Hilsen fra Fanø, denne skønne Ø i det danske Land.

Jeg bringer en Hilsen fra Fanø i Sol og Sommer, fra Øen med de rene Farver, den hvideste Strand, det blaa Hav, de grønne Klitter og den rene Luft.

Jeg bringer Dem en Hilsen fra Fanø en Sommerdag, naar Livet pulserer, hvor alle er glade, alle kønne, hvor den milde Havluft bringer Friskhed og Lægedom til alt levende.

Og i de stille Morgentimer, hvor Stranden ligger saa renvasket og hvid, hvor Højvandet har fjernet hvert Spor af Menneskefod, hvor Marehalmen sagte hvisker de ømmeste ord, hvor alt er Ro og Skønhed, hvor Naturen for den, der forstaar at læse i den, er som en aaben Bog.

Jeg bringer en Hilsen fra de lyse Nætter med deres betagende Skønhed, hvor Maanens Straaler lyser feagtigt, hvor Stjernehimlen hvælver sig over Strand og Klit som et uhyre Kirkeloft, og hvor Bølgernes sagte Brusen over Revlerne er som det skønneste Orgelspil.

Men jeg bringer ogsaa en Hilsen fra Øen, som den er, naar Stormen rejser sig og vælter hushøje Bølger ind over Stranden. Intet er saa skønt som Naturen i sin Vælde, som Havet med sine utallige Schatteringer, som Bølgerne, naar de hvidtskummende bruser ind over Land.

Jeg bringer Dem en Hilsen fra Fanø.  

Indledning fra bogen af: Olaf Lassen "Badestedet Fanø igennem 50 år".

 


Prisning af Fanø

Dagbladet "Vort Land" den 20.08 1904 ved en udsendt medarbejder. 

Fanø 

Hverken Trouville, Ostende eller Schveningen kan maale sig med Fanø Vesterhavsbad.

Jeg foretrækker Fanø for alt. Herovre er naturen i sin Vølde en Guldgrube, hvoraf der kan øses og øses uden Bund. Og tror man mig ikke, maa man bøje sig for en Rejseautoritet som Etatsraad Gustav Hansen, der i høje Toner taler om Badestedet her og konkluderer derhen: Jeg har været i Trouville, ved Middelhavet, i Ostende og i Schveningen, intet af dem kan maale sig med Fanø. Naar jeg ligger ude i Brændingen og som en Agurk triller rundt i den Saltlage, der hedder Vesterhavet, mindes jeg uvilkaarlig Professor Westergaard:

Den celebre Statistiker udtalte paa Afholdskongressen de ominiøse Ord, at hver halve Bajer forkorter Menneskets liv med 12 minutter. Jeg travesterer sætningen og forsikrer mine kære bysbørn ved det ferske Øresund, at hvert bølgeslag paa Fanø Strand forøger et menneskes liv med andre tolv. Alle, der drikker Øl, Vin, Kaffe, The og andre hidsende drikke, bør skyndsomst drage til Fanø.


De første badegæster  i 1888

Blandt disse Fanø's første badegæster nævnes familien Brockenhuus-Schack. Den store købmandsfamilie Borch fra Kolding, den Hans Brogeske familie fra Århus, og sidst men ikke mindst Fru Anna Mønsted, der igennem mange år var Fanø's ukronede dronning. Gæsterne boede som sagt, hos private og spiste på Badehotellet. Grev Brockenhuus-Schack har fortalt, hvorledes dagen i 1888 gik for badegæsterne: 

"Omkring 1888 kom jeg til Fanø for første Gang. jeg husker endnu den lange, besværlige Rejse fra Sjælland. Afrejse tidlig om Morgenen og Ankomst om Aftenen til Nordby. Den første Sommer, vi var i Nordby, boede vi hos Skibsbygmester Abrahamsen og senere hos Øltapper Svarrer. Vi tre Børn begyndte Dagen med at gaa til Stranden, en trættende Tur, særlig for vore smaa Ben, fordi den gik igennem ganske løst Sand. Det tog os næsten en Time, for det var først adskillige Aar senere, at der blev lagt Mursten til en lille Sti. Den eneste Bygning dengang ude ved Vesterhavet var en Træpavillon, hvor vi kunne have vore Badesager og faa en Forfriskning. Men nede paa Stranden var der ganske som nu.

Jeg kan særlig huske Anders, Manden, der trak Vognen ud. var der til for ganske faa Aar siden. Kurhotellet var det første Hotel, der blev bygget, og vi var mellem de første Gæster. Min Fader fandt Vandstellene saa gode, at han af Direktøren købte nogle til Giesegaard, hvor de staar endnu. Der var kun faa Folk paa den ensomme Strand, og hver Dag efter Badet gik vi en lang Tur for at søge Rav, og jeg har endnu noget, som jeg dengang fandt. Om Aftenen, naar alle Køer kom hjem fra Fællesgræs, var vi Børn nede at tage imod dem og se, hvorledes hver Ko selv fandt hen til sin Ejermand." 

Olaf Lassen opsøgte en ældre dame af en af de bedste Fanøslægter og spurgte hende, hvorledes forholdene var i de tider mellem beboerne og de fremmede gæster. 

Vi unge beundrede de fremmede, fortale hun, men de gamle var ikke så glade. Fanø havde altid haft en nøjsom befolkning, men ungdommen var opsat på det nye, men alt blev dyrere og levefoden sat op. Hver dag, når gæsterne gik til middag på hotellet, ville jeg gerne have min fine kjole på og ud på hovedgaden for at se dem og da navnlig, hvad Fru Mønsted havde på. "Tænk", sagde hun, og man kunne endnu spore hendes ungdoms begejstring, "hun havde 4 tommer høje hæle". Hælen er vel vokset med tiden i hendes erindring. 

Disse ulemper, der naturnødvendig må følge med en stærk invasion af fremmede til en lille by, der ellers har levet for sig selv og i ubemærkethed, gav sig i en lang årrække udslag i en vis aversion mod Badet og hvad dertil hørte. Man tænkte mest på ulemperne og ikke så meget på de fordele, denne invasion gav Fanø og dens befolkning. 

Det skal nævnes, at forfatteren og lokalhistorikeren N. M. Kromann, havde så stor uvilje mod Badet, at han overhovedet ikke nævner Fanøbad og dets mænd i sine bøger "Fanøs Historie".

Relaterede artikler

Gå til top