Jernbane til Fanø Nordsøbad

Jernbane til Fanø Nordsøbad.

I 1891 blev aktieselskabet "Fanø Nordsøbad" stiftet. Badestedet var dengang endnu kun i sin vorden, men det nye aktieselskab havde store planer med hensyn til byggeri, vejanlæg m.v. Vejforbindelsen fra Nordby havn til Nordsøbadet svarede imidlertid ikke til den internationale standard, man fra badets ledelse tilsigtede for badestedet. For at bringe vejforholdene i orden ønskede aktieselskabets bestyrelse at få anlagt en sporvej fra havnen til badestedet.

Af trafikale grunde var det nærliggende at føre sporvejen vest om Nordby, men lodsejerne var ikke villige til at afstå deres landbrugsjord til vejanlæg, og da byens næringsdrivende ikke gerne så trafikken ledet udenom byen, tog aktieselskabets bestyrelse beslutning om at søge sporvejen anlagt fra damperbroen ad Langelinie til skibsværftet og derefter gennem Hovedgaden til badevejen.

I en skrivelse af 6. februar 1891 forespørger aktieselskabets formand, kaptajn H. Rødgaard, om sognerådets stilling til sporvejsanlægget, da man ønsker sognerådets bistand ved en henvendelse til ministeriet. Kaptajn Rødgaard oplyser i denne henvendelse, at sporvognen agtes drevet ved elektricitet (hvor elektriciteten skal komme fra, siges der intet om). Sporvognens bredde skal være syv fod (lidt over 4 meter), og anlæggets længde over kommunal vej er opmålt til 1800 alen (ca. 1,2 km), idet vejen fra vejkrydset til badestedet var selskabets. Kaptajn Rødgaard går stærkt ind for, at trafikken til badet hurtigt og billigt vil kunne afvikles ved den ønskede sporvej og han finder ikke, at sporvejstrafikken gennem byens Hovedgade kan være til gene for nogen.

Nordby Sogneråd behandler sagen og meddeler aktieselskabet ved skrivelse af 26. februar 1891, at rådet har vedtaget at gå ind for sporvejsanlægget, men vil ikke tillade, at sporvejen føres gennem Hovedgaden. Sognerådet vil påtage sig at anlægge en ny vej vest om byen (den nuværende Vestervejen), dog således at kommunen betaler 1/3 af udgifterne - højst 2000 kr., mens aktieselskabet betaler de 2/3 og forpligter sig til, såfremt det opnår koncession på sporvejsanlægget, da at anlægge denne og drive sporvejstrafik til badet. Den nye vej skal anlægges i en bredde af 16 alen (10 meter).



Sporvejsplanen vakte selvsagt betydelig opsigt i Nordby, og mange betænkeligheder blev fremført. Elektriciteten som drivkraft til sporvognen opgives af gode grunde (elektriciteten kom først til Nordby i 1920). I stedet går aktieselskabet over til at foreslå et dampdrevet lokomotiv, altså en regulær jernbane om end smalsporet.

Denne idé vakte absolut modstand fra landbrugernes og vognmænds side. I en skrivelse af 13. marts 1891 til aktieselskabet, meddeler sognerådet, "at den hidtil af rådet udviste interesse for sagen var under forudsætning af elektricitet som drivkraft, rådet finder derfor anledning til at meddele, at såfremt det dampdrevne køretøj vil hindre færdsel med heste på byens veje, da skal aktieselskabet være forpligtet til at anvende anden drivkraft, der ikke generer hestene."

Det er muligt, at denne sidste fase af sagen har aflivet sporvejslinien til Nordsøbadet. Aktieselskabet fik i hvert fald ingen koncession og det blev derfor hestekøretøjerne, der måtte afvikle turisttrafikken til badet, det klarede vognmændene også udmærket lige til omkring 1920, da bilerne afløste dem, det må også tit have været strengt for "bæsterne". Men Vestervejen blev anlagt i 1895, og det kan jo så siges, at denne udmærkede vej er kommet ved aktieselskabet "Fanø Nordsøbad"'s initiativ

.



I 1895 gøres der et nyt forsøg på at etablere jernbanedrift på Fanø, og denne gang er det Sønderho, der har initiativet. I en skrivelse af 15. juli 1895 til Nordby Sogneråd startes sagen som følger:

"Som det vil være det ærede sogneråd bekendt, har der i længere tid været tanker fremme om ved hjælp af en jernbane at skaffe en lettere forbindelse mellem byerne Nordby og Sønderho, og da det nu fra en del mænd i Sønderho er indkommet et andragende til undertegnede sogneråd om at tage sagen i sin hånd og eventuelt i forening med Nordby sogneråd, søge at realisere planen om en jernbane eller sporvej mellem de to nabobyer, tillader man sig at henvende sig til det ærede sogneråd for at forespørge, om dette på Nordbys kommunes vegne vil være med til nævnte planers realisation og gå ind for i forening med Sønderho kommune at udrede udgifterne ved de nødvendige forarbejder.

p.s.v.:

N. J. Outzen, formand"



Sagen behandles i Nordby sogneråd den 30. august 1895 og følgende skrivelse sendes til Sønderho Sogneråd:

Brev til Sønderho Sogneråd 30. august 1895:

"I anledning af det ærede sogneråds behagelige skrivelse af 15. juli, hvori det forespørges om Nordby kommune vil være med til at realisere planen om en lettere forbindelse mellem byerne Sønderho og Nordby ved anlæg af en jernbane eller sporvej mellem de nævnte byer og deltage med Sønderho i udredelsen af de nødvendige udgifter ved forarbejderne til den nævnte plans gennemførelse, har Nordby sogneråd vedtaget at svare, at det gennem et udvalg, hvortil valgtes sognerådsformanden S. Abrahamsen, samt medlemmerne Jens Nørby og Johs. Mathiasen, vil forhandle med Sønderho sogneråd om sagen, og at det - efter nærmere aftale - vil deltage i udredelsen af de omhandlede udgifter, dog uden nogen forpligtelse til at deltage i planens gennemførelse og med al mulig reservation med hensyn til fremtiden."

Gunnar Sonnichsen Engsted  er kommet i besiddelse af et gammelt Fanøkort fra 1896 signeret af J. WenkeI; Hillerød, 4/41896 og skriver.: "Af dette kort fremgår det, at der sandelig også var planer om en jernbane der skulle gå fra Nordby, direkte til den nordlige del af den senere anlagte golfbane, derfra i en slynge forbi det nu nedbrændte Missionshotel, videre mod syd forbi det gamle Kurhotel, (som dengang var helt nyt) og videre til Rindby ( Rødgård). Herfra skulle banen løbe mod sydøst følgende en linie stort set midt mellem stranden og den nuværende Sønderhovej helt til den skulle slå en stor bue vest om Sønderho By og have endestation lige nord for den nuværende præstegård. - Det ville sikkert blive meget besværligt at lægge sporene ude i det sumpede område øst for Havsidebjergene, men det har sikkert også været en ikke-lokalkendt, der lavede tegningen?" 


jernbane 1 Wenkel 96 web

Tilsyneladende er begejstringen i Nordby Sogneråd behersket, men udvalget går i arbejde, og der afsendes til ministeriet et andragende fra de to kommuner: 

Den 8. oktober 1895 indsender de to sogneråd i fællig følgende ansøgning til ministeriet for offentlige arbejder: 

"Undertegnede sogneråd for øen Fanøs to kommuner, Nordby og Sønderho tillader sig herved at ansøge det høje ministerium om, at dette på statskassens regning vil foranstalte udført de fornødne forarbejder til en jernbane, der er påtænkt at skulle udgå fra et punkt i Nordby, så nær havnen som muligt, derefter berøre Fanø Nordsøbad og endelig fortsætte i syd til Sønderho.

Afstanden mellem Nordby og Sønderho er ca. 2 mil, og den vej, der forbinder de to byer, er i over halvdelen ikke engang grundforbedret, men man må nøjes med at bestrø den med marehalm, som er det eneste vejmateriale, som findes her på øen, og tilmed volder det år for år større vanskelighed at anskaffe den fornødne marehalm.

Det har derfor også været under overvejelse at grundforbedre hele vejen, men på grund af at gruset skal føres henover fastlandet, ville dette arbejde koste 45 - 50.000 kr., og af samme grund ville den årlige vedligeholdelse blive meget dyr.

Man har derfor - i hvert fald foreløbig - opgivet vejens grundforbedring for at forsøge, om det ikke kunne lykkes at skaffe en bedre forbindelse ved hjælp af en letbygget jernbane, hvilket især ville have meget stor betydning for Sønderho, hvis mandlige beboere hovedsagelig ernære sig ved søfart og derfor rejse meget, ligesom også den voksende trafik, som badevæsenet foranledige i sommermånederne ikke blot til Fanø Nordsøbad, men langsad øen til Sønderho, gør en lettere og hurtigere forbindelse ønskelig. 

For Sønderho sogneråd:                               For Nordby sogneråd:

N. J. Outzen                                               S. Abrahamsen"



Niels-Jerne-Outzen       S-A-Abrahamsen


N. J. Outzen                                                      S. Abrahamsen 



Men ministeriet har ikke ændret standpunkt siden 1891 og vil heller ikke denne gang beskæftige sig med jernbaneanlæg på Fanø, hvilket meddeles de to kommuner gennem stiftsamtet ved skrivelser af 8. november 1895. 

Sønderhoningerne vil dog ikke uden videre give op. For dem er sagen jo også af større betydning end for Nordby, og i en skrivelse af 18. november 1895 indbyder formanden N. J. Outzen Nordby Sogneråd til et nyt møde om sagen. Det varer lidt for længe, før Nordby Sogneråd lader høre fra sig, og Outzen sender da den 13. december en fornyet invitation til mødet. Man kan på skrivelsens ordlyd høre, at det går hårdt til dernede i Sønderho. Outzen skriver bl.a.: 

"Sognerådet her er stadig underkastet et tryk fra befolkningens side i retning af at fremme sagen, hvorfor man tillader sig at foreslå en sammenkomst i næste uge. Er det Dem ikke belejligt at komme her hen, kan vi komme til Nordby, når de bestemmer tid og sted". 

Aktieselskabet "Fanø Nordsøbad" bliver i 11. time mobiliseret for at påvirke Nordby Sogneråd til en fornyet henvendelse til ministeriet.  

I et brev af 18. november fra direktionen på Fanø Nordsøbad skriver H. Rødgaard følgende:

"Til Nordby Sogneråd 

Idet undertegnede Aktieselskab tillader sig at forelægge det ærede Sogneraad følgende 4 Forslag til Anlæg af en Bane fra Byen Nordby til Selskabets Territorium ved Fanø Nordsøbad. 

1.       Udgang fra det sydlige Havnehoved langs med Vejen indtil omtrent ned for J. M. Jensens Gaard, derpaa i Vest, Syd om nævnte Gaard og ind paa den offentlige Vej og derefter langs den sydlige Side af Badevejen til Nordsøbad.

2.       Samme Udgang langs med Vejen indtil Vejen Nord for Snedker Thing, derpaa med denne Vej til Hovedgaden, hvorefter fortsættes med Landevejen i Syd til Badevejen. 

3.       Udgang fra Havnebroen ad Vejen forbi Skibsbygmester Abrahamsen og derpaa gjennem Hovedgaden langs den ene Side af denne og Landevejen til Badevejen. 

4.       Udgang fra Færgebroen til den ny anlagte Vej, om Byen og derpaa med denne saalangt den gjennemføres, derefter Tilladelse at anlægge Banen langs Vejens Fortsættelse i Syd, men kan en saadan Tilladelse ej erholdes, udbedes Vejens Fortsættelse i Syd afsat for at Selskabet mulig kan kjøbe Grund ved Siden af Vejen til Baneanlæg indtil Badevejen naas, udbedes Sogneraadets gode Bistand og Medhjælp til, at den paatænkte Bane kan blive anlagt efter et af de anførte Alternativer. 

Fanø den 18/11 1895,

Ærbødigst H. Rødgaard" 



Men i Nordby er interessen ebbet ud, man har vel erkendt, at det efter ministeriets afslag vil være umuligt at gennemføre planen. 

Den 16. december skriver S. Abrahamsen til Sønderho Sogneråd, at "… såfremt Sønderho sogneråd måtte være i besiddelse af nye oplysninger eller fornødent materiale til sagens yderligere behandling, må rådet bestemme tid og sted for nyt møde." Men sådanne oplysninger foreligger ikke. Kaptajn H. Rødgaard får ligeledes fra S. Abrahamsen skrivelse om, at Nordby Sogneråd ikke finder anledning til yderligere at beskæftige sig med sagen. 

Dermed er bestræbelserne for at oprette jernbane- eller sporvejstrafik på Fanø endelig skrinlagt. 

Kilde: Nordby Sognearkiv. 

Relaterede artikler

Gå til top