Mitfanoe
Fanø Bad 1900 - 1909 - del 1

Nyheder

Ildebrand ved Badet

”Kellers Konditori” nedbrændt

Onsdag den 13. marts 1901 ca., kl. 22 mærkede forpagter F. Beck røglugt fra kælderen, hvor der i dagens løb havde været vasket. Med 4 små håndsprøjter forsøgte man at slukke ilden, men ilden var for stærk og slog ud af den østlige ende af kælderen, hvor en petroleumstønde sprængtes i den stærke varme, og gav ny næring til branden, som hurtig spredte sig. I mellemtiden var brandvæsenet i Nordby blevet alarmeret, og kom kort efter til stede.

Men trods alle anstrengelser på at slukke ilden, nedbrændte bygningen til grunden.

Ejerne, møller D. Thyssen og skomager H. S. Hansen i Nordby samt hotelejer Poulsen i Fredericia var forsikret for 16.500 kr. og indboet for 7.500 kr. og får næppe noget tab på branden. Anderledes for forpagteren, Beck, idet der brændte for 5000 kr. vin og en del konserves. Beck havde stadig 4 år tilbage af forpagtningstiden, men mistede det meste af, hvad han ejede ved branden, idet der ikke blev reddet noget særligt ud fra branden.

Kellers skulle genopføres, men nu med en etage mere i højden, og restaurationslokaler i en ny form. Den ny bygning skulle opføres af murermester P. Hansen Ende.

Kellers Konditori er i maj 1905 nu istandsat meget smukt både indvendig og udvendig, der bliver glasveranda. Haven er nyplantet.

Keller begyndte sæsonen 1908 med frk. M. Madsen som bestyrerinde.


September 1902. Fanø Ugeblad. 

Badesæsonen er nu sluttet for dette år. Hoteller og butikker er nu lukkede og badevognene sat i vinterkvarter, kun er Post- og Telegrafvæsenet åbent endnu og lukker først til 1. oktober. At det har været en dårlig sæson, herom er vist alle enige, både hoteller og forretningsfolk og i det hele dem som har haft med Badet at gøre; men vi må trøste os med, at det ikke er Fanø alene, der er misfornøjet. Nej, fra alle Badesteder klages der, og det dårlige vejr får jo som rimeligt er skylden.


Vinhuset er i januar 1902 købt for 5000 mark af grosserer Blumenfeldt i Hamborg, og skal nu hedde villa Bellevue.

reklamekoncert

Dd6

Carl Beck yderst til venstre og Franz Beck længst til højre. 


April 1902. Fanø Bad.

Som man vil have set af bekendtgørelserne i "Ribe Stiftstidende", indkaldes i disse dage kreditorerne i Fanø Nordsøbad til at anmelde deres fordringer til Fanø Nordsøbad til højesteretsfører Ulf Hansen i København. Anledningen hertil er, at vinhandler, hr. v. Kapff i Bremen, der har lånt Fanø Nordsøbad meget betydelige summer, nu vil have et sikkert skøn over, hvor stor en gæld, der hviler på det, før han indlader sig på at overtage og drive Badet for egen regning.

7. juni 1902. Fanø Ugeblad. 

Foruden hvad vi tidligere har medddelt om den foreståenden badesæson, vil det antagelig interessere vore læsere at erfare følgende enkeltheder.

Badedirektionens kontorer er nu blevet flyttet fra villa "Strandlyst" til butikkerne i hotel "Kongen af Danmark" og er blevet flot indrettet efter et system der nu bruges ved de fleste moderne badesteder.

Kurkapellet vil atter i år blive ledet af den på Fanø velkendte kapelmester H. Ludwig, der var her for to år siden. Hans orkester består af 14 mand, hvoriblandt findes flere gode solister.



Syd for Kurhotellet vil der blive opført og indrettet et luft- og solbad, der under badelæge N.H. Anthonisens overledelse vil blive ledet af den svenske sygegymnastiker og massør Melquist.

I lighed med forrige år vil der, om end i større målestok atter i år findes luksusheste til udlejning.

Et nyt reklamehæfte, udgivet af badedirektionen, fremtræder denne gang i et fils, elegant format og i net udstyrelse. Det bringer - foruden et kort en bebyggelsesplan samt Fanø nationalvise til noder - 32 billeder af hotellerne, villaerne, direktionens medlemmer osv., og slutter med en kort beskrivelse af forholdene på Fanø.

Søbadene og hotel "Kongen af Danmark" er åbnet den 1. juni; Kurhotellet åbnes derimod først den 15. juni.

Også "Kellers Konditori" fremtræder i år i en smukkere udstyrelse end tidligere, og har fået en ny vært, hr. F. Beck.

Strandhotellets nye ejer, hr. Scheele fra Bremen, er nu kommen hertil og arbejder stærkt med at få hotellet restaureret til den forestående sæson

.


Kronprins Frederik på besøg

Den 27. juni 1900 blev Kongestatuen (Chr. den IX) afsløret i Esbjerg. Kronprins Frederik (Fr. VIII) og hans tre Sønner overværede afsløringen og var af Nordby Sogneråd indbudt til at overnatte på Fanø; der fandtes formentlig intet passende "Logement" i Esbjerg. Der var bygget æresport ved Skibsrederforeningen og ved indkørslen til Badet. Kongefamilien skulle være ankommen Kl. 9 om aftenen, men middagen i Esbjerg trak så længe ud, og færgen kom først til Fanø Kl. 11. Her modtog sognerådet kongefamilien, og en kort tale blev holdt. Ledsaget af sognerådet kørte kongefamilien til Badet. Da man nærmede sig Badet, så man den æresport, Badet havde opstillet, og hvor de to direktører, Beck og Rødgaard, stod i galla for at modtage kronprinsen og hans sønner. Sognerådsformanden rejste sig op i vognen og råbte til kusken, at han skulle køre igennem porten uden at standse. Kronprinsen reagerede herimod og gav kusken besked om, at han skulle holde, og kaptajn Rødgaard fik afleveret sin tale.

Næste formiddag gav sognerådet frokost. Sogneraadet mødte ved Badet Kl. 8 om morgenen. Kl. 9.30 gik man til bords. Man fik suppe, laks, andesteg og jordbær; af vine Mumm, ekstra dry, bourgogne, portvin og likører. Nårhertil kommer 6 musiknumre, deraf 2 ouverturer, og taler af kronprinsen, prins Christian (Chr. X), sognerådsformanden, præsten og kaptajn Rødgaard, og afrejsen fandt Sted Kl. i 11.30, må det vel siges at være noget at en rekord. Oppe på balkonen var stuvende fuldt af deltagernes koner og børn, der nød udsigten, musikken og talerne. Et videre pikanteri havde denne fest. I et hjørne af salen var opstillet et skærmbrædt, og bag dette opholdt Badets faktiske ejer, Andree L. von Kapff, sig under hele frokosten. Sognerådet havde nemlig nægtet ham tilladelse til at deltage i denne.


Herr von Kapff, eller, som han yndede at kalde sig, Baron von Kapff, havde ligesom så mange andre en mængde gode ideer, når det drejede sig om Badets forhold, men glemte at tage Fanøs særlige naturforhold i betragtning. Hr. von Kapff mente, at man kunne drive sejlsport ud for Badet, han anskaffede derfor 2 både, en yacht »Den gode Hensigt« og en stor sejlbåd »Hera«. De skulle dagen igennem ligge bemandet ud for Badet og om aftenen sejles nord om Fanø ind til Nordby Havn. Selv om skipperne rystede på hovedet, skulle de møde hver morgen ud for Badet i al slags vejr, og resultatet blev da også, at de gang på gang blev slået i land på de yderste revler. Her blev de så med stort besvær sat på blokvogne og slæbt ad landevejen til Nordby, for så igen næste formiddag at ligge fristende ud for Badet. Spøgende blev bådene kaldt "Karrusellerne" og K. "Karruselejeren".


5. juli 1902. Fanø Ugeblad.

Til Badet er i den forgangne uge ankommet 8 luksusheste til brug for badegæsterne. Luksusstalden skal ledes af hr. berider Orlow Andersen fra København. 

I går blev der på stranden holdt prøve på det bekendte polospil, der består i, at flere ryttere springer imod hinanden for at slå til en bold. Prøven faldt imidlertid temmelig uheldig ud, da som det syntes, at størstedelen af rytterne ikke havde siddet på en ganger før. En fotograf var til stede, og gjorde nogle forgæves forsøg på at forevige situationen. Meningen var, at der skulle tages nogle plader til Bade-brochurerne for næste år. 

2 udrangerede sporvogne fra København er også arriverede; den ene skal bruges ved solbadene og den anden er opstillet ved Lawn-Teniis pladsen, hvor den skal bruges til opbevaring af sportsrekvisitter og omklædningsrum. Foruden disse vil der endnu ankomme 2 af de høje sporvogne, som skal opstilles ved stranden.


1902

Den 20. august 1902 solgte von Kapff Badet til en berliner, August Barthold, for Kr. 600.000,-. At Carl Diedrichs også her var mellemmand nævnes kun for fuldstændighedens Skyld. Firmaet von Kapff solgte ikke Badet, fordi det egentlig var ked af at eje det, og juniorchefen, Andree L. von Kapff, af at drive det. Grunden var den simple, at man ikke mente at kunne sidde et tilbud overhørigt, der foruden de udlagte penge også bragte et væsentligt udbytte. Det var jo ikke netop et vinfirmas opgave at drive et Badested og navnlig, når det som her lå i et fremmed land. Barthold var dog kun på Fanø den 25. august 1902, idet han igen solgte Badet februar 1903 (skøde 5/3 1903) for Mark 600.000,-. For ham må det siges at have været en ret dyr spøg at eje Fanø Bad i de få måneder, idet det jo nemlig kostede differencen mellem de to beløb plus omkostninger. Den på Fanø så kendte birkefuldmægtig J. N. Svarrer skrev begge Skøder, og da omkostningerne hver gang var Kr. 3.000,-, bad han til, at Fanø Bad måtte forblive i bestandig cirkulation.

Bartholds købere var 2 berlinere, noget lignende som store og lille Klavs, P. Dähne, en blodrig, pommersk Junker, og Georg Thieme, en lille forsigtig, indskrumpet apoteker.

Bortset fra alt det tragiske, var der dog noget vist komisk over det hele. Dähne disponerede med stor hånd, men Thieme havde ligesom en følelse af, når Dähne havde givet "dyre Ordrer", så kom han nemlig listende og halverede ordrerne. På et eller andet tidspunkt må han have haft magt over Dähne, thi han foreviste engang en fuldmagt, hvori der stod, at hans, Thiemes, ord var det afgørende.

At Dähne rasede, når han opdagede, at Thieme havde forandret hans dispositioner, vil ikke undre. Mens jeg holdt mig passiv, jeg var dengang 23 år, så viste dir. Carl Beck den lille gnidrede Thieme åbenlys foragt og stolede blindt på Dähnes store ord.

I Løbet af sommeren udviklede forholdet mellem de 2 parter sig til åbenlyst fjendskab. Denne uoverensstemmelse skulle få afgørende betydning for hele Badets fremtid, idet Thiemes had til Carl Beck formentlig var årsag til, at Badet kom på danske Hænder. Thi Thieme solgte faktisk Badet Kr. 60.000,- billigere til et konsortium i København, end Dähne Dagen før havde solgt det for til Carl Beck.



Dähne som skibsreder

Men inden der berettes om disse dramatiske begivenheder, må der fortælles om Dähne som skibsreder.

Den danske Vestkyst har jo altid været forfordelt med Hensyn til jernbaneforbindelser. Når de tyske rejsende kom til Lunderskov, var der altid 2 a 3 timers ophold på den ikke videre opmuntrende station. Besøget fra Tyskland var igen stigende, og man forsøgte at få etableret forbindelse med de tyske badetog til Westerland. Det lykkedes ikke, lige så lidt som senere i 1937-1939.

Dähne havde fået en i og for sig ganske udmærket idé. Dampskibsforbindelse mellem Westerland og Fanø. Til Sylt (Westerland) havde Hamburg-Amerika Linien udmærkede passagerdampere, man skulle bare sætte en damper ind Westerland-Fanø. Det var Columbus' æg. Dähne rejste til Hamburg for at leje en damper. Nu var der bare det, at Dähne muligvis havde Forstand på pommerske bjælker, men sikkert ikke på at chartre skibe egnede til passagerfart Sylt-Fanø.

Imidlertid lejede han en engelsk båd ved Navn "Hebridean". Den var på 330 Register ton og gik 10 ½ knob. Sejladsen skulle jo foregå om dagen, så der var kun nogle få kahytter, men ellers plads til ca. 100 passagerer, betingelserne var Mark 45.000,- for 3 måneder og hertil alle omkostningerne. Forbindelsen skulle foregå 3 gange ugentlig i hver retning. Dähne kom hjem stolt over den gode handel, og Thieme var egentlig også tilfreds. Han udregnede billetindtægten til Kr. 80.000,- og restaurationsomsætningen til Kr. 30.000,-. Under alle omstændigheder ville det gå rundt, mente han. Man tilførte uden omkostninger Badet en mængde gæster, og en propaganda for forbindelsen blev påbegyndt i Hamburg.



Den 27. juni ankom S/S "Hebridean" til Esbjerg Havn. Baade Dähne og Thieme iførte sig de til anledningen passende sømandskasketter med de von Kapffske stjerner og tog derover.

Det viste sig at være en gammel skotsk kreaturdamper, der lå så højt på vandet, som om man havde sparet på ballasten, og den var ubeskrivelig snavset. Damperen måtte skures over det hele, mere ballast, og mange andre ting måtte laves. Den var, bortset fra alt andet, ganske uegnet til transport af et blot nogenlunde forvænt publikum. Thieme blev mindre kry, og Dähne smed kasketten.

Endelig var damperen færdig, og Indbydelserne til "Handel, Presse, Kunst og Videnskab" blev udstedt til at deltage i den første tur. Men nu kom en ny overraskelse. Damperen var ret dybtgående og skulle langt ud i Vesterhavet for at komme udenom de store banker. Det eneste sted, hvor den kunne gå ind til Sylt, var på sydenden af øen ved Hørnum, og her kun ved højvande. Det fulgte heraf, at man skulle være ud for Hørnum ved et bestemt klokkeslet, der hver dag forandredes efter højvandstider, og deraf fulgte igen, at man skulle afgå fra begge endestationer på de mærkeligste tider.

Denne indvielsestur blev bagefter beskrevet som noget af det forfærdeligste. Nedturen havde været nogenlunde, idet enkelte havde fået spist af det kolde bord, men hjemturen! Det var blæst op, og alle havde været søsyge. Den havde taget 23 Timer, og det var ikke højstemte passagerer, der vendte hjem.

Det var ingen god idé, i alt fald i udførelsen, og der var ialt sommeren igennem 43 Personer med damperen.

Men trods alt kom nu mange gæster til Fanø, selv om det ikke var det støre vingesus, og navnlig var der ved at danne sig et fast stampublikum, der kom år efter år, tilfredse med de former, under hvilke Badet førtes, og som gav tonen an. Men der byggedes ikke, der solgtes ingen grunde, og den store opdrift var der ikke.

September 1902. Fanø Ugeblad. 

Badesæsonen er nu sluttet for dette år. Hoteller og butikker er nu lukkede og badevognene sat i vinterkvarter, kun er Post- og Telegrafvæsenet åbent endnu og lukker først til 1. oktober. At det har været en dårlig sæson, herom er vist alle enige, både hoteller og forretningsfolk og i det hele dem som har haft med Badet at gøre; men vi må trøste os med, at det ikke er Fanø alene, der er misfornøjet. Nej, fra alle Badesteder klages der, og det dårlige vejr får jo som rimeligt er skylden.

Kurhotellet

B1041 15 Kurhotellet-med-mu

Kurhotellet med musikpavillon

B1520-60 Kurhotellet 4



Fra Badet. Hr. Karcher har i maj 1902 forladt Fanø efter at have dirigeret Kurhotellet og villaerne i de 10 år. Hr. Karcher har vundet sig et stort navn her i byen. Hans gode mad, hans faste optræden og hans skarpe blik, alt sammen i forening, gjorde ham til den dygtige vært.

Den nye vært hr. Wilh. Wunch jr. med familie, ankom til Fanø i forrige uge for at overtage Kurhotellet. Den ny vært er østriger af fødsel, hans hustru er belgier. Den nye vært har lært malerkunsten og haft flere store billeder udstillet.

I maj 1902 hedder Kurhotellets nye vært, Wilhelm Rudolf Johan Wunsch, mens forpagter er fhv. hotelejer og restauratør A. N. Ankersen.

Stor aktivitet for at gøre Badet klar til sæsonen i 1903. Den nye vært for Kurhotellet, H. Andersen og frue er ankommen. Andersen har desuden hotel ”Kongen af Danmark” som ansvarsområde. Hans hustru er Karchers niece, der kender Badet ud og ind. Den ny direktør har på større hoteller i Sverige og Tyskland arbejdet som overkelner og høstet gode erfaringer.

19. november 1904. Arbejdet ved Badet. Kurhotellet får i dette efterår en stor reparation på vestsiden, hele gesimsen med de nydelige cementafstøbninger er blevet revet ned og der bliver lagt udfaldende tag. Det har nemlig vist sig, at bjælkerne havde taget skade og måtte repareres. At Kurhotellets udseende ikke bliver som forhen, er en selvfølge, dog skæmmer det ikke så meget som man først troede. Ved de andre bygninger er alt stille.

Vejen er gjort i stand og ser virkelig så pyntelig ud, som den aldrig endnu har gjort før.

I efteråret 1904 undergik Kurhotellet en større reparation. Den oprindelige konstruktion på vestsiden har vist sig, at være uheldig på grund af det barske klima i vintermånederne. Den svære gesims med det store midterparti vil blive taget ned, hvorefter taget skal føres ud over muren. Træterrassen udenfor Kursalen skal erstattes med en mere efter forholdene tilsvarende veranda.

For at skaffe Kurhotellet en mere tidssvarende belysning end petroleum var man skredet til at anlægge et benoidgasværk i juni 1906. Fra Kurhotellet nedlægges der rør fra hotellet og langs vejene og til varmebadet. Med tiden skal der indlægges gas i de forskellige villaer, så inden længe er Badet belyst med gas.

Carl Beck forpagter Kurhotellet for 10 år fra september 1909.

1909, tilbygning til Kurhotellet. I den anledning har man anlagt en tipbane på stranden til bortkørsel af det udgravede sand.

5 B1356 KurhotelleI postkor

p15b

Der er dækket fornemt op i Kursalen


middagen web        Opdaekning-i-kursalen

Dd7



Kongen af Danmark

B1104 Kongen-af-Danmark pos

Hotel ”Kongen af Danmark” solgt til et aktieselskab for 85.000 kr. overtagelsen sker den 1. april 1907. Hovedaktionær i det nye selskab, kaldet ”Aktieselskabet til Erhvervelse af Ejendomme paa Fanø”, med direktør Carl Beck. Den store Table d’hote sal skal laves om til værelser. Selve hotellet og navnlig inventar skal ses grundigt efter og en mængde nyt inventar anskaffes.

B1516 ukendt 4

Personale ”Kongen af Danmark”



Strandhotellet

11 B1041 12 Strandhotel-ved

Strandhotel ved Nordsøbadet Fanø, i baggrunden ses frk. Andersens pensionat.



Generalforsamling i Fanø Strandhotel den 14. marts 1898, bestyrelsen får bemyndigelse til at sælge hotellet.

I juni 1899 forpagter Franz Beck Strandhotellet. 

Solgt maj 1902 til hr. Scheele fra Bremen for en købesum af 50.000 kr., overtagelsen sker straks. 

Strandhotellet er af ejeren hr. Scheele bortforpagtet i april 1908 for 5 år á 4000 kr. årlig til Franz Beck.

strandhotellet

Priserne i restaurationen er øl fra fad, Kolding Slotsbryg og pilsner pr. glas 20 øre.

Hof, Gamle Carlsberg, Tuborg pr. flaske 25 øre.

Mørk Carlsberg, dobbeltøl og Krone pilsner pr. flaske 20 øre.

Provinsbryggeriers pilsner og lager pr. flaske 20 øre.

Sodavand: dansk, svensk og citronvand pr. flaske 20 øre.

Kaffepunch 15 øre, thepunch 20 øre, kaffe eller the med brød 35 øre, smørrebrød far 15 øre og opefter, varme retter fra 100 øre og opefter, 1 kabaret 1,25, diner kr. 1,50 og opefter. Pension kr. 3,00 og kr. 4,00 pr. dag og person. Abonnement til strandhotellets omnibusser: 20 billetter 5 kr. For hele sæsonen efter overenskomst.

B1250 Portier-Strandhotelle

Portier Strandhotellet

strandhotellet-1892

Strandhotellet 1892

kurhotellet-03081901

August 1901

cykelvaeddeloeb-27071901

Juli 1901

fanoe-nordsoebad-15061901      fanoe-nordsoebad-25051901           fanoe-nordsoebad-31081901

Juni 1901                                                                                   Maj 1901                                                    August 1901

kaelderrestaurant-04051901         varmebadehuset-19091903        kellers-16041902

Maj 1901                                                                       September 1903                                                April 1902

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles