Mitfanoe
Fanø Bad 1900 - 1909 - del 8

Direktør Carl Beck

30 års jubilæum. Lørdag den 15. maj 1926, var det netop 30 år siden, direktør Carl Beck fik ansættelse som bogholder ved Fanø Bad.

Vi vil gerne minde om det dygtige arbejde, hr. Beck gennem de svundne 30 år har gjort for Badet. Han er en af dem, som var med til at tage de første tag, der måske krævede den største indsigt, og som sikkert tillige var bestemmende for hele Badets senere trivsel og vækst. Endskønt hr. Beck gennem de 3 decennier også har haft sine vanskeligheder at kæmpe med, har hans lyst til arbejdet dog båret ham over det alt sammen, og hans indsats i virksomheden derude i byen ved havet er af en sådan art, at hans navn vil kunne nævnes med hæder den dag, Fanø Vesterhavsbads historie skal skrives.

Blandt Fanøs beboere har B. vundet sig en kreds af trofaste venner, der ikke alene har kendt ham i de gode dage, men også under hans svære sygdom i de senere år jævnlig vist ham – og sikkert også i dag vil vise ham – at de ikke har glemt ham, men at de vedblivende sætter pris på ham og holder af ham som det elskværdige og noble menneske, han er.

Den 26. juni 1926, afgik direktør Carl Beck, Fanø Vesterhavsbad, ved døden i sit hjem, villa ”Strandlyst”.

Direktør Beck var født i Køln den 25de juni 1872.



Bademester P. J. Andersen

Fhv. skibsfører P. Jessen Andersen og hustru kan førstkommende tirsdag den 14. februar 1911 fejre deres guldbryllup. Det gamle agtværdige brudepar har haft 5 børn, 2 sønner og 3 døtre, hvoraf den ældste søn er død. Af børnebørn er der forholdsvis få, nemlig 10. En søn og en datter bor i Kolding, sønnen er toldassistent, de 2 andre døtre bor her i Nordby.

P. J. Andersen trak sig i en forholdsvis ung alder tilbage fra søen, siden har de levet af et lille avlsbrug, desuden har han i en årrække været bademester ved Nordby Badevæsen.

I baren, balkonen, på Kongen af Danmark

i-baren WEB

balkonen web

middagen web

 Middagen på Kurhotellet

 

Dd10

I 1896 havde Fanø Bad kongeligt besøg og ved sådanne støre lejligheder skulle der rejses en æresport som en særlig hyldest til de kongelige gæster - med flagallé og hele herligheden. 

B1520-63 Traktoersted-ved-nedkoerslen

Kurhotellets Strandterrasse

16 B1493 Udsigt-over-badet postkort

Udsigt mod stranden fra toppen af Hotel Kongen af Danmark. Fra venstre villaerne Quissanna, Nina og Senta, til venstre for Kurhotellet


Brochure for Fanø Vesterhavsbad fra 1908.

Untitled-15

Her kan du bladre i brochuren og læse om en badegæsts muligheder ved et ophold på Fanø Vesterhavsbad omkring 1908.

Du kan også se priser fra de store hoteller og badepriser som badedirektionen har sat.


 



  • I denne brochure fra 1909 findes samme tekst som i brochuren fra 1908:

     

    I en brochure fra 1909 kan man læse følgende fine beskrivelse om dette mondæne badested:

    DU KOMMER EN TIDLIG SOMMERMORGEN gående langs Fanø Strand. Derude vugger Havet i store, stille Bølgeflader ind mod land; Marehalmen suser sagte, mens Brisen stryger bort over den, og den klare, tynde Luft fylder Dig med al Morgenens Friskhed.

    Som der er stille. Den rolige Natur, Stilheden om Dig magtstjæler Dit Sind, og op over alt det storladne ser Du Dagen, som kommer. Op over Horisonten langt ude bag Havet tænder den Himmel og Vand mødes i et glødende Baal, og som Du staar der oppe i Klitten, ser du, hvorle­des en Ildflod glider gennem Havet. Morgenkøligheden svinder mere og mere; det tegner til at blive en varm dag.

    Det myldrer nede i Strandkanten. Mange Mennesker og mange Farver, mange stemmer - mange Sprog. Det er Ebbe i øjeblikket, Strand­kurvene er kommet ned paa Promenadestran­den. Ungdommen bygger Borge af Sand og Vragstumper. Det gælder om hvem der kan bygge mest storslaaet.

    B1646-102

    Strandpromenade nedenfor Kurhotellet. Musikpavillonen ses til højre, og til venstre ses endnu den gamle Vesterhavsstands pavillon fra 1879, - det er her hotel ”Kongen af Danmark” bliver bygget.



    Ilanddrevne Vragstumper slæbes langvejs fra til alle de mange Borge, Strandkurven sættes midt i Borgen, og Flaget hejses på en lang Stang. Se saa ud over den brede Sandstrand, som den ligger der i bagende sol, medens Varmetaagen staar som en hvid sky i Horisonten.

    Eller Badetimen. Uafhængig af Høj- og Lav­vandet bades der. Heste trækker Badevognene ud til en passende Dybde, til Dame-, Herre ­eller Familiebadet. Derfra vader eller svømmer man udefter. Bunden er hvid og ren, fri for Tang og renset for Sten.

    Der kommer Bølgerne.

    Du sætter Ryggen imod, og de vælter den ene Skylle over Dig efter den anden; eller de løfter Dig op og kaster Dig helt ind til Strandbredden. Men du maa ud igen for at tage imod den næste Bølge, og ogsaa den tager Dig og bærer Dig som en Bold.

    Men efter Badet melder Sulten sig, og da det er nær Spisetid, driver man langsomt hjemad, længselsfuldt efter Gongongens Kalden. Forplej­ningen paa Fanøs Hoteller og i dets Pensionater er den mest udmærkede.

    Om Eftermiddagen foretages smaaudflugter eller dyrkes Sporten.

    Golfbanen (med 9 Huller) er i Aaret 1900 anlagt af en bekendt engelsk Professional, og Tennisbanerne ligger i Læ. Paa begge Baner udskrives Matcher i Saisonens Løb, og den lokale Turistforening har i Forbindelse med Badets Ledelse udsat en Vandrepokal for Ten­nis-Mesterskab for Fanø. I øvrigt er alle Sports­grene repræsenterede ved Badet, lige fra Ride­hestene og Dogcarts, som udlejes til rimelige Priser, til Stangtennis og Peppispil.


    tennisbanerne-1


    Medens Ungdommen saa er optaget af Spor­ten, samles de øvrige Badegæster til de forskel­lige Udflugter.

    Man gaar eller kører den halve Mil til Øens største By, Nordby.

    Den har Telefon, Telegraf, Told- og Postkon­tor, der er Navigationsskole og Apothek. I Nordby ligger Hotel „Færgegaarden", fra hvis store Balkon man har en storartet Udsigt over Esbjerg Havn.

    Færgen fra Esbjerg har sin Anlægsplads dér i Byen; her henter man sig Døgnets friskeste Nyheder.

    Eller man kører langs Stranden til Sønderho med det lille Badested og den gamle, originale Krogaard. Udflugten er interessant, fordi den viser Øens forskelligartede Naturforhold. Man kører ud mellem nøgne Klitter og svinger om Øens Sydspids ind mellem brede, frugtbare

     


    Enge, der med deres græssende Kvæg virker som den stærkeste Kontrast til Klitterne og den hvislende Marehalm. Eller man kan gøre Udflugter til „Fuglekøjerne", „Gryden", „Pæle­bjerg" og „Kikkebjerg".

    Slaar det en Dag ind med Storm, har man her fra første Haand Lejlighed til at se Havet i hele dets Storhed. Kæmpemæssigt slaar Bølgerne ind over Stranden, Skyerne jager frem over Himlen, og Blæsten piber og rusker i Mare­halmbuskene paa Klittoppen. Saa pakker man sig ind i Strandkurven eller gemmer sig inde mellem de lune Klitter og nyder det farvespil, som de jagende Skyer tegner over Bølgeskum­met og de hvide Klitrækker.

    Men ogsaa i Sol­skinsdage er der godt blandt Klitterne, hvor en rig Blomstervegetation er skudt op i det lune Læ. I Regnvejr eller naar man f. Eks. er træt af at være ude i den stærke Luft, opholder man sig i Kurhotellets elegante Lokaler, hvortil alle Inde­havere af Kurkort har Adgang. 

    Dér findes Spille- og Konversationssal, Ryge-og Læsesalen med baade inden- og udenland­ske Blade. Og i den store Kursal (3000 Kvadrat­fod), der virker imponerende ved sin pompøse Arkitektur og ved sin storslaaede Udsigt over Havet, afholder Kurkapellet sine daglige Kon­certer, og her samles Badegæsterne om Aftenen til fornøjeligt Samvær med Musikken som Midtpunkt.

    Tre Gange om Ugen foranstaltes særlige Fester, saasom Baller, Reunions, Børne­baller etc. og altid under stor Tilslutning.

    I de stille Sommeraftener opholder man sig paa Terrasserne ud imod Havet, eller man nyder Promenadeturene langs Stranden.

    Intet er skønnere end en Sommernat paa Fanø Strand. Luften er ganske stille; Maanen, der staar langt ude paa den mørke Himmel, kaster sit Sølvspejl henover Havet.

    Og nede under Klitterne bruser Brændingen.

    16 B1493 Udsigt-over-badet postkort 

    Udsigt mod stranden fra toppen af Hotel Kongen af Danmark. Fra venstre villaerne Quissanna, Nina og Senta, til venstre for Kurhotellet.

    Relaterede artikler

    Gå til top

    End Of Slide Box

    Related Articles