Fanø Bad 1900 - 1909 - del 11

1909

3. april 1909. Fanø Ugeblad. 

Man har nu begyndt på udgravningen af grunden til Kurhotellets tilbygning og i den anledning anlagt en tipbane på stranden til bortkørsel af det udgravede sand. Tilbygningen udføres af snedkermester N. S. Thing, Nordby.

29. maj 1909. Fanø Ugeblad 

Fanø Vesterhavsbad åbner sæsonen 1. pinsedag, og der er bal i Kursalen 2. pinsedag kl. 8 1/2 aften. Direktionen har udsendt en ny brochure, indeholdende en stor del oplysninger om Fanø Bad. Et nydeligt og fint lille hæfte (24 sider), smukt omslag, fint papir og smukke billeder af hotellerne, de forskellige villaer og andre, som illustrerer badelivet. Ikke uden inetersse læser man hæftet igennem, der er skrvet i et godt sprog og på sine steder med en vis romantik over sig, og selv en Fanøboer må forbavses over, hvad der bydes på ved Fanø Bad, hvorledes må det så ikke gå en fremmed.

Man får en kort beskrivelse af Fanø i sin helhed, Badet og badelivet i særdeleshed. Resultatet af gennemlæsningen for en fremmed må blive ønsket om at lære den lille smukke ø, med dens dejlige strand og de ganske udmærkede bade at kende ligger såre nær og er selvfølgelig også hensigten. Måtte denne hensigt nås til gavn for Badet og til gavn for Fanø.

Fanø Ugeblad bragte denne artikel på opfordring og fokuserer på den store betydning Badet har for Fanø, ja kalder ligefrem Badet for Fanø eksistens.

1.    juni 1909. Fanø Ugeblad 

Fanø Vesterhavsbad. 

Man har fra flere sider opfordret os til her i bladet at skrive nogle artikler om foretagenet på vor ø, der giver denne sit særpræg, og vi skal gerne imødekomme denne opfordring, for så vidt vi kan skaffe os de fornødne oplysninger. Direktionen for Fanø Vesterhavsbad har velvilligst meddelt os det fornødne, så vi kan begynde dermed. 

Når englandsdamperen nærmer sig Barren, peger sikkert mange rejsende, der ikke før var i Danmark, ud i horisonten og spørger: "Hvad er det der ligger derinde?". Han har nemlig inde ved land set en række store bygninger, der ikke minder om de huse man i almindelighed her på landet eller i små byer. Svaret han får vil være: "Det er Fanø Bad", og den rejsende vil gentage, nå - det er Fanø. 

Som i gamle dage ordet "Fanø" ledte tanken hen på søfolk og mange skibe, sådan ledes tanken nu hen på det badested, der uvilkårligt har overtaget traditionerne og sikkert vil gøre disse ære. Men Badet har også forpligtelser overfor den dejlige strand, havet og naturen; lad det have haft børnesygdomme, lad det have begået fejl, nu står det anerkendt som Danmarks mest markante badested, som det sted hvor udlændinge flokkes, et sted, som vi danske kan være stolte.

Vi skal ikke her nævne hotellernes eller villaernes navne, som jo er kendt af det store flertal af dette blads læsere, men først i almindelighed fortælle lidt om, hvorlades alt går for sig.



Om vinteren lægges budgetterne og planerne for reklamerne etc., alt efterses og reparationer og nyanskaffelser fastslåes. Såsnart frosten er af jorden, tages der fat, for at alt kan tage sig godt ud til sæsonen. Man kan gøre sig et begreb om, hvad der hvert forår udrettes, når man hører, at der i almindelige år anvendes ca. 10.000 kr. til reparationer.

Imidlertid er prospekterne blevet færdige og nu arbejdes der på kontoret for at få disse sendt ud i verden; forespørgsler indløber, forslag og tilbud afsendes, hver dag bringer stabler af breve. Man vil forstå hvor stor Badets korrespondance er, når man hører, at der i maj og juni skrives ca. 4000 breve og afsendes ca. 12.0000 tryksager.

Hvor mange mennesker bor der egentlig ved Badet en dag sidst i juli? Svaret vil være ca. 900, foruden de ca. 150 mennesker, der danner den faste betjenening. Man vil se, at det ikke er et ganske lille beløb, der udgives til lønninger, ca. 18.000 kr., og når man regner kosten til ca, 7000 kr., koster betjeningen ved Badet ca. 25.000 kr. pr. sæson.

Er Fanø Bad da et rentabelt foretagende? Hertil kan svares ja og nej. Men inventar anslår vi alle bygningerne til en værdi af mindst 800.000 kr. hertil kommer værsien af monopol og vejanlæg etc., og dette beløb kan Badet endnu ikke forrente.

Men øen, der jo med en vis ret kan kalde Badet sit, bringer Badet fordel. Man får et billede deraf, når man om foråret en dag står derude og ser den strøm af håndværkere og arbejdere, der går fra arbejdet til hjemmet. Når man betænker, at en stor del af de penge, de fremmede bringer til øen, igen udgives der, da ser man, at Badet er en af de vigtigste faktorer for Fanøs eksistens.

Da kransen blev rejst på den tilbygning til Kurhotellet A/S Fanø Vesterhavsbad i foråret har ladet opføre, blev det ønske udtalt, at der hevrt år måtte blive hejst en krans på en ny bygning, og at der af alle, der direkte og indirekte havde interesse af badet, måtte blive arbejdet henimod det mål - det store internationale Badested - alle til gavn, Fanø til ære.

Det ske!



3. juli 1909. Fanø Ugeblad. 

Badeanstalten åbnedes i torsdags i Sønderho. Pavillonen er i år blevet oppudset udvendig og har fået gulvet fornyet i restaurationslokalet. Vognenes antal er i år forøget med 8 for voksne og 2 for børn. Af badegæster er der kun få, men en del, har meldt deres ankomst i næste uge.

Badepriser

interioer-frabadet-1895 web


Interiør fra Badet 1895.

 

 

P10 WEB 

 

 

Vogne og Omnibusser.

En Landauer (4 Pladser) fra Nordby Anløbsbro til Kurhotellet                      Kr. 2.50.

Tur & retur incl. ½ Times Ophold                                                                  4.00.

For hver Time yderligere, som vognen venter                                                  0.50.

En aaben Vogn (6 Pladser) fra Nordby Anløbsbro til Kurhotellet                       2.00.

Tur & Retur incl ½ Times Ophold                                                                  3.00.

For hver Time yderligere, som vognen venter                                                  0.50.

Til Sønderho langs Stranden (ved Ebbetid) tur & Retur:

                      En aaben Vogn (6 Pladser)                                                  10.00.

                      En Landauer (4 Pladser)                                                     12.00

Badepriser.

Enkelte Bade

Herrebade                             Kr. 0.60.

Damebade                            Kr. 0.60

Børnebade                            Kr. 0.30.

Abonnement

10 Herrebade                         Kr. 4.50.

10 Damebade                        Kr. 4.50.

20 Herrebade                         Kr. 8.50

20 Damebade                        Kr. 8.50

Abonnement for børn gives ikke.

Prisen for baderekvisitter.

Leje af 2 haandklæder                      Kr. 0.15

Leje af 1 Stort badelagen                 Kr. 0.25.

Leje af 1 Damebadedragt                 Kr. 0.20.

Leje af 1 Herrebadedragt                 Kr. 0.20.

Leje af 1 par Benklæder                 Kr. 0.05

Leje af 1 Badehætte                      Kr. 0.05

For Vadsk og Tørring af en badedragt betales 50 øre om Ugen.                                                        

Telte og Strandkurve.

Et Telt pr. Dag                                             Kr.  1.00.

Et Telt pr. Uge                                             Kr.  4.50.

Et Telt pr. Maaned                                       Kr.13.00.

En Strandkurv pr. Dag                                  Kr.  0.15.

En Strandkurv pr. Uge                                  Kr.  1.00.

En Strandkurv pr. Maaned                            Kr.  3.50.

Angaaende Leje af Strandkurve og Strandtelte henvender man sig til Strandmesteren.

Kur-Taxter.

Hovedkort for hele Saisonen                       Kr. 12.00.

Bikort for Familiemedlemmer                      Kr.   5.00.

For Børn under 10 Aar er Adgangen gratis, naar et Hovedkort er løst.

Entré-Billet

Gyldig for 1 Dag.

Fra 1ste til 30te Juni                                      Kr. 0.25.

Fra 1ste til 31te Juli                                       Kr. 0.50.

Fra 1ste til 31te August                                  Kr. 0.75.

Fra 1ste til 30te September                            Kr. 0.50

For Tiden far 16de Juli til 5te Septbr.:

                      Couponhefter med 10 Kort                      Kr. 5.00.

Fanø Vesterhavsbad

I Badebyen fandtes også Post- og Telegrafekspedition, boghandel, læge, jernbaneekspedition, rejsebureau, bank m.m.

B1628-171 Fanoe-Bad

Hansens Boghandel

P74 WEB

Fremmedliste:


P1 WEB

P2 WEB

P3 WEB

P4 WEB


Fanø Vesterhavsbad...

P12B WEB

Damerne har indtaget deres pladser i hotelvognen til Fanø Vesterhavsbad

P14A WEB

Hele området ved Fanø Vesterhavsbad set fra sydvest. Den sandede vej fra Nordby kommer ind far øst til højre i billedet, og ender i pladsen mellem Hotel Kongen af Danmark og Kurhotellet. Vejen til stranden runder først villa Erika, derefter de tre villaer Senta, Nina og Quisisanna. Vejen ender i dag i en stor klit efter den sidstnævnte villa. Nordligst på stranden ses de opmarcherede badevogne og afspærringen med tilskuerindgangen.

P22A WEB

Vejen til Nordby set fra toppen af Hotel Kongen af Danmark. Kun tennisbanerne og KELLERS KONDITORI - bageste hus på sydsiden af vejen - findes endnu.

P14B WEB

Fanniker - beboere fra Nordby - der har "vovet" sig helt ud på stranden. Kvinderne bærer den traditionelle dragt, der ikke længere bruges til daglig.

P22B WEB


Om priser:

Fanø Vesterhavsbad. Hoteller: Kurhotellet: Hotel Kongen af Danmark med Villaer (4 á 5 Kr. pr. Dag + Værelse fra 1 ½ Kr.); Strandhotellet (Værelse fra 2 Kr., fuld Pension fra 5 Kr. pr. Dag): Boghandler Hansens Pensionat (Værelse med Pension 4 Kr. pr. Dag). 1906

Relaterede artikler

Gå til top