Fanø Bad 1920 - 1929 - del 5

Fanø, 1921

I dagbladet ”Politiken” finder vi følgende artikel, som det måske kan interessere vore holdere at læse.

”Det er den hvideste og fasteste badestrand i Danmark. Man kan gå på den, uden at støvlehælene næsten sætter et mærke. Det er som hvidt gulv. Og der er ikke en sten i dette sand. Det er ebbe og flod, der gør dette. Længere nord på ved Jyllands vestkyst, fx ved Agger, kan ebbe og flod så godt som ikke mærkes. Men jo længere man kommer sydpå, des større bliver forskellen. Enhver der har været ved Scheveningen eller Trouville, vil vide, hvilken forandring floden frembringer. Herved Fanø er forskellen ikke så stor, men den er dog stor nok til, at skabe denne faste hvide badestrand.

B1630-75 Luftfoto-af-Badet

Luftfoto af Badet med den brede strand og badevognene i havstokken



Fanø er derfor også det første sted i det egentlige Danmark, hvor man tænkte på, at lave et egentligt Badested. Allerede i Christian den 8.’s tid oprettedes ”Fanø-Nordsøbade”, sikkert under nogen påvirkning af eksemplet fra Föhr. Det sank dog snart sammen.

Så blev ideen taget op igen i 1891 af et par Fanøboere, der allierede sig med udenlandsk kapital. Det var meningen at starte et badested i lighed med Helgoland, Sylt, Föhr og andre berømte steder ned langs Vesterhavets og Kanalens kyster. Mens andre danske badesteder havde en mere selvgroet karakter, var vokset om en kro, i alt fald uden nogen fast plan, blev Fanø Vesterhvasbad straks startet med en fast samlet ledelse og i komplet stand. Der blev bygget kursal, anlagt veje, der blev indrettet Post- og Telegraflokaler, der var butikker, villaer, en hel lille badeby derude i Fanøs vestlige klitter. Det var vort første badested efter internationalt præg. Det skulle hente fine gæster ikke blot fra norden, men overalt i Europa.

For de første startere blev det en skuffelse. Det internationale publikum kom ikke i det forventede omfang, og danskerne var dengang ikke vant til, at give de priser, som man måtte tage. Det siger sig selv, at man ikke kunne bo på Fanø for den samme betaling som i en kro ved Vesterhavet eller havde udgifter til stort ndet end værelset og maden. Kursal og orkester og sportspladser og alt det andet måtte koste. Der blev i de år tabt mange penge på Fanø. Jeg besøgte stedet en halv snes år efter starten. Da var der liv og røre på selve det store hotel. Men ud efter mærkedes over alt forfaldet og de manglende gæster. Man kunne den gang se et helt, mindre hotel stå og forfalde med ituslagne ruder. Og ved hver anden af villaerne stod et skilt: Til leje.



Så gik badestedet fra det tyske selskab over på danske hænder. Der var tillige det nationale moment deri, idet man syntes, det var en skam, at dette store danske badested ikke var i dansk eje. Og det nye selskab nød godt af det organisationsarbejde, som det tidligere selskab havde gjort. Det fandt en fortrinlig ramme lagt, egnet til yderlige udbygning. Straks fra første færd af havde man sikret sig store arealer, hvorved man fik hånd i hanke med den yderligere bebyggelse. Det lykkedes derved at skabe et enhedspræg og en samlet ledelse indadtil og udadtil. Det giver sig andet udslag i, at de, der ønsker at bo derovre, for at finde det, der passer sig for deres smag og pung, ikke behøver at henvende sig mange forskellige steder, men hos badedirektionen kan få alle oplysninger om priser, beliggenhed osv. angående de forskellige hoteller, pensionater og villaer. Alle sanitære forhold er underlagt badelæges og dermed under ensartet ledelse. Man anfører med stolthed, at da den spanske syge ellers hærgede hårdt i højsæsonen 1918, angreb den på Fanø kun ganske få, da man i tide havde truffet de rette foranstaltninger til dens bekæmpelse.

Ved intet andet dansk badested er der lagt så megen vægt på sporten. Foruden tennisbaner, er der golfbanen, der i de senere år er blevet meget udvidet og forbedret. Og hvert år afholdes der på Fanø store sportsstævner, ridestævner, motorstævner, golfmatcher, der vækker interesse og samler deltagere også ud over landet.

Det fælles selskabsliv har sit midtpunkt i Kursalen, hvor der muciseres og danses, hvor kunstnere optræder.

Adgangen til Fanø er med den nuværende toggang let og hurtig. Sovevognen løber nu hver nat fra København til Esbjerg. Og over farvandet mellem Esbjerg og Fanø går i tilslutning til togene postvæsenets færger, der også kan rumme biler.

Og vil man benytte luftvejen, er det også muligt. Fanø har sin faste flyvestation, hvis leder er den kendte flyver, kaptajn Faber, og det danske luftfartsselskab har stillet en række store maskiner til rådighed for ruten.

Fanø er således et up-to-date badested. Det internationale besøg standsede selvfølgelig ved krigens udbrud. Siden da har det væsentlig været et skandinavisk badested, hvor danske, nordmænd og svenskere mødes. Og således vil det vel gå endnu nogle år, inden verden og valutaen kommer lidt mere i lave.



Men det vil altid vide at hævde sig. Det har jo sin faste hvide sandstrand og sin fortrinlige organisation, der omsigtsfuldt sørger for alt.

Og for øvrigt er Fanø også uden for Badet vel et besøg værd. Det er en ø helt for sig selv, med sit eget særpræg. Oprindelig hørte den under kronen, men Christian den 6. Satte den i 1741 til auktion, og beboerne købte den for 6000 Rd. Mændene gik til søs med egne skibe; endnu for en snes år siden stod Fanøs tonnage kun tilbage for Københavns. Fanøskibene var gerne store skibe, tremastere, der fo’r på de store have og var borte i årevis. Senere byggede man foruden træskibene også jernskibe. Og Fanøsømænd er velsete overalt, en udmærket sømandsrace. Mange af dem er nu kaptajner i de store rederiers tjeneste.

Kvinderne blev hjemme og dyrkede jorden, sådan som Læsøkvinderne gjorde det, når mændene var til søs. Ejendommeligt for dem var de sorte masker, de bar under arbejdet, for at beskytte huden mod den skarpe vestenvind. I de senere år har forholdet dog forskudt sig en del. Flere af mændene bliver hjemme og gør almindeligt arbejde. Alligevel er der stadig over Fanøkvinderne, der er klædt i de smukke, gammeldags dragter, noget frejdigt, præget af, at de i århundreder har måttet klare sig selv.

Nordby der ligger overfor Esbjerg, er den hyggeligste og snurrigste blanding af en købstad og en landsby. Oh nede på sydlandet ligger Sønderho, adskilt for moderne badeliv ved et solidt bælte af hede og krat, det sted, hvor man endnu kan finde det gamle Fanøliv så nogenlunde i sin oprindelige skikkelse.”

B6267

Kursalen var med mellemrum vært for fremvisning af Fanødragterne og opvisning med Fanødanse. Det var i mange år toldkontrollør E. Thomsen, Esbjerg, der stod for den ledsagende forklaring til de enkelte dragter. Sådanne aftener trak fulde huse, turisterne var meget interesseret i fremvisningen og de efterfølgende opvisninger med Fanniker- og Sønderhoningdanse. Fremvisningerne blev altid åbnet med afsyngning af Fanø’s nationalsang, ”Fanø, o, Fanø”, efterfulgt af ”Jeg har hjemme, hvor bølgerne skummende gå”.

Flyveforbindelse København - Fanø i 1920.

P11A WEB


Juni 1921 åbnede Det danske Luftfartsselskab flyvestation Fanø, og byggede en hangar ved Badet i den vestligste del af golfbanen. De store Havilland maskiner brugte stranden som landingsplads. Stationen blev ledet af kaptajn Cecil Faber. Der blev etableret en fast forbindelse mellem Fanø og København. Stationeringen af flyvemaskinen ved Fanø Bad ophørte efter nogle få år, hvorefter hangaren blev nedrevet.


B1504 Fanoe-Bad

liv-ved-badet-i-20erne

Ved Fanø Vesterhavsbad herskede der hver sommer et livligt folkeliv, noget forskelligt fra livet, som det former sig på stranden i dag.

bilvaeddeloeb 2

Navnlig under de store motorløb var der mange mennesker på Fanø, for at overvære de internationale væddeløb, hvor der kunne spilles hos totalisator.

bilvaeddeloeb

Her er nogle af de deltagende køretøjer.

fanoeloebet-1921

1921-07-10

B00080 001 Malcolm-Campell-

Malcolm Campell 1924.


Under Campell’s rekordforsøg den 23. august 1924 på Fanø Strand hændte en tragisk ulykke. Bilen var knap 100 m fra målet, da højre fordæk sprang af fælgen og løb i retning af dommertribunen, som det ramte, hvorefter det sprang i luften og hen over tilskuerne. Men tilbage lå en dreng, stærkt tilskadekommen. Han blev ført til hospitalet i Esbjerg, men døde samme aften af sine kvæstelser. Den dræbte var den 15-årige Aage Borch Clausen.

Dette løb skulle vise sig at at blive det sidste løb på Fanø Strand.

 

Generalforsamling. 31. marts 1923. Fanø Ugeblad.

Aktieselskabet "Fanø Vesterhavsbad" har afholdt sin årlige generalforsamling den 23. marts 1923.

På bestyrelsens vegne aflagde næstformand, overretssagfører Wolff, beretning fra det forløbne år.

Han omtalte først det store tab, som selskabet havde lidt ved dets mangeårige formand, administrator Lassen-Landorphs, død.

Afdøde havde været i selskabets ledelse lige fra den tid, da virksomheden var gået over på danske hænder, og havde da i de siden forløbne mange år med den største uegennyttighed og interesse, udført et stort arbejde for selskabet, og hans minde ville altid blive bevaret med taknemmelighed.



Den forløbne sæson havde selvfølgelig i høj grad været præget af de trykkede tider; vejret havde jo også været yderst slet, men takket være sin enestående strand, havde Badet dog været nogenlunde besøgt.

Det viser sig mere og mere, hvilken stor tiltrækningskraft golfbanen udøver og det skyldes navnlig golfbanen, at der år efter år kommer stedse flere englændere til Fanø.

I sæsonen var der blevet afholdt en stor golfmatch med tilslutning fra engelske, svenske og norske gæster: den af grev Raben Levetzau for år tilbage udsatte store vandrepokal var i år - som ejendom - blevet vundet af direktør G. Lorentzen, hvorefter den her i landet tidligere bosatte englænder, mr. J. Vincent havde vist Badet den interesse at udsætte en ny stor vandrepokal.

Man håbede til sommer at få besøg af mange engelske gæster; forbindelsen med England er jo ideel, og der var også fra Det Forenede Dampskibsselskabs side vist forståelse for bestyrelsens bestræbelser for at interessere det engelske publikum for Badet.

Også motorstævnet var under sin nye ledelse forløbet ret tilfredsstillende; der havde været nogen utilfredshed hos gæsterne over at hotelpriserne i selve motordagene var forhøjet noget; ved de kommende løb vil imidlertid den afgift, som hotellerne og restaurationerne hidtil har måttet yde som bidrag til motorstævnets udgifter, antagelig bortfalde, og i så fald vil Badets bestyrelse drage omsorg for, at hotel- og  restaurationspriserrne bliver fikseret og sat så lavt som muligt.

Ledelsen af motorløbene havde meddelt, at løbene i   år, efter forhandling med de internationale motororganisationer, var berammet til 23. og 24. juni, og at der ventedes betydelig- navnlig også udenlandsk - deltagelse, og at man håbede at apparatet denne gang og fremtidig ville klappe tilfredsstillende.

Formueregnskabet salderer med 410.411. kr, 45 øre og der gaves enstemmig decharge.


Radiotelefon ved Badet. 9. juni 1923. Fanø Ugeblad.

I denne uge er der i Fanø Vesterhavsbads kurlokaler installeret en radiotelefon med højtaler. Denne moderne indretning er naturligvis i høj grad på sin plads ved Badet, hvor gæsterne nu i den kommende sæson hver aften vil kunne få lejlighed til at høre, både hvad der spilles i London og Berlin. Glasgow høres lige så godt som Rønne på Bornholm og Lyngby ved København. Og endelig kan man hver aften kl. 23 høre det astronomiske ur ved Eifeltårnet i Paris slå. Det lyder eventyrligt; men alle slagene (59 slag 5 gange) høres ganske tydeligt.

I aften skal en del af de større børn fra Realskolen stilles over for dette underværk. Det bliver en oplevelse for dem, ligesom det vil være for enhver af os andre.

 


Generalforsamling "Fanø Vesterhavsbad", 5. april 1924. Fanø Ugeblad.

Aktiesleskabet "Fanø Vesterhavsbad" har afholdt sin årlige generalforsamling. På bestyrelsens vegne aflagde næstformanden, overretssagfører Wolff

Årsberetning.

Bestyrelsen har suppleret sig med grosserer Holger Hassel som medlem i afdøde administrator Lassen-Landorphs sted.

De vanskelige tider har selvfølelig også påvirket årets drift, men det har været selskabet magtpåliggende i alle retninger at holde Badets standard så højt som muligt, og dette har nødvendiggjort pekuniære ofre. Besøget var ret godt, trods det elendige vejr; den reklame, man igennem nogle år har gennemført i England, synes nu at skulle bære frugt.

Såvel fra centraladmininstrationen som fra de lokale myndigheders og D.F.D.S's skibe er der vist Badet stor imødekommenhed.

Kurhotellets hidtidige mangeårige forpagter, hr. Carl Beck, er fratrådt, og hotellet er nu bortforpagtet til hr. Chr. Bolvig, der er leder af den københavsnke Handels- pg Konditoriforretnings restaurant, og som ved siden af denne virksomhed vil lede Kurhotellet om sommeren.

Forskellige vigtige spørgsmål med hensyn til vejforhold og baderettigheder er blevet ordnede på en for selskabet tilfredsstillende måde.

Årets hovedbegivenheder var

Automobilvæddeløbene,

Hvor der for hastighedsløb blev sat en ny verdensrekord - en begivenhed, der gjorde navnet Fanø verdenskendt blandt motorinteressered - samt golfmatcherne hvortil der har været stor tilslutning.

Om fremtiden er det selvfølgelig umuligt at sige noget bestemt, men der er mange tegn på, at Badets faste stamgæster heller ikke i år vil svigte; der er allerede indløbet en del bestillinger fra Svrige, England og Tyskland.

Af hensyn til tidevandsforholdene vil automobilvæddeløbene i år først blive afholdt i sidste halvdel af august, mens golfmatcherne afholdes i første uge af samme måned.

Formueregnskabet salderer med 395,890 kr, der gaves enstemmig decharge.

Det efter tur fratrædende bestyrelsesmedlem genvalgtes enstemmigt, og bestyrelsen består nu af generalkonsul Johan Hansen (formand), overretssagfører Wolff (næstformand), konsul D. Lauritzen, hr. Ivar B. Goldschmidt og grosserer Holger Hassel.

Badesæsonen.  24. maj 1924. Fanø Ugeblad.

Små telefon interviews.

 

Kurhotellet.

Jeg forlanger "Staten", og da denne melder sig, beder jeg om Kurhotel, en elskværdig herrestemme råber "Hallo", jeg spørger efter direktør Bolvig, og nu må stemmen indrømme, at jeg ikke behøver at gå længere, jeg er ved mine ønskers mål.

Hr. Bolvig er åbenbart ikke uvant med at behandle pressens repræsentanter, i hvert fald behøver jeg ikke at komme med de spørgsmål, jeg havde tænkt på; jeg får alle ønskelige oplysninger omgående.

"Kurhotellet åbner den 5. juni" siger direktøren, "den 4. afholder vi en lille åbningsfest, hvortil indbydes repræsentanter for de mere fremtrædende blade her i landet og så selvfølgelig de lokale. Kurhotellet er nu repareret og istandsat over alt, der bliver bl.a. indrette restaurant i den store sal mod syd, vi vil søge at få så megen forretning som muligt herude, frem for alt vil vi sørge for, at ingen behøver at være bange for at komme her. Vi har fået indrette eget konditori, og det bliver nu sådan, at alle kan få lækkert bagværk, ligesom man ønsker sig det. Badedirektionen og jeg har arbejdet mægtigt for at få alt ordnet, nu mangler vi blot sommeren.

Nu spørger jeg, hvorledes hr. Bolvig, der jo er en ny mand herovre, synes om at være her, og svaret lyder: "aldeles storartet! En dag som sidste søndag er her vidunderligt, og nu har jeg været mange steder, og haft hoteller i Skodsborg, Klampenborg og flere steder, men aldrig har jeg set noget så smukt som her; det er en ganske herlig udsigt man har ud over vandet her fra hotellets balkoner".

 


Hotel "Kongen af Danmark". 

Direktør Carl Beck er ikke til stede, da jeg ringer, men fruen kommer straks til telefonen, og vi får os en lille passiar om sagernes stilling.

Hvorledes går det med direktørens helbred?

Tak, ikke så godt, min mand kom hjem i går, men natten har ikke været så god; det er gigten, der jager søvnen bort, og det tager jo på nerverne.

Hvornår mener De at kunne lukke op?

Ja, det er ikke bestemt endnu, men antagelig åbner kælderrestaurationen på  søndag, det kommer noget an på vejret. Hotellet åbner omkring 1. juni.

Anmeldelser?

Der er kommet mange, danske, svenske og en del tyske, flest i tiden omkring 15. juni.

Har fruen nogen mening om, hvorledes sæsonen vil blive?

Hvis vejret ikke skuffer, vil jeg tro vi får en god sæson.

 


Missionskurstedet.

Forpagteren, hr. Christensen, har nu helt forvundet den sindsoprivende kommunafstemning, hans stemme lyder som en sejrsfanfare, da han meddeler, at han allerede lukkede op i søndags. Desværre siger han, kunne jeg ikke nå at avertere det, fordi vi havde en del formelle vanskeligheder, som vi først kunne få ordnet sent i lørdags.

Så fik de vel en stille søndag?

Nej, tværtimod; det var jo fint vejr, og vi havde fint besøg. Men vi har jo også ofret mange penge på istandsættelse, maling osv.

Hvad mener De om den kommende sæson?

Vi tror og håber på en god tid, har allerede mange anmeldelser til både juni og juli, ja selv til motordagene har vi bestillinger. Jeg er ganske sikker på, at hvis vi måtte få lidt sommervejr, får vi fuldt hus over hele linjen.

Nu hører jeg en blid damestemme kalde på hr. Christensen, og da jeg formoder, det er hans unge frue, forlader jeg skyndsomt telefonen, jeg vil nemlig ikke forstyrre.

 


Hansens Pensionat.

Jeg kan straks genkende Franz Beck's gemytlige stemme, og begynder med at sige "Til lykke med geschæften";  hr. Beck vil vide, hvem jeg er, og jeg præsenterer mig som mr. Splint fra Fanø Ugeblad.

Ja, siger hr. Beck, vi er ikke helt færdige herude endnu, men når vi bliver det, kan De være overbevist om, at det bliver flot herude; vor nye restauration bliver fornem, den største restaurant ved hele Badet, men det er jo også ved at blive vor hovedafdeling. Vi venter for øvrigt at blive færdige omkring 1. juni.

 

1920

Hotel ”Kongen af Danmark” til venstre og til højre ses Varmbadehuset. Badet 1920.


Fanø Vesterhavsbad 1922

af Midde Jessen, Nordby.

Fanø Ugeblad

Her er et historisk billede af Fane Bads storhedstid

”1922-38.

Kurhotellet og Kongen af Danmark var dengang besøgt af gæster fra Tyskland og England.

Gæsterne blev afhentet i Esbjerg af en hoteltjener, og mange af gæsterne blev kørt ud til hotellerne med hestevogn. Senere fik Chr. og Otto Svendsen bil, og også Jens Brinck fik bil; den kørte Kaj Hummelgaard.

På Kongen af Danmarks trappe blev gæsterne modtaget af portieren. Det var en afgået kaptajn Mørk fra Nordby. Man kom ind i en flot hall med gange til spisesalen og dagligstuen. Værelserne lå på forskellige etager. I forlængelse af spisestuen var en stor glasveranda også ud mod Kurhotellet, bag en lang buffet stod en dame, der havde ansvar for alt porcelæn, glas og spisebestik samt drikkevarerne.

Et stort køkken var i kælderen samt en smørrebrødsstue og et opvaskerum, hvor der stod en ældre kone, som var islænding. Hun hed Ingeborg. Hun gik hver morgen fra Nordby ud i det halvmørke rum og tog den store opvask hver dag til Ca. kl. 9 aften og gik så hjem til Nordby igen.

En køkkenkari sørgede for kartoffelskrælning og grønsager, og han skulle også holde alle gryder rene.



Der var også et bageri dernede med konditori. Der blev bagt frisk brød hver morgen: rundstykker, wienerbrød, rugbrød og franskbrød.

Frk. Thuesen var køkkenchef og havde udlærte og elever til hjælp. Magnus Rødgaard var dengang elev, fordi han så kunne komme ud at sejle.

I fløjen ud mod syd var ølrestauranten, dér residerede frøken Mortensen. Den blev senere revet ned, og så blev Pelargoniehuset bygget. Det var direktør Bang, der fik den pæn til kaffebar og dans om aftenen. Der var kun pelargonieblomster, deraf navnet.

Kongen af Danmark havde ud mod vest små forretninger - en med tøjartikler - i en anden var der en meget agtværdig ældre dame, frk. Dahl, hed hun, der solgte hjemmelavet konfekt.

Jeg var ansat i konditoriet, solgte morgenbrød, kager, slik og deslige. Jeg var 19 år dengang, en herlig sommer med dejlige minder. Når sommeren var slut, fik jeg 2 kroner af konsul Lauritzens familie for god betjening.

Kurhotellet var mere pompøst og fornemt. Det var meget større og flottere, med stor sal med fløjdøre ud mod havet og stor balkon. Her boede de fornemme gæster. Der var et 10-mands stort orkester (tysk), der spillede til middagene. Speciel påklædning var påkrævet. Til middag kl. 19 på hverdage skulle man være iført smoking, og om lørdagen kjole og hvidt. Damerne var i flotte rober med diadem eller esprit i håret. Det var som i "Tusind og én nat" - meget elegant. Jeg fik lov af Carl Henry Becks tante Gussi at sidde oppe på galleriet og se hele denne pragtudfoldelse.

Her vil jeg lige indføje en lille episode: En lørdag aften, hvor kjole og hvidt som sagt var obligatorisk, kom en meget estimeret og velhavende herre til middagen kun iført smoking.

Inspektøren nægtede ham adgang, grundet ikke korrekt påklædning. Den omtalte herre gik bare roligt sin vej.

Næste lørdag aften havde han aftalt med orkesteret og en smuk dame om at åbne ballet.

Flot i kjole og hvidt med en rose i hånden og med stor værdighed gik han over dansegulvet og inklinerede for damen og svang hende til tonerne af en wienervals - der var stor applaus fra gæsterne.

Man kan vist roligt sige, at hermed viste han komikken i sidste lørdags episode.

På hotellet var der også flere dagligstuer, kortspil- stue og billard.

Det var i badets storhedstid.

Hvert år var der stort sankthansbal til langt ud på natten.



Men en særlig person knytter sig især til den tid. Det er direktør O. Lassen. Hver morgen gik han med faste skridt med en stor, frisk cigar fra det ene hotel til det andet, og om aftenen kom han i festtøjet med sin smukke frue til Kurhotellets festmiddag.

De derboende gæster fra sommerhusene deltog også ved middagen.

Badevognene er et kapitel for sig. Kaj Hummelgaards far, Anders, kom hver morgen med en hest, som kørte vognene ud i vandet. Når flaget var sat, hentede han dem tilbage igen. Dette arbejde sorterede under Thomas Madsens far.

Efter sæsonen blev hele personalet fra hotellerne inviteret til middag og dans, og det nød vi jo.

Jeg håber, at der er nogle, der endnu kan huske den tid.

Jeg har haft glæde af at give den videre. Og jeg var så heldig selv at blive gift med en fannik (Wilhelm Jessen).”

 

Stormflod 30. august 1923

Ved Badet løb de svære Vesterhavsbølger storm mod klitterne. Mange tusinde vognlæs sand blev bortskyllet. Nedgangsbroen for fodgængere og nedkørslesvejen for biler blev revet bort af bølgerne. Seks badevogne gik tabt og havet åd sig omtrent ind til Billetkontoret, og kysten faldt nu stejlt ned ca. 1 alan fra uret.

Stormen rev taget af garagerne og væltede flyhallen.

B1691 152 efter-stormfloden


B1691 148 efter-stormfloden

B1691 147 efter-stormfloden


B1691 146 efter-stormfloden

B1691 144 efter-stormfloden



Fanø Bad 4. september 1926. Fanø Ugeblad.

Vi træffer direktør Udsen fra hotel "Kongen af Danmark" og spørger om sæsonen er sluttet på hotellet?

Ja, vi lukkede i sidste uge. Hele forsæsonen var dårlig. Vi lukkede op den 22. maj og fik en sølle pinse med regnvejr. De første halvanden måned var det stadig sløjt, og der var ikke stort at bestille for betjeningen, som udgjorde ca. 25 mand. Selv om vi i højsæsonen en kort tid havde fuldt hus, må sommeren for os betegnes som værende ikke så god.

"De har pyntet svært op på hotellet?".

Jo, i år har bygningen fået udvendig, til næste år skal den ses efter indvendig.

Missionskurstedet har også lukket i dnne uge. Ganske vist bor der endnu nogle få udlændige på hotellet, som dog rejser i dag; men for tilgang af gæster har hotellet været lukket de sidste dage.

På en forespørgsel udtaler direktøren, at skønt denne sommer har været ringere end sommeren i fjor, har han dog ingen grund til at klage. "Man må jo i disse tider være tilfreds" siger direktør Olsen, "når man får det til at gå rundt og svare enhver sit".

Missionskurstedet åbnede den 15. maj.

B1360 Missionshotellet post

På Strandhotellet fortæller Franz Beck at det lukker den 1. oktober, og åbnede allerede den 1. april.

Vi har faste gæster til den 25. september. Der er anmeldt flere gæster fra Hamborg. Sæsonen må betegnes som nogenlunde.

Gennemgående har sommeren 1926 altså ikke været så gunstig for Fanø Bad, dog har man ikke helt tabt humøret. Hvad der ikke kom i år, kan komme til næste år.

Relaterede artikler

Gå til top