Fanø Ugeblad 29. november 1958.

Af Chr. Sneum

”TIDEN mellem de to verdenskrige var - syntes jeg - en god tid. Og fra disse år har jeg mine bedste minder fra Fanø Bad. Nu skal jeg ikke forfalde til nogen   beskrivelse af strand og klit ved Fanø. Det er gjort så tit og så godt, at det   måske kun vil falde kedeligt ud, om jeg på ny berømmede naturforholdene der.   Jeg føler dog trang til at sige, at de badestrande, jeg har set herhjemme i vort land, allesammen- også selve Skagen - uden undtagelse „falder igennem" i sammenligning med Fanø strand.

Hvert forår, når dir. Lassen flyttede fra sin vinterbolig i Nordby og ud til badebyen ved havet, stod det for mig, at nu var begyndelsen gjort, selv om der naturligvis var længe til, at det hele derude kom i fuld gang. Jeg undrede tit over, at dir. Lassen kunne holde varmen derude i det endnu vinterkolde kontor, hvor jeg egentlig altid sad og småfrøs, når jeg en enkelt gang aflagde ham en visit. Travlt havde han altid, for der var jo meget, der skulle ordnes, før gæsterne kom.Men det passede ham at have travlt. Gode hjælpere havde han –påforskellig vis. Jeg tænker navnlig her på gamle Carl Madsen og hans to sønner, Thomas og Jørgen - „Firmaet Madsen, Madsen &Madsen", som jeg for spøg kaldte dem. Undertiden gav dir. Lassen sig dog så god tid, at han forlod kontoret for at vise mig noget af det nye, der var kommet siden den foregående sommer. Således var jeg en forårsdag med ham inde at se værelserne i dir. Jays ny villa, inden den blev taget i besiddelse af ejeren. Af de mange raffinements den luksuriøse ejendom bød på, husker jeg følgende: I papirrulleholderen på w. c. var indbygget en spilledåse. Når man rullede papiret i( valsen, blev spilledåsens mekanisme trukket op, så man kunne forlade det lille rum under fuld musik.

Men endelig en dag var det hele klar. Badevognene - der var jo mange af dem dengang - stod på række nede på stranden, pum­perne arbejdede i varmtvandsbadet, hotelskorstenene røg, portiererne sod i deres fine uniformer ved indgangen, boghandler Søren Hansen rund og glad i sin hjørnebutik, og de første herrer i hvide flonelsbukser viste sig på tennisbanerne. Badevognene var dengang arrangeret op i tre afdelinger: Herrebad mod syd, damebad mod nord og blandet ud i midten. Denne tredeling slettedes efterhånden, og enhver badede efter sin egen indskydelse.

At der blev badet fra vogn på Fanø var ret ofte genstand for en kritik, der søgte at latterliggøre dette forhold. Og så var sandheden dog den, at det var et udmærket arrangement med vognene. Uanset ebbe og flod kom man altid ud, hvor der var passende vanddybde, og uanset vejret kunne man i ro tage sit daglige bad, idet man var i læ side ved af- og påklædningen. Endelig havde badetyvene, som jo heller ikke var ukendt på Fanø, ingen lejlighed til eftersyn af det tøj, derlå i badevognene. Men så var der jo betalingen. Jeg husker, at der gennem mange år mellem verdenskrigene gav 20 kr. for et sæson- det omfattende hele familien samt husassistenten. Og vi disponerede daglig over flere vogne. Hver dag - ja! For fra den dato vognene blev kørt ned, og til de med udgangen af august atter blev kørt i vinterhi, badede man hver dag. Man ville hellere undvære et måltid mad, ud man ville gå glip af det daglige bad, der altid var til glæde og nydelse. Mit skolearbejde lå jo sådan, at jeg badede om eftermiddagen. Solen stod da ind i vognene, og jeg erindrer, hvilken vederkvæ­ge det var efter badet at sætte sig på trappen nydende cigaren og solskinnet og den milde brise og småbølgernes klukken om trappens nederste trin. I en sådan stund følte man livets velvære og  mereprosaisk, at de 20 kr. var givet godt ud.

Selv om det var lidt underligt til at begynde med at bade mellem en hel mængde ukendte herrer og damer, vænnede man sig hurtigt til det - ja, så indlevet blev man i dette på en vis måde betryggende forhold, at man senere hen siet ikke kunne tænke sig at gå ud alene et eller andet sted ned ad kysten. Under badet var alle lige. Her gjaldt ingen rangforordning. Der var andre bestemmelser udenfor hav­stokken end indenfor. En regel blev dog altid overholdt: Sømmelighedens! Også ved eventuelle badeulykker, som dog aldrig indtraf, kunne badevognene virke som kontrol. Hør en gang: En eftermiddag, da jeg kom ti! stranden, var det hele i oprør. Trods stærkt stigende vand havde brugeren af en badevogn, der stod ret langt ude, ikke gi­vet signal med flaget for tilbagekørsel, og da gamle bademester Chri­stensen red ud for at hente vognen, fandt man i den et sæt drengetøj. Men drengen var der ikke. Der blev straks slået alarm. Dir. Lassen mobiliserede badets redningsmateriale. Den unge læge Victor Anthonisen, der tilfældigt var på stranden, blev anmodet om eventuelt at yde sin assistance, al badning standsede som ved et trylleslag, og allessind var optaget af den formodede ulykke. Da - midt under det hele - kommer knægten ned fra klitten, hvor han en times tid hår­de taget solbad. Han ville da lige ned for at høre, hvad al den hur­lumhej betød.

Den skide knejt," sagde gamle bademester Christensen, „det er snar hwerdaw, en hår spetakkel a ham."

Christensen afløstes som bademester af Thomas Madsen, og jeg gik altid ud fra en vogn i Madsens afdeling. Fru Christence Poulsen holdt den afdeling af badevognene rene. Hun var enke efter min gode ven, kapt. J. H. Poulsen, der døde i Sevilla og ligger begravet der. Stence, som hun kaldtes, var kendt for sin enestående slagfærdighed. Da jeg en dag sammen med min kone steg ind i badevognen, sagde jeg for spøg ti! Stence: „De forlanger vel ikke at se nogen vielsesattest, fru Poulsen?" Og jeg fik det svar: „Der er sgu da nok dem, te det ku* kniv for!" Stence forflyttedes senere til et depot, hvor udlejning af håndklæder, badedragter m. m. fandt sted Her sad jeg en dag sam­men med en ven og passiarede med hende, da der kom en tysker ind og spurgte, om der ikke var indleveret et par badebukser, som han havde glemt den foregående dag i badevognen. samt et par briller, som han havde tabt den pågældende dag. Efter nogen snak mellem tyske­ren og Stence, under hvilken de skiftevis forstod og misforstod hinan­den, afsluttede hun diskussionen med på bredt Jydsk at sige: „En ska* såmænd få o sie, te e briller er gawn ud og led atter æ bows!" Så gik tyskeren.

Den ene sommer gik nærmest som den anden uden nævnevær­dig forskel. En enkelt sommerferie fik dog en særlig betydning for mig. Og det var ferien 1927. Da skrev jeg hver dag to badebreve fra Fanø (forskellige naturligvis) - det ene til „Vestkysten", det andet til „Vestjyllands Socialdemokrat". Dette arbejde morede mig. Og der var jo stof nok, når man da ellers forstod at finde frem til det. Ved sæsonens slutning sendte dir. Lassen mig på badedirektionens vegne et kønt sølvbæger ledsaget af en takkeskrivelse. Det var jeg glad for,

Sidst i august blev badevognene efterhånden trukket op til deresvinterkvarter. Og det var for mig helt vemodigt, når Madsen med­delte, at „i morgen" var det slut for alvor. De store, tunge heste, der havde gjort tjeneste ved badevognene, vendte tilbage til fastlandet. Må jeg lige her fortælle, at flere af de heste,der kom over om foråret, havde store kager - „muk" hedder det vist - på benene. Men alt dette forsvandt i løbet af sommeren. Saltvandet tog det.

Når september gik ind, blev der tomt ved Fanø Bad, og dog Havde også denne måned sin char­me. Da havde man så at sige hele stranden for sig selv. Der var ingen forstyrrelser af nogen art. Kun ude fra havet hørte man fiskebådenes taktfaste tjunk-tjunk-tjunk, når de var på vej ud eller hjem. Men disse lyde fremhæve­de stilheden mere, end de forstyr­rede den. Nogle af mine bedste minder fra min fanøtid knytter sig til stranden og havet derude mod vest, og jeg tænker ofte derpå med både glæde og vemod i mit sind. Mest dog det sidste!

Som direktør Lassen var den første om våren ved Fanø Bad, var han også den sidste, der tog derfra sent om høsten, når villaer og hoteller havde lukket døre og porte. Og for mig var sommer­sæsonen egentlig først for alvor sluttet, når jeg en efterårsaften gennem ruden i hans vinterbolig i den stille gade i Nordby så hans kendte skikkelse i lampelyset bøjet over skrivebordet travlt beskæfti­get ved skrivemaskine eller tele­fon. Gjorde han da sommerens regnskab op? Eller var han i gang med forberedelserne til næ­ste sæson? Jeg kender det ikke. Men det ved jeg, at dir. Lassens liv og virke året rundt var - og er jo stadig - helt og fuldt knyt­tet til Fanø Bad, og at han der­ude vil erindres af mange den dag, da man ikke mere skal se ham i badebyen ved havet.”

Chr. Sneum

Generalforsamling, 4. april 1925. Fanø Ugeblad.

Aktieselskabet "Fanø Vesterhavsbad" har mandag afholdt sin årlige generalforsamling.

Den forløbne sæson har haft et meget betydeligt besøg af gæster, ikke blot af indenlandske, men de udenlandske gæsters tilbagevenden har i særlig høj graf præget sæsonen. Før krigen udgjorde englænderne, tyskere og østrigere en ikke rinde del af de gæster, som opholdt sig ved Badet i længere tid ad gangen, idet de betragtede opholdet ved Vesterhavet som et kurophold og ikke blot som en udflugt til et skønt beliggende sted. Der er grund til at tro, at Fanø med sin særegne natur og enestående bade vedblivende vil udøve sin tiltrækning både på danske og fremmede.

Som bekendt har Kurhotellet, der jo er det eneste af hotellerne, som selskabet ejer, i fjor skiftet forpagter; forinden dennes overtagelse af hotellet blev der foretaget en omfattende og bekostelig istandsættelse, hvilket har sat sit præg på regnskabet; det er at håbe, at den nye forpagter, for hvem den forløbne sæson var et prøveår, vil forstå, at når nu begynder vanskelighederne er overstået, at gøre opholdet på Kurhotellet tiltrækkende, hotellet bliver selvfølgelig drevet som et 1. klasses hotel i enhver henseende, men taleren ønskede at præcisere, at priserne ikke - således som vist menes af mange - er højere men snarere noget lavere, end tilsvarende 1. klasses etablissementer.

Årets motorløb voldte stor sorg ved den sørgelige hændelse, som indtrådte, og som Badets ledelse dybt beklager. Hændelsen medførte en kampagne som - rette mod Badet - var uberettiget.

Udsigterne for den kommende sæson er gode; formueregnskabet salderer med kr. 400.315,87. under hensyn til bl.a. de store udgifter, Kurhotellets istandsættelse, har medført, de af stormfloden foranledige betydelige tab, gaves intet udbytte

Vandledning til Badet, 2. maj 1925, Fanø Ugeblad.

Den ny vandledning til Badet er nu færdig. Endskønt fristen først udløber den 15 ds., har smedemester Jørgensen, der har udført arbejdet, allerede i onsdags afleveret ledningen til kommunen og Badet. Ledningens rør er så tykke, at de giver fem gange så meget vand som den gamle ledning.

Forhåbentlig bliver der fremtidig ingen vandmangel ved Badet.

Fra Badet, 15. august 1925. Fanø Ugeblad.

Der har i år været en stærk tilstrømning af tyskere ved Badet. Straks, da sæsonen åbnede, tog de hoteller og pensionater i besiddelse i så stort et antal, at danskerne der i sådanne tilfælde må være lidt langsommere i vendingen, så sig nødsaget til at tage ind på hotellerne i Esbjerg og afvente, at der blev plads ved Badet.

Efterhånden som den tyske valuta gik ned, begyndte tyskerne at gøre klar til afrejse, og da marken var nået 105, var næsten alle tyske badegæster forsvundet fra Fanø, skriver "Esbjerg Venstreblad". Men dette gjorde, at der blev plads til danskerne, der strømmede ind i så store skarer, at Fanø i år kan notere en badesæson, der fuldt ud kan stå mål med tidligere gode år.

Ved sæsonens slutning. 5. september 1925. Fanø Ugeblad.

Hvor mange gæster mon der har været på Fanø i denne sommer? Dette spørgsmål er umuligt at besvare, men de besøgendes antal må sikkert tælles i tusinder.

Ser vi tilbage over den sommer som nu er i færd med at svinde, har vi det indtryk, at sommeren i år har været noget af et rekord år med hensyn til fremmedbesøg. Hver eneste strålende sommerdag i ferien bragte mange mennesker hertil med hver færge, der kom og hver eneste søndag myldrede det formelig med gæster. Selv om det langt overvejende flertal kun har været her på en kort - måske kun nogle timers - visit, må vi dog regne med dem alle.

Vi husker en sommersøndag på stranden i højsæsonen.

Allerede dette at få en vogn derud var noget af et held. Efterhånden som både heste- og motorkøretøjer efter endt "aflæssen" kom tilbage fra Badet og kørte nedenom ved havnen, blev de på et øjeblik fyldt med andre glade mennesker, der higede efter at komme ud på den frie strand for at få et frisk pust fra søens bove og bagefter et ly i en klitdals rene, hvide sand.

På hotellerne var der fuldt hus og alle serveringslokaler var besat, kunne man få sig en siddeplads på fortovsrestauranten ved Poulsens café eller uden for Franz Beck's "Strandhotel", var man mere end heldig. Frem og tilbage af de brede fortove bølgede menneskestrømmen. Det var folk af alle stænder og samfundslag fra nær og fjern. Af "Kongen af Danmarks" fornemme trappe og gennem Kurhotellets portaler færdes et publikum af internationalt tilsnit.

Og på stranden var der et liv som vi næsten ikke tidligere mindes det! Fra den sydligste nedgangsbro ved billethuset til den nordligste ved Missionskurstedet var der fra klitrække til havstok fæstningsværk ved fæstningsværk - "borge" med strandkurv og en flagstang i midten, så godt som uindtagelige med de omgivende volde og grave. Hvilken herlig tilværelse for arbejdstrætte mennesker at dase dagen igennem i strandkurven eller flugtstolen fri for alle dagliglivets bekymringer! Hvilket paradis for børnene med bare ben, bare arme og bart hoved at arbejde med skovl og spade i det let medgørlige strandsand - at skabe et resultat, hvilket er barnets største glæde, et virkeligt håndgribeligt resultat i form af vold og grav.

Omkring badevognene var der trængsel. For hver der steg ud, var der andre parat til at  stige ind og køre frem til et forfriskende bad.

Frit og naturligt uden anstød, selv for den mest snerpede natur, færdedes badegæsterne i deres kåber mellem vi andre mere fuldt påklædte. Langs klitrækken mod syd sås hundrede af mennesker, der enkeltvis eller i grupper, for nogle timer nød solskinnet og den friske hav brise - nogle med en bog eller avis, andre med en solid madkurv, nogle med en kølende drik og cigar og atter andre med slet ingen verdens ting.

Der var liv og glade mennesker, og over det alt sammen en høj, klar himmel, der fjernt i horisonten mødtes med det smilende blå hav.

Ved feriens slutning forsvandt de fremmede lidt efter lidt. Hver drog til sit. Og kommer man nu en dag på stranden er billedet forandret. Turisterne er blevet hundreder; der er ikke det liv, som der var for en måned siden. Fæstningsværkerne forsvinder, og der er ingen rigtig smæld i de små flag. Strandkurvene er omtrent forsvundet, og der er vogne nok til at modtage dem, der har lyst til at "gå ud". Det hele er som et afbleget - et falmet billede af en dag i højsæsonen. Det ses at det lakker mod enden for i år.

Om kort tid er det hele forbi.

Så er de borte alle de fremmede mennesker - rejst hjem til hvert sit virkefelt opfyldt med frisk kraft til på ny at tage fat. Så lukkes dørene på hoteller og villaer, og vinduerne får sat skodder for, flagene tages ned, og badevognene stilles i række bag klitternes volde.

Musikken tier - ja, selv Franz Beck's klokke bliver tavs. Livet dør bort i badebyen ved havet. Alt bliver trist og øde, kun vestenvinden bliver alene tilbage; - den er født herude og flytter aldrig derfra!

Fjerde medarbejder.

Under "fjerde medarbejder" gemmer sig Chr. Sneum, mangeårig medarbejder ved Fanø Ugeblad.

Strandborgkonkurrence, 31. juli 1926. Fanø Ugeblad.

1925

Badedirektionen har i disse dage ladet udskrive en præmiekonkurrence for de sandborge, der er opført eller bliver opført på promenadestranden. Ved bedømmelsen vil der blive taget hensyn til helhedsindtrykket, til arbejdet og til ideen bag anlægget. Anmeldelser til konkurrencen indgives til strandmester Madsen. Badedirektionen har i et vindue ved siden af kontoret ladet udstille fotografier af nogle af de smukkeste sandfæstninger fra tidligere år. Disse billeder studeres med interesse af konkurrencedeltagerne og da vi i går eftermiddags var en tur på stranden, fik vi indtrykket af, at flere af badegæsterne arbejder på af det medgærlige sand for en dag at skabe noget på en gang imponerende, smukt og originalt. Overalt omkring strandkurvene arbejder herrer og damer med skovle og små spader; der klappes efter med de bare hænder og smykkes ud og pyntes med strandskaller i hundredvis, småsten, tang og hvad andet, der er ved hånden

Ny villa ved Badet, 15. januar 1927. Fanø Ugeblad.

Badedirektionen påbegyndte sidste efterår en ny villa på stranden. Den ny villa, der allerede er solgt, er beliggende nord for villa "Nr. 3" (konsul Lauritzens villa), og den er opført af håndværkere her fra byen. Den er opført af træ, og den skal ikke alene have været forholdsvis billig at bygge, men også særdeles praktisk indrettet. Efter forlydende er det meningen derom typen da ellers slår an, at opføre flere af den slags sommerhuse ved Fanø Vesterhavsbad.

Generalforsamling, 16. april 1927. Fanø Ugeblad.

Aktiesleskabet "Fanø Vesterhavsbad" har afholdt ordinær generalforsamling i København den 31. marts.

Det forløbne år, som havde været dårligt for så godt som alle danske badesteder, havde selvfølgelig heller ikke været godt for Fanø; vejret havde ikke været særlig godt, og mange af Badets faste gæster havde i fjor holdt deres ferie nede i Frankrig, og gæsterne sydfra var på grund af de særlige forhold i udlandet ankommet i langt færre antal end tidligere, men når regnskabet allivel viste et mindre underskud, skyldes det i første linje, at der alligevel er mange gæster, som trods alt, år efter år kommer til Fanø.

Om udsigterne for indeværende år var det selvfølgelig vanskelig at sige noget, men af de allerede nu indløbne bestillinger og foretagne udlejninger kunne man dog drage den slutning, at interessen for Fanø vedblivende er usvækket.

Med hensyn til Kurhotellets ledelse er at bemærke, at forpagtningen er overtaget af restauratør Joh. F. Petersen. Bestyrelsen føler sig overtydet om her at have fundet den rette mand til denne plads, som stiller betydelige krav til sin indehaver såvel med hensyn til personlige egenskaber som til erfaring.

På selskabets foranledning og med dettes støtte var initiativet taget til opførelse af nogle mindre trævillaer; de ser smukke ud og er billige i opførelse og dog solide; man venter at forskellige af stamgæsterne ville være interesserede i at erhverve eller leje et sådant hus til ferieopholdet.

Nybygning ved Badet, 30. april 1927. Fanø Ugeblad.

Den sidste nybygning ved Badet, villa "Nr. 6" er nu næsten færdig. Den fikse villa er meget praktisk indrettet, og den vil sikkert vise sig at være en udmærket sommerbolig. Siden grundstenen blev lagt, har Badedirektionen sikkert heller ikke haft mange rolige timer, da køberne formelig skal have stået i kø for at få et bud på den. Den lykkelige blev dommerfuldmægtig J. Sørensen, Vejle