Fanø Bad 1930 - 1939 - del 2

Fra Jytte Bang om Kongen og Kuren

og muntre oplevelser på Fanø

Vestkysten 25. juli 1985

Fanø, oh, Fanø, hvor er du dog skøn.

Sådan lyder begyndelsen til Fanøsangen.

Det vil jeg snakke lidt om, godt nok er det nostalgi, for jeg tænker på min far, Holger Schelde Bang. Han ejede Centralhotellet og Bangs hotel i Esbjerg samt hotel Kongen af Danmark på Fanø.

Jeg er vendt tilbage for at holde ferie ude ved Fanø Bad på Villa Marie, som min far også ejede. Efter hans død i 1945 overtog hans søster, Hilda Holm, Radio Holm, villa Marie.

Igennem årene 1929 – 45 var Fanø Bad meget eksklusivt. Kongen af Danmark og Kurhotellet liggende overfor hinanden, var en smuk og harmonisk helhed, der bød gæsterne velkommen.

Der var smukt, også dengang, nede på stranden, det var blot anderledes. Stranden var ikke så bred som nu, havet var tættere på menneskene. Der var ordensregler på Fanø strand.

 

B1 1986-37 2

Et mondænt badeliv udspillede sig omkring Kuren og Konegn af Danmark. Om formiddagen skulle man ses enten spadserende eller til hest.

Til højre for nedkørslen til stranden var et mylder af strandkurve, det så festligt ud. Gæsterne kunne bl.a. sidde i læ, det blæser jo næsten altid på Fanø. Man ppromenerede, blev set iført nok så meget tøj, alt var mere konventionelt dengang.

Gik man til venstre for nedkørslen til stranden, stod de grønne badevogne på rad og række, det var hyggeligt, og man havde bare at benytte dem, ingen måtte klæde sig af på stranden og bare vade ud i vandet. Tiderne skifter, heldigvis, men jeg vil fortælle om en oplevelse fra 1932. den morer mig lige meget hver gang jeg læser den, så den moro vil jeg hermed gerne dele med eventuelle læsere af denne artikel.

 

B1630-62 Kurhotellet

Man skulle benytte badevognene, hvis man ville bade ud for Fanø Vesterhavsbad.

 

26400932 Big

Badevogn i 1932.


Munter strid på Fanø

Der hersker krigstilstand på Fanø. Forleden udspilledes på stranden et drama, der viser, hvor spændt situationen er. Det er forbudt andre end kurgæster, at bade på 1500 meter af stranden ud for hotellerne, men i sommeren har esbjerggenserne og andre tilrejsende badegæster ikke respekteret forbudet.

Om søndagen har direktionen for Fanø Vesterhavsbad ladet en strandvagt cykle langs strandkanten for at drive de tilfældige badegæster væk. Ingen må indenfor de 1500 meter bade fra den frie strand, man skal bade fra badevogne, der af heste trækkes ud i vandet, og taksterne pr. bad er 60 øre, såvel for hotelgæster som andre. Strandvagten har af hver af de badende, der klædte sig om på stranden, forlangt 60 øre, men i de fleste tilfælde har folk nægtet at betale, og han har over for de mange tusinde intet kunne udrette.

Badedirektionen er ikke desto mindre besluttet på at gennemføre forbudet mod badning fra åben strand.

Da direktør Lassen fjernede den kvindelige badegæsts tøj

Forleden skete da den episode, som siden da har været samtaleemne på Fanø og i Esbjerg. Et selskab af esbjerggensere slog sig ned i en sandgryde, og da strandvagten så at de ville bade, sprang han på sin cykel. Lidt efter, da selskabet var i vandet, kom strandvagten tilbage sammen med Badets direktør, O. Lassen, der gik op til gryden i klitterne, hvor han tog alt tøjet og forsvandt med det hele samt strandvagten. Badegæsterne skyndte sig op af vandet og løb efter badedirektøren. Han var ikke blid i sine udtalelser, og badegæsterne påstår, at det endte med, at han kastede tøjet i hovedet på badegæsterne.

Optrinnet vakte stor opsigt på stranden, og det har ikke mildnet modsætningerne mellem badedirektionen og esbjerggenserne.



Badedirektøren om optrinnet

I disse tider har ingen respekt for den private ejendomret, udtaler O. Lassen.

Baggrunden for det bevægede optrin på Fanø strand er striden om badetaksterne, som direktør Bang, Kongen af Danmark i foråret søgte fuldstændig afskaffet. Vi havde i går en samtale med direktør Olaf Lassen, der udtalte sig om optrinnet og badetaksterne.

Det er på Fanø strand som overalt i disse tider, at folk ikke vil respektere den private ejendomsret. De vil bade frit. Vi har foran badehotellerne et afmærket terrræn på 1500 meter, men stranden omfatter 10 kilometer, og når folk går 7 minutterne til en af siderne, må de gerne bade.

Men når de ikke respekterer forbudet?

Vi vil gerne indføre en bedre ordning, men i sommer består den gamle bestemmelse, og den må vi opretholde. Forleden skete det, at en dame klædte sig af på det forbudte område for at bade. Det var ovenikøbet lige ved siden af badevognene. Strandvagten bad hende gå længere bort, men hun sagde, at hun havde fået tilladelse til at bade af direktør Bang, hotel Kongen af Danmark. Så hentede strandvagten mig, og vi tog damens tøj. Vi kan dog ikke finde os i, at direktør Bang bryder badeordningen. Damen var hans svigerinde, og det er soleklart, at det var en demonstration, da han vidste, at jeg var på stranden.

Hvorfor tillader De ikke fri badning?

Vi søgte i foråret at få gennemført en ordning, hvorefter kurgæster skulle have lov til at gå i badekåbe fra hotellerne, ud i vandet. Hotellerne skulle da betale 15 øre pr. gæst pr. døgn. Men direktør Bang spændte ben for nyordningen.

Ønsker dir. Bang ikke fri badning?

Vi må have penge ind til badets administration. Ganske vist siges det, at vi har fået eneret på stranen i 100 år for blot hundred kroner om året. Men selskabet måtte samtidig bevise, at det besad 500 kroner til anlæg af badet. Tiderne er nu sådan, at folk vil bade, hvor de vil, og vi vil forsøge til næste sommer at få en ordning gennemført, aom i år strandede på dir. Bangs modstand.

Har striden ikke fået en personlig karakter?

Jeg ønsker for sagens skyld, at det personlige holdes udenfor. Citat fra Vestkysten.



Og så videre med min lille fortælling om Badet i gamle dage. ”Kongen” som vi i familien kaldte hotellet, købte min far i 1929. I alle mine ferier indtil min fars død i 1945 var jeg på Fanø med undtagelse af de sidste to sæsonenr, hvor tyskerne mere eller mindre havde okkuperet ”Kongen” og Kurhotellet.

”Kongen” var smuk såvel udvendig som indvendig. Der var atmosfære, jeg vil kalde det sjæl.

Min far søster, fru Philip Bech, var hans højre hånd sæsonen igennem. Hun var en uvurderlig støtte for ham. Med sit charmerende og behagelige væsen prægede hun i høj graf hotellet, sørgede for at gæsterne befandt sig vel. Gæsterne kom år efter år, fra England, Tyskland og selvfølgelig også Danmark.

Gæsterne nød det smagfuldt indrettede hotel, den behagelige betjening, det store kolde bord til lunch, et kæmpe arrangement selv dengang. Middagen der altid bestod af fire retter, om søndagen altid hummer naturel. Gæsterne var selskabsklædt, lørdag søndag var smoking obligatorisk. Under middagen spillede orkestret, de sluttede altid af med at spille ”Fanø, oh Fanø, hvor er du dog skøn”, der var hyggeligt. Kaffen blev indtaget ui de smukke saloner. For derefter, når vejret tillod det, at gå på stranden og se solen gå ned, et betagende syn, især på Fanø synes jeg, det beroliger noget dybt indeni.

”Kongen var min fars hobby, der var ingen økonomisk gevinst i den forretning, alene af den grund er jeg taknemmelig over at have haft en far med den indstilling, at kunne glæde andre uden at skulle tjene styrtende med penge. Et minde, jeg gerne vil dele med andre, der eventuelt læser dette, måske enkelte husker ham endnu.

Min far havde næse for meget, bl.a. for nye talenter. Jeg husker den første sæson med Svend Asmussen og hans orkester, hvor han fik sit gennembrud med sit orkester på ”Kongen”. Elegante var de i hvid smoking og spillede pragtfuldt, så de vendte også tilbage flere år i træk.



Ligesom jeg husker Viktor Borge, dengang hed han Børge Rosenbaum, også dengang væltede han huset, salen på ”Kongen” med bl.a. Ungarnsk Rapsodi, der var ikke et øje tørt. 

Clare Feldon var også blandt solisterne, denne dygtige kunstnerinde med et blændende udseende, hendes lille elegante skikkelse iført en pragtfuld robe, kom hun sejlende ind, satte sig ved flyglet og spillede vidunderligt for derefter at rejse sig op, flå roben af, stå foran publikum som en tro kopi af Charlie Chaplin og parodiere ham meget inderligt og smukt.

Jeg kunne blive ved, men alt med måde. Jeg vil slutte med at fortælle om Pelargoniefesten.

Den 1.september sluttede sæsonen, og vi holdt pelargoniefest. I Pelargoniehuset var der trakteret med chokolade, kaffe, boller m. smør, kringle og lagkager for Fanøboere, alle mødte de op iført deres smukke dragter, kommende fra Nordby såvel som Sønderho, vi var op til flere hundrede, det var meget festligt. Jeg fik lov til at snyde fra min skole, jeg stod ved siden af min far og sagde farvel og på gensyn næste år. Alle drog de af sted med en rød pelargonie i favnen, de elskede denne tradition lige så meget som min far, han smilede altid den første september.

Tak for det, der var engang.

Jytte Bang

 

B1230 Pelargoniefest postko

Pelargoniefest

Relaterede artikler

Gå til top