Fanø Bad 1930 - 1939 - del 6

nedgang-til-stranden

Nedgang til stranden med billethus



 

Fanø Vesterhavsbad, maj 1934

opkoerslen-ved-badet

Nedkørslen ved Badet til stranden

 

Benzintank ved Badet, 20. juni 1931. Fanø Ugeblad.

Der er i disse dage anbragt en benzintank ved Fanø Bad, på direktør Lassens initiativ. Benzintanken er at finde ved vejen fra boghandler Hansens forretning hen til vambadeanstalten og ned mod bilgaragerne. Den høje, røde stander virker på en gang iøjefaldende og dekorativt; og mange bilister vil sikkert glæde sig over, at de nu også kan få fyldt benzin på ved Badet.

Sæsonen slutter, 7. september 1935. Fanø Ugeblad.

Så er det forbi for denne gang. Badesæsonen er ovre, og badevognene er kørt op fra forstanden til deres sædvanlige vinterkvarter i klitterne. Dog er der, som det plejer, ved nedkørslen til stranden stationeret nogle vogne til brug for de abonnenter, der har haft kort, og som således sommeren igennem har badet fra vogn. Dette forhold respekteres dog ikke, idet enhver, der har lyst til det, uden videre lægger beslag på en vogn.

Direktør Lassen siger om sæsonen 1935:

I det store og hele har sæsonen været udmærket. I selve Badets drift har vi naturligvis mærket det ret dårlige vejr i juli måned. I denne måned, som jo falder i højsæsonen, var vejret en tid så dårligt, at tennisbanerne ikke kunne bruges i 14 dage; og vi fik i den anledning, at mærke, hvad sporten betyder for Badets gæster. Men vi har ingen grund til at klage. Hotellerne har sikkert haft størrre besøg i år end i fjor; og det siger ikke så lidt.

B1520-61 Strandhotellet Han

Tennisbanerne og Strandhotellet bagved med villa Erika til højre



Besøget fra Tyskland?

Ja, det gik jo ikke så godt. Hver mand kunne tage 500 mark med ud fra Tyskland - dog kun til et vist samlet beløb var nået. Så hørte det op. Og så indtraf den situation, at folk dernede fra, som var rejst herop i tillid til, at de kunne få de 500 mark ud, som deres pas lød på, pludselig stod uden penge, mens andre, som ikke havde fået brugt deres 500 mark, der var omsat i danske penge, ikke kunne få det sparede beløb med hjem igen. Var grænsen sat til omkring 300 mark, uden at det samlede beløb derved var blevet formindsket, kunne mange flere jo have nydt godt deraf.

Er der solgt flere byggegrunde ved Badet?

Ja, der er solgt en hel række. De mennesker, der bygger og bor herude, danner jo så at sige blokken. Og det er den form der giver den faste basis for Badets drift og for dets traditioner.



Badevejen 7. december 1935. Fanø Ugeblad.

Arbejdet med udvidelse og istandsættelse af badevejen fra Mamrelund til stranden er nu i god gang. Man ser, hvor bred vejen vil blive, cykelsti og spadseresti medregnet; og man får det indtryk, at vi virkelig vil få en færdselsåre, der kan tage nogen trafik, når det hele engang er færdig. For at få plads har man måttet tage en strimmel af den kommunale plantage ved vandtårnet, ligesom fru Nørby’s plantage på den anden side af vejen også har måttet afgive en strimmel. Fra Mamrelund til ”Villa ”Alfa” de der sat kantsten langs kørebanen. Det går til på den måde, at de støbes på stedet i længder på en meter og med et ganske lille mellemrum mellem hver sten. Selvfølgelig må der udvises den største omhyggelighed ved en sådan støbning, og den nystøbte sten må naturligvis ikke betrædes, inden den heltin fasthed. Søndag morgen fjernedes støbekassen fra et større antal af de nylavede kansten; men da arbejderne igen mandag morgen mødte på pladsen, var ca. 60 meter kansten ødelagt ved, at der var gået på dem. Det er overordentlig beklageligt, at den slags kan finde sted. Havde det været en enkelt sten, kunne man jo have gætttet på uagtsomhed eller ubetænksomhed. Men 60 meter! Det peger jo i en helt anden retning. Det er den slags der ikke alene giver ærgelser til dem, der har med arbejdets udførelse at gøre; men det både forhaler og fordyrer arbejdet.

Det ser ud til, at linjen også skal føres øster på fra Mamrelund, og fru Iversen i villa ”Gerda” har allerede ladet sit plankeværk ud mod den gamle vej rykke et godt stykke ind. Skal den antydede retning overholdes, må der jo altså ”klippes” ved elektricitetsværket både af forhaven og den lille sidebygning, hvilket jo ikke vil virke forskønende på værket.

I anledning af vejarbejdet føres der en mængde grus og andet vejmateriale hertil. Ved villa ”Alfa” er der indrettet en stor oplagsplads for disse ting, og længere ude er der igen en. På begge pladser er der allerede store lagre, så man kan danne sig et begreb om, hvilke mængder af sten og grus, der skal til. Indtil i dag har vinteren ikke generet arbejdet, da vi jo ingen frost har haft.


Badevevejen 14. marts 1936. Fanø Ugeblad.

For den eller de, som i tidligere tid har færdedes på badevejen, var det en afgjort glæde, at Nordby kommune overtog den for at sætte den i forsvarlig stand. Men glæden er næsten ved at fortage sig, når man ser, hvorsan sagkundskaben har tænkt sig at anlægge vejen. Fra første færd var det meningen, at cykelstien skulle ligge i den sydlige side af badevejen, således at cyklisterne skulle færdes der i begge retninger. Denne halsbrækkende plan skal efter forlydende nu være opgivet. Det ville også stride mod enhver cyklists sunde opfattelse af færdslen, når man tilmed skulle krydse trafik to gange for at tilbagelægge de 2 ½ km fra Rindby vejen til Kellers konditori. Men nu skulle den plan altså heldigvis være opgivet, og cyklisterne køre på kørebanne, som fra første færd var beregnet til bilerne. Hvis dette virkelig er meningen, så måtte vejen hellere have henligget som før kommunen overtog den, da den i sin nuværende bredde vil være livsfarlig for alle trafikanter. Vejen er – til fælles brug for bilister og cyklister – alt for smal, tilmed når den er indhegnet med de pæne kantsten, der i øvrigt forøger udgiften med ca. 8.000 kr. Dette, at vejen før var til at køre på i hele sin bredde, har utvivlsomt reddet flere menneskeliv end nogen aner. Derfor skal min anmodning til den, der har ansvaret for anlægget af vejen, være enten at flytte kantstenene 1 meter ud til hver side, så disse to meter tilfalder cyklisterne, eller også bryde kantstenene op og sælge dem, og så mærke gangstierne af med færdselssøm. Bilisterne skal såmænd nok holde sig af fortovet undtagen i nødstilfælde. Den trafikant, der har anledning til at færdes på landets nyere veje, vil undres over, at Fanø skal velsignes med en så uheldig færdselsåre som bejen til Badet synes at blive.

J. N. Brinck, vognmand.


Badevejen 9. maj 1936. Fanø Ugeblad

Arbejdet skrider nu fremad på Badevejen. Kantstenene er sat ned på begge sider i hele vejens udstrækning, og helt ude ved badebyen er arbejdet så vidt færdigt, at man ser, hvordan vejen vil komme til at tage sig ud. Da amtsvejvæsenets motortromle og andre vejbygningsapparater nu er herovre, har badedirektionen besluttet sig til at lade vejcirklen omkring den store plæne grundforbedre i samme stil som badevejen. Det kommer til at tage sig godt ud samtidig med, at det jo naturligvis har stor praktisk betydning. På hjørnet ved omdrejningen hvor badevejen støder sammen med Sønderhovejen, bliver der en ret stor åben plads, der vil være en vinding for alle bilister og andre, der befarer vejen i det før så snævre vejkryds. Det hele tegner til, at vi får en virkelig fin og god vej her inde fra til Fanø Bad; og det vil vi jo alle glæde os ved.

 

 

Fra Fanø Bad.

6. august 1938. Fra Fanø Bad. Fanø Ugeblad.

Det er Søndag, og det er Højsommer.

Ikke en Vind rører sig, og Solen dynger

Varme ned over Fanø, saa det flimrer over

Klit og Strand.

En saadan Dag ser man bort fra Gigten

og faar Cyklen gjort klar til en Straudtur.

Det er, som om alle Mennesker vil til

Fanø Bad - som om de efter fælles Aftale

hr sat hinanden Stævne der. Færgerne spyr

deñ ene Ladning i Land efter den anden. og

der er god Trafik ad Vejen til Badet baade

af bilende, cykiende og spadserende.

Noget før Indkørslen til Badet fører en

Flagalle ind i Klitpartiet mod Syd. - Aah!

Det er sandt. Der er jo socialdemokratisk

Amtsstævne i Dag med Socialministeren bl. a.

som Taler.

Men det er altsaa Stranden, jeg vil til, og

jeg triller derfor videre, og naar et øjeblik

efter ind i Badebyen.

Her er alt egentlig, som det plejer at være

paa en stor Sommersøndag; og for den, der

Aar ud og Aar ind har set det samme Sceneri,

er der intet at. falde i Forbavselse over. Boldene

springer paa Tennisbanerne, og over

Golf banernes Grønsvær synger de hvide

Kugler.

,,Kongen”s Pelargoniehus er fyldt til

Trængsel, hvorimod Publikum ikke synes ret

at have opdaget Kurens ny Terrasse, som dog

ellers vinker med den herligste Udsigt. Der

imod er Strandterrassens Borde tæt besat, og

de smaa Fasiopiger har travlt med Serveringen.

IJmiddelbart ved Nedgangen til selve Stran

den er rejst en stor Isbod. Det er muligt, at

(let er nødvendigt med en saadan Bod netop

paa denne Søndag og netop paa dette Sted.

Men den pynter ikke!

Det smukke og fornemme, der er og altid

har været over Fanø Bad, skulde ikke gerne

vige for det markedsagtige.

Paa Stranden er der stærkt Liv. Bade-

vognene afbenyttes uafladelig, og Betjeningen

maa være paa Tæerne for at faa det hele til

at klappe. Men Bademester Madsen taber

ikke Besindelsen midt i Travlheden, og Fru

Poulsen faar Tid til at sige en Vittighed. alt

imens hun fejer ud med sin Kost. Det hele

gaar med godt Humør. Og alle dem, der er

i Vandet, ser ogsaa ud til at være glide. Men

det er Mennesker vist som Regel, naar de

bader!

Saa langt sydpaa, som øjet kan række,

ses Mennesker, der kommer og gaar, Biler,

der farer frem og tilbage ad den glimrende

Strandbane, Cyklister i overvældende Tal og

endelig — jo, minsandten et Hestekøretøj.

Det er helt velgorende at se, at der dog

endnu er Folk. der kan glæde sig ved en

stilfærdig Koretur i en Hestevogn.

Et Stykke henne paa Stranden holder

Konsul Lauritzens Vindvogn — et Fartøj med

Hjul, men ellers forsynet med Mast og Ror

som en anden Skude. Vi ved her fra Uge

bladet, at Konsulen har mange Skibe i Soen;

men at han ogsaa er Reder for et Fartøj

paa Landjorden, ser vi nu.

Længere mod Syd er et stort Stykke af

Stranden ind mod Klitterne indhegnet til

Flyveplads. Det er Løjtnant Perch fra Es

bjerg, der her har Basis for sin Rundflyvning.

Hans lille Maskine flyver med en Passager ad

Gangen — til Nød kan der være to — og

hver Flyvetur koster 10 Kr.

Han har nok at gøre. Der er mange, der

gerne, vil prøve en Tur i Luften for at se

Fanø ovenfra.

Politiet i Esbjerg har udkommanderet en

Betjent til at holde Vagt ved Flyvepladsens

Indhegning. I sin svære Uniform staar han

der i den brændende Solhede og oppebærer

for denne Sondagstjeneste en rrjInelojI af —

40 øre.

Og det skal jo ingen misunde ham;

Ved 5 Tiden om Eftermiddagen begynder

Folkestromrnen at vende. Nu vil man hjem

ad igen. Ogsaa Socialdemokraterne har sluttet

deres Møde. Paa Vejen hjemover nikker vi

bl. a. til Folketingsmand Bomboldt, der lufter

sin vældige Manke i Sommersolen herovre.

I lange Striber gaar Strømmen af Vogne,

Cykler og Fodgængere ad Iladevejen til Nord

by Færgehavn, hvor Baadene venter for igen

at befordre de 7000 tilbage. som har haft en

god Sommersondag paa Fanø.

Skirmen. En af de alias som Chr. Sneum anvendte til sine artikler i Fanø Ugeblad.

Michael von Bülow fortæller i en biografi om sin farmor, Else følgende fra badet:

”Det var i mange år forvalter Carl Madsen og hans to sønner, Jørgen og Thomas, der stod for badevognene. De to brødre red de store, jyske heste, som hver sommer blev lejet i Varde.

Desuden var der altid en dreng, som gik bag hestene og holdt tømmerne. Det var hans opgave at hægte hestens træktøj fast til enden af badevognen. Når det var gjort, bankede han på siden af badevognen, så gæsterne inde i vognen var advaret om, at køretøjet satte sig i bevægelse. En af badedrengene var Jørgen Rødgaard, som i 1932 var 11 år gammel.

”Når vognene skulle ind igen, skulle der spændes for i den anden ende. Sommetider skulle det gå stærkt, når der blev højvande. Det skete, at nogle af vognene begyndte at flyde. Hvis der også blæste en kraftig pålandsvind, måtte vi nogle gange helt op i klitrækkerne med dem. Stranden var ikke så bred som i dag. Vi havde nogle gode faste kunder, som vi kaldte ”de fine”. De kunne godt give os to kroner i drikkepenge, når de rejste hjem. Alt i alt blev det vel til 50 kr. på seks uger. Der var ingen fast løn,” fortæller Jørgen Rødgaard.

Hvis det blæste meget, var det tillige badedrengenes job at gribe en skovl og holde kørevejen ned til stranden nogenlunde fri for sand.

Der gik også et par rengøringskoner med spand og gulvklud på stranden. Deres opgave var at spule det indvendige af badevognene for sand og tørre dem af, hver gang de havde været en tur i vandet. En af rengøringskonerne var den navnkundige Christence Poulsen, som arbejdede ved badet i en lang årrække. ”Stence” var enke efter kaptajn Jens Hansen Poulsen og mor til seks børn. Hun havde altid en cigar i munden og bandede som en tyrk, men turisterne satte pris på hendes properhed.

Salget af badebilletter sluttede hver aften kl. 18. Derefter kunne de fastboende ”låne” vognene til at klæde om i, hvis de fik lyst til en svalende dukkert, efter dagens dont. Almindelige fanniker og mindre bemidlede badegæster kunne naturligvis også i dagtimerne benytte den del af stranden, som badet ikke havde koncession på.

Med til badedrengenes opgaver hørte også at hjælpe Mads Mathiesen med at køre affald og skrald fra hotellerne og villaerne hver morgen.

Det var et ansvarsfuldt job at bestyre de varme saltvandsbade. Det var et tilbud til hotelgæster, som var plaget af gigt eller blot ikke havde mod på at nedsænke deres luksuslegemer i de kølige vesterhavsbølger.


Efter Strandhotellet gik der en vej mod syd. Her lå hestestaldene, æselstalden og senere bilgarager. Her var oplagsskure til alt Badets materiel, her var et vandværk for Badet. Senere opførtes en barak til beboelse for Kurhotellets personale. På vestsiden af nævnte vej lå træbygningen for Varmbadef. Her kunne gæsterne få varme saltvandsbade samt massage. Hver morgen korte gamle Anders Christensen (Brandt) ud i stranden med en vogn, hvorpå der var bygget en stor beholder af træ og en pumpe. Anders pumpede vandet over i beholderen - og badeanstaltens betjening fyrede op og sørgede for betjening og renholdelse, (den sidste var Mette Holst).

Varmbadeanstalten havde til huse i en lille træbygning, som lå på højde med hotel Kongen af Danmark, men på den modsatte side af den smalle køretøj, som førte ned til stranden. Nu ligger der et moderne badeland på stedet.

Når man gik ind ad døren til varmbadeanstalten, kom man først ind i et forkontor med skranke. Derfra førte en dør videre ind til en gang med to kabiner på hver side. Her stod badekarrene. Oppe på loftet stod nogle beholdere af træ. De rummede det varme saltvand, som herfra blev tappet ned i badekarrene nedenunder. Når vejret var dårligt, kunne caddierne ovre fra golfbanen krybe i ly på loftet og lune sig.

Hver morgen kørte den ene af Madsen-brødrene, som regel Thomas ned til stranden med hestevognen og fyldte en stor tønde med havvand. Vandet blev pumpet op i træbeholderne, som ved hjælp af et rørsystem blev varmet op af en opretstående, kulfyret kedel, der stod nedenunder.

Det var nu de ansattes opgave at fylde badekarrene med varmt saltvand og vise de velhavende gæster til rette i baderummet. Hvis de bad om det, kunne de såmænd også blive skrubbet på ryggen.


B1643 Varmbadeanstalten


Ved siden af jobbet med at passe de varme bade og banke rørene fri for rust fra badevandet solgte de ansatte benzin til de badegæster, der var i egen bil. Det foregik fra en hånddreven stander med måleglas, som havde sin plads lige foran badeanstalten.

Bag tennisbanerne er der en lille bevoksning "Dommerlunden", og foran denne stod en gammel banevogn - skur - der husede et snedkerværksted for Badets faste snedker (Jes Svendsen - Jes Brinck), samt frokostrum for bademester, golfmester m.m. Karl Madsen med hans arbejdsstab (Jens i æ Narbe - Jønne Madsen - Th. Madsen - Mads Mathiasen - og flere).

B1727 061


”Pynte Christensen” passede om sommeren en slikbutik i den vestlige ende af Strandhotellet, lige ved siden af boghandelen. Golfdrengene havde givet ham dette øgenavn, fordi han altid gik stiligt klædt med slips og det hele. Henry Christensen var svigersøn af boghandler Hansen i Nordby, som også ejede boghandelen ved badet tillige med slikbutikken.”

Lige bag hotel Kongen af Danmark ligger hotellets personalebygning "Kasserollenborg".

 

Bagside---annoncer

Strandhotellet

Direktør Bech, Strandhotellet lod i april 1930 installere et større musikanlæg med radio, der via højtalere gav lyd over hele hotellet, i de forskellige serverings- og restaurationslokaler, og i fortovsrestaurationen. Om sommeren kan gæsterne således mellem 12 og 14 høre musik fra Nimb, Wivel eller Palace hotel, og eftermiddagskoncerter sendt over Kalundborg radiostation. Anlægget kunne også afspille plader. 

I juni 1932 anlagde Badet 2 crocketbaner, men de nye tennisbaner var endnu ikke færdige.

kroketspil-fanoe-bad-ca.-192

I 1932 blev billetkontoret ved nedgangen til stranden indrettet som en slags strandrestaurant, med en terrasse ud mod forstranden. Værten på Kurhotellet står for serveringen. Billekontoret er flyttet ned på selve stranden. I Kurhotellet blev der indrettet en smuk og moderne bar. 

Kongen af Danmark

I juni 1934 fik hotel Kongen af Danmark sit eget vandværk med to boringer, hver på 32 meters dybde. Oppumpningen foregår med elektromotor, og der er rigeligt vand til at dække selv i spidsbelastningen i forbrug af vand. Vandet er undersøgt, og regnes fortrinligt som drikkevand.


Interiør Kongen af Danmark:


B1348 interioer Kongen-af-Da       B1348 interioer 2       B1404 interioer Kongen-af-Da


B1407 interioer Kongen-af-Da       B1407 interioer 2        B1407 interioer 3

B1230 Pelargoniefest postko

Pelargoniefest på Kongen af Danmark, en fest indført af direktør Schelde Bang.

B1360 Kellers-Hotel postkor

Kellers restaurant.



Kurhotellet

I juni 1937 indrettedes der en biograf på Kurhotellet. Filmene bliver vist i Kursalen. Det er firmaet Bang og Olufsen, Struer, der forestår installationen og leverer maskinerne. 

Det er meningen, at der skal være to ugentlige forestillinger, biografejer A. Sørensen, Nordby står for filmfremvisningen. 

10. juni 1937. Radioudsendelse fra Kurhotellet og Kongen af Danmark under ledelse af redaktør Dahlerup. Der indledtes med ”Fanø, o Fanø”, spillet af Kurhotellets orkester, derefter berette radaktør Dahlerup om sine indtryk fra Fanø, mente at Fanø strand var verdens bedste. Så kom fru sognerådsformand Kallesen og derefter dir. O. Lassen til mikrofonen, hvor de besvarede spørgsmål. Til sidst spillede Hestbeks orkester.

I marts 1938 solgtes Kurhotellet til direktør Poul Olesen, "Borgernes Hus", København. Købesummen var på 130.000 kr. 

Den ny direktør for kurhotellet, Olesen, lader bygge en terrasse ved sydenden af hotellet. Han har ydermere afsat 30.000 kr. til modernisering af det indre af hotellet.

Relaterede artikler

Gå til top