Fanø Bad 1960 - 1969 - del 2

Kurhotellet

I 1960 fik Kurhotellet ny ejer, der omdøber hotellet til hotel ”Astoria”.

B1628-190 Fanoe-Bad

Kurhotellet, Kongen af Danmark og villa Nina, set nede fra stranden.

B1520-66 Luftfoto-af-Kurhor

Luftfoto af Fanø Bad med Kuren og Kongen

B1520-67 Luftfoto-af-Kurhor


Ny direktion på Kurhotellet 1964

I august køber hotelejer Johannes Jensen, Kollund, Kurhotellet og den nye direktør overtager sammen med sine to sønner, Uwe og Erwin Jensen hotellet den 15. oktober 1964.

Hotellet skulle drives som et familieforetagende og en gennemgribende restaurering forestod. Kursalen, der havde været lukket i mange år, skulle genopstå som festsal.

Kurhotellet ejedes tidligere af A/S Fanø Vesterhavsbad, som overdrog det til direktør Poul E. Olesen, København, som solgte det til direktør Jahn fra Schweiz, der atter videresolgte det til den tyske hotelmand, direktør Sandorek, som så sælger til familien Jensen.

Fanø Ugeblad bragte den 29. maj 1965 følgende hyldest til Kurhotellet:

”Kurhotellet” - kom igen!

”Kurhotellet” - i det navn gemmer sig de stolteste og festligste minder om Fanøbad, men tillige også beviserne på, at et stort hotel kan bringes så langt ned, at det ”stryger flaget” og tager sig et andet navn. Fanøbads venner - og selvfølgelig også badegæster - har med vemod set dette stolte hotel svinde ind til en skygge - en stor stabel mursten, der til sidst kun var rammen om et ligeså forfaldent indre. Og så pludselig skete der noget! Vi havde nok hørt, at hotellet havde skiftet ejer, men ingen heftede sig særligt ved det. Det var jo nok sket tidligere med det triste resultat, at hotellet blev ringere og ringere.

Nu skete der altså noget! Men inden vi fortæller mere herom, lad os da kaste et blik tilbage og se, hvad Kurhotellet var i sin tid, da der stod glans og fest om dette navn. Dette kan man læse om i direktør Oluf Lassens smukke jubilæumsbog: »Badestedet Fanø igennem 50 år«.



Kurhotellets indvielse fandt sted d. 22. juni 1892 under store festligheder i overværelse af stedlige autoriteter og repræsentanter for »handel, presse, kunst og videnskab«. 

Kurhotellet så dengang ikke ud som nu, idet der senere er bygget til både i nord og syd. Det var i begyndelsen tænkt som et »kurhus«, altså et sted, hvor alle badets festligheder skulle afholdes, mens gæsterne skulle bo rundt på villaerne og på de andre hoteller og kun samles her. Derfor blev det indrettet med en række efter datidens smag meget smukke kurlokaler, læseværelser o. s. v. og med en kursal med plads til ca. 400 mennesker. I sidste øjeblik blev bygningen lavet om til også at være hotel, og der blev anbragt 30 værelser, de fleste med udsigt over havet. Opførelsen af Kurhotellet kostede i første omgang kr. 198,805 kr. og inventar kr. 120,000, men det hele var også fuldendt og det bedste, der dengang kunne skaffes.

Det blev betragtet som det fineste af alt at bo på Kurhotellet, ja, man skulle næsten have blåt blod. Af hensyn til rentabiliteten blev langt senere opført de to tilbygninger, den sidste, nordfløjen, på 50 værelser. 

Og hør så hvad forfatteren til bogen »Ved det yderste hav«, redaktør Andreas Sørensen, fortæller om sine tidligste erindringer fra Kurhotellet, hvor han som dreng deltog i en frokost i kursalen: 

Salen var fyldt med mennesker ved store og små borde, der bugnede af mad. Folk spiste og drak, snakkede og lo, mens tjenere for frem og tilbage med fade og flasker. Det var første gang, jeg så det store, kolde bord i al sin førkrigstids-pragt. Det var ganske overvældende. Vi blev placeret ved et temmelig stort bord, men udenom blev der anbragt flere små borde, hvor efterhånden den lunkne eller varme mad blev sat frem. Det forekom mig til sidst, at vi var helt indkredset af små borde. Særligt indtryk på mig gjorde de røde hummere på blokke af is og en vældig røget ål, der var dekorativt snoet som et håndtag over alle sildeassietterne. Men ellers bestod bordene mest af mad, som jeg ikke havde set før eller kunne finde ud af, hvad var. De lagde for med ål i gelé og sild og drak hertil øl og brændevin, så de snart var lige så røde i hovederne som hummerne. Damerne holdt sig heller ikke tilbage, de drak dog ikke snaps, men holdt sig til øllet. Jeg havde indtryk af, at de spiste og drak i timevis, og da de raserede fade endelig blev båret ud, kom den varme hovedret, en rød bøf med tyk, gul sovs, hvortil der blev serveret rhinskvin i kølere, der skinnede som sølv. Til sidst bar tjenerne en mægtig osteanretning frem, og hertil drak herrerne igen øl og snaps, damerne tog et glas portvin. Kaffen drak de i en lille salon med magelige møbler. De to herrer fik cognac og store cigarer, damerne en bakke med likører i alle regnbuens farver. 



- Se, det var et par glimt fra Kurhotellets storhedstid fra tiden før den første verdenskrig. Hotellet måtte gennem to krige, og navnlig den sidste var stærkt medvirkende til at præge og forringe dets bygninger og dermed vel også dets standard. Men lad dette nu være det forbigangne, og lad os se på fremtiden, som den tegner sig for hotellet i dag. - Kurhotellet er kommet igen! De, der i efterårets og vinterens forløb jævnlig har været på stranden gennem Fanøbad, har set, at der var ved at ske noget med Kurhotellet. 

Den nye ejer, hotelejer Johs. Jensen, og hans frue, har sammen med deres to sønner og deres svigerdøtre udført et enormt arbejde for at gøre hotellet i stand, således at det næsten som en »Fugl Phønix« kunne genopstå i sin tidligere glans til den kommende sæson. De har malet og tapetseret, muret og tømret, skuret og skrubbet de fleste af døgnets timer for at løse en næsten uløselig opgave. 

»Fanø Ugeblad« kiggede indenfor i Kurhotellet forleden for at se, hvad der var kommet ud af anstrengelserne. Og vi må sige, at vi blev overrasket. Straks, når man træder indenfor hoveddøren og kommer ind i vestibulen, får man et stærkt indtryk af, at de nye ejeres indsats er lykkedes. Og når man træder ind i Kursalen, forbavses man over at se, at denne sal, som sidste år nærmest henlå som en losseplads midt i hotellet, nu igen fremtræder som den store smukke, ja, prægtige sal, den oprindeligt var. Og således er det gået overalt i det store hotel. Salonerne er gjort i orden, og de øvrige restaurationslokaler står nymalede og nymonterede klar til at tage imod sommerens gæster. Hotellets værelser er alle gjort i stand, nogle er helt nymonterede, og køkkenet er fuldstændigt nyt, indrettet helt efter nutidens strenge hygiejniske krav. Det er vanskeligt at give et fuldstændigt billede af den forvandling, der er sket med hotellet i vinterens løb, men det er helt givet, at Kurhotellet er kommet tilbage for at blive.

B1630-61 Kurhotellet

B1630-3 Fanoe-Bad Kurhotelle


Hotelejer Johs. Jensen og de to sønner, Erwin og Uwe Jensen, har sammen med deres fruer løst den enorme opgave, som det var, at bringe Kurhotellet tilbage. De lægger ikke skjul på, at de ikke venter at tjene store penge lige med det samme. Der er endnu meget, der skal gøres, og det er deres hensigt også i kommende år at investere hotellets indtægter i dette: at gøre hotellet endnu bedre, og det er efter vor mening den rigtige vej at gå, og det skal nok lønne sig.

De nye ejere har sat sig den opgave at bringe Kurhotellet tilbage, og det er lykkedes, og de ønsker nu, at hotellet skal blive et sted, hvor ikke alene Fanøs mange turister skal føle sig velkomne, men også et sted, hvor Fanøs faste befolkning og de mange sommerhusejere vil være velkomne, og et sådant sted har jo været savnet i mange år ved Fanøbad.” 

I sæsonen 1965 genoplivede Kurhotellet den gamle tradition fra hotellets berømmelige fortid med afholdelse af koncerter, solistaftener o.l. Hotellet har haft udsolgte huse, med fx kunstnere som Wandy Tworek, Peter Belli med Les Rivals og sangerinden Gunilla Thorn samt Sønderjyllands Symfoniorkester. 

Hotellet modtog adskillelige bestillinger på kongresser og mødearrangementer.


kurhotellet-64 1       kurhotellet-64 2


kurhotellet-64 3       kurhotellet-64 5


kurhotellet-64 6       kurhotellet-64 7


kurhotellet-64 8


kurhotellet-64 4 prisliste

Hotel Kongen af Danmark

B6008 Hotel-Kongen-af-Danma        B6009 Hotel-Kongen-af-Danma

B6010 Hotel-Kongen-af-Danma       B6012 Hotel-Kongen-af-Danma

B6013 Hotel-Kongen-af-Danma      B6014 Hotel-Kongen-af-Danma

     

     

     

Nyt fra Vestfronten.

Tegneren Bo Bojesen tegnede i 1969 denne tegning til Politiken:

detstorekoldebord

Situation:

Overijener og tyskere marcherende rundt om bord med mad.Tyske turister anført af dansk overtjener marcherer rundt om del store kolde bord, før de må indtage maden.

Kurhotellet på Fanøø har genindført det store, kolde bord; men først efter at direktionen havde givet de tyske gæster tre dages eksercits i danske spisevaner pa dette vigtige felt.

Fanø Bad Camping

I maj 1962 indrettede direktionen for Fanø Vesterhavsbad en campingplads i ”Skyttedalen” på den smukke plads, hvor der i gamle dage afholdtes grundlovsfester og lignende. Pladsen kunne rumme et anseligt antal telte og campingvogne, og campisterne får deres ophold i et herligt og typisk hede- og klitlandskab ideelt beliggende ved plantage og med direkte vej til stranden.

B1670-18 FanoeCamping postkort

 

B1630-7 Fanoe-Bad-Camping

 

B1630-8 Fanoe-Bad-Camping

 

B1630-9 Fanoe-Bad-Camping

tempo-1960

Tempo Camping 1960

B1628-200 Fanoe-Bad

Kongen af Danmark

B1628-201 Fanoe-Bad

Relaterede artikler

Gå til top