Lad os tage et lille strejftog gennem befolkningstallene i Nordby sogn.

I 1651 opgiver præsten, at der er 55 jordbesiddere og 21 jordløse. ”Her findes vel i sognet en hob ægtefolk som i disse besværlige tider er så forarmede, at de om vinteren må bede om deres brød, og om sommeren bruge fiskeri, hvorfor disse intet kan give”. (altså ikke betaler skatter).  

I 1737 findes 183 ildsteder som er vokset til 210 i 1742.

Ved den første folketælling i 1787 tælles der 1197 beboere i 238 familier. 

I 1801 er der 1363 beboere, hvoraf 1003 findes i Odden og 360 i Byen. 

I 1812 findes der 311 ildsteder. 42 gårde inklusive præstegården og degneboligen. 178 huse med jord og 91 huse uden jord. 

I 1840 taltes der 1738 beboere.

1890 fandtes der 2742 beboere, hvoraf der er 1652 i Odden.  

Befolkningstal Sønderho  

I 1683 havde Sønderho 72 huse, deraf 23 uden jord, 1737 137 huse og 1742 143 ildsteder.

I 1763 nævnes i Pontoppidans atlas, at Sønderho har 766 sjæle. 

1787, 777 beboere i 170 familier.  

1840, 940 beboere, heraf 73 enker.  

I 1801 havde Sønderho næsten lige så mange indbyggere som Nordby, men mens det stadig gik fremad i Nordby, går det op og ned i Sønderho og i begyndelsen af 1900-tallet falder indbyggertallet drastisk. Denne nedgang i befolkningstallet vækker en del diskussion om Fanøs fremtid. Mange mener, at det skyldes at de unge svigter søfarten, idet de er mere ”moderne”, og går kontorvejen, enten i det offentlige eller i det private. Andre går håndværksvejen og de fleste flytter til fastlandet og svigter den århundred gamle tradition: at følge søfarten.