Færgeriet i 1945 - 1962

Fanø-Esbjerg Færgeri.

25 års jubilæum.

Den 1. september 1946 er det 25 år siden, Postvæsenet overtog Fanø-Esbjerg Færgeri.

I den anledning vil vi (Fanø Ugeblad), fremdrage følgende korte træk af færgeriets mere end 100-årige historie. (i uddrag)

1. september 1918 overtog Postvæsenet så Færgegård og færgeri for 225000 Kr., af hvilket beløb amtet, Nordby og Esbjerg betalte i alt 45000 Kr.

Postmester J. H. Enné, Nordby, blev færgeriets leder.

Købet omfattede privilegiet, Hotel Færgegården med tilhørende jordarealer, montering og service, båden s.s. „Nordby" bygget 1896, m.b. „Dan" bygget 1910, m.b. „Fanø", bygget 1910, samt en Isbåd, bygget 1917.

Og nu trådte færgeriet ind i en helt ny fase.

Sejlløbet ind til Nordby blev uddybet,

Færgelejer blev bygget både i Nordby og Esbjerg, Hotel „Færgegården" blev omdannet til postkontor med tilhørende Telegrafstation, godsekspedition, ventesal m. m. samt tjenestebolig for postmesteren og overassistenten. Endvidere blev der truffet den ordning, at der kunne løses jernbanebilletter til og fra Nordby.

Vi kan ikke her i alle detailler komme ind på de fremskridt og forbedringer, som de svundne 25 år har nødvendiggjort, deres tal er så mange, at en nærmere omtale vil fylde uforholdsmæssig meget. Men fremskridt har der været, så det kan forslå noget. Både passager- og godstrafik er mangedoblet, og sommerens stadig stigende trafik har givet færgeriet noget at bestille. På en enkelt søndag i højsæsonen er der således befordret 13800 passagerer, 375 automobiler, 1000 cykler m. m. Antallet af overfarter er da også om sommeren - de seneste år dog fraregnet - så mange, at der som regel hver halve time ligger en båd klar til afgang både fra Nordby og fra Esbjerg.

Postmester Enné var i sin tid en udmærket dygtig leder af færgeriet. Han havde både den bløde og den faste hånd, og da han så at sige „gjorde hele Felttoget med" fra første begyndelse som statsinstitution til kulminationen, fik han aArbejdsforøgelsen lempelig spredt over et længere åremål, hvorved den naturligvis for ham blev mindre mærkbar. Hans efterfølger, færgeriets nuværende chef, postmester kaptajn Thuesen, er blevet postmester Enné en værdig afløser. Ny uforudsete problemer er hr. Thuesen blevet stillet over for, men vi føler alle, at han efter bedste evne forsøger at løse dem på en for publikum tilfredsstillende måde. Det ønsker vi ham vedblivende held til!

- På jubilæumsdagen råder Fanø-Esbjerg færgeri over følgende skibe: m. b. „Nøne", bygget 1921, plads til 160 personer, m.f. „Fanø", bygget 1926, 500 personer og 10 personautomobiler, m.b. „Grethe", bygget 1929, 25 personer, og m.f. „Nordby", bygget 1932, 500 personer og 10 personautomobiler. - Desuden har færgeriet 4 store lastautomobiler samt en bivogn til afhentning og tilkørsel af jernbane- og færgegods.

Ved overtagelsen i 1918 var der ved færgeriet ansat en skibsfører, en styrmand, to maskinmestre, en fyrbøder og to matroser. I dag tæller bemandingslisterne følgende navne: førerne Brandt og Skjoldborg (overfartsleder), Reserveførerne Kallesen og Nondal, Maskinmestrene Heintze, Jeppesen, Kjær og Sørensen, maskinpasser Søndergård, matroserne Bang, Bredal, Brynå, Carlsen, Christensen, Jensen og Nielsen samt ekstramatros Stockmarr. Navnene anført i alfabetisk orden.

Der kan måske være rimelig grund til at nævne nogle af de gamle færgeførere, der enten er døde eller fratrådt. Siden færgeriet er blevet udført med dampskibe har følgende været førere: H. N. Svarrer, N. H. Anthonisen og C. N. Gram. De er nu døde alle tre. Hans Jessen lever endnu i Nordby, Carl Jensen („Løkkens Carl") og L. J. Sørensen er begge bosiddende i Esbjerg. Af disse førere har H. Jessen den længste tjenestetid bag sig, idet han var skipper om bord i færgen i 26 år.

Om færgeriets fremtid er det ikke let at spå. Fanøbroen har jo længe „svævet over Vandene", og når den en gang bliver til virkelighed, er færgeriets saga vel ude. Mange ser med længsel frem mod den dag, da Fanø ved en broforbindelse bliver landfast, de venter en ny opgangstid for øen, selv om alt sådant naturligvis helt og fuldt ligger i det uvisse. Andre ser med vemod på de bestræbelser, der udfoldes for at få broforbindelsen i orden, de mener, at færgeforbindelserne under normale forhold er fuldt tilfredsstillende, og at en forbindelse, der gør øen landfast, vil bidrage til, at der herovre vil gå til grunde værdier, der slet ikke la¬der sig udregne i kroner og øre.

- Da tiderne ikke er til større festligheder, fejres jubilæumsdagen uden sådanne. Vort jubilæumsønske, som vi herved adresserer til færgeriets chef, hr. postmester Thuesen, går ud på dette, at færgeriet stadig må kunne klare alle vanskeligheder - øjeblikkelige som kommende - hvad enten det skal vare kort tid eller længe, før det historiske øjeblik indtræder, da den sidste færge glider ud af lejet ved Nordby og runder den røde tønde på sin afskedstur til Esbjerg.

Sklrmen.

faergevers

Fanø-færgeriet er blevet kritiseret for ikke at udnytte materiellet fuldt ud...

En flok på Esbjerg kajen

står tavs og trist og grå

- for de har ganske glemt hvad

det er, de venter på

Man stirrer ud mod havet

med bølger, skum og sprøjt,

men det er mest på kajen,

at bølgerne går højt.

For vel er det en postbåd,

men det er hamber kost,

hvis skipperen behøver,

at sove på sin post.

Og færgeriet undres,

hvorfor det "rask må gå"

- ja det kan ingen andre

end kunderne forstå.

 

Det gamle jydske slagord

kan bruges her med held,

at den, der tager med "Fanø",

han kommer også med.

Det har da ingen hastværk,

for den, som bare tror,

husk, sød og spændt forventning

gør glæden dobbelt så stor.

Og fjorten dages ferie

er ikke nok til den,

som bare vil se Fanø,

før han skal hjem igen.

Just derfor elskes Fanø

kun dobbelt ømt af dem,

som sukker tungt - om bare

man aldrig skulle hjem.

- den verslige


En passager synes at forholdene ombord er lige lovlig tætpakket med passagerer.


stopfyldt faerge

B5145 mf-Nordby-i-ferrgelej

B5151 mf-Fanoe ca 1950

Færgelejet ca. 1950

Nyt færgeleje

Trafikministeren har gennem længere tid arbejdet med problemerne omkring færgeriet Fanø-Esbjerg, og han har nu som et resultat af overvejelserne i 1955 sendt finansudvalget en ansøgning om en bevilling på 800,000 kr. Som første del af en bevilling på 1,5 mill. kr. til bygning af et nyt færgeleje i Nordby til afløsning af de nuværende, som er meget medtaget. Ministeren siger i sin henvendelse til finansudvalget, at planerne til det ny færgeleje disponerer med så store pladsmæssige rammer, at det kan tage større færger end de to nuværende. I den forbindelse påpeger ministeren nødvendigheden af, at der i løbet af få år anskaffes en ny færge til 1,3 mill.

Projektet til det nv færgeleje er ikke helt færdigt: men pengene hertil ønskes bevilget nu. så arbejdet kan sættes igang. så snart dette er tilfældet, for at blive mindst muligt generende for den kommende sommertrafik.

Arbejdet med det nye færgeleje startede i oktober 1956, og kunne tages i brug i maj 1958.

Færgeleje 

»Nøne«s forlis.

Søndag eftermiddag den 17. juli 1962 ved halv-syvtiden skete der et kedeligt uheld for færgeriet, idet dets motorbåd »Nøne« sprang læk og sank i løbet af kort tid.

»Nøne« var netop gået fra kajen ved den gamle færgebro med ca. 100 passagerer og omtrent lige så mange cykler, da man om bord hørte et par voldsomme slag mod bunden af skibet, og straks efter konstateredes det, at skibet tog vand ind. Føreren, styrmand Peder Egetoft, satte resolut sit skib på grund på Søjorden og afværgede derved, at der skete større skade. Nogle tililende motorbåde sørgede for, at passagererne og de mange cykler blev bragt i land. Der var nogen tilløb til panik, men det lykkedes hurtigt at berolige passagererne, da de blev klar over, at skibet stod på grund, og at det ikke kunne synke dybere, i hvert fald ikke hurtigere end det indtrædende højvande gav mulighed for. Så næsten alle passagerer kom tørskoede i land.

Allerede søndag aften blev der gjort forsøg på at pumpe »Nøne« læns ved hjælp af et par mindre både fra havnevæsenet i Esbjerg, men det kunne ikke lade sig gøre, da »Nøne« efterhånden væltede om på siden og kom til at tage vand ind over rælingen. Mandag formiddag lykkedes det ved hjælp af havnens store rambuk at hæve »Nøne« så meget, at et par kraftige pumper kunne pumpe den så nogenlunde læns, så den kunne slæbes til Esbjerg, hvor den kom på bedding. En nærmere undersøgelse viste, at en stopklods for roret var gået løs, således at roret kunne komme i berøring, med skruen, og herved var skaden opstået, idel der var revet et stykke af kølen løs.

noene

Noenes-forlis

noene forlis B5 517

Fanø-færgen Nøne forliste den 15.juli 1962. Den blev hævet af Vandbygningsvæsenets flydekran, foto af Knud Rasmussen.

 

Nøne blev kondemneret og afløst af motorbåden Sønderho på 93 brt. med en 210 HK motor. Båden blev bygget af Jensen & Olsens Jernstøberi og Maskinfabrik i Havnegade og på en blokvogn kørt til søsætning. Sønderho har plads til 199 passagerer og 75 cykler og bruges som reservefartøj, når vejr og vind gør det umuligt for de øvrige færger at sejle.

Desuden kan den chartres, og om sommeren bruges den til havnerundfarter. I 1999 benyttede omkring 10.000 mennesker denne mulighed for at se havnen fra søsiden.

mb-soenderho

I september 1961 planlægges en ny motorbåd til færgeriet

B1628-84 mb soenderho

Det bliver Esbjerg jernstøberi og maskinfabrik, som kommer til at bygge den nye motorbåd, "Sønderho", der skal afløse »Nøne«.

Båden bliver hypermoderne i enhver henseende med radiotelefoner, varmeanlæg, luftkølet motor og udsøgt komfort. Den bliver 26,3 meter lang, hvilket er en halv snes meter længere end »Nøne«, bredden er 6,1 meter, dybgangen 1,25 meter, og der bliver plads til godt 200 passagerer.

Den nye motorbåd bliver bygget i stål, og på hver side forsynes den med passende brede indgange og ditto korridorer, hvor der i nødstilfælde bliver plads til en båre. Passagererne kommer til at opholde sig i behagelige omgivelser under overfarten, således bliver der bl.a. indrettet en afdeling for rygere og en for ikke-rygere.

Ved bestillingen på den nye motorbåd indfrier trafikminister Kaj Lindberg et løfte, som han gav Nordby sogneråds repræsentanter ved et møde i trafikministeriet for ca. et år siden. Det har taget sin tid at få båden tegnet, og få et værft til at bygge den, da der jo overalt var rigelig beskæftigelse.

Når man fra Nordby sogneråds side ønskede en ny motorbåd til afløsning af »Nøne, var det jo i høj grad fordi, »Nøne« måtte give op, så snart der var en smule is i farvandet, og da isen ofte følges med østenvind og lav vandstand, opstod der til tider vanskeligheder for de store færger -- og så var mulighederne for opretholdelse af blot nogenlunde planmæssig drift kun små.

Det nye motorskib bliver så kraftigt, at det vil kunne klare sejladsen under betydelig vanskeligere forhold, end »Nøne« har kunnet det, og det bliver i stand til under nogenlunde ordentlige forhold at kunne overføre en patient i en kritisk situation, hvilket sidste var stærkt medvirkende til at styrke ønsket om at få et nyt kraftigt motorfartøj.

M/B "Sønderho" indsættes i 1962. Den 22. august 1962 blev den i Esbjerg byggede motorbåd "Sønderho", 93,2 brt., 210 hk. Motorbåden overførte ud over 200 passagerer tillige cykler og knallerter.

image001

Soenderho2

M/B "Sønderho" på vej til søsætning

B1630-209 MB-Soenderho

B1520-28 Soenderho-i-isen

B5154 mb-Soenderho

soenderho-faerge-1981-001

M/B "Sønderho" på kajen efter stormfloden den 24. november 1981

Soenderho-mast

Mast på M/B "Sønderho" med flag, klar til havnerundfart

Soenderho 1

Motorbaad-Soenderho



Gå til top