2 nye færger.

Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet har i juli 1963 besluttet at gennemføre en omfattende modernisering og udbygning af færgeforbindelsen mellem Esbjerg og Fanø.

Efter at broplanerne må betragtes som skrinlagte for en længere årrække, er på post- og telegrafvæsenets foranledning udarbejdet forslag til en forbedring af forholdene ved færgeriet, hvis drift i de sidste 35 år er blevet varetaget af det samme materiel.

De planlagte reformer omfatter i første række bygning af to nye færger, som vil blive betydeligt større end de nuværende. Desuden vil det være påkrævet at anlægge et nyt færgeleje i Esbjerg, så man har et leje af tilstrækkelig størrelse til de nye færger, og ligeledes må der foretages en regulering af færgelejet i Nordby i denne forbindelse, men denne ombygning er allerede forudset i sin tid ved planlægningen af dette færgeleje, og den kan gennemføres uden at det bliver nødvendigt at suspendere færgefarten i mere end formentlig ca. en uges tid. I denne periode må passagerbefordringen varetages alene med den nye motorbåd.

Der er nu opnået bevilling til at påbegynde såvel anlægsarbejderne som bygningen af de nye færger. Derimod må opførelsen af en ekspeditionsbygning på Esbjergsiden vente til 1965—66 på grund af byggerestriktionerne.

De samlede omkostninger til anlægsarbejderne ventes at andrage ca. tre millioner kroner. Arbejdet med færgelejet i Esbjerg er begyndt. Moler og ledeværker udføres af firmaet Kjær & Trillingsgård, Kolding, og dette arbejde ventes færdigt til brug i forsommeren 1964.

Fartøjerne bygges af stål med isforstærkning som dobbeltendende bil- og passagerfærger, d. v. s. at færgerne udstyres med propeller og ror i begge ender, således at man undgår at måtte svaje. De udstyres med B. & W. Alpha dieselmotorer med en ydelse på ca. 500 BHK, hvilket giver en fart på ca. 10 knob. Kapaciteten bliver ca. 500 passagerer og 30 personbiler eller 2 lastvognstog på ca. 18 meters længde plus 16 personbiler.

Til sammenligning kan oplyses, at der med de nuværende færger, som er bygget i 1926 og 1932, kan overføres henholdsvis ca. 8 og ca. 12 personbiler, således at der ved indsættelsen af de nye færger til erstatning for de nuværende sker en tredobling af færgeriets kapacitet med hensyn til overførelse af personbiler.

De nye færger styres således, at maskinen manøvreres direkte fra styrehus. Ligeledes vil begge rorene og begge propellerne kunne manøvreres fra både agterste og forreste styrehus.

Den første færge vil blive leveret fra Ålborg værft d. 15. juni 1964 og den anden fra Århus flydedok og maskinkompagni den 15. juli 1964. Værfternes tilbuds-priser andrager ca. 3,25 millioner kroner pr. færge.

Nye Færger

1964 gav en løsning på trafikspørgsmålet. Ved indsætningen af de nye og større færger i overfarten må det med tilfredshed erkendes, at færgeriet nu, hvad materiellet angår, har imødekommet den længe forventede og stærkt tiltrængte modernisering af færgedriften. For de, der har haft trafikproblemet på sognerådets dagsorden i mere end 20 år, føles det som en stor lettelse, at denne sag nu er bragt til afslutning på en tilfredsstillende måde.

I 1964 indsættes to nye bilfærger, "Nordby" og "Esbjerg". I 1964 blev to bilfærger, søsterskibe, 350 brt., 499 hk indsat på ruten Fanø - Esbjerg. Med en kapacitet på 500 passagerer og ca. 25 biler. Det første M/F "Esbjerg" blev bygget på Ålborg skibsværft, blev taget i brug den 23. april 1964, og det andet, M/F "Nordby", bygget på Århus Flydedok, den 15. juli samme år.

Ny færgebygning

Den 14. juni 1966 blev en ny administrationsbygning indviet, og hermed var moderniseringen færdig, og der var i alt anvendt 11,5 mill. Kr., deraf 7,5 mill. til færgerne, 4,5 mill. Til de resterende arbejder, herunder 3,1 til færgelejerne med omgivelser og 900.000 til administrationsbygningen.

I sin tale udtrykte sognerådsformand Marius Sørensen, Nordby, glæde over, at man havde taget revanche for den stagnation, der en lang overgang prægede færgeriet. Man har med den afsluttede modernisering også taget hensyn til fremtiden - og selvfølgelig til publikum og godstransporten, der er steget og vil vokse fremover. - De, der søger rekreation på Fanø, vil være glad for forandringerne, men gladest er de fastboende, og de er taknemmelige for de forhold der er skabt; specielt for dette siger vi tak. Sognerådsformanden mindedes den tid, da man på Esbjerg-siden blev transporteret med hestevogn fra hotellerne til en båd i strandkanten, men udtrykte sidst sin personlige glæde over, at færgeriet fik lov, at følge med udviklingen.

Men alligevel kneb det stærkt med kapaciteten i sommertiden, siger postmester Garmer, og anskaffelsen af en tredje bilfærge har været overvejet, men hele vinteren igennem er der ikke brug for den, og den store forskel på sommer og vinter er netop årsag til, at færgeriet i dag drives med underskud. I 1974 overførtes 1.5 mill. passagerer og 178.000 biler, men alene juli tegnede sig for 28 pct. af de overførte biler.

Ved feriens begyndelse og afslutning kan der være op til 7-8 timers ventetid, og vi bliver ofte spurgt om, hvorfor der ikke er mulighed for bilreservering. Hertil må vi svare, at der er for få opmarchpladser. Dertil kommer problemerne med sejladsen som følge af de meget vekslende vandstandsforhold. Normalt er der en forskel på 1.30 meter mellem høj- og lavvande, og under disse forhold er vi i hvert fald sikret 10 cm under kølen, men ved Østenstorm melder problemerne sig. Sejladsen må aflyses, og i tilfælde af at vi havde bilreservering ville det være vanskeligt at skabe en retfærdig afvikling af trafikken ved genoptagelsen af sejladsen. Endelig må man tænke på, at der navnlig i sommertiden ofte skal befordres et udrykningskøretøj, og at en færge derfor må tages ud af normal drift.    

Klager over færgetaksterne 1967

Fanøboerne var til stadighed utilfredse med færgetaksterne og den 20. januar 1967 var der indkaldt til borgermøde. Jyllands Posten refererede: 

"Skønt Fanø's postmester erklærede sig neutral, kom ham alligevel i skudlinien da 400 vrede fannikere luftede deres harmer over ministeriet for offentlige arbejders takstpolitik på Fanø-overfarten. Øboerne mødte op med et krav om:

1.       50 % reduktion til taksterne 

2.       Soldaterfrirejser (som med DSB) 

3.       65-billetter (som med DSB) 

4.       Rabatkort for cykler og knallerter 

5.       Skoleelevkort til uddannelsen er overstået (i dag gælder det til det 18. år) 

6.       Indsættelse af en færge fra Esbjerg klokken 0.15 

Fannikernes krav og protest blev fremsat af købmand Morten Devantier, han sammenlignede Fanø-færgens takster med DSB Glyngøre-overfarten. Således koster en billet for en almindelig personvogn 13 kr. på Fanø-færgen og 4,50 på Glyngøre-ruten, dertil kommer at der på Glyngøre-færgen udleveres en ekstra personbillet gratis. En campingvogn koster 13 kr. på Fanø-færgen og 3 kr. i Glyngøre. Han oplyste endvidere at et typehus fordyres med 5000 kr. ved opførsel på Fanø, ekstraudgifter går til færgetakster. Købmand Devantier begrundede med at ministeriet for offentlige arbejder for nogle år siden bestemte, at der ikke skulle bygges en bro til Fanø, men så må vi da kunne kræve en ærlig takstpolitik, sagde Devantier. 

Øboerne mener, at rabatterne kun skal gælde dem selv og sognerådsformændene M. Sørensen, Nordby, og Nielsen, Sønderho, tilbød at kommunerne vil sørge for administration af legitimationsbeviser. Postmester Garmer, der var meget alene i den tætfyldte sal, måtte først forklare, at færgeriet ingen indflydelse har på taksterne, de fastsættes ad ministeriet. Han konstaterede, at færgeriet efter modernisering til 11 mill. kr. sejler med underskud. I fjor noteredes således et tab på 548.999 kr., efter at andelskapitalen var forrentet med 4 1/2 procent af afskrivninger på en procent af fast andel og fem procent på skibe var foretaget. 

Videre gjorde han opmærksom på, at der allerede eksisterer rabatordninger, så øboerne kan sejle lige så meget de vil for en krone om dagen. Der kan også købes billethæfter til biler med 20 til 25 procents rabat. Om der skal ydes yderligere prisreduktioner må imidlertid blive ministeriets sag, sluttede postmesteren, idet han pegede på, at Glyngøre-overfarten har færre sejladser om dagen end Fanø-overfarten." 

Mødets betydning lader sig ikke vurdere, men arrangørerne vil arbejde videre for at få priserne ned og samle underskrifter. Man bad senere om møder med trafikminister Svend Horn og herefter med Ove Guldberg, senest i 1969 for endnu engang at protestere mod takstforhøjelser.