Færgemærker

 

FANØ-ESBJERG FÆRGERI

OG DETS PRIVATE FÆRGEGODSMÆRKER .

af Kaj Storm, 5853 Ørbæk.

En stor tak til Kaj Storm for tilladelse til at anvende hans artikel i medlemsskriftet for Fanø Lokalhistoriske forening, nr. 16, september 1971, samt hans øvrige materiale der blev over leveret ved et hyggeligt møde i sommeren 2006.

PRIVAT FÆRGEFART

Færgegodsmærker

i 1865 opstod tanken om anskaffelsen af en dampbåd til færgefarten, nok som følge af den i Nordby nogle år i forvejen oprettede badesanstalt, der i sommertiden trækker mange gæster til Fanø. Landingsstederne egnede sig dog ikke til at en dampbåd kunne lægge til, uden meget store og dyre forandringer ved anløgsstederne.

Det var Dansk Konsul og skibsmægler Chr. Nielsen, som under et besøg på sin fødeø, sammenkaldte til et møde lørdag den 18. maj 1872 på Krogården, hvor han ønskede en drøftelse om anskaffelsen af en dampbåd, som dog ikke skulle værestørre end den kunne være tilstrækkelig til postens og passagerernes befordrings behov blev dækket. Der blev tilslutning til konsulens tanker, og man konstituerede sig som "Dampfærgeselskab."

Man vedtog også at arbejde på at forbindelsen med fastlandet blev flyttet fra Strandby til Esbjerg, hvor man var igang med at anlægge en havn ved Esbjerg Kiev, og dette blev til virkelighed, da det tirsdag den 1. december 1874 pålagdes færgemanden at forlægge anløbsstedet til Esbjerg Havn. Dette skete dog ikke før tirsdag den 20. januar 1875, hvor formiddagsturen gik ind til Strandby for sidste gang. Eftermiddagsturen gik ind til Esbjerg Havn.

Det var en begivenhed at "Færgedamperen FANØ", der er bygget i Gøteborg, ankom lørdag den 25. maj 1878, og allerede om søndagen indgik i farten med 4 daglige ture i hver retning, l 1879 blev Færgebroen i Nordby bygget.


2 1


Turiststrømmen til Fanø voksede år for år, særlig efter at "Fanø Nordsøbad" var blevet anlagt først i 1890 'erne. Færgeriet blev i 1896 købt af et konsortium. l 1901 sælges færgeriet igen, til et nyt konsortium, som bestod af grosserer Filtenborg, Direktør Gulmann og Sagfører N. Christensen, alle fra Århus, de blev da også det sidste led i den lange række af private færgelejer, som der havde været ved færgefarten mellem Fanø og Strandby nu Esbjerg Havn.

Af de sidste private ejere af færgeriet, er der blevet fremstillet færgegodsmærker, som blev anvendt til afregning og frankering af det i TAKST for BEFORDRING af PERSONER og GODS, pkt. III Godsbefordring - andre varer a-b.

Der kendes disse to udgivelser: 10 øre rød - for vægten 1-20 u, og 15 øre blå - for vægten 20-50 u, (i ark å 50 stk).

I forslaget til lov om Statens Overtagelse af Esbjerg - Nordby Færgeri, står der bl.a følgende: Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til for Statskassens regning fra 1. september 1918, at overtage Esbjerg - Nordby Færgeri med tilhørende Færgeanlæg, Færgemateriel, bygninger m.v., samt til at lade driften af færgeriet overgå til Postvæsenet.

Esbjerg - Nordby Færgeri ejes fra 1901 af et privat interessentskab, som omfatter Sagfører N. Christensen, Grosser Chr. Filtenborg og Direktør N. Chr. Guldmann alle af Aarhus, der af Ribe Amtsråd har erholdt Ene retsbevi11ing af Færgeriets drift.

I en Skrivelse fra Færgeriejerne af 22. august 1918, til Ministeriet for offentlige arbejder, hvori der nu foreligger et tilbud fra færgeriets ejere, om for en pris, der må anses for at være rimelig - kr. 225.000,00 - at ville overdrage færgeriet med tilhørende færgeanlæg, færgemat r i e l, bygninger m.v. til Postvæsenet. Overdragelsen af færgeriet omfatter bl.a følgende:

a. Privilegiet

b. Færgegården, Hotel med tilhørnde jorde

c. Færgemateriellet,

Skruedampskib "Nordby" bygget 1897

Hjuldampskib "Esbjerg" bygget 1904

Motorbåden "Dan" bygget 1901

Motorbåden "Fanø" bygget 1910

2 Isbåde bygget 1917

Sælgerne har betinget sig at overtagelsen skal regnes fra den 1. september 1918, men har forpligtet sig til, såfremt overtagelsen ikke skulle kunne ske fra nævnte tidspunkt, for Postvæsenets regning at forestå driften af færgeriet indtil overtagelsesdagen, som afgøres på et senere tidspunkt.

Af de private ejere af færgeriet, er der blevet fremstillet færgegodsmærker, som blev anvendt til afregning og frankering af de såkaldte FRIMÆRKEPAKKER, der. ifølge taksttabellen fra:

Af Takst for befordring af personer og gods mellem Fanø og Esbjerg Havn. ses det at taksterne skal gælde for et tidsrum af 3 år fra den 24. april 1915 at regne, l denne taksttabel under pkt. III -Godsbefordring - andre varer, skal der betales følgende:


3 1

Uddrag af taksttabel fra 24. april 1915.


Denne taksttabel er gældende indtil 24. april 1918, og det er til disse takster, at de første 2 færgegodsmærker nemlig:


3 2


Og da der med disse 2 færgegodsmærker, kan afregnes alle de i ovennævnte taksttabels mulige takster, har der ikke været behov for fremstilling af færgegodsmærker med højere værdi. Det har dog ikke været muligt at finde frem til et endeligt tidspunkt for indførelsen, og ej heller for et tryksted for disse færgegodsmærker.

Efter at Ministeriet for Offentlige Arbejder ved skrivelse af 19. maj 1918, havde godkendt færgeriets forslag til forhøjelse af taksterne med 35 %, gældende foreløbig f or et år f rå den 24. april 1918 at regne, valgte man at overstemplede tidligere udgivne færgegodsmærker med "FORHØJET" og "FORHØJET 35 %"

Der kendes ingen privat udgivne færgegodsmærker, som har større frankeringsværdi eller vægtangivelse, end de to viste færgegodsmærker. l enkelte tilfælde har det været nødvendigt, at man frankerede med ftere af de viste færgegodsmærker.

Men man må jo også tænke på, at det ikke var godstrafikken, der var den største indtægtskilde, for af regnskabet for driftsåret 1916, har indtægterne fordelt således:

Salg af person billetter 39.716,25 kr

overførsel af fragt m.m. 8.272,54 kr.

men udgifterne til færgeriets drift, har alligevel været større end indtægterne, da regnskabet for 1916, udviser et underskud på i alt 8.638,85 kr.

Tilførselsvanskelighederne og dyrtiden, som krigen har forvoldt har medført, at færgeriet har sejlet med et stadigt stigende underskud, og på trods af gentagne ansøgninger og takstforhøjelser, og trods al dokumentation for nødvendigheden deraf, er en forhøjelse hidtil ikke tilstået færgeriet.

Nu da de takster fra 24. april 1915, gældende for 3 år, er udløbet og på et til Amtsrådet og Ministeriet for offentlige arbejder, indgivet andragende om fastsættelse af nye takster, svarende til en forhøjelse på 35 %, som menes nødvendigt for at tilvejebringe den fornødne ballance mellem indtægter og udgifter. På et møde i Esbjerg den 24. april 1918, vedrørende fastsættelse af nye takster, godkendes det at de hidtil gældende takster forhøjes med et tillæg på 35 %, omregnet til det nærmeste afrundede tal og gældende foreløbig for et år fra den 24. april 1918, at regne.

Ud fra ovenstående er der fremkommet en ny taksttabel, som har følgende takster, under andre varer:


taksttabel 1

Uddrag af taksttabel fra 24. april 1918.


Til brug for afregning og frankering af disse takster, bliver man ved med at bruge de 2 tidligere udgivne færgegodsmærker, dog bliver de herefter overstemplet med "FORHØJET" og "FORHØJET 35 %", for at kunne dække de nye taksters behov.

I de månedlige opgørelser over godstrafikken, ses at der i september 1918, er solgt ialt 7 ark frimærker (færgegodsmærker) å 7,13 for ialt 49,91, og ud fra dette kan der udregnes følgende:

l ark é 50 stk å 15 øre = 7,50 kr.

da l ark er solgt for 7,13 kr, er der således givet en rabat på 5 % ved salg af hele ark færgegodsmærker.

Og ud fra disse godsopgørelser og taksttabeller, kan der ikke ses at der skulle være noget behov eller anvendt nogen højere værdi, end de 2 (15 & 20 øre) nævnte der er overstemplet med FORHØJET.

Den mulighed for at der skulle have været færgegodsmærker med værdierne 50 og l k r. , mener jeg hermed at kunne bekræfte ikke skulle have eksisteret, og det vil jeg udfra dels de ovennævnte uddrag af taksttabeller og dels af nedennævnte skrivelse, der er sendt fra Nordby Postkontor den 13. januar 1919, til Generaldirektoratet for Postvæsenet i København.


4 2

Uddrag af skrivelse af 13- januar 1919, fra Nordby Postkontor, til Generaldirektoratet for Postvæsenet.


Såfremt der skulle have været færgegodsmærker med højere værdier, må der have været sådanne at aflevere samtidig, med de 2 kendte værdier, ud fra den betragtning, at det også den gang må have været en væsentlig større mængde gods, som skulle fragtes fra Esbjerg til Nordby end omvendt, det har dog ikke været mig muligt at finde nogen opgørelse over dette forhold. Jeg har heller ikke fundet nogen steder hvor stort at oplaget på disse færgegodsmærker har været, ligeledes en opgørelse over antal solgte ark fra kontoret i Nordby eller ved Købmand Feerup i Esbjerg.

Det fremgår ingen steder at de private færgegodsmærker skulle indsendes til Generaldirektoratet for Postvæsenet, efter at Postvæsenet selv udgav det første "officielle" postfærgemærke den 27. januar 1919. Enkelte Færgegodsmærker kendes annulleret med et metalstempel (tildelt Nordby Postkontor som jernbanestempei), og anvendt efter 27. januar 1919. Dette stempel kendes anvendt på begge værdier af færgegodsmærkerne. Dog kun i meget begrænset antal (3-4 stk.).


4 1

10 øre rød (ærgegodsmærke stemplet 12. feb. 1920.


Klip af jernbanefragtbrev, fra De danske Statsbaner, med Nordby paa Fanø s metalstempel anvendt som datostempel.

Færgegodsmærkerne kunne fra de blev udgivet den 27. januar 1919, anvendes til frankering af såvel forsendelser med Postfærgen, som var deres oprindelige formål, som til frankering af almindelige brevpostforsendelser ved Postvæsenet.


5


l postanordningen af 20. juni 1919, hvorved at færgegodsmærkerne fremover ikke må anvendes til almindelige brevpostforsendelser, træder i kraft tirsdag den 1. juli 1919.

Efter den 1. juli 1919 kan færgegodsmærker afstemplet med et almindeligt poststempel, kun forekomme på færgegodsmærker, som er afsendt fra Postkontoret NORDBY FANØ, da dette postkontor ikke var omfattet af dette forbud.


scan0006

 

 B00034-02 Faergemaerker                         B00034-03 Faergemaerker

 

FÆRGEGODSMÆRKERNE Et ganske særligt kapitel i færgeriets historie udgøres af færgegodsmærkerne, eller som de almindeligt kaldes, postfærgemærkerne. Disse mærker har, vel hovedsageligt på grund af de meget små oplag, de er kommet i, i allerhøjeste grad haft filatelisternes bevågenhed. Man ser da også, at mærkerne hurtigt er kommet op i ret høje katalogpriser. Interessen har for kontorets vedkommende givet anledning til en betydelig korrespondance med samlere verden over, og det har været en fornøjelse, når man har kunnet hjælpe de pågældende til rriarginal-blokke eller en afstempling. Ved de to sidste udgivelser af færgegodsmærker, har denne været meddelt forud i "Officielle meddelelser", ligesom filatelistpressen har omtalt sagen.

Samlerne har ikke været sene til at benytte sig af "tilbudet", og der har foreligget et stort antal førstedagsforsendelser. Også den forestående afvikling af færgenet og dermed ophør af salget af postfærgemærker gav anledning til stor filatelistisk aktivitet. Allerede 1- 2 måneder før afståelsen slap øreværdierne af mærkerne op, og i de allersidste dage før 1. maj var kun 2 og 5 kr. mærker til salg. For at kunne frankere fragtbrevene måtte man tage ALMEX-maskinerne i brug til kompletterende frankering; disse fragtbreve skal nok vække interesse hos en frimærkesamler. I alt indgik til postkontoret ca. 50.000 forsendelser forsynet med færgegodsmærker til sidstedags-stempling.

 

faergemaerke 1

 

Hvad der skete, da Post- og Telegrafvæsenet overdrog

FANØ-ESBJERG FÆRGERI til DSB

Dansk Filatelist Tidsskrift nr. 5, august 1977

af Tom Plovst

Som et led i bestræbelserne for rationalisering af vore etater blev Fanø-Esbjerg Færgeri den 3o. april 1977 overdraget til DSB.

På slaget kl. 9.00 afgik M/F Esbjerg fra Esbjerg for sidste gang under postvæsenets flag. Ved ankomsten til Nordby blev postetatens flag afløst af DSB's flag og efter flagceremonien udtalte Post- og telegrafvæsenets personalechef Arne Nielsen, der deltog i stedet for P & T's generaldirektør Poul Hansen, der ikke kunne være til stede ved overdragelsen, de bedste ønsker for færgeriet fremover under DSB's ledelse.

Efter ceremonien var der en sammenkomst på Krogården i Nordby, hvori deltog generaldirektør Povl Hjelt, DSB, borgmestrene O. Berg-Jensen, Fanø og Henning Rasmussen, Esbjerg, Post- og telegrafvæsenets personalechef Arne Nielsen, Postmester Garmer, Fanø postkontor, der hidtil havde stået for den daglige ledelse af færgeriet. Det gamle privilegium, der giver ret til at drive færgeri mellem Fanø og fastlandet, blev her overrakt til DSB's generaldirektør Povl Hjelt af P.&T's personalechef Arne Nielsen, og der blev fra mange sider udtrykt gode ønsker for fremtiden for færgeriet og postmester K. Garmer takkede færgenets medarbejdere for godt og trofast arbejde igennem årene.

Det var tydeligt, at man fra DSB's side ikke havde spor imod at overtage driften af dette færgeri. Man havde på forskellig måde søgt at festliggøre dagen mest muligt. Bl.a. var der gratis sejllads i dagens anledning. Vi er dog nogle, der gerne havde set, at Post- og telegrafvæsenet havde fortsat driften. Der var hygge ved færgeriet - dette specielle, at her var et færgeri med meget gamle traditioner - en håndfuld mennesker, der kendte hinanden ud og ind i dagligdagen - gjorde sit til, at man følte hyggen der.

 

B1571-1 1966-Postkontor-1

 

Fanø postkontor

Ved de besøg undertegnede har aflagt både i Esbjerg og i Nordby på Fanø, har jeg altid mødt stor forståelse hos det ansatte personale, der altid har været meget hjælpsomme, når jeg kom med forskellige spørgsmål vedr. færgeriet.

For frimærkesamlere har ordet POSTFÆRGE altid stået som noget særligt. Færgegodsmærker bliver disse mærker kaldt af Postetaten og Iblandt samlere har der været delte meninger om disse frimærker med overtrykket POSTFÆRGE nu også var noget man skulle samle på.

En kendsgerning er det dog, at Fanø-Esbjerg Færgeri nu er et stykke posthistorie. Det var afslutningen på et kapitel om befordring af personer og gods, der her blev afsluttet.

Siden Post- og telegrafvæsenet ved skøde af 7. januar 1919 overtog Fanø-Esbjerg Færgeri er der i alt udkommet 50 forskellige postfærgemærker. Som følge af forskelligheder i det anvendte overtryksmate-riale er der her mulighed for, at den interesserede samler kan finde større eller mindre fejl. Der er mulighed for varierende dokumentation for anvendelse af postfærgemærker og meget andet. Området har dog også været gjort til genstand for spekulation -falske postfærgemærker forekommer, afstemplinger navnlig i større stil fremkom her ved færgeriets ophør. Men sådan er det jo med så mange forhold indenfor filatelien. En ting er dog sikkert, at havde frimærkesamlerne ikke været på tæerne så ville der i dag ikke være tilstrækkeligt materiale til at dække blot det mest nødtørftige behov hos filatelisterne til at illustrere afslutningen af denne epoke.

 

B1571-2 Faergen-Nordby-1966

 

M/F »Nordby« på vej til Fanø.

 

fragtbrev 1

 

Fragtbrevet viser forneden til venstre et aftryk - violet farve - af den tillægsfrankering. der blev foretaget ved hjælp af en af de af P.&T.'s benyttede »Almex« billetteringsmaskiner.

Overdragelsen af Fanø-Esbjerg Færgeri til DSB blev først endelig fastlagt den 13. april 1977 til at skulle ske den 30. april 1977, så det var ikke lang tid, der var levnet til de sidste forberedelser til at selve overdragelsen skulle ske, selvom det var flere år siden, man var begyndt at forhandle om en overtagelse. Det lykkedes dog for postmester K. Garmer, Fanø postkontor, at få hele overdragelsen til at klappe samt at få ordnet de mange tusinde forsendelser forskellige handlere og samlere havde indsendt til sidstedagsafstempling. Trods avisstrejke var det jo rygtedes blandt samlerne, at der skulle ske noget med færgenet. Alle disse forhold blev ordnet godt og praktisk trods de mange timer, der måtte ofres på filateliens alter og mere eller mindre mærkelige ønsker fra filatelisternes side. Der skal herfra lyde en tak på samlernes vegne for den konduite, der blev vist.

 

fragtbrev 2

 

Fragtbrevet viser forneden til venstre et aftryk - violet farve - af den tillægsfrankering, der blev foretaget ved hjælp af en af de af DSB benyttede »Almex« billetteringsmaskiner.

Der fremkom her således en »Blandingsfrankering« imellem to etater. Da værdierne 1 og 2 kr. POSTFÆRGE blev udsolgt i løbet af formiddagen forekommer der også fragtbreve helt uden POSTFÆRGEmærker forsynet udelukkende med en afstempling af hele gebyret.

Hvilke problemer skabte filatelisterne da for færgeriet i den sidste tid ?

Rygtet om en snarlig overdragelse af færgeriet satte allerede i november 1976 skub i salget af postfærge-mærker og som det har været offentliggjort her i DFT i foråret, blev flere af postfærgemærkerne udsolgt -det sidste var 5 øre vinrød, bølgelinie, der blev meldt udsolgt ved Postens Filateli den 28. januar 1977. Hvad årsagen var til, at man ikke på daværende tidspunkt lod overtrykke endnu et antal ark kan der kun gisnes om. Måske var man ikke så glade for at trykke et nyt oplag af 5 øres mærker, d.v.s. et nyt marginalnr. ville fremkomme og det i sig selv ville være med til et yderligere salg - man havde måske ikke en intakt tryk-cylinder mere til værdien 5 øre, det var jo ca. 10 år siden denne trykcylinder sidst var blevet anvendt. Måske mente Postmester K. Garmer, Fanø postkontor, at hans beholdning af 5 øres mærker sagtens kunne slå til den endelige overdragelse skulle finde sted ved finansårets afslutning pr. l april, men her blev denne dato forrykket p.gr.a. den politiske situation, der opstod ved udskrivning af valg i februar. Disse faktorer og undervurderingen af samlernes store interesse for det »billige« 5 øres mærke -her har man jo råd til og mulighed for at få et helark - ja helt ned i juniorernes rækker - var vel nok årsagen til, at dette mærke meget hurtigt blev udsolgt på Fanø. De sidste ark blev udleveret den 16. februar 1977 til brug i færgeriet.

Et er givet - Postvæsenet ønskede ikke at medvirke til, at der blev drevet spekulation.

En god ide var nu på sin plads, og den havde postmester K. Garmer lige ved hånden, d.v.s. det var det ansatte færgeripersonale, der havde denne ved hånden, nemlig billetmaskmen man anvendte til daglig ombord på færgeriets skibe.

Der blev nu klargjort to af disse billetmaskiner af typen »Almex« til brug i færgegodsindleveringsstedet i Esb|erg færgerihavn og på Fanø postkontor.


En enkelt meget vågen lokal frimærkehandler fik færten af, hvad der foregik, og fik foranlediget udfærdigelse af en række fragtbreve, hvor det af takstmæssige årsager var nødvendigt at supplere takstbeløbet, der skulle erlægges, med en afstempling svarende til det nødvendige ørebeløb, fra »Almex« billetteringsmaskirien. Den tidligste kendte afstempling i Esbjerg er 10. marts 1977 og på Fanø 4. april.

Der var stor interesse for sidstedagsstempling og såvel i Esbjerg som i Nordby på Fanø var der trængsel for at få afstemplet postfærgemærker. Der foreligger ikke officielle tal herfor. I Nordby brugte mange fannikker at klæbe de tre postfærgemærker, der endnu kunne købes, 1, 2 og 5 kr.s mærker på forsiden at postkort med motiv fra Fanø-Esbjerg Færgeri på forsiden. Et souvenirkort kan man vel kalde disse. I

Esbjerg havde man rekord med hensyn til forsendelser af fragtbreve. Midt på formiddagen blev postvæsenets Almex billetteringsmaskinerudskiftet med DSB's egne Almex maskiner, der havde en anden tekst i maskinen, nemlig »DSB - Fanø overfarten«.

Årsagen til tidspunktet for udskiftningen var simpelthen, at DSB's maskine ikke var disponibel fra kl. 9.30.

På Fanø postkontor har der kun i stærkt begrænset omfang fundet afstempling sted med Almex billetteringsmaskine, idet antallet af forsendelser i retningen fra Fanø til Esbjerg er minimal.

Fanø-Esbjerg Færgeri har siden Post- og Telegrafvæsenets overtagelse i 1919 været bestyret af:

postmester J.H. Enné

i tiden 7. januar 1919 - 30 september 1940

postmester H. Thuesen

i tiden 1. oktober 1940 - 30. juni 1952

postmester T.C. Thomsen

i tiden 1. september 1952-2. august 1953

postmester A.C. Herold

i tiden 1. oktober 1953-31. december 1965

postmester K. Garmer

i tiden 1. januar 1966 - 30. april 1977

Et interessant og spændende samlerområde er nu afsluttet - Europas sidste Postfærgeri er ikke mere.


Gå til top