DSB overtager færgeriet - del 2


Fra de syv have til den korte færd Esbjerg-Fanø

DSBs forventede overtagelse af overfarten mødt med tilfredshed blandt medarbejderne, hvoraf adskillige har en fortid i langfart

Da man var ung og drog til søs, blev en stump overfart som Esbjerg-Fanø ikke regnet for noget. Men det var alligevel den, der kom i betragtning, da man i en senere alder følte trang til at være mere hjemme hos familien.

Manden bag disse ord, skibsfører Harald Hansen, er ikke den eneste af Esbjerg-Fanø overfartens ansatte, der har været på langfart og nu er overgået til »nærtrafik«. Han og hans kolleger bliver nye medlemmer af den store DSB familie, med den forventede overtagelse af overfarten fra post- og telegrafvæsenet. Det vil sige, at der ikke længere er postfærgerier tilbage i Europa.

Almindelig lettelse

I hvert fald i første omgang vil de synlige ændringer af dette skifte være små og nærmest være begrænset til fjernelse af posthornet på færgernes skorstensbånd. Det er i øvrigt identisk med DSBs. Men hvorledes ser medarbejderne ved færgeriet på DSB overtagelsen? Tillidsmanden, matros Ludvig Brynaa, mener, at der er tilfredshed med denne løsning: - Jeg tror, at der er en almindelig lettelse over, at det er DSB, der overtager færgeriet. Der har været rygter om, at private skulle være interesseret, men der vil helt givet være de mindste overgangsbesværligheder for både os og kunderne ved, at DSB viderefører sejladsen. Det er jo ikke første gang, dette spørgsmål har været rejst, men vi har også mærket en usikkerhed omkring overfarten, fordi det i så mange år var på tale at bygge en bro til Fanø.

Betyder overgangen nogen ændringer for personalet?

Vi går over på de betingelser, vi hidtil har haft. Kun to er tjenestemænd, men vi andre har haft vilkår, der svarer til tjenestemændenes bortset fra pensionen.

Regner man med et uændret antal ansatte?

I det store og hele, men omlægningen af godstransporten vil nok betyde, at vi i sommertiden har brug for knap så mange timelønnede matroser.

 

 

maskinmester

Maskinmester Bent Petersen i maskinrummet på »Esbjerg«.


styrmand

Styrmand Sigurd Thomsen på kommandobroen under indsejlingen til Nordby. Farvandet her kaldes Fanø Lo.



Ændret godstrafik

Til overfarten er på helårsbasis knyttet 40 mand, og i sommertiden antages ekstra personale. Den lokale chef har været postmester K Garmer, Nordby, som ikke er alt for begejstret for ændringen:

Jeg kan udmærket se det rigtige i, at post- og telegrafvæsenet afgiver færgeriet, men det vil jo påvirke min stilling væsentligt, fordi overfarten har beslaglagt det meste af tiden. Der bliver ikke mange timers dagligt arbejde tilbage.

 

matros ludvig brynaa


Matros Ludvig Brynaa er blandt de 40 helårsbeskæftigede ved færgeriet.


For fremtiden hører overfarten under driftsområde Esbjerg, som i den senere tid har haft travlt med de praktiske forhold, der skulle ordnes i forbindelse med overtagelsen.

Foreløbig vil driften fortsætte efter de hidtidige retningslinier. Det gælder også med hensyn til sejlplan og takster. Dog sker der en ændring af godstransporten, som skal udføres til og fra godsterminalen i Esbjerg, altså under DSB Systemtransport. Der stiles mod at bevare de gennemgående billetter til Fanø, det vil sige billetter omfattende jernbane-rejsen, bybusturen gennem Esbjerg og sejladsen. Derimod ophører den specielle ordning med salg på posthuset i Nordby af gennemgående billetter fra Fanø til det øvrige land. Posthuset har på denne måde fungeret som en art jernbanestation.

Reservering og ventetider

Et af de brændende spørgsmål er indførelse af pladsreservation. En sådan har ikke eksisteret, og de uundgåelige ventetider i sommertrafikken giver ofte anledning til utålmodige bemærkninger fra de ventende og vrede læserbreve i aviserne.

Det er ikke utænkeligt, at DSB vil indføre pladsreservering for biler, dog ikke i første omgang.

Driftsområdechef A Albrechtsen siger herom:

En betingelse for, at problemet kan løses, er en forbedring af opmarchforholdene, men man skal ikke tro, at alt hermed vil være klaret.

Der vil fortsat være lange ventetider om sommeren, for færgekapaciteten øges jo ikke.

Landgang i Nordby. I vintermånederne dominerer lastbilerne. Blandt de faste passagerer er ca 400, der bor på Fanø og har arbejde i Esbjerg.

Dertil kommer, at det nok er de lokale, som gennem reserveringssystemet vil sætte sig på de fleste pladser. Men en stor del af de ventende er tyske turister, der kommer på samme måde som hidtil. Så må man også tage i betragtning, at det kan være nødvendigt at aflyse ture på grund af vand-standsforholdene, og da løber man ind i ekstra problemer, når der er pladsreservering til bestemte færgeafgange.

Kortere sejltid

En måde at forøge kapaciteten på er at skabe mulighed for en mere direkte sejlads mellem Esbjerg og Fanø. I dag varer turen knap 20 minutter, idet man skal en omvej nordpå for at komme udenom det fladvandede areal Slunden. En uddybning over en længde på ca. 350 meter ville betyde, at færgerne kunne gå direkte over og opnå en sejltid på 11-12 minutter. Dermed var det muligt at få afgang hvert 20. minut mod i dag hver halve time. Tanken har tidligere været fremme, og da blev udgifterne beregnet til 1 mio kr.

»Nordby« stikker kun 2.10 meter. Alligevel kan der undertiden opstå problemer med at gå ind i lejet i Nordby, fortæller skibsfører W Torgius. Ganske vist er den normale dybde på godt 4 meter, og forskellen på høj- og lavvande 1.30 meter, men ved stærk nordvestenstorm opstår problemerne, fordi vandet presses væk. Der er også eksempler på så høj vandstand, at havnepladsen i Nordby oversvømmes.

Tidligere var det nødvendigt regelmæssigt at foretage uddybningsarbejder, men det viste sig overflødigt efter anskaffelsen af de nye færger, der har skruer i begge ender og selv - også gennem den hyppige sejlads - sørger for, at tilsanding undgås.

Med overtagelsen af Esbjerg-Fanø overfarten øger DSB sin flåde til 32 fartøjer, en meget alsidig bestand, som nu spænder fra en motorbåd til tredækker færger.

 

landgang 1


Landgang i Nordby. I Vintermånederne dominerer lastbilerne. Blandt de faste

passagerer er ca. 400, der bor på Fanø og har arbejde i Esbjerg.


torgius 1


Overfartsleder W. Torgius ses på terminalen i Esbjerg med de to færger

"Nordby" og "Esbjerg" samt motorbåden "Sønderho" som baggrund.


Hvad der skete, da Post- og Telegrafvæsenet overdrog

FANØ-ESBJERG FÆRGERI til DSB

Dansk Filatelist Tidsskrift nr. 8, 8. november 1977

Foto: Uffe Bølling, Esbjerg.

I en artikel i Nordisk Post Tidsskrift nr. 7/1977 skriver postmester Kjeld Gartner, Fanø, blandt andet følgende af interesse for samlerne om den sidste hektiske periode i færgeriets historie her ved overdragelsen i foråret 1977.

Færgegodsmærkerne

Et ganske særligt kapitel i færgeriets historie udgøres af færgegodsmærkerne, eller som de almindelig kaldes, postfærgemærkerne. Disse mærker har, vel hovedsageligt på grund af de meget små oplag, de er kommet i, i allerhøjeste grad haft filatelisternes bevågenhed. Man ser da også, at mærkerne hurtigt er kommet op i ret høje katalogpriser. Interessen har for kontorets vedkommende givet anledning til en betydelig korrespondance med samlere verden over, og det har været en fornøjelse, når man har kunnet hjælpe de pågældende til marginalblokke eller en afstempling. Ved de to sidste udgivelser af færgegods-mærker, har denne været meddelt forud i »Officielle meddelelser«, ligesom filatelistpressen har omtalt sagen.

Samlerne har ikke været sene til at benytte sig af »tilbuddet«, og der har foreligget et stort antal første-dagsforsendelser. Også den forestående afvikling af færgeriet og dermed ophør af salget af postfærge-mærker gav anledning til stor filatelistisk aktivitet. Allerede 1-2 måneder før afståelsen slap øreværdierne af mærkerne op, og i de allersidste dage før 1. maj var kun 2 og 5 kr. mærker til salg. For at kunne frankere fragtbrevene måtte man tage ALMEX-maskinerne i brug til kompletterende frankering; disse fragtbreve skal nok vække interesse hos en frimærkesamler. I alt indgik til postkontoret ca. 50.000 forsendelser forsynet med færgegodsmærker til sidste-dagsstempling.

overdragelse 2

På broen. Fra venstre mod højre ses kaptajn W. Torgius, gen.dir. P. Hjelt og styrmand J. Rasmussen.

overdragelse 3

Maskinrummet beses. Fra venstre til højre ses generaldirektør P. Hjelt, DSB, Personalechef Arne Nielsen, P&T og maskinchef H. Carl.

overdragelse 4

Ved flagskiftet. Styrmand M. Tvingsholm og matros L. Brynaa er ved at hejse DSB's splitflag.


overdragelse 5

Flagskiftet er sket og gæsterne forlader M/F Esbjerg i Nordby. Forrest til venstre ses personaledir. Arne Nielsen og gen.dir. P. Hjelt. Bagved ses i samtale med kaptajn W. Torgius afdelingschef ved DSB Rolsted-Jensen.

Overdragelsen

Selve overdragelsen, der højtideligt markeredes ved flagskifte, vakte stor opmærksomhed hos færgeriets kunder m.v. Fartøjerne var festligt udsmykket med signalflag, og både post- og jernbaneorkesteret spillede. Efter flagskiftet var der en reception i Nordby, medens personaledirektør Arne Nielsen på grund af generaldirektørens bortrejse repræsenterede post- og telegrafvæsenet. Der holdtes en række taler, bl.a. af borgmestrene fra Fanø og Esbjerg hvori udtryktes en tak til postvæsenet og gode ønsker for DSB.

En lang og begivenhedsrig epoke i etatens historie var hermed afsluttet, og det var da også øjensynligt, at mange af de tilstedeværende var grebet af situationen.

overdragelse 6

Under musikledsagelse på vej til sammenkomsten på Krogarden i Nordby, ses i midten personaledir. A. Nielsen og generaldirektør P. Hjelt.

overdragelse 7

Matros S.S. Nielsen i færd med at betjene en »Almex« billetteringsmaskine på færgeriets kontor i Esbjerg. En løsning, der fuldt ud dækkede det behov, der var opstået, som følge af opkøb af visse af de hidtil anvendte POSTFÆRGE-mærkeværdier.

overdragelse 8

Fra sammenkomsten på Krogården i Nordby. Personaledir. Arne Nielsen. P&T holder tale. Til venstre ses postmester K. Garmer.


overdragelse 9

Fra venstre mod højre ses borgmester O. Berg-Jensen. Fanø. generaldirektør P. Hjelt og borgmester Henning Rasmussen. Esbjerg, l baggrunden Fanøpiger i folkedragter i færd med at skænke kaffe.

overdragelse 10

Postmester K. Garmer takker færgeriets medarbejdere for godt og trofast arbejde gennem arene.

Fra venstre mod højre ses amtsborgmester Madsen, afdelingschef Rolsted-Jensen. DSB og postmester K. Garmer, Fanø.

overdragelse 11

Det højtidelige tidspunkt, da personaledir. Arne Nielsen, P&T, overrækker generaldirektør P. Hjelt. DSB dokumentet med det gamle privilegium, der giver ret til at drive færgeri mellem Fanø og fastlandet.

Siddende ses fra venstre afdelingschef Rolsted-Jensen og postmester K. Garmer. Fanø.

overdragelse 12

Flagskifte i forbindelse med DSB s overtagelse af Fanø-Esbjerg Færgeri den 30. april 1977. P&T's splitflag sænkes for sidste gang. Til venstre ses styrmand Leif Lassen og til højre matros K. E. Pedersen.


Gå til top