DSB-rederiet omdannet til Scandlines i 1997

 I 1997 blev DSB-rederiet privatiseret og omdannet til det internationale Scandlines A/S. Herved fik Fanøfærgeriet og Sydfynske Dampskibsselskab fælles administration.

Færgerne Esbjerg og Nordby blev i efteråret 1998 taget ud af drift. De havde da sejlet støt mellem Esbjerg og Fanø i 34 år. Skibene blev solgt til en afrikansk fodboldspiller, der spiller for Wolfsburg i Tyskland, og sejlede ved egen kraft den lange vej til den vestafrikanske stat Nigeria, hvor Esbjerg og Nordby under navnene Etireno og Christmas Day fortsat bruges som færger i det store flod-delta ved hovedstaden Lagos.


b775100 CD0196 062584-13207


Færgen under bygning på Morsø værft.

 

De gamle færger blev afløst af to nybygninger, Menja og Fenja, på 750 brt. med plads til 396 passagerer, 35 biler og 60 cykler, bygget på Morsø Værft. Hvert skib har to 500 HK dieselmotorer, der trækker på hver sin schottel. Færgerne har i hver ende en schottel, en skrue der kan drejes horisontalt fra 0 til 180 grader på ti sekunder.

Hvorfor disse navne til færgerne og hvorfor navnet Fanø?

I følge et gammelt sagn skulle det ikke være første gang to skibe har båret disse navne. Sagnet fortæller at skipperne opkaldte deres skibe efter de to jættekvinder Fenja og Menja. Skipperne havde engang gjort de to jættekvinder en tjeneste, og som tak fik de hver en kværn, der kunne male salt. Disse kværne blev bragt med om bord i de to skibe. Skipperne sejlede derefter omkring og solgte salt i havnene - men engang i en storm strandede de, den ene på en banke, der fik navnet Menjø (Manø), og det andet på en banke, der fik navnet Fenjø (Fanø). Begge skibsladninger af salt flød ud i havet, og det gjorde, at vandet omkring disse to øer i dag er mere salt end længere mod syd. Det er også grunden til, at der lettere skylder rav op på Fanøs kyst end andre steder. 


Fenja-faergen


Færgen "Fenja"


Med schottler kan skibet sejle fremad, bakke samt bevæges sidelæns, hvilket gør det let at lægge til kaj. De oprindelige færgelejer med portaler blev herved overflødige. Færgerne har ikke ror, og på kommandobroen er det sædvanlige rat afløst af to joysticks, ét til hver schottel, og ved hjælp af dem styres skibet.
Fra broen kan kaptajnen, via fjernsyn, overvåge et bemandingsfrit maskinrum og andre lokaliteter på skibet. Med avanceret elektronik og andet teknisk udstyr er besæningen reduceret til to navigatører og to matroser. Overfarten er gjort mere behagelig for passagererne. Det er nemmere at komme til og fra borde, og på skibet er der en stor salon med panoramaruder samt tre mindre opholdsrum.


img 0402


Seks 100-personers redningsflåder og to vandkanoner på soldækket sorger for sikkerheden.
Med en gennemgravning af Slunden i 1994 ophørte den forsinkende sejlads gennem Loen, og ved indsættelsen af de nye skibe er overfartstiden nedsat til kun 12 minutter. I 1999 overførte de to færger 276.038 biler og 1.746.216 passagerer.


faergen-menja-i-faergeleje


Fanøs livline - Ombord på nærfart , Artikel fra bladet "Nyt fra Søfartsstyrelsen" nr. 3/98
 

"Die Überfahrtszeit dauert ungefähr 12 Minuten", lyder det ud af højttalerne til de sommerklædte passagerer, der står på dækket med udsigt over havnen. Først og fremmest til Fanø-færgeriet, men også til den internationale trafikhavn, hvor skibe fra England, Italien og Norge lægger til.
Så lægger bilfærgen FENJA fra kaj i Esbjerg og sætter kurs mod destinationen: Vadehavsøen Fanø med de 3.200 faste indbyggere og tusindvis af turister. Nordby og Sønderhos brolagte gader og stråtækte huse vidner om dengang for mere end 100 år siden, da øen var hjemsted for kongerigets næststørste sejlskibsflåde. Når turen går den anden vej, kalder Fanø-boerne det ganske enkelt udenøs.
Nybygninger
- Vi sejler med glade mennesker, både forventningsfulde turister og de lokale, der er på vej hjemad, bl.a. de 600 pendlere. Så vi har mange gæster og meget få klager. Det fortæller rutechef Jan Larsen om Fanø-overfarten. Han er uddannet maskinmester og har tidligere sejlet i Søværnet, på Østen og Afrika med ØKs store fragtskibe og dernæst i færgefart på Storebælt. Rederiet Sydfynske A/S, der er et 100% ejet datterselskab af Scandlines A/S, har netop taget to splinternye bilfærger i brug på ruten. Som den første blev FENJA sat ind den 17. juli, og søsterfærgen MENJA fulgte efter i begyndelsen af september. De afløser de 34 år gamle færger NORDBY og ESBJERG. Herudover råder færgeriet over motorbåden SØNDERHO, der udover færgefart bl.a. bruges til Havnerundfart.

Ifølge et gammelt sagn skulle det ikke være første gang to skibe har båret disse navne. Sagnet fortæller at skipperne opkaldte deres skibe efter de to jættekvinder Fenja og Menja. Skipperne havde engang gjort de to jættekvinder en tjeneste, og som tak fik de hver en kværn, der kunne male salt. Disse kværne blev bragt med om bord i de to skibe. Skipperne sejlede derefter omkring og solgte salt i havnene – men engang i en storm strandede de, den ene på en banke, der fik navnet Menjø (Manø), og det andet på en banke, der fik navnet Fenjø (Fanø). Begge skibsladninger af salt flød ud i havet, og det gjorde, at vandet omkring disse to øer i dag er mere salt end længere mod syd. Det er også grunden til, at der lettere skyller rav op på Fanøs kyst end andre steder.

FENJA er nybygning nummer 202 fra Morsø Værft. Den har en servicefart på 11 knob, men kan opfylde en fart på 11,6 knob. Den er 49,9 m lang og 13,4 m bred. Dybgangen med last er på bare 2,3 m, hvilket er nødvendigt her i Vadehavet. Tonnagen er på 750 BRT. Færgen har installeret fem enheder fra den japanske fabrik Mitsubishi, nemlig to hovedmaskiner, to hjælpemaskiner og en nødgenerator. Hovedmaskinerne udvikler hver 374 kw og trækker via gear to Azimuth-propeller i hver ende af færgen. Propellerne gør, at færgen kan sejle sidelæns og hermed sejle selv i stærk storm og ved meget højvande.

img 0404

Skipper Jens K. Møller på den vendbare stol imellem de to »håndkontroller«, der bestemmer færgens retning.



Færgeriet har 50 folk ansat, bl.a. 5 faste kaptajner, 12 styrmænd, 10 skibsassistenter og to maskinmestre.


88 daglige afgange
I sommerperioden er der 88 daglige afgange mellem 4.55 og 00.30, idet der sejles intenst og med to færger. Hver færge kan transportere 297 passagerer, 80 cykler eller barnevogne og 35-36 personbiler, der skal til og fra borde i løbet af ganske få minutter. På årsbasis sejler færgeriet med 1,8 millioner passagerer, 300.000 personbiler og 42.000 lastbiler.
- Færgeforbindelsen er vigtig for et øsamfund som Fanø, og måske særligt godsfragten, for alt skal fragtes over lige fra ispinde og slik til madvarer, byggematerialer og olie. Så man kan sige, at færgerne er øens livline til fastlandet. Samtidig er vi også øens ambulancetjeneste dag og nat. Og det er sket flere gange, at en kvinde har født ombord. Vi kan blive tilkaldt døgnet rundt. Når en ambulance skal fra Fanø, så vender vi om med det samme, understreger Jan Larsen, også selvom vi er ved at lægge til kaj i Esbjerg. I sådanne tilfælde tæller hvert sekund.
- Denne service afspejler sig også i vagterne, der går fra 7-14, 14-22 og 22-7. Natholdet er på vagt, selvom færgerne ligger stille. De udgør ambulanceberedskabet og sørger samtidig for sikkerhedscheck af alt rednings- og brandudstyr, ligesom de fylder olie og vand på og spuler færgen ren. Besætningen har skiftevis en eftermiddags-, en formiddags- og en nattevagt. Derefter har de to fridage, fortæller han.
Færgerne har en 3-mandsbesætning, der består af kaptajnen, en styrmand og en skibsassistent. Ved hver afgang meddeler de passagertallet, ellers er de to navigatører i styrehuset. Det er en enmandsbetjent bro, så styrmanden kan lave kontorarbejde eller hjælpe publikum. Skibsassistenten har kontor på bildækket, men når der er farligt gods som f.eks. olie, benzin eller gas med, så har han vagt på bildækket. Sikkerheden har tilsvarende høj prioritet i fht. passagererne.
- På en sommerdag som i dag med høj klar himmel og en moderat vind er det vanskeligt at forestille sig, at uheldet kan være ude. Men en vinterdag, med stormflod og 30 m/sek. vind, så skal beredskabet og materiellet stå sin prøve.
- Selvom overfartstiden kun er 10 minutter, og selvom vi sejler i et lavvandet område, så skal sikkerheden være i top. Derfor afholder vi udover de obligatoriske brand- og evakueringsøvelser en årlig øvelse, hvor hele besætningen øver brand, mand-over-bord, røgdykning, reserveflåden mm.

img 0408

Som noget nyt har færgeriet fået en 9 måneders prøveperiode med en landbaseret fast-rescue-boat, der ligger i færgelejet på Esbjerg-siden.

Stadigvæk sømand
Jan Larsen er tydeligt stolt af sine nye færger, og han ser da også dagligt bevis på deres store fordele.
- Det har i mange år været min kongstanke at adskille biler og gående til og fra borde. Og det er lykkedes med en særlig landgang til gående passagerer, så nu behøver børnehavebørn, handicappede og andre ikke gå i land mellem bilerne. Dels giver det passagererne større komfort og sikkerhed, dels foregår ekspeditionen hurtigere. Vi har ikke længere kilometerlange køer og 71/2 timers ventetid om lørdagene, der traditionelt er den store skiftedag for sommerhusturister, siger Jan Larsen. Derfor er det en glad sømand og rutechef, der nyder udsigten fra sit kontor til FENJA og MENJA. For Jan Larsen betegner ikke sig selv som en sømand, der er gået i land.
- Lidt sømand er man vel stadigvæk, siger han med skævt smil. Selvom hans arbejde primært består af administration, så kalder han sig også for alt-mulig-mand og springer gerne til, når f.eks. den lille motorbåd SØNDERHO skal fortøjes eller startes op i tilfælde af stormflod. Men der er ingen tvivl om, at det er ham, der har det overordnede ansvar for, at overfarten fungerer tilfredsstillende i forhold til personale, kunder, myndigheder og rederiet.
Og han savner ikke ungdommen og den internationale karriere på verdenshavene, end ikke landgangene i Singapore, Japan og Bombay eller på Filippinerne længes han tilbage til.
- Langfart var eksotisk og spændende før i tiden, hvor der var tid til at se sig om i verden. Sådan er det ikke mere, og derfor lokker det ikke. Jeg foretrækker indenrigsfarten, for den er fyldt med udfordringer. Samtidig har du mulighed for at kombinere familieliv og karriere. På den måde får jeg det hele med og kan i fritiden gå til rockkoncerter og vandre lange ture ved vandet sammen med min kone, vores to teenagepiger og vennerne, forklarer han.
Det var i 1983, Jan Larsen definitivt tog springet fra verdenshavene og storebæltsfærgerne til en strid vind fra Nordsøen og de relativt små færger på Fanø-overfarten.
- Det var et kulturchok, indrømmer han. Men et positivt chok. På Storebælt kendte du kun de hold, du sejlede med. Her kender du alle. Det er mere personligt her, for her er mere nærhed, og dermed også ansvar. 


Fra vogndæk til kommandobro


Styrehus-på-Fanoeaergen


Styrehusene på "Menja" og "Fenja" adskiller sig fra traditionelle færgekonstruktioner

ved at skyde op over soldækket med udsyn til alle 4 sider.

 

Middagsvejret er pænt, selvom kalenderen vidner om første søndag i advent. Det er vinter, og højsæsonen er for længst forbi. Alligevel er passagertallet pænt; knap 50 passagerer og seks biler kan styrmand Carsten Teckemeier notere i sejlrapporten, i sekunderne efter at skibsførende Jens M. Thomsen har lagt fra kajen i Esbjerg. Forude venter godt ti minutters sejlads igennem de orange og grønne bøjer, der som porte ned ad en piste, indkredser den slalom-lignende sejlrende igennem Slunden imellem Esbjerg og øen vest for vest. Vi er om bord på færgen »Fenja«, og her fra broen over soldækket nyder man igennem panoramavinduerne en misundelsesværdig god udsigt ud til alle fire sider fra det rektangulære styrehus på omtrent 12 kvadratmeter. Færgen er ens i begge ender, og når turen går tilbage fra Fanø, skal Jens M. Thomsen blot dreje sin stol 360 grader mod øst - så har han igen det fulde overblik over den netop tilbagelagte sejlrute, nu går det bare den anden vej. Stolen er fastmonteret på en skinne, som den roteres og køres frem og tilbage på. Udfor begge ender af den halvanden meter lange skinne står en radarskærm. Efter at have ligget stille i otte minutter i færgelejet i Nordby er »Fenja« atter klar til at sætte kursen imod Esbjerg. De to skibsførende samt en befaren og en ubefaren skibsassistent udgør den fire mand store besætning på færgen. De to sidstnævnte gelejder biler og andre motorkøretøjer ned i de rigtige baner, og når alle mand er kommet om bord, meldes i radioen, at broklappen må løftes.

 

Efter bekræftelse fra styrehuset melder styrmand Carsten Teckemeier fra dækket »klar agter«, som igen bekræftes af kaptajn Jens M. Thomsen, hvorefter sejladsen på ny sættes i gang.

 

img 0405


Skipper Jens Thomsen. Fra cockpittet i styrehuset er der via skærme, radioer og pulte indenfor rækkevidde god kontrol med sejladsen. Fra dette - færgens kontrolrum - foretages højttalerudkald, alarmer modtages, toilettanke-, brændstof- og vandbeholdning tjekkes, passagertal indføres, og sågar redningskranse kan udsmides med et tryk på en knap. Radar- og øvrige skærme med blandt andet et bevægeligt animeret sejlkort over ruten og videoovervågning af blandt andet stævnen, dækkene og salonerne er også indenfor synsvidde fra stolen, hvor den skibsførende sidder - ikke bag roret, men med et »joystick« på armlænene. img 0406 De to små »håndkontroller«, der i omfang ikke er meget større end en mindre urtepotte, kan dreje hver sin skrue til begge sider, og som begge kan køre for fuld kraft, uanset retning. Skruerne sidder i begge ender af færgen. M Jens M. Thomsens håndbevægelser bestemmer hastighed og retning af den 500 ton tunge jernstøbning, der kan klare en lastevægt på op til 160 ton. Når færgen igen anløber Esbjerg er det Carsten Teckemeiers tur til at indtage rollen som skibsfører, imens Jens M. Thomsen får lov at strække benene og fornøjelsen af at gå ned til matroserne på vogndækket. Man sejler en dobbelttur, og de to mand i styrehuset bytter så roller - sådan lyder parolen. En anden lyder, at sejladsen ikke må igangsættes eller foretages hvis ikke begge skibsofficerer er til stede i styrehuset. - 5 . . 4 . . 3 . - 2 . . 1 .. læg an! Flemming Thiesen, som denne eftermiddag er matrosen på dækket, tæller de sidste få meter af anløbet til lejet i Esbjerg, der har været i brug siden det nye havneanlæg og de to nye bil-færger blev taget i brug i 1998. Igen går klappen ned, og bommene i den anden ende af den nu tilstødende broklap går op. Bilerne kører i land, og de gående passagerer ligeså. Et par minutter senere går trafikstrømmen igen den modsatte vej. Lågen for de gående passagerer, med eller uden cykel, åbner sig, og de billetterede, motoriserede køretøjer hentes om bord. I de timer af døgnet, hvor der ikke er åbent for billetsalg i drive-in til opmarchbanerne er det de to skibsassistenter, der billetterer disse kunder på broklappen eller på færgen. Styrmand Carsten Teckemeier.


img 0410

 

»Skilderhus« og kontrolboks på broklappen.

 

Fra noget der ligner et skilderhus på den ene side al broklappen helt nede ved færgen åbnes lager og bomme. Samme sted indskrives inden afgang antallet af passagerer og køretøjer, »så man ved, hvor mange man skal ud for at lede efter, hvis vi forliser«, som besætningen udtrykker det. Besætningen er grundigt uddannet i beredskab og redningsarbejde. Hvert år er alle søfarende på kursus på brandskolen i Esbjerg, og hver anden uge genopfriskes Mand-over-bord-procedurerne gennem øvelser og træning i de tilstødende havnebassiner ved siden af havneanlægget i Esbjerg. Efter at rederiet valgte selv at tage sig af beredskabet i den netop forgangne sommer, har man fået en MOB-båd om bord på de to bilfærger og intensiveret træningen i at redde menneskeliv, hvis uheldet skulle være ude.

 

MOB-båden er en prægtig orange redningsbåd med stor påhængsmotor med selvstarter. Båden er placeret på soldækket, og så viselig indrettet, at svingarmene, den hænger i, automatisk ved et ryk i en snor svinger ud over skibssiden og sætter redningsbåden i vandet. Før denne båds anskaffelse stod »Esvagt« for beredskabssituationer ved Fanøfærgeriet. Denne eftermiddag har man afgang hvert tyvende minut fra både Esbjerg og Fanø, sii begge bilfærger er i drift. På den anden færge, det for »Fenja« identiske søsterskib »Menja«, sejler overfartens første kvindelige fastansatte styrmand, Iben Christensen, og Viggo A. Nielsen, sidstnævnte har været ved overfarten i 16 år, og dermed er han den navigatør, der har været  ansat i længst på færgerne.

 

Eftermiddagen

 

efterhånden har mørket sænket sig. De mange monitorer oplyser styrehuset, og bøjerne ude i vandet lyser op som stjerner på en klar nattehimmel. Da det atter en gang nærmer sig afgangstid, griber Iben radioen og melder, at der må løftes når bilen, der er på vej ned igennem banerne, er kommet om bord. Straks lyder det fra billetsalget i land: - Jeg har også lige to, der er på vej ud, hvortil der svares: - Dem tager vi med, og så er det afgang. Da alle er kommet om bord, meldes der »klar agter«, og det der kunne ligne en forvokset tømmerflåde, begiver sig for gud ved hvilken gang atter ud på den korte rute. Imens den flydende bro, »Menja« tilbagelægger keglerne på den tre sømil lange for-hindringsbane, er der god tid til at fortælle anekdoter, hyggesnakke, varme sig på lidt kaffe og tage sig af andre praktiske gøremål.


img 0401

 

Styrmand Carsten Teckemeier ajourfører passagerstatistikken, efter der atter er meldt afgang på »Fenja«.

 

Viggo A. Nielsen har igennem snart to årtier opbygget en tradition for at sejle på juleaften, og i år er ingen undtagelse. Tørnlisten for december er netop kommet, og forberedelserne til juleaften er i gang. Imens Iben Christensen sidder i færgens førersæde benytter Viggo Nielsen turen til at ringe rundt til de øvrige kolleger, der skal på arbejde den 24. december. Hvem spiser and, hvem spiser ikke flæskesteg, og hvem tager kone eller kæreste med? Der skal bestilles mad og købes gaver til de deltagende, så det bliver til et par hyggelige timer uden sejlads, der kompenserer for traditionelt familiesamvær. Det er blot 12 minutter siden, at den sidste færge afgik fra øen, men da vi atter rammer Fanøs kyst, har en række biler med fastlandet som destination kørt sig i stilling i vognbanerne.

 

Sejlrapporten vidner om en tilkørsel, der på et tidspunkt på eftermiddagen gennemsnitligt lå på over 20 biler pr. tur fra Fanø. Da færgerne har kapacitet til omkring 34 biler, ville der altså have dannet sig en kø, hvis man kun havde sejlet med bilfærgedrift hvert fyrretyvende minut, som man til hverdag gør i vinterhalvåret. Fastboende, tyske turister og øvrige sommerhuslejere og -ejere fylder godt op på færgerne på trods af årstiden.


100_0202
2_Esbjerg-Faergeleje
7_Indsejling-til-Esbjerg-fa
Faergeankomst
Faergebroen
Faergebyggeri
faergen-menja-i-faergeleje
Fenja-faergen
Menja-og-Soenderho
MF-Fenja
Nordby-Faergeleje_2
Nordby-Feærgeleje
oeverste-daek-fanoefaerrgen
Skibsbyggeri2
Styrehus-på-Fanoeaergen
Ventesal-faergeterraenet
vindrose_2
01/17 
start stop bwd fwd



Gå til top