Fanø under besættelsen

hazards 30 tekst

   Forord

 

Jeg var 5 år, da Den anden Verdenskrig sluttede 5. maj 1945. Det siger derfor sig selv, at det kun er glimtvise erindringer og billeder, jeg har fra besættelsesårene. 

En ting står dog levende i min erindring: Sirenernes ildevarslende stigende og faldende toner, når der varsledes luftalarm i forbindelse med de allieredes overflyvninger af Fanø på vej til eller fra bombetogter over Tyskland.

Når alarmen lød, blev vi taget op af vore senge og båret nedenunder, og anbragt i den ene ende af køkkenet under trappen. Ud for køkkenvinduerne havde far bygget en trækasse, der fyldt med sand, der rakte helt op til taget. Her sad vi så, og hørte flyenes brummen højt oppe, mens tyskernes kanoner fra stillingerne buldrede. Søvndrukne afventede vi sirenernes høje enstonige, lyd, der afvarslede luftalarmen. 

Er det småt med erindringer, så ses endnu 70 år efter krigens start, tyskernes efterladenskaber overalt i Fanøs natur. Det enorme fæstningsbyggeri, som tyskerne satte i værk på Fanø, ligger der stadig. Nogle steder tildækkede, andre steder blottet af vind og vejr ligger de store cementkolosser, som skæmmende ar i et fredeligt landskab. 

I 1994 fik jeg lyst til at prøve, at samle materiale til en beskrivelse af Fanø under den tyske besættelse 1940 – 1945. Det blev til en lille bog, der kun var tiltænkt den nærmeste familie. 

For nylig blev jeg kontaktet af Torben Garmer, der bad om lov til at bruge materialet i” Mit Fanø”. Det førte til et frugtbart samarbejde, der gav nye input, nye vinkler, en stærk udvidelse af billedmaterialet samt en professionel opsætning og layout af materialet. 

Efterfølgende beskrivelse skal ikke gøre sig ud for at være en videnskabelig afhandling. Der kan være fejl og mangler, men det er resultatet af, hvad det har været muligt for mig at finde frem til, om den del af Fanøs historie, som besættelsestiden udgør. 

Juni 2010 

Erling Sørensen


Gå til top