Fanø Nord var beliggende 1600 m nord og 300 m vest for Nordby. 

Batteriet blev anlagt straks i 1940 som et let flakbatteri. I løbet af 1942 udbyggedes batteriet til et tungt flak - og spærrebatteri udstyret med 4 stk. 10,5 cm kanoner.  

Kanonerne kunne afskyde en 14,6 kg tung granat med en hastighed af 8oo m/sek. Skudhøjden var 9,4 km og max. rækkevidden 15,3 km. 

Batteriet bestod af: 

4 stk. kanonfundament med underliggende bunkere.

1 stk. ildledelsesbunker.

2. stk. ammunitionsbunkere

1 stk. maskinbunker

1 stk. gruppebunker

1 stk. lille sanitetsbunker

1 stk. dobbelt gruppebunker

1 stk. radar Würzburg Dora 1.stk lyskaster 

Lidt længere inde omkring Pakhusbanken var yderligere placeret en 150 cm lyskaster  

Til ildledelsesstationen hørte en 6 m stereomåler med korrektør, bygget under panserbeskyttelse. 

Under Ildlederstationen var en særligt stor beboelsesbunker til mindst 16 mand. Der var indvendig adgang fra mandskabsbeboelsen til skytsstandpladsens overdækkede panserkuppel.  

Omkring batteriet var opført flere maskingevær- og morterpladser for nærforsvar.

Den 27. august 1944 blev Esbjerg Flyveplads angrebet af 60 amerikanske B-176 bombemaskiner med jagereskorte. Jagerne beskød under angrebet Fanø Nord, med det resultat, at der i to af stillingerne udbrød kraftige brande. 

Under angrebet blev en af de amerikanske jagere ramt, og styrtede i havet.

Marinen var i 1943 ængstelige for havnene Frederikshavn og Esbjerg, og besluttede sig derfor for at gøre en forstærket indsats her. 

Det førte på Fanø til opførelsen af Batteri GRÅDYB også kaldet GNEISENAU BATTERIET 

Batteriet var armeret med 2 x 2 15 cm kanoner monteret i pansertårne, og var det meste moderne batteri, der blev bygget i Danmark. 

De store kanoner, der havde en rækkevidde på 22 km, stammede fra den tyske slagkrydser "Gneisenau", der blev ødelagt på værft i Kiel i 1942 af en bombetræffer og hele forskibet udbrændte. Kanonerne er nu opstillet på Stevnsfortet, der i 2008 blev færdiggjort som museum.  

Batteriet der var beliggende 2500 m nord for badehoteller­ne, ca. 3oo m bag forreste klitrække, bestod af følgende: 

2 stk. kanonstillinger

1 stk. ildledelsescentral

2 stk. ammunitionsbunkere

6 stk. mandskabsbunkere a` 15 mand

1 stk. gruppebunker. 

I nærheden af batteriet var opstillet en enkelt 10,5 cm kanon til rygsikring, og længere ude mod kysten stod en enkel raketkanon.

Efter at den tyske hærledelse i sommeren 1942 var blevet betænkelige ved den lange ubeskyttede kystlinie lod man i Danmark opføre 10 Hærkystbatterier. Heraf var batteri Vesterhavsbad det ene.  

Batterier var armeret med 4 stk. 10,5cm gamle franske ka­noner. Ved skydning om natten skød den ene kanon med lysraketter, mens de øvrige skød med granater. Desuden indeholdt batteriet 3 x 3,7 cm kanoner.  

Et Hærkystbatteri havde en bemanding på 3 officerer, 18 underofficerer og 48 menige. Bevæbningen var foruden kanonerne, der havde et lager på 150 granater til hver, geværer og maskingeværer samt 15 pistoler. Til batteriet hørte desuden en hestevogn med 2 heste samt 3 cykler!  

Batteriet var et stærkt bevogtet område, der strakte sig over et stort areal. Man kunne kun komme ind ad hovedvagten med passerseddel udstedt af batterikommandanten.  

Batteriet var bygget efter erfaringer, der sagde, at alle kanoner skulle indbygges i betonbunkere med 2 m lofts- og vægtykkelse af hensyn til evt. luftangreb. Kanonerne skulle have skudfelt ud over havet, idet man ved et invasionsforsøg regnede med at have overlegenhed i luften og fornødne landstyrker bag.

Batteriet var beliggende i Fanø plantage ved Pælebjerg, ca. 300 m bag forreste klitrække.

Skønt dette batteri var tidligt planlagt nåede det aldrig at blive fuldt udbygget. Ved krigens slutning var tyskerne først ved at skyde kanonerne ind.  

Armeringen bestod af 4 stk. 15 cm kanoner, der stammede fra det danske artilleriskib PEDER SKRAM, som tyskerne efter den danske flådes sænkning 29/8 1943, havde haft liggende i Kiel fjord som et flydende batteri. Desuden fandtes 3 x 2 cm kanoner ved batteriet.

På marken tæt ved batteriet var aflæsset 2 st. 75 mm kanoner  

Ved batteriet var opført ammunitionsbunker, men mandskabsbunkere og øvrige faciliteter til batteriet, var endnu ikke opført.  

Et permanent udbygget batteri bestod normalt af en betonbunker for hver kanonstilling i batteriet, ammunitionsbunkere, der kunne være fælles for flere kanoner, mandskabsbunkere á 10- 20 mand, ildlederbunkere samt diverse specielle anlæg som sanitets- og maskinbunkere. 

Som regel var der også anlæg for fodfolkforsvaret ved et batteri. Det kunne være lette åbne standpladser for maskingeværer og morterer, men det kunne også være svære anlæg med drejelige pansertårne.  

Forbindelsen mellem de enkelte dele af batteriet foregik gennem slørede løbegrave.

Efter invasionen på Sicilien og Diepperaidet forøgede hæren sit byggeprogram med 5 batterier - og heraf var Mosdalsbjerg batteriet ved Sønderho det ene. Også batteriet ved Vester Vedsted stammer fra dette byggeprogram, idet man anså Esbjergområdet som særligt truet ved invasionsforsøg.  

Batteriet var beliggende 1100 m vest for Sønderho, ca. 300 m bag forreste klitrække. 

Batteriet bestod af følgende: 

4 stk. 12,2 cm russiske felt­kanoner

3 X 7, 5 cm kanoner

1 stk. ildlederstation. 

Mandskabsbunkere og øvrige faciliteter til batteriet var endnu under opbygning ved krigens slutning. 

På indersiden af yderste klitrække ved Mosdalsbjerg var der nedgravet 40 badevogne, der tjente som midlertidigt ammunitionsdepot.