Havfiskeri på Fanø - del 1

 

Riberhus lensregnskaber fra år 1537 – 1685

 

P26 RIBE

 

Ribe var centrum for 1500- og 1600-tallets fiskehandel i den nordlige del af Vadehavet. Illustration fra Pontoppidans Danske atlas, 1763.

 

 

Om fiskeriets gang har vi pålidelige og nøjagtige oplysninger i Riberhus lensregnskaber fra år 1537 – 1685. Heri findes opgørelser om den afgift, der under navn af Sandtold (link) ydedes af samtlige fiskere i Ribe Stift til kongen og opkrævedes af lensmanden. 

På reformationens tid gik fiskeriet hovedsagelig ud på hvilling.

 

 

Antal krogfiskende fiskebåde, hvilling og torsk:

 

 

  1537 1581 - 82 1632
Nordby 17 14 14 totalt for Fanø
Sønderho 21* 26
Mandø 6 5  
Langli   16  
Ho og Oksby      

 

 

*) Heraf er de 10 hjemmehørende i ”Albo”, den nu nedlagte bebyggelse midt på øens østkyst. 

 

Skuldfiskeri  (skuld = rødspætte)

 

 

  1581 - 82 1632
Nordby 6 14 totalt for Fanø
Sønderho 6
Mandø 5  
Langli 5  
Ho og Oksby 59  

 

 

 

Fiskernes fartøjer betegnes som skibe eller everter, altså større dæksfartøjer, og det vides fra forlis i 1577 og 1613 at besætningerne bestod af 12 mand. 

Ikke kun Fanøboerne og Ripenserne, men også udlændinge fiskede i havet omkring Fanø. De fremmede fiskere omtales i 2 kongebreve af 1547. I det ene pålægges det udlændingene, at de ikke må forlade fiskelejerne før de har betalt sandtold, og det andet er rettet til Fanøboerne og befaler, at alle, som fisker dér, indenlandske som udenlandske, straks skulle yde deres sandtold.  

Danske købstadsboere og adelen var dog fritaget for denne afgift, det samme gjaldt for præsterne, strandfogederne og birkefogederne.

 

 

p12 fiskebaad

 

 

Saltvandsfiskeriets krise

 

 

Kilde: Sjæklen 2000, Maibritt Bager: Dansk fiskeri i 1500 – 1600 tallet 

 

Historikere med interesse for den danske kystøkonomi har søgt efter årsagen til, at saltvandsfiskeriet gik tilbage i slutningen af 1500-tallet. En enkeltstående forklaring findes ikke, snarere var der tale om flere ugunstige forhold, der på forskellig vis bidrog til at underminere det danske fiskeri. De vigtigste årsager var uden tvivl af økonomisk art. Dårligere afsætningsbetingelser, som følge at et fald i fisken relative købekraft i forhold til landbrugsvarer, var et af krisens hovedelementer. Dertil kom mangel på kapital, der afskar det danske fiskeri fra at imødegå den dårlige indtjening ved at intensivere fiskeriet. Men på efterspørgselssiden fik ændrede kostvaner efter reformationen antageligt også betydning. Således mistede de traditionelle katolske fiske- og fastedage deres religiøse indhold, og fjerkræ og kød blev inddraget mere i husholdningen. Det danske fiskeri kom også under pres fra anden side. I Nederlandene reagerede fiskerne på fiskens faldende værdi ved at udvikle et højeffektivt Nordsøfiskeri baseret på store, havgående fiskefartøjer, og herfra blev der sendt en stadig større mængde fisk ud på det nordeuropæiske marked. I modsætning til det nederlandske fiskeri blev det danske saltvandsfiskeri fanget i en negativ prisudvikling, der blev forstærket af mangel på kapital. 

 

Sandtold 

 

De centrale områder for dansk saltvandsfiskeri var ved 1600-tallets begyndelse Limfjorden, Øresund og den sydlige del af den jyske vestkyst. Det sydvestjyske fiskeri er særlig godt dokumenteret, og lensregnskaberne for Riberhus len er en vigtig kilde til vores forståelse af fiskeriets økonomiske struktur og de ændringer, som nedgangskonjukturen medførte i kystøkonomien.

 

 

Sandtold, Riberhus len, 1581 - 1655

 

 

År kuller skulder "normalfisk"
1581 49000 41200 139200
1585 34500 45222 114222
1598 17185 61494 95864
1612 14475 61076 90026
1622 12970 73355 99295
1635 4020 4245 12285
1645 13770 13640 41180
1655 8375 10208 26956

 

 

 

Fiskeriet var dengang som i dag et afgiftsobjekt. Fiskerbådene, der lå på kongens forstrand, var efter gammel ret pålagt den såkaldte sandtold – en naturalieafgift, der var fastsat efter, hvilket fiskeri båden deltog i, og som var delvis reguleret i forhold til bådens størrelse. Helt eller delvis fritaget for told var fartøjer, der var medfinansieret af købstadsborgere eller personer, der tilhørte adelen, men også embedspersoner som sogne- og strandfogeder, kunne få eftergivet afgiften som en del af deres betaling. 

 

Sandtolden reflekterede således det fiskeri, der blev drevet uden kapitalindskud fra de privilegerede, mens tolden ikke siger noget om, hvor stor fangsten var år for år. Når skattebetalingsevnen alligevel er et godt udtryk for, hvordan fiskeriet udviklede sig, skyldes det, at vanskeligheder, der førte til faldende indtjening, almindeligvis vil vise sig som et fald af antallet af fiskere og både og dermed i skattegrundlaget. 

 

 

Skat af det sydvestjyske fiskeri 

 

 

Fiskeriet på strækningen mellem Sild i syd og Nymindegab i nord lå under Riberhus len. Herfra er der bevaret enkelte regnskaber fra 1500-tallet, hvoraf de første er fra 1537 – 38 og 1562 – 63. sandtolden er opgjort efter geografi, og at dømme efter indtægten var der ved midten af 1500-tallet to koncentrationer i det sydvestjyske fiskeri. Kullerfiskeriet var koncentreret på vadehavsøerne med Fanø som centrum, og hvis sandtold i 1562 – 63 udgjorde mere end tre fjerdedele af lenets samlede indtægt. Tyngdepunktet for flynderfiskeriet lå længere mod nord ved fiskerlejet Sønderside, men også Fanø havde et betydeligt flynderfiskeri på de gode fiskepladser omkring Horns Rev.

 

Storhedstiden for både kuller- og flynderfiskeriet lå i første halvdel af 1500-tallet. Fra århundredets slutning viser sandtoldregnskaberne en støt nedgang i såvel skattebetalingsevne som i antallet af både, der var involveret i fiskeriet. De første forandringer indtrådte mellem 1562 og 1580erne. Nedgangskonjekturen blev først synlig i flynderfiskeriet, hvor sandtoldsindtægterne næsten blev halveret i tidsrummet mellem 1562 og 1581. indtægten steg derefter igen og stabiliserede sig i årene mellem 1598 og 1626 – men på et lavere niveau end tidligere. Fra midten af 1620erne gik det rask tilbage, og i 1630erne var indtægten fra flynderfiskeriet ca. en femtedel i forhold til niveauet fra 1562. 

 

I kullerfiskeriet indtrådte ændringerne senere end i flynderfiskeriet. Til gengæld gik afviklingen stærkt, da den først kom i gang. Endnu i årene mellem 1562 og 1580erne syntes kullerfiskeriet at have været konstant, men efter 1585 blev indtægten reduceret drastisk. Omkring århundredeskiftet var sandtoldsindtægten af kullerfiskeriet mellem en tredjedel og halvdelen af, hvad den havde været i 1562. i 1621 var indtægten blevet yderligere halveret, og efter de svenske lejetroppers tilbagetrækning i 1629 var indtægten halveret endnu engang. Kullerfiskeriet oplevede i slutningen af 1630erne en kortvarig vækstperiode, men selv i de gode år var sandtoldsindtægten under en femtedel af, hvad den havde været i midten af 1500-tallet. Kullerfiskeriets hurtige kollaps betød, at forholdet mellem de to fiskerier var forrykket ved århundredeskiftet. Således skete der under den første del af nedgangskonjukturen en delvis overgang fra kuller til flynderfiskeri.

 

 

 

Fiskeeksport fra Ribe 

 

 

Eksporttallene fra Ribe havn viser samme nedgående tendens, som kan konstateres i lensregnskaberne. Ribe var centrum for handel med fiskevarer fra fiskelejerne i den nordlige del af Vadehavet. I 1602 gik der 1.2 million tørfisk gennem Ribe havn, hvoraf en stor del blev sendt til markedet i Hamborg. Eksporten toppede i 1610, hvor der blev udskibet 1.8 mio. tørfisk, men derefter vendte udviklingen, og i 1616 gik der søværts fra Ribe til Hamborg 736.000 skuller. I 1624 blev der afsendt 544.000 skuller, og endelig i 1640 var tallet faldet til under 350.000 fisk. 

 

 

P7 SKILT

Vignet til kort over Vestkysten: tørrede flyndere, rokke, østers og småtorsk

 

p28 kort over vadehavet

Kort over den sydvestlige del af Jylland efter Pontoppidans Danske Atlas, 1763.

 

I præsters og birkedommeres beretninger fortælles om fiskeriet i forrige tider. En beretning fra 1743 fortæller at indbyggernes største næring er fisk. Og fisken man fanger er: flynder (skuller) og hvilling, torsk (kabliau), tunger, hundetunger, kohaler, rokker, fleurester, søkokke, trindboller, haar, makrel, hvarrer, bakskuld, sej, havtaske, bruser stenbider, langer.

 

I Pontoppidans Danske Atlas (1769) findes følgende beskrivelse af fiskeriet:

 

 

p72 fiskebaad

 

 

”Fiskeriet er en god Del af Fanøernes Næring. De begynder at fiske i Marts eller April Maaned, ligesom Storm og Vejrliget tillader. Fjorten Dage før St. Hans ophører Vaad-Fiskeriet, da de drager bort og sælger deres Fisk, undtagen nogle fattige, der bliver ved at fiske, endskønt Fiskeriet da er af ingen Betydning, idet Fisken i Heden gaar fra Landet. Høst-Fiskeriet begynder mellem Mikkels, og Mortens Dag efter Torsk og Hvidling og vedvarer indtil Vinteren forbyder det. Flynder eller  Skuller fanges med fine Næt, hvert Garn 15 til 16 Favne langt. Hver Mand, som fisker, udreder 5 slige Garn til den Baad, han fisker med. Torsk, Hvidling o. desl. fanges med Krog, sat paa lange Liner, som om Efterhøsten bruges af Uld. 

 

”Skipperne her paa Øen have ikkun smaa og hængemastede Fartøier”, hed det i Danske Atlas i 1769. Et indtryk af, hvordan sådan en båd så ud, kan man få fra en skibsmodel, der oprindelig var bygget som kirkeskib til fanø kirke, her i bemandet og gengivet i akvarel af Andreas Møller. Gengivet fra Sjæklen 1999: Nordby i 1700-tallets slutning. Mette Guldberg.

 

 

krogline paa splidstok                                 BAKKE

Krogline på splidstok.                                   Bakketrug

 

 

 

Hver Bak Liner, der er et Trug, som Linen med Kroge og Orme ligger i Orden i, holder 400 Kroge. Hver der fisker, skaffer til sin Baad 2 saadanne Bakker. Pigerne graver Orm dertil paa den nørre Ende af Landet, hvor de findes i Mængder. Hver Pige graver til 2 Bakker følgelig 800 Orme, hver Dag der fiskes med Line. Hummer og Krabber fanges om Sommeren i Garnet, og jo mere Heden tiltager, jo flere, men de river Garnet itu og gør Fiskene større Skade end Fordel. Dybet, hvor de fiskes, er skabt som et Drikketrug, dybest i Midten og grundere mod Siden. Fanøboerne, saavel fra Sønderho som Nordby, fisker paa en Strækning af 8-10 Mil fra Øen Sild som det sydligste. De fisker, hvor de er 4 Mil fra Land, paa 12-13 Favne Vand, til den sydlige Del af Refshorn lige ud for Blaabjerg i Vesterherred, hvor de holder sig tre Mil fra Land paa 9-11 Favne Vand. Fiskene, som fanges, bliver enten ludede eller saltet og tørret. Lud-Fisken behandles saaledes: Flynderen afskæres Hovedet, ridses paa den ene Side, Indvoldene udtages, lægges 24 Timer i rent Sand, aftørres derefter og hænges op paa Rækker, som i Ruder er sammenbundne med Halmsimer og fæstnede ved Træer, der er fastsatte i Jorden. Der bliver de hængende, indtil de bliver haarde og hvidblegede af Solen. Hvidlingerne faar Hovedet skaaret af, men ikke Torsken; af begge tages Indvoldene ud, de flækkes og behandles som Flvnderen. Indvoldene og Hovedet af Hvidlinger anser Indbyggerne for den bedste Gødning.

 

Saltet og tør Fisk laves saaledes: Flynderen afskæres Hovedet. Indvoldene udtages. De vaskes i mange Vand, hugges med en lille Økse paa tværs, 3-4 á 5 Gange ligesom de er store til, vaskes igen, sættes Natten over i Riskurve, at Vandet rigtig kan løbe fra dem. Derpaa nedsaltes de i et Kar eller en Balje med Salt i 2-3 Dage, hvorefter de optages og vaskes rene, hænges saa op i ovennævnte Rækker, to og to, sammenbundne med Halerne, men de maa beskyttes mod Regn og Dug, thi deraf bliver de slimede og uholdbare.  

 

Denne Slags Fisk er det, som har Navn af Ribe-Skuller eller Ribe-Flynder. De kaldes saadan, fordi en stor Del deraf sælges aarlig i Ribe, især til St. Hans Marked, og de blev i gamle Dage af Ribe Købmændene ført udenlands til Forhandling. Og skønt Fanøboeren nu om Stunder selv med sit lille Fartøj har fundet Vej til Hamborg og andre Steder i Hertugdømmerne for at sælge deres Flynder, saa beholder de dog det gamle Navn til dem. De saakaldte Præste-Flyndere er af samme Slags, men har væsentlig dette Navn af Præste-Tiender, som altid er af de største og bedste. Hvidlinger, Torsk og Tunger, som saltes og tørres, behandles paa samme Maade som Flynderen, med Undtagelse af, at Torsk og Tunger beholder Hovedet ved. Alle Torsk og Hvidlinger, der fanges om Efteraaret, nedlægges og saltes paa følgende Maade: Torsken afskæres Hovedet, flækkes, skæres i 4 Stykker, lægges i Saltlage en Nat, optages og nedsaltes derpaa i Fjerdinger eller Halvtønder. Hvidlinger afskæres Hovedet, rengøres, lægges i Lage en Nat og nedsaltes i Fjerdinger og Halvtønder.  

 

Fiskepriserne er omtrent: Ribe-Flynderen 12-14 Skilling Snesen, daarligere 7 - 8 S. Præste-Flynderen 4 Mark Snesen; de sælges ogsaa i Pundevis. En saltet Torsk 1 Mk., en Rokkel 14-16 Sk., mindre 6-8 Sk., saltede Hvidlinger 10-12-14 Sk. Snesen, Bakskuller 7-8 Sk. Snesen, Lud-Flyndere 7 Sk. Snesen, Lud-Torsk I Mk. Stk., Lud-Hvidling 7-10 Sk. Snesen, saltet Torsk Fjerdinger 9-10-12 Mk., saltet Hvidlinger Fjerdinger 6-7 Mk."

 

 

Ribe

 

p16 ribe 1755

 

Kort over Ribe dateret 1755. fra ”Frederik den Femtes Atlas” på det Kongelige Bibliotek. Her gengivet efter Victor Hermansen: Ribes tilstand 1735 og 1743.

Fra Ribe Amt 1923-27. Gengivet efter Sjæklen 1997: Skibsfarten på Ribe i 1730’erne. Mette Guldberg

 

p23 ribe 1768

 

Ribe 1768. Efter Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas eller Kongeriget Danmark V,2, København 1769.

Gengivet efter Sjæklen 1997: Skibsfarten på Ribe i 1730’erne. Mette Guldberg.

 

Statistik Ribe Toldsted

 

Småbåde ved Ribe Toldsted 1731, kilde: Ribe Toldbog 1731

 

  1/2 læst 1 læst
Fanø 22 15
Sønderho 16 2
Mandø 1  
Ribe 1  

 

"Extract af Toldbogen over alle de Vahre som her ved Toldstædet udi Anno 1731 ere udførte"

 

Mål

 

  Udførte til Danmark Norge Fyrstendømmet Slesvig-Holsten Fremmede steder
Aal, saltet eller røget       16 Tdr.
Dito løse       2700 styk
Biug   10 Tdr.   50 Tdr.
Flæsk, saltet       7 Skpd 12 Lpd
Flynder 6600 Stk.     113440 Stk.
Honning       10 Tdr.
Hvilling tørre 400 Stk.     7500 Stk.
Dito saltet i tønder       34 1/2 Tdr.
Koehuder uberrede     2 Degger  
Dito tilberrede 1 Degger      
Hundtunger, værdi       7 Rdl. 1 Mk.
Lax, speget 5 Stk.     63 Stk.
Lærit 4200 Alen     200 Alen
Ost       2 Lispund
Rug   130 Tdr.   360 Tdr.
Magazin rug     1057 Tdr.  
Semslæder, værdi       32 Rdl.
Kalvskind, uberrede       10 Degger
Snibler, værdi       6 Rdl.
Uldne strømper, værdi       105 Rdl.
Sviin levende       1403 Stk.
Torsk tørr værdi       5 Rdl. 3 Mk.
Dito saltet i Fjerdinger       5 Fjr.
Træskoe værdi       40 Rdl.
Wox       1 Skpd

 

Kilde: Ribe Toldbog 1731.

 

Snibler: Snæbler, en fiskeart. Semslæder: Blødt skind, vaskeskind. Degger: Antal af ti huder eller skind. Lpd.: Lispund= 16 pund. Skpd.: 20 Lispund

 

Småbåde ved Ribe Toldsted 1733

 

  1/2 læst 1 læst 1 1/2 læst 2 læster
Fanø 19 8 1 1
Sønderho 20 4    
Mandø 1      

 

Udførsel af fisk over Ribe 1731 og 1733

 

  1731 1733
Aal, saltet eller røget 16 Tdr. 15 Tdr.
Dito løse 2700 Stk 1800 Stk.
Flynder 120040 Stk 63810 Stk.
Helt, røget - 3 Tdr.
Hvilling 7900 Stk. 18400 Stk.
Dito saltet i tønder 34 1/2 Tdr. 5 Tdr.
Hundtunger, værdi 7 Rdl. 1 Mk. 13 Rdl.
Lax, speget 68 Stk. 94 Stk
Dito saltet - 1 Td. 1 Otting
Snibler, værdi 6 Rdl. 18 Rdl
Torsk, tørr værdi 5 Rdl. 3 Mk. 16 Rdl. 3 Mk.
Dito Saltet i Fjerdinger 5 Fjerdinger 3 Fjerdinger
Kilde: Ribe Toldbog 1731 og 1733

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gå til top