Hval og robbefangst (sæl) på Island og Grønland - del 2

Der findes kun spredte oplysninger om udrustningen ombord på et af det 17. århundredes hvalfangere. Lubbock har publiceret en liste fra Hakluyt's Voyages (1575) over, hvad der var nødvendigt af udstyr og proviant til en hvalfanger på 200 tons med en besætning på 55 mand under en rejse til Svalbard:


Udrustning til hvalfangst 

Slibesten og slibejern

10 harpuner i reserve (harpuner hørte normalt til den personlige udrustning)

2  taljer

En trosse på 27 favne til vending af hvaler

15 store og 18 små lanser

6  flænseknive

2  dusin knive til spækskæring

2  store kroge til vending af hvaler

3  par tøndekroge

6  kroge til tøndestave

3  dusin håndgreb til slibejern

6  trisser til brug ved vending af hvaler

4  dusin årer til slupper

1000 nagler til reparation af slupper

500 nagler til husbygning 


Udstyr til oliekogning og opbevaring af hvalolie  

Stave til 800 oksehoveder

350 bundter tøndebånd

800 par tøndelåg

10 store kurve

10 transportable lamper

5 kogekedler

6 Øser på skaft

18 Økser og flækkehamre

3 par store støvler   


Proviant 

250  oksehoveder brød

150  ---- cider

6  kintails olie

8 --- bacon

6  oksehoveder saltet kød

10  quarters salt

150  pund tællelys

8  quarters bønner eller ærter

En passende mængde saltet torsk eller sild

½ quarter sennepskorn

Øl og vin i tilstrækkelig mængde 


Udstyret varierede selvfølgelig fra skib til skib. Den almindelige skibskost var ikke spindende og kvaliteten i bedste fald dårlig, men oftest uspiselig. Kosten bestod af saltet kød (ikke sjældent hestekød), saltet flæsk og fisk, ost, brød og beskøjter. Ferskvand og proviant blev opbevaret i tønder, og holdbarheden var meget begrænset. I stedet for at spise maddikeinficeret brød og beskøjter, foretrak mandskabet ofte at fange fisk, havfugle og sæler eller spise hvalkød. Under sejlads i arktiske områder var vandforsyningen et mindre problem, idet man som regel kunne samle smeltevand i pakisen eller skaffe ferskvand ved at smelte sne og is. Det var ikke ualmindeligt, at der blandt besætnings- medlemmerne var en del »Pressede« søfolk, det vil sige mænd, der var taget ombord under tvang. Sygdomme som tyfus, dysenteri og madforgiftning hærgede ofte ombord på skibene, og undertiden blev mandskabet reduceret kraftigt på grund af dødsfald efter epidemier og angreb af den frygtede sygdom, skørbug. Derudover skete det ikke sjældent, at folk blev dræbt i forbindelse med selve hvalfangsten. Ombord på skibene levede de menige søfolk under usle og trange kår. Skibe, der under almindelig fragtfart i europæiske farvande blev sejlet af en besætning på 10-20 mand, var overfyldt, når over 50 mand skulle stuves sammen på vej nordover til fangstpladseme og tilbage med lasten fuld af tønder med hvalolie. De sanitære forhold har været uudholdelige. Ellis skriver i sin bog Whales and Men: »Selv i dag er hvalfangst et af de mest ildelugtende af alle erhverv, men i det 17. århundrede var stanken en blanding af harsk hvalolie, rådden mad, uvaskede mænd, beskidt bundvand og ekskrementer Der var ingen faciliteter til affald, og skibet må have stinket så meget, at det under læ sandsynligvis kunne lugtes før det kunne ses«.


P83


Skonnertbark Robert af Rønne på robbefangst i Ishavet. Tegning i pen og vandfarve af J. P. Olsen. Betegnet: Robert af Rønne Capt N. Kure 1854.


Den største ulykke ramte Rømø i 1777, da 10 skibe derfra, mest bemandet med folk fra Vesterhavsøerne, forulykkede i Nordishavet. Det gik imidlertid galt for 28 skibe tæt ved Grønlands kyst. Efter nogle ugers indeslutning i isen lykkedes det for 16 skibe at komme fri, mens de resterende blev fastholdt i isens knugende greb. I løbet af efteråret blev de 12 indesluttede skibe knust i isen. Udsigterne for de overlevende ca. 450 søfolk var ikke lovende. Ude fra drivisen kunne de skimte Grønlands fjelde, og den eneste chance for redning var at søge mod land. Det vides ikke hvor mange af de skibbrudne søfolk, der nåede kysten eller omkom i isen. En del kom i land i nærheden af Kap Farvel, hvorfra de fandt frem til eskimo-bopladser i Julianehåb distriktet. Man har kendskab til, at 127 søfolk året efter kom hjem med forskellige skibe. Blandt de forliste søfolk var omkring 50 fra Rømø, Mandø og Fanø. Heraf kom 30 hjem i efteråret 1778. Fem af de forliste skibe havde kommandører fra Rømø. Blandt de reddede var en mand fra Mandø ved navn Andreas Hansen og en mand fra Fanø ved navn Søren Knudsen Svarrer.


Skibe på sælhundefangst

Fra Hjerting og Ho udsendtes fra omkring 1720 skibe på sælhundefangst og der blev anlagt et trankogeri i Hjerting, der lå der indtil 1758. I 1769 blev trankogeriet flyttet til Nordby.


P126


P127


I 1748 udruster rådmand og handelsmand Jens Rasmussen Rahr fra Ribe et skib til hval- og sælfangst i Nordishavet. Kommandøren og styrmanden var fra Rømø, men matroserne fra Fanø og Hjerting. Hyren for en matros var 5 ½ Rdl. Månedlig, 2 Rdl. Af hver hval og 8 Sk. Af hver sælhund der fangedes. En hval af mellemstørrelse gav ca. 120 tønder tran.

Hvalprodukter 

Hvalolie indgik som hjælpestof i beklædningsindustrien, ved garvning af læder og rebslagning. Som hovedråstof fandt hvalolie især anvendelse ved fremstilling af sæbe- produkter til rengøring og vask, samt til produktion af skibstjære, lak og maling. Hvaloliens bestanddel af glycerin blev brugt ved fabrikation af kosmetik og sprængstoffer. Hovedparten af hvalolien gik dog til belysning og som smøremiddel i industrimaskiner. Barder var et andet vigtigt råstof fra hvalfangsten. Deres anvendelse var dog meget modepræget, og afsætning og priser var derfor uberegnelige. De elastiske og stærke bardefibre blev benyttet til mange formål, fx. som stivere i parasoller, korsetter, vifter, ridepiske, lampeskærme og som afstivning i overklassekvindernes omfangsrige »fiskebensskørter«. Også kunsthåndværkere kunne anvende barder til drejerarbejder samt til fremstilling af knivskæfter, hårspænder m.m. og snedkere og skræddere benyttede råstoffet til mange formål.


Det islandske Kompagni       


p63 C


C. Pontoppidans stik fra 1785 viser hukkerter på torskefiskeri ved Island. Hukkerten var en mindre skibstype, som blandt andet blev benyttet til rekognoscering samt til hvalrosjagt under hvalfangsttogter til Arktis. 

Fanøboerne, der nu gennem mange års fart med Grønlandsfarere havde samlet en betydelig erfaring og kendskab til fiskeriet i Nordishavet, besluttede i 1791 selv at udruste et skib til torskefiskeri under Island. Interessenterne i dette foretagende opretter en kontrakt med hinanden. Denne bliver tingløst og har følgende ordlyd: 

”I den hellige Trefoldigheds Navn. haver vi underskrevne indgaaet, oprettet og sluttet med hverandre føl-ende Kontrakt: At eftersom Fiskeriet her under Landet i mange Aar har slaaet fejl og ikke har været til den Fordel, at vi derved har kun:, net fortjene Brødet til os og vore Familier, haver vi nu maattet være betænkt paa at udfinde andre Næringsveje og Midler for at forekomme den os i disse dyre Tider truende Armod. Til den Ende haver vi raadført os med kyndige Mænd, og efter disses Raad, Overlæg og Skønnende endelig besluttet at træde sammen for at gøre et Forsøg paa et Torskefiskeri under Island eller andet Steds, hvor det kan være os bedst tjenligt, hvorved mange i disse Aaringer har haft stor Fordel. Vi har derfor til dette Brug købt og tilforhandlet os i Altona af Det kongelige Kompagni en Hukkert, ”Hummeren" kaldet, som forhen Redskaber, Sejl, Ankere, Tove og Fiskeriredskaber, saadan som den sidste Aar fra Søen er indkommen. Med hvilket Fartøj vi næstkommende Foraar med Guds Hjælp og Bistand agter at fare ud paa Torskefiskeri under Island, eller hvor vi agter det tjenligst. Og paa det vi udi saadant vort Forehavende kan holde baade god Orden mellem os selv indbyrdes, og vore Landredere tillige kan være fuldkommen forsikrede for deres gjorte Indskud, haver vi følgende Poster indgaaet og besluttet:  

At da bemeldte Hukkert af første Køb har kostet os 1316 Rdl. 4 Mk., og der nok vil tilgaa til behøvende Skibsredskaber, Flet (lille Baad?), Salt, Proviant, Styrmandens og Fiskernes Haandpenge efter vores Gisning og Overslag -rundt 600 Rdl., saa agter vi og at have i Beredskab 1900 a 2000 Rdl. Dernæst har vi lagt vores Plan saaledes, at vi afdeler Parterne i niende, tolvte og attende Parter og ingen mindre Parter, hvoraf vi undertegnede Redere, der selv farer med Skibet, tager saa stor en Part, som vores Evner tilsteder. Til Restens Udredning antages Landredere, saaledes at den, der tegner en attende Del i Skibet og Fiskeriet, indskyder 110 Rdl.,- den, der tegner en tolvte Del, indskyder 165 Rdl. og saa fremdeles. 

Paa det at Fiskeriet kan have desbedre Fremgang og al Uorden derom at forekomme, haver vi for tilkommende Sommer antaget en i samme Fiskeri velbefaren Mand, nemlig Hans Jensen Broes, som skal føre Skibet, dirigere Fiskeriet, besørge Tilsyn med Saltning og tilbørligt have Omsorg for Tønder og Træer, samt haver vi akkorderet til Haandpenge 32 Rdl. samt 3 Rdl. 3 Mk. 2 Sk. af hver Læst Torsk, vi fisker. Samme Styrmand skal alle vi andre, hvad Fiskeriet angaar, være hørige og lydige, men naar Skibet er indkommet, staar det til os, om vi vil betale ham længere eller ikke; og dersom en anden skal hyres i hans Sted, bør sligt at ske med vores fælles Samtykke.


Paa alle Skibets Inventar samt Indtægter og Udgifter skal holdes Bog paa det allernøjeste, og alle Ting med nøjagtige Dokumenter, Beviser, Regninger og Kvitteringer godtgøres og bevises, paa det saavel vi som vore Medredere kan have fuldkormmen Underretning om, at alle Ting bliver retfærdig behandlet. Til saadant Bogholderi at føre ansættes Morten Jensen Rødgaard, som skal have en gennemdraget, nummereret og beseglet Bog, hvori skal indføres alle Indtægter og Udgifter, som alt Selskabet er vedrørende. Dog skal han derfor ingen bestemt Løn have, men ved Regnskabsaflæggelsen gives ham kun en lille Dusør efter samtlige Rederes Samtykke.

Vi 9 Redere, som farer med Skibet, nyder i Hyre ligesom andre lejede Fiskere ved ”Kompagniet" i Altona, nemlig til Haandpenge 12 Rdl., og for hver Læst Torsk, der fiskes, 11 Mark dansk hver. Haandpengene faar vi straks, førend vi ud, sejler, men de 11 Mark af Læsten ved vores Hjemkomst.

Naar vi med Skibet er indkommet, og Ladningen er afsat, efterses Skibet, forsynes med, hvad der kan mangle og sættes derpaa i god Stand til næste Aars Fiskeri, hvilket, saavelsom samme tilkommende Aars Flet, Salt, Proviant og Haandpenge og andre fornødne Bekostninger afdrages fra det nærværende Aars Fortjeneste; det, som derefter bliver tilovers, deles mellem os samtlige Redere i Proportion af deres Indskud og Andel i Skibet. Men skulde Fiskeriet, det Gud naadigst forbyde, slaa fejl, og Fortjenesten ikke forslaar til ommeldte fornødne Bekostning, skal samtlige Redere paa Anfordring til en bestemt Tid skyde saa meget til, som gøres behov, og skulde nogen hertil findes uvillig, skal de andre Redere have Magt til uden nogen Lov eller Dom at sælge hans Andel i Skibet enten til en af Med, rederne eller en fremmed og deri gøre sig betalt og tilstille ham Resten, og han siden ingen videre Del i Skibet kan tilegne sig.

Skulde Fiskeriet vel lykkes for os, og vi skulde blive til Sinds om nogle Aar at tilforhandle os et større Skib og sælge det lille for at fremme Selskabets Fordel, da, naar sligt heri af de fleste Redere er samtykket, maa nogle faa Redere ikke være sligt imod eller vægre sig ved at gøre nye Indskud, men naar nogen dertil ikke vil bekvemme sig, udgaar han af Selskabet og nyder den Del af det gamle Skib, naar det i saa Maade sælges, som han efter hans Indskud kan tilkomme og intet videre, da det siden staar i de andre Rederes Magt at overlade hans Part til hvem, de lyster.

Skulde paa Rejsen nogle af os, som farer med Skibet, blive syge, saa han ikke kan forrette sin Tjeneste ved Fiskeriet, skal han ikke derfor noget afkortes, men hvad Bekostning, der paa ham anvendes, gaar paa Rederiet. Ligeledes forholdes, naar nogen dør, da hans Arvinger nyder hans fulde Hyre uden nogen Afkortning.

 

Om nogen af Rederne, som farer med Skibet, ved Døden afgaar, og deres Arvinger begærer at udløses af Rederiet, da skal samtlige Redere uden at søge deres egen Fordel efter Billighed og gode Mænds Sigende dem udløse, men vil Arvingerne beholde den Afdødes Part i Skibet, skal de forsyne Skibet med en dygtig Karl, som de andre Redere kan være fornøjet med. Det tillades ellers ikke nogen af de søfarende Redere at hyre nogen for sig, undtagen han for Sygdoms Skyld ikke selv kan fare med.

Om nogen enten af Landrederne eller de søfarende Redere faar i Sinde at sælge sin Andel i Skibet, maa han ikke sælge den til fremmede uden med samtlige Rederes Vilje; thi det skal altid staa i Redernes Magt, om de vil tage imod Skibsparter eller den fremmede.

Skulde imod Forventning nogen Uenighed være sig mel, lem de Redere, som farer med Skibet, nogen af dem skulde vise sig urimelige, trættes, kives eller undlade at gøre sine Pligter, skal de øvrige Redere paa Skibet have Magt at give ham hans Afregning, og saa snart ske kan at sætte ham fra Skibet, og maa han skrive dette paa sin egen Regning,      om han derved nogen Skade eller Ulykkelighed vederfares.

I det øvrige forbinder vi os til, ligesom vi desuden pligtige ere at forholde os efter den danske Lovs 4de Bog og ialt og overalt at vise os flittige, redelige og retfærdige og samtlige Selskabets Nytte og Fordel af yderste Formue at fremme og befordre. Skulde ellers noget videre i denne vores Kontrakt blive enten at tilføje eller forandre, kan sligt, som et Anhang herpaa tegnes, da saadan Paategning under samtlige vore Hænder skal være af samme Kraft og Betydenhed, som det deri indført var. Og skal saaledes denne Kontrakt i alle dens Poster og Punkter af os ubrødelig holdes og efterleves, ligesom vi og samme med egne Hænder herved underskriver.

Fanø, den 4. Marts 1772.

  

Efter foranstaaende Kontrakt underskriver jeg 

Niels Pedersen for                                 1/9  Part.

Morten Jensen Rødgaard for                   1/9 

Mathias N. Mortensen for                       1/12

Peder Anchersen for                              1/12

Peder Jensen for                                   1/12

Jens Mortensen Rødgaard for                 1/12

Peder Besen Bring for                            1/18

Mathis Pedersen ældre for                     1/9

Svend Pedersen for                               1/12  

Dette selskab gik under navnet ”Det islandske Kompagni”. 

Foretagendet lykkes fint til at begynde med og i de efterfølgende år. Der anskaffedes efterhånden yderligere tre skibe: sluppen ”Håbet”, 19 ½ Kom. læst, bygget i Nordby 1789, ført af Morten Jensen Rødgaard, og sluppen ”Venskab”, 15 ½ kom. l., bygget i Nordby 1802 og ført af Hans J. Rødgaard, briggen ”Ebenetzer”, 39 kom. l., bygget i Nordby 1802 og ført af Jens Pedersen Clausen (død 1825, 65 år).  

Samtidig med udvidelsen er skibsreder Peder Thomsen i Sønderho indtrådt som medreder for et større beløb.  

De sidste rejser i 1792 faldt mindre heldigt ud. Fangsten blev solgt på auktion den 14. september i Nordby og udgjorde kun et beløb af 452 Rdl. Der var på auktionen 304 lispund klipfisk, 16 lispund hvilling, 20 lispund stokfisk og 70 lispund uld. Årene derefter gav et bedre udbytte. I 1803 forliste ”Venskab” på oprejse og mandskabet omkom.  

I de senere år slog man sig mere på handel og til sidst fiskedes der ikke mere. På auktionen den 5. oktober 1804 solgtes ingen fisk. ”Håbet”s ladning bestod da af tran, fjer og uldvarer, opkøbt på Island.


Interessentskab med Niels Jacobsen i spidsen

I 1780erne har Madamme Sophie Rahr (enke efter Jens Rasmussen Rahr) sikkert været heldige med fangsten af hvaler og sæler, ellers var der næppe opstået et nyt selskab på Fanø med samme mål for øje. Dette skete nemlig i 1789, efter at regeringen den 13. oktober 1784 med plakat havde givet løfte om præmier til udrustning af skibe, der ville gå på hval- og sælfangst.  

Der dannedes på Fanø et interessentskab bestående af købmændene Chr. Strandgaard og Bertel Kolby i Ringkøbing, skibsreder Peder Thomsen af Sønderho og købmand og kroejer Jacobsen i Nordby m.fl.  

Forinden interessentskabet blev realiseret, tilskrev Niels Jacobsen 11. oktober 1789 Kommercekollegiet bl.a. dette:  

”Da jeg Niels Jacobsen med flere Interessenter længe har ønsket at kunne udruste et Skib til Hval,- og Robbefangst ved Spitsbergen, og vi nu endelig har faaet Øje paa et dertil tjenligt af 30 Kommerce Læsters Drægtighed, saa har vi,dog ikke kunnet skride til at bestemme os ganske, forinden vi haver bespurgt os ved det høje Kollegium i følgende Tilfælde. Om der i Henseende til Hval-, og Robbefangst bemeldte Sted er andre Anordninger end de, som den kgl. allern. Plakat af 13. Oktober 1784 indeholder, samt om vi kunne tilsikre os de deri allern. tilsagte Benaadninger og Udrustningspræmier."   

Kollegiet forespørger magistraten i Ribe, som igen spørger byen købmænd, der ikke synes om ideen. Men magistraten indstiller at der gives tilladelse, mod at Skipperne tager borgerskab i Ribe.  

Det har sikkert været til stor irritation for magistraten og købmændene i Ribe, at de ikke kunne stoppe Fanøboernes forehavende. Deres ønske om, at Fanøs skippere burde tage borgerskab i Ribe, blev senere opfyldt. Både Niels Jacobsen og alle andre skibsførere på Fanø, måtte fremtidigt løse borgerskab i Ribe og bidrage til flere af byens udgifter.  

Niels Jacobsen og interessenter ( i 1791 nævnes også Michael Stubberup og J. Tranberg i Varde samt Hans Hansen Ellens, Peder Sørensen Hansen, Niels Mathisen Ellens og Lorentz Christian Møller i Nordby som deltagere) købte så briggen ”Jacobs Havn”, 77 kom. l. Dette skib var bygget i København 1784. Senere lod selskabet bygge følgende i Nordby: galeasen ”Fru Anne”, 26 kom. l., briggen ”Prinsesse Marie”, 71 kom. l. og en galease ”De jonge Jacob”, 30 kom. l. blev købt.  

Hvert år udsendtes de nu 8 skibe fra Fanø til Nordhavet. Fanøs unge matroser behøvede ikke længere at søge udenlands for at få hyre, de afgav end ikke tilstrækkeligt mandskab til de 8 skibe, der foruden de almindelige søfolk, havde folk med til bødkerarbejde, opskæring og slatning af fisken og behandling af spækket m.m. Der blev derfor hyret mange folk fra Rømø, Hjerting og Ho/Oksby. ”Prinsesse Marie” havde 40 mands besætning. 

En proviantliste fra 1792 fortæller om hvad der skulle til af proviant for en enkelt rejse. 

                      200 lispund flæsk

                      4900 pund hårdt brød

                      5760 pund blødt brød

                      67 okshoveder øl

                      14 tønder hele byggryn

                      2 tønder bygmel

                      18 tønder gule ærter

                      6 tønder grå ærter

                      3760 pund saltet kød 

Som skippere på selskabets skibe nævnes Laust Johnsen, Jens Hansen og Jørgen Nielsen Duun, som harpunere Peder Nielsen af Grærup og Peder Morten Terkelsen af Nordby. 

Af de præmier der uddeltes af regeringen fil ”De jonge Jacob” bl.a. i 1790 og 91 300 Rdl. Årlig, ”Prinsesse Marie” i årene 1791- 97 852 Rdl. Årlig og i 1798 562 Rdl. 

Livet ombord i disse skibe har været alt andet en behageligt og fiskeriet og dermed følgende arbejde både besværligt og livsfarligt. Da ”Prinsesse Marie” kom hjem i juli 1793 fra sin første rejse dette år, opsagde hele mandskabet hyren. Niels Jacobsen synes dette var påfaldende og fik hele mandskabet indkaldt til forklaring i retten. Det fremgik at turen havde været usædvanlig streng. Skibet havde flere gange været indskruet i isen og alt håb om redning af skib og mandskab havde til tider været ringe. Samtlige folk erklærede, at de ikke havde noget at udsætte på behandlingen, hverken fra skipperen eller styrmandens side og disse havde heller ikke noget at klage over folkene på. Men med igen ville mandskabet ikke! De havde lidt for meget. Styrmanden blev da bedt om at fremlægge udtog af skibets journal i retten: 

Udtog af journal

holden paa Grønlands-Skibet ”Prinsesse Maria", ført af Kommandør Laust Clemmensen, Rømø, og tilhørende Det Grønlandske Handels- og Fiskeriselskab i Nordby (Reder Købmand Niels Jacobsen) paa en Rejse i Foraaret 1793. Efter som Skibet forhen blev fortømret og kalfatret og med alt nødvendigt forsynet. efter Grønlandsk SejlladsKotume, som til alle Tider kan bekræftes, gik vi i Guds Navn ud paa Strømmen den 4. Februar. Den 20. færdig at gaa til Søs med alle Sejl og Grejer ubeskadiget. Den 7. Marts om Morgenen med Vinden S.S.Ø. gik vi i Guds Navn til Søs og med os 4 Skibe. Sejlede med foranderlige Vinde til 16. Marts; kom da til Isen paa 70 Gr. 48 Min. Bredde og 14 Gr. og 45 Min. Længde og søgte da efter Dyr, det bedste vi kunde. Den 2. April befandt vi os i Kanten af Isen. Vinden S.S.V. Skibet fik da nogle Stød, men bemærkede ingen Lækage. Bredde 70 Gr. 12 Min., Længde 24 Gr. 29 Min. Den 4. April Vinden S.V., Regn med Sø, havde i Førstningen nogle Beskub af Isen, men da vi kom længere ud, blev det hel hændig, kun med enkelte Skosser. Skibet fik atter nogle Stød, men forblev dog tæt og kom ud paa fri Sø om Morgenen Kl. 8. Siden den 11. April Vin, den N.N.V. Blæste en Storm med hul Sø, hvilket foraarsagede nye Stød. Den 12.-14. ligesaa. Grusom Storm. Fik en Gang imellem en Sø over. Bekom, Gud ske Lov og Tak, ingen Skade. Vinden Ø.N.Ø. med Frost. Paa 70 Gr. 10 Min. Den 16. April kom vi til Isen igen og søgte efter Dyr. Den 18. sejlede vi vester efter og med os 4 Skibe i den løse Is; og som vi sejlede efter en Aabning i Isen, malede den haardt til og blev saa tæt for   os, at vi øjnede ingen anden Vej, end vi maatte løbe op mod Isen, men Skibet fik mange haarde Stød og tilmed en meget haard Stødning, men befandtes dog tæt Skib. 72 Gr. 3 Min. Bredde og 19 Gr. 58 Min. Længde.           Søgte efter Dyr i Løsisen og uden for til 7 Maj. Labrede øster efter og med    os 11 Skibe i Løsisen. Vinden Ø.S.Ø., da vi lagde ud efter, maatte igennem      uløseligt , da Skibet fik 3 a 4 haarde Stød og mærkede da, at Lastelugen fik  Skade, men dog tæt Skib. 71 Gr. 4 Min. Bredde og 15 Gr. 4 Min. Længde. Siden intet mærkværdigt til 31. Maj. Vinden S.V., derefter stille, havde      Fejl med 5 Slupper, malede ind i Isen, havde den hos Skibet værende Sluppe at bugsere med, og da der løb en stor Dønning fra den anden Kant af Isen, kunde vi umulig dreje Skibet, som behøvedes. Skibet fik nogle Bestød og bemærkede vi mere Skade paa Lastelugen, men alligevel tæt Skib. 73 Gr. 38 Min. Bredde 22 Gr. 26 Min. Længde. Ustadigt Vejr. Søgte efter Dyr til 12. juni. Blev var et Skib i N.V., Vinden N.N.V., gjorde vores bedste at komme der. hen, eftersom Sælhundene løb der bestandig, kom ogsaa derhen med Skibet, da det bekom nogle store Stød, saa en Stabel gamle Sælhunde der paa Isen, deraf fik vi 43 Stykker, derefter sejlede andre Steder hen at søge efter Dyr. 5 juli sejlede vi vest efter. Vinden S.V. og gik i Guds Navn paa Hjemrejsen og fuldbragte den med god og handig Vind og kom, Gud ske Lov og Tak, her til Fanø den 23. juli og fik den 30. juli Skibet ind i Loen. Om Efter, middagen, da Skibet faldt til Grunden, forefandtes, at vi havde stor Skade under Lastebjælken i Lugen fra 5 Fod og ned paa Skibet. - Plankerne var brækket og indtrykt, befrygtede, at Indtømmeret er og i Stykker, desaarsag gjorde vi Skibet ledig i Forenden. Indentil befandtes nogle Bolter at være indsat fra 2 Tommer og derunder. Denne Skade kunde ikke ses, medens Skibet laa i Isen, og ikke heller har Skibet faaet denne Skade her i Havnen, men af hvad Stød, det har faaet det af i Grønland, kan ikke forklares, siden det fik saa mange Stød.  

Fanø, 1. August 1793. Gregers Jørgensen, Styrmand.  

Fremlagt og læst ved Forhøret i Fanø Tingstue 1. Avgust 1793. Testerer C. Engelstoft.

Udbyttet fra Niels Jacobsens skibe opgøres på en auktion i 1791 til at indbringe 759 Rdl. Med en ladning af fisk, uld og tran og i 1792 solgtes 120 tønder tran til en gennemsnitspris af 16 Rdl. Pr tønde. Der er ikke yderligere materiale tilgængeligt.

Enkelte skibe på Fanø har nogen gange været på sælhundfangst i Nordhavet.


p94 Dansk-groenlandsfarer-p


Dansk grønlandsfarer på hvalfangst ved Svalbard. I forgrunden ses to chalupper efter en harpuneret hval. Stikket viser hvalfangst, vor hvalerne flænses langs skibssiden. 

De ovennævnte foretagender var baseret på stordrift, men også enkelte skibe på Fanø har nogen gange været på sælhundfangst i Nordhavet. 

Ovenfor omtalte P. M. Terkelsen har for egen regning flere gange været i Nordhavet med sin galease ”Die schnelle Jäger”, 20 læster, som han lod bygge i Nordby 1798. Claus Pedersen fra Nordby var ikke alene medreder i både ”Det islandske Selskab” og Niels Jacobsens selskab, men har også for egen regning drevet sælhundfangst i Nordhavet med sin galease ”Enigheden”, bygget i Nordby 1785. Han døde 1797, 44 år gammel. Jens Jensen Clausen fra Nordby, der havde ført en af Madamme Rahrs skibe på en tur til middelhavet, havde senere for egen regning udrustet galeasen ”De tvende Brødre”, 31 læster til sælhundfangst. Laurids Svendsen drev også handel og fiskeri på Island med sin galease ”Fru Anne”. 

Også fra Sønderho blev der udsendt skibe på handel, fiskeri, hval- og sælfangst i Nordhavet og ved Island. Skibene gik derop om foråret, lastet med alle mulige varer, som blev solgt til købmændene. I bytte fik man islandske varer med hjem, som blev solgt til købmænd i Ribe og Varde. 

Niels H. Thomsen fra Sønderho log i 1799 bygge en galease i Sønderho, ved navn ”Anna Cathrine” med en drægtighed af 24 kom. l., hvormed han ville drive handel og fiskeri under Island. Han havde held med flere rejser dertil i årene 100- 1812. Om en besværlig rejse i 1803 fortæller hans skibsjournal, at han den 6. maj fik ud fra Sønderho havn ”med tæt Skib og vel forsynet med dobbelte Sejl, Presenninger, Ankere og Tove m.m. samt med indtagne forskellige Slags Varer og Fiskeredskaber for at udgaa til Handel og Fiskeri paa Island”. 

Foruden skipperen bestod mandskabet af: 

Hans Mathiasen af Nordby, styrmand

Søren Jepsen af Ho, overskærer

Søren Jensen af Sønderho, underskærer

Ole Pedersen af Grærup, bødker

Søren Pedersen af Sønderho, matros

Henrik Pedersen af Bornholm, matros

Jens Frandsen Mathiasen af Nordby, matros

Hans Jensen af Brøndum, kok 

Når skipperen hentede overskæreren – den mand der forestod opskæringen og behandlingen af fisken, der nedslatedes i tønder – og ligeledes bødkeren fra Vester Herred, var det fordi at fiskerne i disse sogne i flere år havde sejlet med Altonaer og københavnske skibe på islandsk fiskeri og derfor havde både fagkundskab og erfaring, som ingen sønderhoning endnu havde opnået. 

Rejsen derop tog efter skipperens udtalelser i skibsjournalen noget længere end sædvanlig, da han først den 11. juni kom i havn ved Reykjavik. 

”Den 13. lossede vi vore Handelsprodukter og var i Land og gjorde Skibet færdig til Fiskeri.

Den 20. udsejlede vi første Gang paa Fiskefangst i Søen.

Den 24. kom vi ind med vor Fangst at faa tilberedt.

Den 27. udsejlede vi anden Gang at fiske.

Den 4. juli kom vi ind med Storm og afleverede Fisken til Virkning.

Den 6. udsejlede vi tredie Gang paa Fiskeri.

Den 17. kom vi ind og lossede Fangsten som før.

Den 20. udsejlede vi fjerde Gang og vedblev at fiske til vi


Den 7. Avgust indsejlede til Reykjavik Havn igen at behandle vor Fangst. Vi opgav derfor Fiskeriet, fik alle vore Sager om Bord, baade Handels, og Fiskevarer, forsaa Skibets Luger, Kraver og Skibsredskaber paa bedste Maade og saalédes beredte os at gaa paa Hjemrejse.

24. Avgust bekom vi en svær Storm af Ø. t. S. med tyk Luft og Regn, hvorfor vi lagde bi med torebet Sejl. Kl. 2 brækkede  Æselhovedet paa vor Stormast, saa Stængerne hang og slængte paa en farlig Maade at gøre vort staaende Redskaber Skade. Vi maatte da, ihvor farlig det stod til, nødes til at kappe Bardunerne og derpaa værende Tovværk samt Fokkefallen for at blive det kvit og forekomme, at større Skade skete; siden drev vi af og lænsede for rebet Storsejl S.S.Ø hen.

26. juli bedarede Vinden, drev af igen, hvorefter vi med adskillige Vinde kom Spanske Søen igennem og fik Hetland i Sigte.

30. Avgust gik norden om samme og kom da ind i Nordsøen.

3. September fik vi Jylland i Sigte, som efter Gisning var Bovbjerg.

4. September kom vi over Refshorn paa 5 Favne Vand med Storm af N.N.V., hvor vi blev overløben af 2 svære        Stvrtesøer, der løsslog vore Lænsporte og gav en Del Vand i kahytten. Kl. 10 Form. var vi i Sønderho Dyb paa 2 Favne, men kunde ikke se Tønden og formodede, den var bortdreven med Stormen, hvorfor vi resolverede at halse i Brændingen paa Søen. Imidlertid tog Skibet nogle farlige Stød paa Grunden, inden vi kom ud paa dybere Vand, hvorefter vi satte Kursen efter List og lykkelig kom der paa Reden Kl. 4 Eftm."   

Et par dage efter lå skibet sikkert i Sønderho havn. 

Niels N. Thomsen gik flere gange til Frakrig med islandske varer og indtog dér vin til næste rejse til Island.

I krigsårene 1807 – 14 går Jes Nielsen Nissen med sin galease ”Guldberg” flere gange til Island, udrustet af Ribe købmænd. Niels Jensen Thækker var i årene efter krigen med sluppen ”Altingvel” på handel og fiskeri på Island. Hans medreder i skibet var den islandske købmand K. J. Isfjord der havde filialer i Leith og i Ribe. Om Peder Hansen Brinch vides det, at når han i krigsårene var i Norge med korn og andre fødemidler for kgl. Regning, fik han på sælhundfangst i Nordhavet med sit skib, briggen ”St. Pieter”. Sammen med købmændene Fr. Kolvig, J. Enevoldsen og Knudsen i Ribe udrustede han nævnte skib til hval- og sælhundfangst i 1816.


 b196nielsjensenthaekker  b196phansenbrinch  b196pnielsensvarrer
Niels Jensen Thækker P. Hansen Brinch P. Nielsen Svarrer


Nyt selskab til fangst af sælhunde ved Grønland

Efter at Madamme Rahrs og Niels Jacobsens selskaber i 1897 havde standset farten på Grønland på grund af urentabilitet og Niels H. Thomsen i Sønderho holdt op, tænkte ingen mere på at indlade sig på et sådant foretagende. Krigsurolighederne i begyndelsen af det 19. århundrede og krigen mod England 1807 – 14 bragte Fanø ind i en virkelig nødtilstand. 

Først hen ved 30 år senere spores der atter en begyndende velstand og et selskab blev stiftet for fangst af sælhunde ved Grønland. Bestyrelse bestod af skibsfører Peder Nielsen Svarrer, gæstgiver og købmand S. Johnsen, færgeriejer C. W. Kolvig i Nordby, landinspektør J. Elling i Hjerting og købmand P. Debell i Varde.

 b197cwkolvig  b197sjohnsen
C. W. Kolvig S. Johnsen

Man indkøbte et strandet fransk skonnertskib som blev repareret på skibsværftet i Nordby og omrigget til brig der fik navnet ”Nordby”.Den 28. februar 1853 blev det udklareret med sin 30 mands besætning og ført af kaptajn M. C. Kraemer af Rømø.


Briggen-Nordby


Briggen Nordby

Begyndelsen blev desværre fulgt af uheld. Skibet måtte nemlig på sin første rejse vende om på grund af en grundstødning. Herom beretter skipperen ved søretten i Nordby: 

”at han 2. marts Kl. 6 ½ Morgen afsejlede fra Fanø med sit ballastede Skib, Briggen ”Nordby”, for at begive sig til Grønland paa Robbefangst. Skibet var hægt og tæt, vel udhalet og vel forsynet med alt fornødent til den forestaaende Rejse. Ved Udsejlingen fra Skallingen til Mølledybet stødte Skibet to Gange paa Grund under Kommando af den om Bord værende Bekendtmand, nemlig den kgl. Tøndelægger paa Fanø; han var antaget, da her ikke er fast Lodseri. Pumpen blev straks pejlet, men Vand befandtes ikke for Kl. 10 Aften, da der befandtes meget Vand, og blev straks 2 Pumper sat i Gang; fortsatte dog Rejsen for at søgte Norge, da ingen Havn formedelst Is kunde anløbes paa den slesvigske og jyske Kyst eller ved Kuxhaven, og ingen nærmere Havn var at søge, hvor Skibet kunde sikres, og maatte den ene Pumpe stadig holdes i Gang. 

Ankommen under Norge den 8. Marts blev det efter holdt Skibsraad paa Grund af Skibets betydelige Lækage besluttet at ,søge Nødhavn for dér at efterse Skibet og med Lods om Bord indløb den 11. Marts til Klevenshavn, hvor Skibet blev kølhalet og efterset, og hvorfra han med tæt Skib og Lods om Bord af, sejlede Torsdagen den 31. Marts for at fortsatte sin Rejse til Grønland. Den 1. April under Storm og høj Sø viste det sig, at Skibet atter trak Vand, som Dagen efter tiltog i betydelig Grad, og formedelst den tiltagende Lækage, der mulig kunde blive større, blev det i Skibsraad besluttet atter at søge Havn, da Mandskabet ikke kunde udholde staaende i Vand under haard Frost at pumpe bestandigt.  

Fik Lods om Bord 8. April og ankom samme Dags Aften til Regesfjord, hvor han 9. April nedlagde Søprotest. Det befandtes nu, at Skibet ikke lækkede saa meget som i Søen. Han underrettede straks sit Rederi og modtog 1. Maj Rederiets Skrivelse om at vende tilbage til Fanø, dersom han vilde tiltræde Rejsen med læk Skib, hvad han og Mandskabet indvilligede i og afsejlede 2. Maj fra Regesfjord i Norge og ankom her paa Reden 6. Maj."   

Tiden var nu så fremskreden at afrejsen blev udsat til næste år. Om afrejsen findes følgende annonce i Ribe og Varde aviser.

” At grønlandsfaren, briggen ”Nordby”, den 4. marts er afgået på Robbefangst i det nordlige ishav bekendtgøres herved til efterretning for auktionærer og mandskabets familie. 

Fanø, den 8. marts 1854,

Peder N. Svarrer, forretningsfører”. 

Den 14 juli var skibet lykkeligt tilbage med en fangst af 584 Robber. ”Afgik igen den 7. april kl 6 ½ morgen, til hvilken tid den kvitterede lodsen. Kl. 9 var den ude af syne. Gid Held og Lykke må følge den og dens mandskab!” skrev ”Vestjysk Avis” i den anledning. 

Først i juli var den tilbage med 600 robber. I 1855 afgik den 5. april og var tilbage den 20. juli med kun 88 robber. I 1856 afgik den 6. marts og var tilbage den 6. juli med 312 robber. Med de to sidste års ringe fangster kom der underskud i kassen og på en generalforsamling 15. august samme år besluttedes det at stoppe og afhænde skibet. Det blev solgt til Norge, hvorfra det også gik på robbefangst og havde tjent sig ind på kun 2 rejser til stor ærgrelse for Fanøboerne. Siden dengang var der ikke flere forsøg på Fanø med hverken fiskeri, hval- eller sælfangst i Nordhavet.





Gå til top