Mitfanoe
Et hjem

Et Hjem Et Hjem, hvor gode Aander bygge,

er viet Grund al Jorden rundt,

i Palmely, i Bøgeskygge

et Værn mod del, der vil os ondt.

 

Et Hjem - selv i en ringe Hytte

kan skabe Fest ved dagligt Brød,

og ingen Lyst er værd at bytte

mod den, der bor i Arnens Glød.

 

Et Hjem kan se vor Lykke bjerget,

om Brist i Livet end den fik,

kan bøde det, der ligger hærget,

og løfte Modet, som forgik.

 

Et Hjem med dybe Kilder springer,

hvor der er Lyd for Herrens Ord,

hvor Bedeslag i Luften klinger

til Stilhed i et Fadervor.

 

Et Hjem af Himlen selv har Glansen,

hvor Herren lyser ned sin Fred;

der visner ej med Brudekranse'n

den Lykke, Hjertet hanked' ved.

 

Et Hjem, hvor saa i Sol og Skygge

kun Kærligheden vælder frem

som Lys og Luft med Fred og Hygge,

et saadant Hjem - det er et Hjem. 


Gå til top

End Of Slide Box