Mitfanoe
Nytårstanker

Aarets første Dag, vær hilset, mens dit unge Gry

spreder Lysning gennem Dæmring over Land og By!

Varme ønsker stige mod dig i en navnløs Sum,

”Nytaar, gladeligt og godt!” det klinger viden om.

 

Tusindfoldig spørges der med Angst og Tvivl og Tro:

Hvilke Skæbner har i Aarets dunkle Skød sit Bo?

Vil de frede om min Lykke, give Sol min Vej,

mine Ønsker, mine Drømme lade skuffe ej ?

 

Du, som for det ubekendte staar med bange Hu!

 -Aaret ejer Liv og Død med Glæde,Sorg og gru. –

Spar at spørge l Vend dig bort og vid, du stirrer kun

mod en Sfinx med tomme Øjne og med lukket Mund!

 

Vend din Spørgen mod dig selv, om Svaret du skal faa:

Hvad har du at byde Aaret, hvad at leve paa?

Staar du tro din vagt med Styring mod dit høje Maal?

Fik du liden til at elske, fik din vilje Staal?

 

Held dig du, som fremad trøstig stævne tør din Gang,

som kan høre fra det fjærne Sejershymnens Klang,

som bag Dæmringsløret ser de blanke Stjerner tændt,

som til Tørn mod Strøm og Sø fik viljen kraftig spændt!

 

Grib og nyt, hvad Himlen giver dig af Bør og Vind!

-         Men din egen Haand skal Aarets Rune riste ind!

Glød din Esse, hæv din Hammer trøstigt kun fil Slag,

selv du smede skal din Lykke hver en Aarets Dag. 


Gå til top

End Of Slide Box