Fanø Vesterhavsbads Grundejerforening


Fanø Vesterhavsbads Grundejerforening.

Denne forening stiftedes i 1934 og i 1994 kunne man således fejre 60 års jubilæum. I den forbindelse udgav, Børge E. Hansen, leder af Nordby Sognearkib, et jubilæumsskrift som jeg her bringer uddrag af.

”På Fanø tilstræber sejlskibskaptajnerne at lægge så mange penge til side, at de kan gå i land, når de er først i 40'erne, altså stadig arbejdsaktive. En dag falder et par kaptajner i snak med nogle tyske penge mænd, der foreslår dem at gøre Fanø til et kursted. Denne samtale resulterer i bygningen af Hotel Nordby i 1863, og badningen kommer til at foregå i en slags flåder, hvor man slår markiser ned over de badende, så man ikke kan se noget af de badende. I 1889 stifter man i København Danmarks Turistforening, der som første opgave får overdraget at finde frem til det sted, hvor Danmarks første kursted skal bygges. Det bliver Fanø, og i 1891 åbner »Kurhotellet« som det første kur- og badehotel i Danmark. Bag dette står et aktieselskab, Fanø Nordsøbad, hvori stikker en del tysk kapital, men i 1904 bliver selskabet rent dansk og får navnet A/S Fanø Vesterhavsbad. Det er imidlertid blevet in at bo ved havet, så mange, specielt industriherrer, køber grunde af selskabet og bygger villaer: lensgreve Raben-Levetzau, Hess, Voss, Hans Broge osv. Enkelte står endnu: Nina, Quissisana, Tusculum m.fl. Man kan undre sig over deres størrelse, men man må huske på, at man rejste til sommervillaen med hele det hjemlige menageri, dvs. familie, stuepige, barnepige, kokkepige m.m. Og pga. af beliggenheden måtte man også regne med gæster. Når man ser regnskaberne fra den tid, bliver man hurtigt klar over, at det er tyskerne, der køber grunde til sommerbeboelse. Se siden til venstre, der viser salget i 1892. Man ser, at der sælges grunde til både privat bebyggelse og hotelbyggeri. Der sælges 172 539 dansk kvadratfod a I 115 øre = 78 551,34 kr. i året 1892. Af køberne er 10 ud af 17 tyskere, og i 1893 er 17 ud af 21 købere tyskere, og af disse igen er 13 ud af 17 købere fra Berlin. I 1895 er det 13 ud af 17, der er tyskere. Blandt køberne finder vi grev Raben-Levetzau, Ålholm slot, Fanø Villa Consortium, Strandhotellet A/S. I 1893 bliver der købt jord til Hotel Kongen af Danmark, ligesom der til Kurhotellet er udstukket 98.142 danske kvadratfod til byggeplads og kurhusplads. I 1894 ser vi, at konditor Keller, Esbjerg, køber en grund, der i dag rummer det sidste af de oprindelige hoteller. Man får et indtryk af, hvad bestyrelsen forventer sig af Badets udvikling, idet vi har en ansøgning liggende om.


 

P11

Imponerende var indkørslen til Badestedet unægtelig med Kurhotellet i baggrunden. Af andre hoteller og pensionater på billedet er kun Kellers tilbage.



»Sognerådets medvirkning til ekspropriation af nødvendig jord til anlæg af en jernvej fra Færgebroen til Fanø Nordsøbad«. »Vi ansee linien fra Færgebroen langs havnekajen, vest for hr. skibsbygmester S. Abrahamsens hus videre sydpå langs gaden og landevejen forbi Nordby kirke til selskabets egen vej, for meget heldig«.- »at det ikke er definitivt fastslået, om bevægkraften, såfremt det projekterede foretagende bliver realiseret, skal være damp, elektricitet eller hestekræfter«, - »nødvendigt, at der også på Fanø tilvejebringes moderne befordringsmidler«. Ansøgningen, der er fra 1897, blev sendt af kapt. Rødgaard, og projektet blev som bekendt ikke til noget.

Det internationale islæt forsvinder under 1. verdenskrig, men kommer igen efter 1919, hvor man som et kuriosum kan nævne, at man etablerer Danmarks første flyverute mellem København og Fanø Strand i weekenden, så mændene kan være sammen med familien ved havet. Det kan også nævnes, at der, for at tiltrække gæster, arrangeres heste-, cykel- og motorvæddeløb. De sidste fra 1919 til 1924. Dette sammenholdt med de selskabelige arrangementer, koncerter, dans m.m. medfører, at kurstedet tiltrækker mange udlændinge, og Fanø Vesterhavsbad bliver det mondæne sted. Derfor bygges der også flere og flere sommerhuse, og ejerne føler af og til, at de har brug for at optræde samlet, f.eks. over for Fanø Vesterhavsbad A/S, myndighederne osv.

Derfor indkaldte lrs. P. Jæger og fuldmægtig W. Kongstad til et møde på Kurhotellet den 9. august 1934, hvor ca. 20 interesserede var mødt. Formålet var at danne en forening, der kunne repræsentere grundejerne i visse situationer, men i første omgang var ingen tilsyneladende interesseret. Imidlertid var det lykkedes generalkonsul Johan Hansen at hverve 18 medlemmer til foreningen, hvorfor han kunne bede lrs. Jæger om at oplæse lovforslagene, som blev godkendt. Ved valg til bestyrelsen blev følgende valgt og fik ved et kort bestyrelsesmøde tildelt flg. poster: W. Kongstad, formand, godsbestyrer Kaarsberg, sekretær. Bankassistent P. V. Larsen, kasserer. Fru Louise Nielsen, købmand Colfach, Rødding. Lrs. Jæger kunne nu hæve mødet. Grundejerforeningen var en kendsgerning. Bestyrelsen samledes 2/9, og man vedtog at arbejde med flg. sager: 1) Man ville forhandle med indehaveren af »Rutebilen« om udstedelse af billige kuponhefter med 50 eller 100 billetter. (Der var ikke så mange bilejere i 1934). 2) Man ville prøve at opnå kørsel i forbindelse med hovedfærgerne. Kunne man ikke opnå overenskomst, ville man optage forhandling med andre omnibilejere. (Dengang holdt der jo en række omnibiler ved færgernes ankomst). 3) Man ville forhandle med færgeriet om:

·         bedre morgenforbindelser med skolers og kontorers arbejdstider,

·         udvidet sejlplan fra 15/5 til 15/9,

·         ændrede regler for udstedelse af kuponhefter med 50 og 100 billetter, og

·         at forhandle med arbejdsmanden, der foretager dagrenovationen, om vintertilsyn efter fast plan. 12 nye medlemmer blev optaget. Som man vil se, er der nogle af punkterne, der stadig, 60 år senere, må tages op til behandling.


1935

I november 1934 har foreningen 48 medlemmer, og bestyrelsen kan på generalforsamlingen foreligge flg. resultater:

·         Foreningen har i samarbejde med Rindby Grundforening opnået væsentlige forbedringer i sommerplanen, flere afgange hver- og søndage, højsæson til august.

·         Prisen for abonnementskort er nedsat.

·         Der er indrettet cyklestativer i færgeriets lokaler i Esbjerg for medlemmerne.

·         Endelig er der opnået støre nedsættelser med rutebilen.

Som man ser, er det en effektiv bestyrelse, der får noget fra hånden. På generalforsamlingen var der iøvrigt mødt , ”ca. 30 damer og herrer", som behandlede flg. forslag:

Omkring Badet nedsætter sig efterhånden flere næringsdrivende, men et forslag om at optage dem som medlemmer bliver forkastet.

Allerede i 1935 begynder der at blive behov for en teltlejrplads, og man finder, det er en opgave for de to grundejerforeninger, men forslaget udskydes til senere.

Man beskæftiger sig med stort og småt. Således henstiller prokurist (Ejnar) Petersen til postvæsenet, som dengang var ansvarlig for færgeoverfarten, at undlade brugen af fløjten, når færgerne går ud og ind. Dette må dog afvises, idet fløjten er en del af søvejsreglerne, som også færgerne må overholde. Også dengang havde man vrøvl med rytterne, og man beder bestyrelsen drage omsorg for, at de ridende udviser større hensynsfuldhed i klitterne. Det sociale samvær bliver heller ikke forsømt, så man drikker kaffe i Kursalen, hvor, man var sammen til kl. 12, idet direktør Weinold lod musikken spille en halv time ekstra, og dansen gik ...... Formanden tilføjer her, at de fleste mødte medlemmer var fra Klitbyen. Kampen om transporten mellem færgen og Badet tilspidses nu, så det udvikler sig til en konflikt mellem vognmændene og rutebilejerne. Derfor overtager formanden 5 dage efter generalforsamlingen i depositum 1.000 stk. røde billetter til »Rutebilen«. Medlemmerne aftager dem så efterhånden. De tomme huse er et andet problem, men i august 1935 antager man snedkermester Hemmingsen til vintereftersynet til 8 kr. pr. hus, hvis der skal lukkes for vandet også og lukkes op igen, og ellers 7 kr. pr. hus. Man vedtog at lade sig repræsentere sammen med Rindby Grundejerforening ved et møde i København i generaldirektoratet for Postvæsenet. Dette møde fandt sted 16. oktober. Man drøftede bl.a. en billetnedsættelse på 5 øre, som direktoratet ikke rigtig kunne forstå betydningen af. Det oplystes, at en nedsættelse på 5 øre ville betyde en mindre indtægt på 8.000 kr. årligt. 1936



Rutebilpriserne er fortsat et stridens æble, og i dette år fastsætter sognerådet enerådigt taksterne, men medlemmerne får trods alt rabat. Dog på den betingelse, at aftalen er hemmelig, og at medlemmerne køber deres kuponhefter hos formanden. Den 14. juli 1936 afholdes den 2. ordinære generalforsamling i ”Pelargoniehuset”.  Mødt ”ca. 30 damer og herrer".

Her forelå et tilbud fra tømrer Sørensen for vintertilsyn: 15 kr. for mindre huse, 100 kr. for »Anita« og 150 kr. for »Kongen af Danmark«, ved mindst 20 huse tilmeldt. Under »en slags afstemning« blev tilbudet vedtaget. Formandsvalget blev meget vanskeligt, da formanden, W. Kongstad, ikke ønskede genvalg. Efter at mange havde været foreslået, men havde afslået, gik Kongstad ind på at fortsatte som formand. Turismen breder sig i disse år i mange facetter. Lejrpladserne skyder op i en række byer, og som en anden form for lavturisme indrettes der i 30'erne ca. 100 vandrerhjem, hvoraf de to lå i Nordby, Maren Madsens på Fregatvej og »Blå Kors« på Vestervejen (Vesterhus). Det internationale marked var præget af krise og arbejdsløshed, og tyskerne måtte f.eks. ikke føre valuta ud af landet. Derfor måtte den Esbjerg - Fanø Turistforening, der blev stiftet i 1922, i gang. Den var bl.a. ivrig efter en bro til Fanø og støttede det aktieselskab, som var blevet stiftet til bygning af broen, en bro, som man mente, ville give masser af turister til Esbjerg og ikke mindst til Fanø. Det var et foretagende, som absolut ikke havde tilslutning på øen og heller ikke senere fik det. 

Alt taget i betragtning var det Vesterhavsbadet, der trak. Her var »Kurhotellet« med varmt og koldt vand på alle værelser og balkon til havet i mange af dem. Til middagen eller diner'en, som det hed, spillede hotellets eget orkester. Og ikke mindre flot var Hotel Kongen af Danmark, nybygget efter brand og genåbnet 1929, med telefon på værelserne og centralvarme på kølige dage. »Strandhotellet« var måske en anelse mindre kendt, men kunne prale af at have udsigt til golfbanen. »Missionskurstedet Fanø Strand« lagde mest vægt på familieophold og var særlig børnevenligt.


Blandt de prominente gæster, der besøger »Kurhotellet«, kan nævnes sangeren og skuespilleren Carl Brisson, som i egen maskine landede på stranden. Det samme gjorde direktør Tolstrup årtier senere, men i helikopter. Der blev også opført luksushuse, f.eks. »Frederiksgård«, hvis ejer, direktør Jay, var svigersøn i Opel-familien. Til hovedbygningen hørte både tehus, tjenerbolig og vaskehus. I min barndom fortalte man, at når man havde revet toiletpapir af, så gik en spilledåse i gang med en melodi. Uden at støde nogen må man nok sige, at Badets grundejere nok for de flestes vedkommende tjente mere end dem i Rindby. Det var ikke uden grund, at Sønderklit også kaldtes Konsulgade eller Adelgade. Det var baroner, friherrer, konsuler, der boede der. På generalforsamlingen kan medlemmerne glæde sig over, at de nu kan købe 2 måneders kort til 25 kr. mod tidligere 30 kr. Det meddeles endda, at rutebilen vil holde samme pris i 1937, at dagrenovationen vil koste 10 kr. pr. hus, at snefogeden har fået 60 kr., der fordeles med 1,25 kr. pr. hus. Man opfordrer Badet til at interessere sig for en lejrplads, og et fornyet forslag om cykelskur ved færgen i Nordby afslås, idet »så godt som ingen fra Badet cykler«. Ved valg til bestyrelsen dukker igen spørgsmålet op: »Hvem vil være formand?« Alle foreslåede afslår. Til sidst foreslår direktør de Molade, at man spørger den afgående formand, W. Kongstad, der havde solgt sit hus, om han vil fungere som formand. Rent faktisk kører foreningen uden formand til 30/7 1938. Det besluttes at sende et takketelegram til Kongstad.



1937-1938

De store hoteller »Kuren« og »Kongen« blev ved med at være en slags centre for Badet, også for de familier, der boede i egne huse. Der var f.eks. stort bal om lørdagen, hvor deltagerne kun kom ind, hvis de var i lang kjole og smoking. Den store begivenhed var sankthansaften, som blev voldsomt besøgt, ikke mindst p.g.a. de landskendte orkestre, der spillede, som Sv. Asmussens, Tom Andy's m.fl.

Børnene blev heller ikke glemt. For dem var der tirsdagsbal med pigerne i flæser og blonder. Direktør Schelde-Bang arrangerede dans i »Pelargoniehuset« for de unge. Her gik alt pænt for sig, og det var først efter krigen, at stedet kom til at genere Badet med støj, uro, vold m.m. På stranden var der livlige aktiviteter, idet der bl.a. var konkurrencer om den bedste sandborg. Til gengæld var der forbud mod at grave i klitterne, for at forhindre sandflugt. Generalforsamlingen holdes i dette år i »Pelargoniehuset« med deltagelse af ca. 22 damer og herrer. Foreningen tæller nu 66 medlemmer, og de sædvanlige emner behandles: postvæsenet nægter prisnedsættelser, vintertilsynet fortsætter osv. Prokurist Koch tiltræder som formand. Bagefter »kaffebord, der er dækket ovenpå i salen«.

1939

Den sidste generalforsamling før Anden Verdenskrig afholdes den 22. juli. Der er intet referat, men foreningen tæller stadig 66 medlemmer.

1940

Den 9. april besættes landet af tyske tropper, som indkvarteres dels i bestående hoteller, pensioner m.v., dels i tyske nybyggede barakker. Dette medfører begrænsning i civilbefolkningens færden, altså også turisternes. Værnemagtens aktiviteter var så omfattende, at de ødelagde Nordsøbadets og sommerhusenes benyttelse, ja, Verner Bruhn skriver i sin bog »Turister i mange år«, at der før krigen var 950 sengepladser på hotellerne, efter befrielsen var 700 af dem ubrugelige.

1941-1945

Forholdene bliver dårligere og dårligere for grundejerne, så den næste generalforsamling afholdes først 14/9 1945 på Paladshotellet. Og nu kan man levende forestille sig, hvad der optager sindene: skaderne på ejendommene. Man forbereder vurderingen af de skader, der under besættelsen er påført medlemmernes huse. Som ny formand vælges direktør Aage Rasmussen. NB! »Under forhandlingerne blev de fremmødte, ialt 8, beværtede med øl på foreningens regninger. Man aner næsten en dårlig samvittighed, selv om det var et meget vigtigt stykke arbejde, der blev udført.




1946

B1630-21 Fanoe-Bad Strandho

Tennisbanerne til venstre og Strandhotellet til højre efterfulgt af Kellers


Den 6. august rykker generalforsamlingen igen ind på Strandhotellet, hvor 6 medlemmer er mødt, og de fører en lang debat om foreningens beståen. Man har stadig de gamle arbejdsopgaver (se tidligere!). Det besluttes at afholde en fest i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling. Denne afholdes i august 1946 på Strandhotellet. Foreningen er på dette tidspunkt uden formand, men bestyrelsen konstituerer sig med bankfuldmægtig N. C. Brinch som formand. Der er nu kommet stil over vintertilsynet, idet foreningen ansætter Hans Søren Lauridsen som inspektør. Det gode forhold skal åbenbart cementeres, så både direktør Lassen og inspektør Lauridsen med fruer inviteres med til generalforsamlingen. Det meddeles, at foreningen under »Rindbydagene« har vundet en pokal i fodbold for et år. Under debatten henstiller isenkræmmer Henning Pedersen, at man forhandler med mejeriet om at få mælken tidligere om morgenen. Det vedtages, at der »serveres smørrebrød for 2 deltagere pr. medlem  (3 stk. + 1 øl pr. deltager)«. Der har nok været højvande i kassen. Der var mødt ca. 30.


1947,1948,1949

I 1949 holdes der igen møde på Strandhotellet med ca. 20 damer og herrer. Dette år er kassebeholdningen 1210 kr. Dirigenten, Einar Petersen, foreslår, at foreningen er vært ved 1 stk. smørrebrød. Enstemmig vedtaget. Dir. Lassen redegør for brød- og mælkeudsalgene samt slagter. Prokurist P. Brinch genvælges til bestyrelsen og som formand.


1950erne

I dette årti begynder tyske gæster igen at komme til øen. Det er folk især fra de store industriområder, der søger frisk luft, rent vand, fred o.s.v., og som derfor i hundredvis kommer som lejere af sommerhusene. Disse er nemlig relativt billige for dem.


1950-1963

Fra denne periode findes tilsyneladende ikke nogen forhandlingsprotokol.



1964

 Den 21. november 1964 »genstiftes« »Fanø Vesterhavsbads Grundejerforening« på Hotel Esbjerg, og der udsendes et »opråb« der bl.a. siger: »I dag er forholdene ikke gode, næste år vil de blive værre, og de flg. år helt umulige«. Et yderst fyldigt referat, der samler sig om 7 punkter, som vi kender fra tidligere, dog er et nyt og meget delikat ”Pelargoniehuset” kommet til. Man mærker tydeligt, at der i mange år ikke har været en bestyrelse. Et problem er: Hvem skal holde stranden ren? Man afventer en officiel udtalelse. Endvidere ønsker man at blive orienteret om Badets udstykningsplaner, da man forventer stigende krav om grunde til sommerhuse, camping- og P-pladser. Kaptajn J. Branner vælges som formand. Dir. Sv. Johansen omtaler en tidligere grundejerforening, der havde ophørt at opkræve kontingent, men havde efterladt 2 bankbøger på ca. 2000 kr. I forsamlingen var der kun en, der havde betalt til den forening, og da han ikke gjorde krav på pengene, blev de overført til »vores foreninger. Lrs. Andrup mener, at foreningen skal holde sig mest muligt fra myndighederne, der ikke skal blande sig i medlemmernes sommertilværelse. Den nye formand arbejder ihærdigt bl. a. med at opnå Stop- og P-forbud på strækningen mellem nedkørslerne fra Badet og Rindby. Kravet om en ren strand fører i 1964 til en i hast gennemført strandrensning, hvor affaldet pløjes ned i stranden. Her optræder også for første gang forslaget om at bruge stativer med poser til affald. Der er mange uløste opgaver. F. eks. optager foreningen forbindelse med fredningsmyndighederne, der på et møde i marts 1963 opfordrer grundejerforeningerne ved Badet og i Rindby til at foreslå de 2 sogneråd at udarbejde en dispositionsplan for øen. Der foreslås anskaffelse fra Tyskland af en 10 m lang toiletvogn med 5 dame- og 2 herretoiletter samt 6 urinaler. Alt til en pris af 34.000 DM. Et stridsspørgsmål er nedkørslen ved Badet, hvor Nordby kommune kun vil yde et årligt tilskud på 500 kr. til trods for, at det jo er et årligt tilbagevendende problem. Et lyspunkt: Foreningen slutter året med 3731 kr. i kassen. Der er måske grund til at omtale de mænd, der står bag denne opblomstring: Apoteker Andersen, Ringkøbing, dir. Henry Jacobsen, Kolding, radioforhdl. K. G. Jasper, Esbjerg, Dir. G. Jensen, Herning, dir. Sv. Johansen, Bramming, Læge Ejnar Refslund, Cand. Polit. Tage Sørensen, Esbjerg samt kaptajn Branner.



1965

Generalforsamlingen viser en initiativrig bestyrelse (måske formanden?), der har taget sig af mange opgaver, f. eks. usmagelig reklame (Dannebrog øverst i en isvaffel), anlagt plænen foran Kurhotellet, animeret hotellerne til at gøre noget ved deres facader m.m. Derimod kan foreningen ikke rigtig gøre noget ved Pelargoniehuset, hvor der om aftenen og natten er uro og spektakel.


1966

Den nye formand, konsul K. Villemoes, kan, som det fremgår, pege på en bestyrelse, der har arbejdet ihærdigt og med synlige resultater. Bl.a. gennemføres nedkørslen ved Badet, idet f.eks. foreningen yder 5000 kr. i tilskud. I samarbejde med Dansk Røde Kors, Esbjerg, etableres redningsmateriel ved stranden, herunder en båd og telefoner, og udgifterne fordeles mellem D. R. K., de 3 kommuner (Esbjerg, Nordby og Sønderho) samt de to grundejerforeninger. Det må have været koldt i de år, så dir. Tage Sørensen ønsker oplysning om, hvor meget træ grundejerne må tage med hjem fra stranden. Hartkornskassen, der har strandretten, vil ikke udstede samlekort for hele sæsonen. Man finder en løsning på et gammelt problem, kurtaksten, som aflyses med et engangs beløb (100 kr. + 20 kr. i aflysning). I dette år indkøbes også 10 bænke og tyve grønmalede rør til affald.


1967

Ved dette års generalforsamling er tilmeldt 96 personer, der repræsenterer 29 ud af 106 grundejere. Foreningen har ladet opsætte et antal skilte mærket »Badesti« der har fungeret udmærket. Ønsket om renlighed og ro i området kræver en stor indsats fra foreningens side.


1968

Hornminen, som man købte året før, har nu stået et år og viser sig ved tømningen at indeholde 76 kr. + diverse knapper, ølkapsler m.m. Da gennemsnittet på landsbasis er 150 kr., er der jo noget at stile efter. Også i dette år har der været strandrensning, som foreningen har støttet med 1200 kr. F. V. G. har deltaget i et enkelt møde i færgeriudvalget. Endvidere det, som i 1968 chokerer medlemmerne: Der foreligger rygter om, at Kurhotellet skal saneres og bygges om til et kurcentrum med op til 8 (otte) etager. Man har vist ikke manglet samtalestof den sommer.


1969

Det er endelig lykkedes at få en aftale med kommunen, som nu opstiller et antal stativer med papirsposer, og som også overtager renovationen. Hornminen kan ikke stå i fred, der øves hærværk mod den, og indholdet fjernes. Der oplyses intet om, hvor meget minen indbragte. Dir. P. 0. Lassen (Fanø Vesterhavsbad A/S) bliver nu valgt ind i bestyrelsen.




1970

Formanden kan på generalforsamlingen konstatere, at fortove og nedkørsel til stranden er asfalteret, at F.V.C. har del i skiltningen på vejen mellem Badet og Nordby, at den politimæssige bemanding har været bedre. Som det ses, gamle emner, men nu med en løsning. Det besluttes at komme med i brochuren »Velkommen til Fanø«, f.eks. med ordensregler for de huse, der lejes ud. P.O. Lassen oplyser, at jægerne vil fordrive kaninerne efter 1/9, og han oplyser, at han giver unge mennesker 8 kr. for at være papirsamlere langs offentlige veje. Bestyrelsen sætter sig to opgaver:

·         markering af badestier med orangefarvede pæle fra offentlig vej til strand,

·         Foreningen og Fanø Bad »tiltusker« sig 2 sider i »Velkommen til Fanø« om lokale forhold såsom trafik, afmærkning, affald og andre vigtige oplysninger.

Det meddeles, at der er hensat et års kontingent med 12 måneders opsigelse, så man har en reserve til pludselige opgaver. Lensgreve H. Schack overtager formandsposten, og dir. P. O. Lassen bliver ved konstitueringen næstformand.


1971

Generalforsamlingen bringer ikke væsentligt nyt. Enkelte problemer er der dog. Man konstaterer, at støjniveauet er nedsat med 50%, bl.a. fordi Pelargoniehuset ikke mere er åbent hver aften. Det er på denne tid, man diskuterer, om den øgede overførsel af strøm, som egentlig først skulle finde sted i efteråret 1972, skal ske via master over vandet eller via nedgravede kabler. Det oplyses bl.a., at el-prisen vil stige med 8 øre pr. kWh., hvis der skal lægges kabler, og det oplyses, at behovet for mere strøm er kommet 10 år før beregnet.


1972

Der møder kun få medlemmer til generalforsamlingen, men de deltager til gengæld meget ivrigt i debatten, der igen drejer sig om de gamle emner. Bl.a. vil man have internationale vejskilte i stedet for de »hjemmelavede«, med henblik på de tyske turister. Der verserer rygter om, at »Den rejsende Højskole« Tvind-Samvirket, skal overtage Kurhotellet, hvilket vil få området til at miste sit præg som ferieområde. Endvidere mener man, at reparationen af de gamle busser bag »højskolen« (Strandhotellet) er en skamplet på området.

Lensgreven fortsætter som formand. Nordby kirke gennemgår p.t. en større renovering, og foreningen bevilger hertil 1500 kr. Formanden erkender, at der ikke har været nogle særlige sager, men meddeler bl.a., at F.V.C. har givet 2500 kr. til strandrensning. Det er i disse år, at den »tekstilløse« badning dukker op, mere og mere for hvert år. Den fandt oprindelig sted fra Søren Jessens Sand, men breder sig. Man træffer ingen beslutning, men henviser til, at meningerne er delte bl.a. i Kommunalbestyrelsen, så man vil afvente meningstilkendegivelser. Inden for campinglivet går udviklingen i den retning, at campisterne ikke holder sig til campingpladserne, men også overnatter i klitterne trods forbudsskilte. Formanden, Hans Schack, er flyttet til Nordby, men er villig til at sidde embedstiden, et år, ud, hvilket godkendes.


1974

Generalforsamlingen afholdes for første gang i Restaurant Vesterhavet, og man udtrykker glæden ved at få nogle tiltrængte faciliteter ved Badet, hvorfor man ønsker det bedste for hotellet. Spørgsmålet om indhegning af grundene dukker atter op, og formanden Hans Schack, slår fast, at hvis man har strejfende børn og hunde, kan man kun sikre en rolig ferie, hvis man er i stand til at holde dem på egen grund. Samme trak sig fra bestyrelsen og benyttede lejligheden til at »takke for overbærenhed med min hensynsløse mangel på initiativ og energi«. Som ny formand valgtes dir. Svend K. Tolstrup, Vedbæk, der gjorde sig bemærket ved bl. a. at ankomme til Badet i helikopter, der landede ved golfbanen.


1975

I disse år føres der en mere eller mindre stille krig med politiet om skiltning, specielt for blinde veje, hvor politimesteren i Esbjerg vinder. Foreningen må opsætte de internationale skilte. Foreningen beslutter at Opsætte vej-navneskilte, hvilket sker gennem P. O. Lassen.

Svend K. Tolstrup fortsætter som formand.




1976

Man afholder dette år generalforsamling på Hotel Kongen af Danmark, og man kan glæde sig over en fin strandrensning, som foreningen ikke engang har givet tilskud til. I 70erne begynder hotellerne at have gæster uden for deri egentlige sæson, således kommer der nu gæster til jul og ikke mindst til nytår. Det sidste får foreningen til at foreslå, at der indføres forbud mod nytårsskyderi ved Badet. Man vender igen i luften spørgsmålet om en tilsynsordning for husene ved Badet. Man kunne jo udstyre en eventuel tilsynsmand med hund og knippel. Det vedtages, at bestyrelsen starter en sådan ordning »med hund«. Man konstaterer, at de »ikke-tekstil-badende ved Fanø Bad bader under former, der er tilfredsstillende for alle parter«. Men de mennesker, der badede i 1891, vil jo nok rotere en omgang i deres grav, hvis de kigger fra deres himmel. Efterfølgende vælges advokat A. Moltke-Leth til formand.


1977

Formanden har med politiet forhandlet om »en fribadestrand«, hvilket ikke vil blive indført. Man havde besluttet, at generalforsamlingen skulle efterfølges af spisning og dans på Kongen, men protokollen siger ikke, om det blev gennemført. I øvrigt er det kun de gamle travere, der trækkes frem: skilte, hundeterror, antenneforening o.s.v.


1978

A. Moltke-Leth genvælges som formand.


1979

I disse år terroriserer hundene både de enkelte grundejere som golfbanen, ligesom man stadig har problemer omkring Strandhotellet. Hotel Kongen af Danmark er nu overtaget af Tvind- Samvirket. Og allerede dengang diskuterede man reservation med DSB.


1980

Kommunen har nedsat et landliggerudvalg, og det ses, at man ved 2 møder om året har kontakt med kommunen. Man sporer tydeligt, at Strandhotellets dårlige tilstand (den ligger nærmest som en ruin) irriterer medlemmerne, ja, man forsøger endda at få ejeren valgt ind i bestyrelsen.


1981

Ved dette års generalforsamling ønsker størstedelen af bestyrelsen at gå af, så der er nyvalg af flere, der konstituerer sig med antikvitetshandler Børge Jensen som formand. Trods megen aktivitet omkring Strandhotellet, må man indstille sig på at se på det endnu en sæson, efter at advokat Falsner har haft sagen. Bestyrelsen synes at være meget aktiv med hundeterroren, med at hverve nye medlemmer, med badestiskilte, med papirindsamling o.s.v., stadig de gamle travere. Ved landliggerudvalgsmødet deltager nu også repræsentanter for Rindby, Grøndalen og Vesterengen. Det oplyses, at stranden efter den store stormflod den 24. november 1981 er hævet 80 cm samt at Klitvæsenets ansvar rykker tilbage i forhold til klitternes vandring bagud.

1982

Der stilles sandelig krav til bestyrelsens styrke: Jasper og Alstrup vil grave 4 affaldskurve fri ved Kystvejen, og Edvard Nielsen vil så sørge for tømningen. Det vedtages at yde 500 kr. til de skadelidte efter stormfloden. En indsamling medfører imidlertid, at man kan aflevere 11.000 kr. til ofrene. Bestyrelsen kan glæde sig over en positiv reaktion på sine klager: Der er ved nedkørslen lavet en dejlig asfalteret kørebane og to fortove. Ved de tre nedkørsler til stranden og ved golfbanen er der opsat »Løse hunde forbudt«-skilte.




1983

I 1982 nedbrændte Hotel Fanø Bad, der netop var blevet fint renoveret og lagde op til et virkeligt familiehotel, og ruinerne henligger som en skændsel og ulempe for de omkringboende. Men i 1983 købes ruinerne i januar af en kreds af medlemmer (ca. 90 %) for øvrigt i skarp konkurrence med Tvind. Købet af ruinerne kostede 250.000 kr., og nedrivning samt opfyldning af ny klit blev 150.000 kr. Desuden hæftedes den klausul på, at der i fremtiden kun må opføres et fritidshus. Hotellet blev opført i 1892, var altså et af de ældste ved Badet under navnet Strandhotellet eller Fanø Strandhotel. Siden har navnet været ændret til Missionskurstedet, Turisthotellet og nu sidst Hotel Fanø Bad. Sideløbende prøver man at komme Strandhotellet til livs, men i det løb kan man ved at anke og anklage o.s.v. trække tiden ud, så formanden foreslår at udskyde sagen. Ejeren kan i øvrigt bygge alle de lejligheder, han vil, men der mangler kapital. Dette år har man den første regulere strandrensning med hjælp fra sommerhusejerne, kommunen og diverse organisationer. Arrangementet er vellykket, ikke mindst fordi diverse næringsdrivende gavmildt leverer forskellig mad og drikke. Det bliver meddelt, at såfremt 2/3 af lodsejerne vil tilmelde sig, vil kommunen vedligeholde de private veje og opkræve udgifterne over skattebilletten. Endelig glæder formanden sig over, at to villaer fra Badets storhedstid vil blive renoveret på en fin måde.


1984

Dette år udmærker sig ved, at bestyrelsen beskæftiger sig med de traditionelle sager. Det glædelige er, at Strandhotellet er revet ned, og Scanclub, et nyt hotel, måske ikke i stil med alle de andre bygninger, - men pænt byggeri, er kommet i stedet. Den populære landbetjent Svensson får nu i de 3 sommermåneder en »hjælpesherif«. Samtidig bliver Pelargoniehusets lukketid kl. 2 i stedet for kl. 5. Sidst på året udløser det en heftig debat i byrådet omkring natbevillinger, en debat, der deler byrådet uanset partifarve. Pelargoniehuset, nu diskotek Goggen, må igen have åbent til kl. 5, uanset det nu flyder med øldåser, flasker m.m. Det er især galt i pinsen, hvor også horder af motorcyklister terroriserer Badet og stranden. Foreningen klager igen. Foreningen kan skæve til kollegaen, Rindby Grundejerforening, der fylder 50 år og mønstrer ca. 900 medlemmer. De fattiges Paradis, som området oprindelig kaldtes, har i sandhed vokset: sig stort, og de arbejder stort set med de samme problemer som ved Badet.


1985

Generalforsamlingen kan notere et overskud på 7062 kr. Ang. Goggen er det igen et stridsemne, men formanden kan meddele, at Hotel Kongen af Danmark nu er blevet pænt. J. C. Jespersen har på en aftentur med politimesteren ved midnatstid forbi Goggen konstateret, at der ikke var særlig uro. Men bestyrelsen mener ikke, at det giver det rette billede. Hundeskiltene spøger stadig, de kan ikke stå i fred. K. G. Jasper har arbejdet med hundeskiltene og frernlægger forslag til en folder om »Hunde forbudt«. En sådan foreslås uddelt til alle turister. Det meddeles i øvrigt fra kommunen, at der i 1985 er fjernet 179 skilte fra øen. Udviklingen i samfundet afspejles også i grundejerforeningen. Nu bliver antenneanlæg et emne, som sigter på at fjerne alle de forskellige skummende antenner og i stedet få en mast med fællesantenne.




1986

Generalforsamlingen kan glæde sig over, at Turisthotellet og Strandhotellet er væk. Diskoteket er flyttet til Nordby, og der er mere ro ved Badet. Alle badeskilte er sat op af kommunen uden vederlag. Strandrensningen er kommet ret i gænge, bl. a. med bidrag fra foreningen på 1500 kr. Endvidere er uddelt til alle i området: fritidshuse, campingpladser, hoteller m.m., den tidligere omtalte plakat om hensyn til naturen og naboer. Hundeproblemet er mere eller mindre løst. Som man ser, mange problemer er løst. Nu har man f. eks. nøgenbadningen, som ikke længere begrænses til Søren Jessens Sand. Regnskabet udviser for en gangs skyld et underskud, nemlig 4360 kr. Ved et efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde foreslår de enkelte hinanden som formand, dog uden resultat, hvad der får J. C. Jespersen til at rejse sig og sige: »Min færge går om 10 minutter, så vælg mig. Så er vi færdige«. Og det blev resultatet. J. C. Jespersen blev ny formand. Der nedsættes udvalg for økonomi, medlemstilgang, (vej, sti, skilte), vedtægter, antenner, aktiviteter samt kontakt til myndighederne. Desuden ser det ud til, at bestyrelsen løbende vil orientere medlemmerne om bestyrelsens arbejde.


1987

Selv om de foregående »varme kartofler« er bragt ud af verden, dukker der nye op. Det er f.eks. spildevandsplan, renovation, containere o.s.v. Der er nu så mange fællesproblemer, at man

har oprettet »Samrådet af grundejerforeninger på Fanø«, der f.eks. retter henvendelser til myndighederne, P. 0. Lassen og andre. Ifølge aftale med kommunen opfordres foreningen til at fremsende en ønskeseddel, så man i fællesskab kan prioritere vej- og stiarbejder m.v., der skal udføres det flg. år.

Foreningen genoptager traditionen med sankthansbål, der eksisterede fra 1901 - 1981, og nu i samarbejde med Danland. Et længe næret ønske om 5 gange tilsyn med husene går i opfyldelse, idet der nu sættes en mærkat på huset ved hvert tilsyn.


1988

Der fremsattes forslag om at danne en antenneforening, der med det samme får 40 medlemmer. Stadsdyrlægen redegør for badeforholdene de 3 steder på Fanø, hvor Badet ligger nær grænseværdien, og det bemærkes, at algeforureningen, som i perioder er slem, er værst ved Badet i begyndelsen af juni. Antenneproblemet kan evt. løses sammen med det nye Hotel Fanø Bad. Ellers er det vejene, der drøftes hvem skal holde dem? Badet, kommunen, private selv?

1989

Med henvisning til generalforsamlingen året før meddeles det, at P. 0. Lassen (Badet) afholder væsentlige udgifter til vedligehold af de private veje. Alternativet er, at vedligeholdet overgår til kommunen, hvilket vil medføre betydelige fordyrelser. P. 0. Lassen fremlægger spildevandsplanen, som over en årrække foreslås fordelt over ejendomsskatten. Man søger forskellige løsninger på antenneproblemet, måske gennem tilslutning med de to hoteller.


1990

På generalforsamlingen spøger dette år et forslag om evt. at købe golfbanen af Fanø Vesterhavsbad. Det oplyses, at der nu er 110 medlemmer af Antenneforeningen + de to hoteller, der er tilsluttet anlægget. Man havde inviteret borgmester Kjeld Nielsen, der redegjorde for turismens udvikling på Fanø og understregede det specielle miljø på øen. Direktør Olsen fra Fanø Badeland kan meddele, at byggeriet på »Kongens« tidligere placering forventes afsluttet 1/4 1991. »Kongen« er altså solgt af Tvind og nedrevet. Formanden roser de 2 »forlystelser« i Rindby (diskotekerne Kaptajnen og Chaplin). Der skal være noget for de unge. Om aftenen er der som i 1989, spisning med revy på Hotel Badeland.




1991

I vinteren 1990-91 har kaptajn Holm noteret 95 uregelmæssigheder, hvor grundejerne er blevet kontaktet. Skraldespande vil blive tømt 52 gange om året. Formanden slog fast, at en række sager har kunnet afsluttes nemlig 1) Sankthansbål er nu tradition, 2) Vintereftersynet kører nu fint, 3) medlemslisten, suppleret med Antenneforeningens medlemmer kommer nu 1 gang årligt, 4) der har nu 3 gange været revy, og 5) fællesantennen tog sin tid, men det var arbejdet værd, og nu fungerer den. Golfbanen er et problem, som skal løses, evt. ved et ejerskifte. Jægerne i Fanø jagtforening blev takket, fordi de i tiden efter 1. september vil hjælpe med at holde bestanden på ca. 40.000 kaniner nede. De ødelægger meget for grundejerne. Formanden hedder stadig Jens Chr. Jespersen.


1992

Usikkerheden omkring golfbanen afspejler sig i bestyrelsens arbejde. Der føres mange forhandlinger. For at forstå det kan man f. eks. nævne, at der var tale om grundejerforeningens køb af banen. Prisforslag: 6 millioner + 1 million til istandsættelse. Man forstår betænkelighederne, selv om det understreges, at grundejerforeningen og golfbanen absolut hører sammen. En revideret kommuneplan sendes til høring, og den forudser 70 flere ferielejligheder, bl.a. ved Fanø Bad. Grundejerforeningen henviser til, at der er kommet flg. ferielejligheder (enheder) til i de senere år: 78 enheder i Fanø Badeland, 144 enheder i Feriehotel Vesterhavet, 10 i Fanø Seaside, 35 i Golfparken, 50 i det tidligere Kongen af Danmark og 10 enheder i Fiskerhusene, ialt ca. 330 enheder, hvis beboere særdeles intensivt benytter området. Foreningen understreger, at dens medlemmer benytter deres huse hele året. Endvidere henstiller foreningen, at kommunen stiller strengere krav til arkitektonisk udformning, da dette vil være med til at højne Fanø som feriested. Foreningen er i disse år nået op på 200 medlemmer. I forbindelse med generalforsamlingen havde foreningen inviteret alle Golfklubbens nulevende formænd til at overvære »Nesers«, klubbens træners, 40 års jubilæum. Neser fik overrakt en gave, en cykel. De tidligere formænd var: Skibsreder Lauritzen, tandtekniker Steen, lensgreve Hans Schack, dir. Erik Brogaard, styrmand Norman Jensen. Desuden mindedes man højesteretsadvokat Christrup.


1993

Hovedproblemerne er nu udbygningen af antenneforeningen, der får ros for sine resultater. Da Grundejerforeningens og Antenneforeningens bestyrelser nu tæller de samme medlemmer, kan der afholdes fælles bestyrelsesmøder. En af Fanø Vesterhavsbads Grundejerforenings vigtigste tanker er, at golfbanens standard bliver opretholdt. Hvem, der ejer banen, er ikke det vigtigste, (de fastboende og sommerhusejerne har ikke samme opfattelse af, hvad standarden bør være). Feriestederne i Europa har en stadig stigende standard, så derfor må Fanø være med, hvis man fortsat ønsker at trække gæster til Fanø.


1994

60 års jubilæum. Ved sit 60 års jubilæum kan foreningen se tilbage på en lang række problemer, hvoraf langt de fleste er blevet løst. Men bestyrelsen bliver ikke arbejdsløs foreløbig, idet nye problemer dukker op, f. eks. opsætning af vandmålere, klager over værdiansættelserne ved ejendomsvurdering, golfbanens fremtid, lokalplan for området o.s.v. Men dersom fremtidens bestyrelser, vil arbejde lige så effektivt som de tidligere, kan man vist roligt anbefale grundejerne et medlemskab fremover.”

Relaterede artikler

Gå til top