Bakskuldvise
Melodi: Velkommen i den grønne lund.
Æ sommer er snår forbi,
O det er bløwn lidt hal’kold.
Nu kommer så den grue ti’,
Vi ka’ fo røget bakskuld.
I ålle hus o alle goer’
Ska mindst de ha en kasfuld.
O ål stejr hænger fuld a snoer’
Mæ jenne såltet baksluld.
O er de bløwn så nownlund taer,
Vi røger dem ved sae’smuld.
Men de kan knap blyw færre, faer
Vi ska jo smag en baksluld.
La anner bår mæ røget laks,
O finhed ha djer buer fuld,
De rør mæ ett, de sejer a straks,
Nær båer a hår a baksluld.
A post fær trawl mæ pakker smo
Te alle verdens kanter
Låwt I bår te dem – I kann tro –
De flest er røget bakskuld.
Hår vi van ud en aten sild’,
Er skidt tilpas om monner,
Så tejr vi os bår lisse stil’
En gue, røget bakskuld.
Nær mutter vil ha sy sy’t nyt tøj
O vil ret fatter gjøre huld,
Så ved hun et nowe ber o prøv
End gi ham røget bakskuld.
O skal ”den lille” vænnes fra,
O blywr a skreg æ hus fuld,
Æ skroelen holder tit op, nær
Te sut han fæer en bakskuld.
O hår en søn håd kjæetssor,
For hun var ikke troskabsfuld,
Hans muer ved ej bejer rå
End trøst ham mæ en bakskuld.
Nær vi ska send' en julepak',
o vi har fået 'en hatfuld,
så tejer vi uden mier snak
o fylder op mæ' bakskuld.
Siel om wor søn er høt o strø,
så ska han ha en kasfuld.
Hans fine kuhn fær ingen ro,
far han fær stejt si bakskuld.
Hun sejer, æ lowt den er for stram,
a røg de fær æ hus fuld,
så sejr han: »No ska a kom fram,
a vil sjel stieg mi bakskuld«.
Lidt atter blywr der nok roft: Brand,
for folk ka sie, de' kvolmer.
Æ bråndfolk hitter hår en mand
fræ Fanø mæ en bakskuld.
Så tejr han ved dem med klørfem
o smider knyw o gaffel.
Han sejr: »Hwa ska a mæ dem,
nej så'n spis a mi bakskuld. «
Hans Kuhn o bøen stær rundenom
o tror, han er bløwn stjampfuld,
mæ åld ti finger ve æ mund
han bidder o en bakskuld.
En fannik kan no ålder glemm
æ låwt o småg a bakskuld,
En fannik ud', en fannik hjemm'
kan ej undvær en bakskuld,
Chr. Sneum
Gå til top