Melodi: Hvor sejleren på lette bølger gynger

Den sømand er så lidet estimeret,

fordi han er ud af så ringe stand,

han må sit brød på søen surt fortjene

og døje ondt så mangen, mangen gang.

Den sømand han må havets bølger pløje

og tumle om på fremmed kyst og strand -

han ser så mangen pige for sit øje,

men aldrig han sin ven forglemme kan.

Hvor skal man troskab hos de piger finde,

mens man på havets bølger tumler sig?

Det stadigvæk den sømand er i sinde:

Min ven, sig, vil du være tro mod mig.

Her er min hånd, her er mit unge hjerte,

her er den blomst, jeg plukket har til dig,

tænk du på mig, når stormen heftig raser,

tænk du på mig, jeg glemmer aldrig dig.

Og tænk på mig i Danmarks skønne sommer,

når livet blomstrer i sin rosenmaj,

sørg ej for mig, du vide skal, jeg kommer,

hvis himlen vil, snart hjem og gifter dig.

Pigens svar:

Nu vel, min kære sømand, du skal være

min tanke og mit hjertes bedste skat,

jeg venter dig, med troskab skal jeg bære

dit billed i mit bryst ved dag og nat.