Mitfanoe
Det blæser i Biscayen

Melodi: Niels Clemmensen.

 

Det blæser i Biscayen,

bag skuden lusker hajen.

men blå delfiner springer om vor bov,

Lars Kofoed klared fokken,

mens skipperen og kokken

stod nedenfor og gabed som kabliau.

 

For femte gang går Hera

med kliptorsk til Madeira

og dypper snuden i den spanske sø.

Stik rolig, gamle steward

din røde tud til luvard

og sig, om du kan lugte vores ø.

 

Gik Heras storsejl fløjten,

og sku' det ske, at skøjten

i mellemgulvet får en lille læk,

da vil vi alle fjorten

med glæde ofre skjorten

og pumpe en tre vagter ud i træk.

 

Og skønt de fjorten skjorter

ser ud som engelsk porter,

de bærer dog så lempeligt mod land,

og skønt vi stopper sprækken,

der gav den gamle lækken,

med kokkens bukser, holder hun dog stand

 

Thi intet standser Hera

på vejen til Madeira,

Madeira, det er Heras bedste tjans,

og snart skal der i strømme

af vin vor klipfisk svømme,

belyst af fjorten næsers fagre glans.

 

H. H. Seedorf - P

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles